Atuagagdliutit - 06.05.1997, Side 3

Nr. 34 ■ 1997
3
»AUaffimmi
qaartartoqarpoq«
Qaartartumeerinissamik
naviasaarisoq angutaavoq
qallunaatut oqaluttoq
NUUK (LHR) - »Nammi-
ner-somerullutik oqartus-
sat allaffeqarfianni qaar-
tartoqarpoq«, talliman-
ngormat ataaseq qaangi-
laara angut qallunaatut o-
qaluttoq sianerluni oqar-
poq, telefonilu ingerlaan-
naq ilillugu. Namminer-
sornerullutik oqartussat
telefonimik paarsivianni
taartaasoq taamatut na-
lunaarummik tigusaqar-
poq. Ingerlaannarlu qanoq
iliuuseqarpoq.
- Angut qallunaatut o-
qaluppoq, kisiannili tele-
fonimik paarsisup erseq-
qissumik oqaatigisinnaan-
ngilaa nalunaartoq qallu-
naajunersoq imaluunniit
kalaaliunersoq, nammi-
nersornerullutik oqartus-
sani betjentit pisortaat
Tobias Petersen oqaluttu-
arpoq, telefonimik paarsi-
soq amaq AG-mut oqaa-
seqaateqarumanngimmat.
- Angut qaartartoqarne-
ranik naviasaarisoq ilu-
moorsaarluni oqarsima-
voq. Taamaattumik tele-
fonimik paarsi-soq inger-
laannaq uannut saaffigin-
nippoq, Tobias Petersen
oqarpoq.
- Politiit ingerlaannaq
saaffigaakka, tamatumalu
kingorna ilisimatippakka
Inatsisartut allattoqarfian-
ni pisortaq Lars Langkjær
aamma namminersorne-
rullutik oqartussani atorfil-
lit pisortaat Kaj Kleist.
Minutsit qulit qaangium-
mata politiit takkupput,
inuillu piumaffigalugit
namminersomenillutik o-
qartussat allaffeqarfiat qi-
massagaat, Tobias Peter-
sen oqaluttuarpoq.
Ersisut
- Politiit qaartartumik u-
jaasitillugit najuukkusus-
simagaluarpunga. Uanga-
mi namminersomenillutik
oqartussani isumannaalli-
saanermut akisussaagama.
Politiilli oqarfigaannga u-
jaasisoqarnerani akisus-
saaneq namminneq tigu-
gitsik, taamaattumik allat
ilagalugit anisariaqartu-
nga, Tobias Petersen
oqarpoq.
- Pingasut qaangila-
artoq namminersornerul-
lutik oqartussat allaffeqar-
fiannut iseqqissinnaaler-
pugut, isumagaarpullu
namminersomerullutik o-
qartussat namminneq bej-
tentii isaarissani tallimaa-
suni inissisimassasut, Ina-
tsisartut ataatsimiinnerata
nalaani. Inatsisartut ataat-
simiinnerat naammassim-
mat kikkullu tamarmik
anereermata matut parna-
ameqarput.
AG: - Ersiorpisi?
- Naviasaarut ilumoo-
nillugu oqaatigineqannat,
qanorlu pisoqarsinnaanera
nalunarmat, soorunami er-
sisimavugut, Tobias Pe-
tersen oqarpoq.
»Der ligger en bombe
i hjemmestyret«
Bombetruslen kom fra en
dansktalende mand
NUUK(LRH) - »Der lig-
ger en bombe i hjemme-
styret«, sagde en danskta-
lende mand få minutter
over 13 fredag, hvorefter
han smækkede røret på. I
omstillingen i hjemmesty-
ret sad en vikar og modtog
denne besked. Telefonda-
men var ikke sen til at rea-
gere.
- Manden talte dansk,
men telefondamen kan
ikke med sikkerhed sige,
om det var en dansk eller
grønlandsk mand hun
havde i røret, fortæller
betjentformand i hjemme-
styret, Tobias Petersen,
idet telefondamen ikke
ønsker at udtale sig til
AG.
- Manden, der kom med
bombetruslen, var meget
bestemt, da han kom med
sin trussel. Derfor hen-
vendte telefondamen sig
med det samme til mig,
siger Tobias Petersen.
- Jeg kontaktede straks
politiet, hvorefter jeg ori-
enterede direktøren i
landstingsbureauet, Lars
Langkjær og direktør i
hjemmestyret, Kaj Kleist.
