Atuagagdliutit - 10.04.1997, Side 19

Nr. 27 • 1997
19
apyg^(/é/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Uanstændig krydsild
Af Claus R. Kleemann, Nuuk
Som vælger til kommunalval-
get har jeg med interesse fulgt
partiernes præsentationspro-
grammer og efterfølgende
krydsildsprogrammer i KNR-
TV. Sidstnævnte har virkelig
sat nogle tanker i gang hos
mig, og det er jo godt, for det
har formodentlig været en del
af formålet med disse pro-
grammer. Det er imidlertid
ikke tanker om politik, men
om journalistik, der har været
resultatet, og det har formo-
dentlig ikke været formålet -
eller hvad?
Om der hos programche-
ferne hos KNR foreligger
nogle klare intentioner om,
hvad de programsatte kryds-
ildsprogrammers formål er,
ved jeg ikke. Ved at se pro-
grammerne får man i hvert
fald ikke noget entydigt svar.
. I min enfoldighed troede jeg
umiddelbart, at det var tan-
ken, at vi som vælgere gen-
nem nogle dygtige journali-
sters velovervejede spørgs-
mål til partiernes udvalgte re-
præsentanter skulle få mulig-
hed for at vurdere holdbarhe-
den, ægtheden og realismen i
de løfter, som partierne har
fremsat under valgkampen.
Efter at have set krydsilden
med Akulliit Partiiats repræs-
entanter sad jeg tilbage med
fornemmelsen af at have del-
taget som tilskuer til en hen-
rettelse for åben skærm - og
så endda tre personer og hele
deres parti på een gang. Det
var jo flot klaret - hvis altså
det var intentionen med
krydsilden. De to journalister
fik straks fra starten af pro-
grammet sat dagsordenen og
styrede fra da af begivenhe-
derne i en sådan grad, at
Akulliit Partiats fremmødte
kandidater alene tonede frem
som irriterede og rådvilde sta-
tister. Er de da kun statister
disse mennesker, eller er det
omstændighederne under
krydsilden, der gjorde dem til
det. Jeg tror og håber for dem
selv og alle os vælgere mest
på det sidste.
Hvad var det så der gik galt
i den krydsild, - for efter min
mening, så gik det altså helt
galt! For det første er det min
klare opfattelse, at journali-
sterne ikke har forstået deres
rolle. Journalisterne er efter
min mening således bare for-
midlere - omend naturligvis
meget aktive formidlere.
Journalisterne er alle os
andres værktøj til at skaffe
viden. Journalisterne arbejder
således ikke for sig selv og
egne interesser, men for alle
os andre og vores interesser.
Det syntes de to journalister,
Tida Ravn og Elna Egede,
under krydsilden ikke umid-
delbart at have samme opfat-
telse af.
For det andet går en diskus-
sion altid af sporet, hvis den
ene af diskussionsparterne
ikke lytter til og viser respekt
for den anden. Dette var i høj
grad også tilfældet her. Jour-
nalisterne synes således at
have haft en opfattelse af, at
de skulle være pågående og
frække - alene for frækhedens
skyld. Derfor fik vi ikke en
diskussion/drøftelse, men et
ubønhørligt skyderi, hvor
journalisterne fyrede spørgs-
mål af som stalinorgler, og
hvor kandidaterne fra Akulliit
Partiiat ikke syntes at kunne
samle tankerne til at svare
fornuftigt alene af den grund,
at de først og fremmest syntes
at skulle tænke på at forsvare
sig hele tiden. Måske derfor
udtrykket »krydsild«.
Søndag aften var Tida
Ravn og Elna Egede på banen
igen i finale-krydsilden med
partilederne. Om der har
været nogen evaluering af
krydsilds-journalisternes præ-
stationer i de indledende
»kampe« ved jeg ikke. I givet
fald har denne evaluering i
hvert fald ikke medført
ændringer i journalisternes
gebærden - i hvert fald ikke til
det bedre. Frækheden og på-
gåenheden var der stadig -
endda i sublim form, eksem-
pelvis når Tida Ravn kunne
affærdige landsstyreforman-
dens ønske om at kommente-
re et emne, som Tida Ravn i
øvrigt selv havde bragt på
bane (folkeskolens bygnings-
masse) ved at sige, at tiden
var knap, og at hans parti
iøvrigt havde haft mulighed
for at kommentere emnet ad
andre kanaler. Dette set i lyset
af at hun forinden alene havde
ladet Josef Motzfeldt kom-
mentere spørgsmålet. Jo, Tida
Ravn havde sandelig styr på,
hvem der skulle sige noget
hvornår, og hvem der bare
havde at holde kæft og vente
på nåde. Til forskel for kryds-
ilden med Akulliit Partiiat var
der dog ingen, der blev syn-
ligt irriterede i finalerunden.
