Atuagagdliutit - 20.03.1997, Blaðsíða 13

SIDE 13
ATASSUT v MARTS 1997

NUNAQARFIIT
NUNARPUT
PILERSORLISSUK!
ALL. PETER OSTERMANN, INATSISARTUNI KOM.BEST.ILAASORT.
Allerede nu kan Pilersuiffik lægge
de fleste af sine skolebøger på Inter-
net. Kun aftaler med forfattere, foto-
grafer og tegnere kan blokere for
sådan en udvikling.
For eftertiden behøver vi ikke at
trykke skolebøger centralt og sende
klassesæt ud til byer og bygder. Sko-
lebøgerne kan ligge på »nettet«,
hvorfra den enkelte lærer kan hente
efter behov og trykke klassesæt ud på
skolens laserprinter. Det bliver så na-
turligvis ikke skolebøger men skole-
hæfter - til gengæld bliver det enk-
lere at ajourføre undervisningsmate-
rialet. Materialet skal kun rettes et
sted - nemlig i Pilersuiffiks reol på in-
ternettet.
INTERNETCAFÉER SOM LOKALE
SPROGSKOLER
En internetcafé bør oprettes på hver
eneste skole i landet, med et til sko-
len passende antal computere. Inter-
netcaféen kan bruges som speciallo-
kale for EDB-baseret undervisning i
skoletiden og efter skoletid og om af-
tenen kan caféen bruges af eleverne
til egne studier og fornøjelse. Der
læres meget fremmedsprog ved at
surfe på internettet, først og frem-
mest engelsk, men også dansk - to
sprog, der er ganske nødvendige for
at kunne gennemføre en uddannelse
efter folkeskolen.
LAD OS GØRE UDDANNELSE TIL
EN SPORTSGREN
Der ofres mange penge på sporten -
ikke mindst af hensyn til de unge.
Det ville være godt, hvis man be-
gyndte at bruge bare en lille smule
flere penge på andet end sportstilbud
til de unge. For eksempel penge på
EDB i skolen og som et fritidstilbud.
Lad os gøre uddannelse til en sports-
gren, lad os gå sammen om at etablere
internetcaféer med samme vægt og be-
gejstring som vi hidtil har etableret fod-
boldbaner, idrætshaller og minihaller.
■ Nunaqarfinni arlaqaqisuni inuuni-
ameq artornarsigaluttuinnarpoq.
Nunaqarfippassuit nutaanik nutaali-
anillu tunisassiorfeqartiterput, amer-
lanerni tulaassuiffiinnartut ator-
neqartunik. Tamanna suliffissanik
annaasaqarfiuvoq isumaginninnermi
aningaasartuutinik qaffariartuin-
nartunik nassatalimmik. Aammat-
taarmi aalisakkanik tunisassiassaa-
latsineq pissutsinut ajorsaataavoq.
ATASSUT-ip pingaartitaraa nu-
naqarfinni tunisassiorfiit annermik
nioqqutissanik nunatsinni tuniniar-
neqartussanik pilersuisuunissaat, su-
lilu tamanna aalajangiusimavarput.
Fantail sinik tunisassiornerup, aali-
sakkanillu tunisassiassanik pisiortor-
nerup uppernarsarpaa Namminer-
sornerullutik Oqartussat, kommunit
Royal Greenland illu akornanni
suleqatigiinneq isumaginninnermi
aningaasartuutinik suliffeqarnermut
aqqutissiuisoq iluaqutaasumik - ta-
manna ineriartortinniartigu aam-
mattaaq nunaqarfiit ilanngullugit.
Namminersornerullutik Oqartus-
sat, kommunit Royal Greenlandillu
pissusiusoq tamanna misissoqqis-
saarniarlissuk nunatsinni nioqqutis-
sanngortussanik tunisassiorneq nu-
naqarfinni aallartillugu aalisakkat
nunaqarfiup eqqaani piusut iluaqut-
siullugit, taamaalilluni nunatsinni
sumiiffinni nioqqutissiat aalajanger-
simasut nunatsinni nioqqutaasussat
tunisassiarineqalerlutik, taamaalior-
nikkut aalisakkat aalajangersima-
suinnaat tunisassiarinerini pisaria-
qartitat sipporneqalersarnerat pina-
veersimaneqarluni.
Qaa, taamatut tunisassiorneq aallartit-
sigu tassuuna nioqqutissat avataanit
tikisiortukkat, uagut nammineq tuni-
sassiarisinnaalluakkavut, unitsillugit.
Taamaaliornikkut nunat allat anin-
gaasaasa nalingi sipaassavavut aam-
malu isumaginninnermi aningaasar-
tuutit inuup sulineranut siunnerfe-
qalersillugit.
Peter Ostermarm