10 minutter efter kom
politiet og bad folk om at
forlade hjemmestyret, for-
tæller Tobias Petersen.
Var bange
- Jeg ville ellers gerne
have været til stede, mens
politiet søge efter bomben
i hjemmestyret. Det er jo
mig, der har ansvaret for
sikkerheden i hjemmesty-
ret. Jeg fik dog at vide af
politiet, at de overtog
ansvaret, mens eftersøg-
ningen foregik, så jeg
måtte gå sammen med de
andre, siger Tobias Peter-
sen.
- Lidt over 15 fik vi
igen lov til at gå ind i
hjemmestyret, og vi sør-
gede for, at vore egne
betjente stod ved de fem
udgange, der er i hjemme-
styret, mens Landstinget
holdt sit møde. Da mødet i
Landstinget sluttede og
alle var gået, blev alle
døre låst.
AG: - Var I bange?
- Det lød som en alvor-
lig trussel, og da man
aldrig kan vide med sik-
kerhed, hvad der kan ske,
var vi da bange, siger
Tobias Petersen.
GRØNLANDSPOSTEN
Katuamut qimanattut
Inatsisartut ataatsimiinnerat nal. akunnerisa marluk
missaanni kinguartinneqartoq
NUUK (KK) - Kulturikkut
illorsuaq Katuaq betonimik
manngertorsuarmik sanane-
qaatilik qaartartumeerinermi
akornuserneqarsinnaanersoq
suli misilinneqanngilaq, taa-
maattoq tallimanngormat ua-
likkut Inatsisartunut ilaasortat
namminersomerullutillu oqar-
tussani sulisut ilaat kulturikkut
illorsuup sutomiartarfiani Ca-
fétuaq-mi qimamgupput.
Inatsisartut upemaakkut a-
taatsimiinnissaata 8. aprili-
miit majip aappaannut kingu-
artinneqarnerata kingorna
Inatsisartut tallimanngormat
nalunaaqqutaq ataatsimut a-
taatsimiissallutik aallartipput;
sulilluarnissartik piareersi-
maffigalugu. Kisiannili taa-
matut pisoqanngilaq...
Inatsisartut siulittaasuata
tulliata siulliup Ruth Heil-
mann-ip ataatsimiinneq am-
marpaa, taarserlugu Inatsisar-
tut siulittaasorisimasaat nap-
parsimalluni ataatsimeeqataa-
sinnaanngitsoq Knud Søren-
sen, Atassut.
Ruth Heilmann-ilu Siumut
sinnerlugu oqaaseqartartus-
saagami ataatsimiinneq sivi-
suallaanngitsumik ingerla-
reersoq ataatsimiinneq aqut-
sisussamut allamut tunniup-
paa, tassalu Inatsisartut siulit-
taasoqarfianni ilaasortat i-
laannut Hans Enoksen-imut
Siumumeersumut.
Issiavimmini sivikitsuin-
narmik issiareersoq nalunaa-
rutigineqarpoq Inatsisartut a-
taatsimiittarfiat qaartartu-
meemeqassasoq siamutigine-
qarsimasoq.
Taamatut siamuteqarsima-
nermik nalunaariartortuuvoq
Inatsisartut Allattoqarfianni
pisortaq Lars Langkjær, taa-
maattumik Hans Enoksen-ip
ataatsimiinneq ingerlaannaq
unitsippaa.
Qanoq pisoqarpa...
Inatsisartunut ilaasortat tu-
sarnaartorpassuillu sivitsor-
toq aatsaat iluamik paasivaat
Inatsisartut ataatsimiinnerat
qanoq annertutigisumik akor-
nusemeqamersoq.
Inuit nalomillutik ataatsi-
miittarfiup iluani angalaarput,
tamarmillu qanorpiaq piso-
qarnersoq iluamik paasisi-
manngilaat, pisulli sukkasuu-
mik pilerput politiit piumasa-
qarmata namminersomerullu-
tik oqartussat allaffeqarfiat
Inatsisartullu ataatsimiittarfiat
qimanneqassasut.
Politikererpassuit, atorfillit
tusarnaariallu Katuamut i-
ngerlapput, kaffisuutigalutillu
pisimasoq quiasaarutigalugu
oqallillutik.
Sexbombe?
Ilaat isumaqarput Inatsisartut
siulittaasuata atoqatigiinnis-
samik kajumissaarisimanera
eqqaallugu siarnutigineqarsi-
masoq tassaasoq sexbombe.