Selv Bjarne Kreutzmann for-
holdt sig rolig, men ham hav-
de de to journalister næsten
også helt glemt tilstedeværel-
sen af. Jeg tror, den manglen-
de synlige irritation skyldes
partiledernes erfaring og tole-
rance, og det viser da et klæ-
deligt format, som Tida Ravn
og Elna Egede godt kunne
lære et eller andet af.
Afslutningsvis vil jeg sige,
at dette indlæg ikke kun er
ment som en faglig kritik af
den indsats, som Tida Ravn
og Elna Egede som garvede
journalister har lagt for dagen
ved deres optrædender som
politiske journalister - hvor-
dan man så i øvrigt vælger at
opfatte dette udtryk for så vidt
dem angår.
Jeg vil benytte lejligheden
til at kritisere den måde KNR
håndterer kommunevalget på.
Et kommunevalg er en be-
givenhed, der sker én gang
hvert fjerde år. Det er en vig-
tig begivenhed, som interes-
serer os alle sammen i et eller
andet omfang. Her er altså en
begivenhed, som henvender
sig til en meget stor målgrup-
pe - også TV- og radiomæs-
sigt. Hvorfor kan KNR så
ikke mande sig op til at pro-
ducere nogle flere og nogle
bedre udsendelser herom.
»Stjernetegn« eller »Poltera-
bend« og lignende program-
mer kunne vi vel godt und-
være for en stund. Skal man
absolut lave krydsildspro-
grammer, skal man gøre det
på en anstændig måde, hvil-
ket vil sige, at man skal give
programmerne og deltagerne
heri den fornødne tid til, at det
kan blive andet end den over-
fladiskhed og den tilfældige
skøjten rundt fra tue til tue,
som vi har set i år, og vel at
mærke en skøjten rundt, som
kandidaterne og partiledeme
ingen som helst skyld har i.
En fælles aftalt dagsorden for
krydsilden eller i det mindste
en kendt dagsorden for
gæsterne i studiet (kandida-
terne/partilederne) kunne og-
så være en betydelig forbed-
ring, idet der i så fald vil være
sikkerhed for en seriøs og for-
beredt debat.
Med hensyn til journalister-
nes rolle er det sådan, at jour-
nalister også er mennesker,
og de har derfor også deres
egen lille politiske overbevis-
ning. Hvis journalisten imid-
lertid ikke er professionel nok
til at se bort fra egne interes-
ser og egen politisk overbe-
visning, skal han/hun ikke
fungere som interviewer i en
krydsild. Alternativet er, at
man toner rent flag, og så i
stedet sikrer, at der er en
opponent-journalist til alle
partierne. Tida Ravns parti-
farve er, så vidt jeg ved, lige
så rød som hendes trøje i søn-
dagens udsendelse, og måske
derfor kunne »røde« Tussi få
lov at svare på spørgsmålet
vedrørende folkeskolens byg-
ningsmasse, medens »lyserø-
de« Lars Emil blev affejet.
Sådan noget er altså for tyde-
ligt og temmelig uprofessio-
nelt.
Når indlægget her bliver
bragt, er kommunevalget vel
overstået, og mit svære valg
har således også fundet sin
løsning. Mange af de nuvæ-
rende kommunalbestyrelses-
medlemmer har sikkert fået
genvalg. Tillykke med det.
KNR og i særdeleshed Tida
Ravn og Elna Egede skal væ-
re glade for, at de ikke er på
valg.
TAMANUT SULIARIUMA-
NIITUUSSARSIUUSSINEQ
Kulusummi aalisariutit talittarfiata
qajannaallisarnissaa allilernissaalu
Sanaartortitsisoq, Namminersornerullutik Oqartus-
sat, sinnerlugu matumuuna Kulusummi, Ammas-
sallip Kommuneani, aalisariutit talittarfiata pioreer-
sup qajannaallisarnissaa allilernissaalu tamanut
suliariumannittussarsiuunneqarpoq.
Suliassaapput aalisariutit talittarfiata pioreersup
quassuttuunik sananeqaateqartup ujaqqanik qaar-
titikkanik immerneqarsimasup nuuata assanneqar-
nera immeqqinneqarneralu. Aamma talittarfiup
nuuata allilernissaa, ilallugu quassuttuunik sanane-
qaateqartussaq ujaqqanik qaartitikkanik immerne-
qartussaq 5x5 meterinik angissusilimmik, taamaa-
lilluni talittarfik 10 meterit missaannik angissuseqa-
lersillugu.
Suliassat pingaanerit makkupput:
Immiutissanik qaartiterineq: 100 m3 miss.
Betoniliineq saviminernik qerattaqqusersukkamik
75 m2 miss.
Suliassaq suliariumannittussarsiuunneqarpoq taal-
lugu:
Suliassaq 1: Talittarfilerineq.
Suliaq ingerlanneqassaaq august/september
1997-imiit, inerneqarsimassallunilu kingusinner-
paamik 1. oktober 1997-imi.