Assigiinngitsunik oqaaser-
talertarlugu oqallittoqartuar-
poq, Inatsisartut ataatsimiin-
nerata nalunaaqqutaq pinga-
sunut aallarteqqinneqarnis-
saata tungaanut.
Hans Enoksen-ip ataatsimi-
inneq aallartippaa, pisimasor-
lu ajuusaarutigalugu ima o-
qarluni:
- Kalaallit Nunaattut eqqis-
sisimanartutut ittumi inuulluni
- inuinnaat naalakkersueqa-
taanerata ajunngitsumik atuga-
qarfigisaani - ajuusaamartuu-
voq Inatsisartut ataatsimiittar-
fiata qaartartumeemeqarnis-
saanik naviasaarisimaneq.
- Neriuutiginiartigu taama-
tut pisoqaqqissanngitsoq!
Siorasaarinerit
atomeqaratik
Inatsisartut siulittaasortaavata
Jonathan Motzfeldt-ip siora-
saarinerit pinerliiniartameril-
lu nakkaannarfiginianngilai.
- Pisimasoq pillugu ulluin-
nami inuunerput allanngortis-
sanngilarput. Ilumoorpoq Ka-
laallit Nunaat eqqissisima-
nartuummat. Assersorluta
toqqortissanngilagut, taman-
nalumi aamma pisariaqan-
ngilaq. Isumannaatsuuneq
toqqissisimanerlu inunniip-
poq, tamannalu naammagisi-
maarpara.
- Sulisut isumannaallisaa-
nermut isumaginniffiat oqal-
oqatigissavara. Soorunami pi-
ngaaruteqarpoq kikkut tamar-
mik nakkutiginnilluamissaat,
immaqalu isumannaallisaa-
nermik sulineq sakkortusine-
qassasoq. Kisiannili qaartar-
tumeerinissamik naviasaari-
neq pillugu allamik suliniute-
qamianngilanga.
I bombeskjul i Katuaq
Landstingets åbning udsat i syv kvarter fredag eftermiddag
NUUK(KK) - Om det nye
kulturhus Katuaq med sine
svære betonmure og flotte
nordlysfacade kan modstå et
bombeanslag, er fortsat uprø-
vet, men i hvert fald krøb sto-
re dele af Landstinget og
hjemmestyrets administration
fredag eftermiddag i bombe-
skjul ved kulturhusets van-
dingshul Cafétuaq.
Efter den stormomsuste
udsættelse af Landstingets
forårssamling fra den 8. april
den 2. maj var hele Landstin-
get ellers på plads i lands-
tingssalen fredag klokken
13.00; indstillet på at smøge
ærmerne op og komme i gang
med arbejdet. Sådan skueile
det imidlertid ikke gå...
I. næstformand Ruth Heil-
mann, Siumut, åbnede mødet
i stedet for den sygemeldte -
og kort tid efter også forhånd-
værende landstingsformand
Knud Sørensen, Atassut.
Da Ruth Heilmann også
skulle fungere som ordfører
for Siumut, overlod hun efter
få minutter Landstingets le-
delse til en af de andre næst-
formænd, Hans Enoksen, Siu-
mut.
Han nåede knap nok at få
sat sig i formandsstolen, før
meldingen om en indtelefone-
ret bombetrussel mod Lands-
tinget indløb.
Budbringeren var Lands-
tingsbureauets kontorchef
Lars Langkjær, og Hans Enok-
sen ringede straks mødet af.
Hvad sker der...
Det gik lidt tid for landstings-
medlemmerne og de tæt be-
satte tilhørererækker at fatte,
at der var rettet et så alvorligt
anslag mod Landstinget.
Folk vandrede lidt usikre
rundt i landstingssalen, men
alle vidste lige lidt om begi-
venhederne, som imidlertid
tog fart, da politiet krævede
hele hjemmestyrets kompleks
med landstingssal og kontor-
bygninger rømmet.
Mange politikere, embeds-
mænd og tilhørere sivede
over i kulturhuset Katuaq,
hvor der over en kop kaffe
bredte sig en galgenhumori-
stisk stemning.
Sexbombe?
Nogle mente med den senere
tids historier om landstings-
formandens sexchikane in
mente at vide, at der var tale
om en indtelefoneret sex-
bombe...
Andre mente, at Landstin-
get nu havde strammet grebet
fra verbal sexchikane til det
helt store knald...