Suliariumannikkusuttut atortussaat uunga piniar-
neqassapput:
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
Immikkoortortaqarfik Tasiilaq
Postboks 119
3913 Tasiilaq
kingusinnerpaamik 17. april 1997, akiliutaagallartut
angissusillit kr. 1000,- tunniullugit crossed check-
inngorlugit, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mit tigu-
sassanngorlugit.
Suliariumannikusuttut atortussaat aamma aane-
qarsinnaapput immikkoortortaqarfimmiit 18. april
1997 aallarnerfigalugu.
Atortussat allakkatigut nassiunneqarnissaat kis-
saatigineqarpat tamanna atortussanik piniarner-
mut atatillugu nalunaarutigeqquneqarpoq naju-
gaqarfik erseqqissumik nalunaarlugu, tamatumalu
kingorna atortussat allakkerivimmut tunniunneqas-
sapput 18. april 1997.
Suliariumannittussarsiuussineq pissaaq 13. maj
1997 nal. 10.00 Tasiilami immikkoortortaqarfimmi.
St
bod
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI •
Immikkoortortaqarfik Tasiilaq I I
Postboks 119 3913 Tasiilaq
Tamanut suliariumannit-
tussarsiuussineq
KNI Pilersuisoq A/S-ip suliassat ataani pineqartut
matumuuna tamanut suliariumannittussarsiuuppai
Suliassaavoq Sermiligaami Tasiilap kommuneani
maannakkut niuertarfiusup 230 m2-it missaannik
angissuseqartup allilerneqarnissaa 192 m2-inik. Al-
lissutaa atorneqassaaq allakkerivittut aningaaseri-
vittullu kiisalu nillataartitsivittut qerititsivittullu.
Aamma illorsuup pioreersup annikitsumik iluar-
saanneqarnissaa suliassanut ilaavoq.
Suliassaq suliaqarfinnut assigiinngitsunut suliariu-
mannittussarsiuunneqarpoq, ukunnga agguaassi-
masunut:
Suliassaq 1: Sanasut pequtsiortullu aamma
qarmaasut suliassaat,
pappialarsualersuineq aamma
immikkut ittumik natilersuineq.
Suliassaq 2: Qalipaasut suliassaat.
Suliassaq 3: WS-ilerisut suliassaat.
Suliassaq 4: Innaallagisserisut suliassaat.
Suliassat tamarmik ataatsikkut suliarineqarnissaat
neqeroorutigineqarsinnaavoq.
Suliat suliarineqassapput sap. akunnerani 29/97-
imiit 1. maj 1998-ip tungaanut.
Suliaqarnissamut atortussat 18. april 1997 naller-
tinnagu allakkatigut uannga piniarneqarsinnaapput:
SANATI - Nuuk A/S
Arkitekt- og ingeniørfirma
Boks 5040 - 3900 Nuuk - Telefax 2 72 96
akiliutaagallartut crosed checkinngorlugit kr.
1000,-it KNI Pilersuisoq A/S-mut tigusassanngor-
lugit.
Atortussat 18. aprilip kingorna piniarneqartut nas-
siunneqassanngillat.
Suliariumannittussarsiuussineq pissaaq 16. maj
1996.
SANATI - Nuuk A/S
Arkitekt- og ingeniørfirma
Boks 5040 - 3900 Nuuk
OFFENTLIG LICITATION
På vegne af bygherren, Nanortalik Kommune, ud-
bydes hermed udførelse af 12 boliger i Nanortalik i
offentlig licitation.
Opgaven omfatter opførelse af ialt 12 boliger i om-
råde A8 i Nanortalik. Boligerne udføres som sam-
menbyggede rækkehuse i 3 blokke. Bygningerne
opføres som isolerede trækonstruktioner på be-
tondæk og udbydes i følgende entrepriser:
Entreprise 1: Jordarbejde.
Entreprise 2: Kloakarbejde.
Entreprise 3: Betonarbejde.
Entreprise 4: Murerararbejde.
Entreprise 5: Tømrerarbejde.
Entreprise 6: WS-arbejde.
Entreprise 7: El-arbejde.
Entreprise 8: Malerarbejde.
Arbejdet påbegyndes 1. juni 1997 og forventes af-
sluttet 1. juni 1998.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos:
A/S Boligselskabet INI
Filialkontor Nanortalik
Postboks 165
3922 Nanortalik
senest den 18. april 1997, mod aflevering af depo-
situm stort kr. 1.000,- pr. sæt i form af crossed
check stilet til A/S Boligselskabet INI.
Udbudsmaterialet kan afhentes på filialkontoret fra
den 18. april 1997.
Såfremt materialet ønskes fremsendt med post
bedes dette meddelt ved bestilling sammen med
fuldstændig postadresse, og materialet vil herefter
blive indleveret til postvæsenet senest dagen efter
bestilling.
Licitationen vil blive afholdt den 15. maj 1997 på
filialkontoret i Nanortalik.
A/S Boligselskabet INI
Filialkontor Nanortalik
Postboks 165 3922 Nanortalik
mi