Sådan blev det ved, indtil
Landstinget atter trådte sam-
men klokken 15.00.
Hans Enoksen ringede mø-
det ind, men udtrykte samti-
dig sin store beklagelse over
begivenheden:
- Når vi lever i et så frede-
ligt land som Grønland, hvor
demokratiet fungerer så godt,
er det desto mere beklageligt
med bombetrusler mod
Landstinget.
- Lad os håbe, at det aldrig
sker igen!
Nej til trusler
Landstingets nye formand
Jonathan Motzfeldt vil ikke
ligge under for trusler og ter-
ror.
- Vi skal ikke lave om på
vores hverdag på grund af
denne sag. Det er jo rigtigt, at
Grønland er et fredeligt land.
Vi skal ikke barrikadere os,
og det er heller ikke nødven-
digt. Vor sikkerhed og tryg-
hed ligger hos folket, og det
har jeg det godt med.
- Men jeg vil tale med per-
sonalets sikkerhedsorganisa-
tion. Her er det naturligvis
vigtigt, at alle holder øjnene
åbne, og måske skal vi lige-
frem stramme noget op om-
kring sikkerhedsudvalgets ar-
bejde. Men ellers har jeg ikke
i sinde at foretage mig noget i
anledning af bombetruslen.
Avataanit
ikiorneqarneq
NUUK (PM) - Talliman-
ngormat ualikkut ataaseq
qaangilaaraa Nuummi poli-
tiit nalunaarfigineqarput
Inatsisartut ataatsimiittarfi-
anni qaartartoqartoq, ki-
nguninngualu politiit qulit
missaat namminersomerul-
lutik oqartussat allaffeqar-
fianni ujaasilerput.
Paasinarsivoq naviasaa-
•risoqaannartoq, immaqali
ullut ilaanni alianartumik
pisoqarumaarpoq. Nuup
politeeqarfiani pisortaq
Bjami Fischer AG-mit ape-
rineqarpoq taamatut piso-
qassappat politiit qanoq ili-
uuseqassanersut.
- Kalaallit Nunaanni po-
litiit immikkut ittunik ator-
tussaqanngillat, Bjarni
Fischer akivoq.
- Sillimanissamut piler-
saarusiaqarpugut, pisut qa-
noq ilillugit isumaginiams-
saannut, kisianni atortunik
atuisoqassappat Rigspoliti-
chef-ip immikkoortortaa
immikkut ilisimasaqarfiu-
soq ikiortiserissavarput.
- Politiit pisoqarfimmik
qan i 11 inaveersaartitsissap-
put, paasiniartillugu ava-
taanit ikiortissarsiornissaq
pisariaqamersoq. Piffissaq
tamatumani sivisooq inger-
lasinnaavoq, kisiannili tas-
sa sulinitsinni atugassarisa-
vut taamaapput, politeeqar-
fimmi pisortaqa oqarpoq.
Bjarni Fischer aamma
oqarpoq politiit ikiortiseris-
innaagaat Kangilinnguani
sakkutooqarfik. inuttaqar-
toq sakkunik assigiinngisu-
nik immikkut ilisimasalin-
nik.
Hjælp udefra
NUUK(PM) - Kort efter
klokken 13 fredag efter-
middag fik politiet i Nuuk
anmeldelse om bombetru-
slen mod landstingssalen.
Det varede ikke længe, før
en halv snes betjente gen-
nemsøgte hjemmestyrets
bygninger.
Denne gang blev det ved
truslen, men en dag er det
måske alvor.
AG har spurgt stationsle-
der Bjami Fischer, hvordan
politiet i Nuuk er klædt på
til sådanne begivenheder.
- Politiet i Grønland har
ikke noget særligt udstyr,
svarer Bjami Fischer.
- Vi har en beredskabs-
plan, så vi ved, hvordan vi
skal forholde os til situatio-
nen, men hvis der skal bru-
ges udstyr, skal vi trække
på Rigspolitichefens speci-
alafdeling.
- Politiet kan afspærre
området, mens man finder
ud af, om det bliver nød-
vendigt at hente hjælp ude-
fra. Det kan jo vare noget
tid, men det er de vilkår, vi
arbejder under, siger stati-
onslederen.
Bjami Fischer siger også,
at politiet kan trække på
Søværnets operative kom-
mando i Grønnedal, der har
våbenkyndige folk ansat.