Atuagagdliutit - 21.08.1997, Side 2

2
Nr. 64 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
^JUdgi.
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/naestform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion ,
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertox Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
; Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslfflssaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfia
Nunatta naqiterlvia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagassHvik/EskimoJPress^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
E00ARLERIISSUT
KUNNGIKKORMIUT Nunatsinni
angalagaangata oqalugiarnemi eq-
qartorneqartarpoq kunngikkormiut
Nunattalu akornanni ataqatiinneq
sakkortooq. Tamani erseqqissame-
qartarpoq dronningip, ilaqutaasa ka-
laallillu pitsaasumik asannittumillu
imminnut pissusaat. Qallunaat oqar-
tussaaniamerat kalaallillu nammiler-
sulivinnissaat nipangiunneqartarpoq
imaluunniit kunngikkormiunut Nu-
natsinnullu attuumassuteqanngitsu-
tut saniatigut eqqaaneqalaaginnartar-
lutik.
Taamaattoqassaarlu, taamaappor-
lumi. Ilumoortuupput tunngaveqar-
lutillu allanngortinneqarsinnaanngi-
tsut, naak namminersulivinnissamik
kissaateqamerup annertusiartomera-
ni kunngikkormiunut attuumassute-
qamerup sakkukilliniarnera tupin-
nassanngikkaluartoq.
Noqittoqanngilaq. Naalakkersuisut
siulittaasuata oqarluartaarluni dron-
ningimut kunngikkormiunullu pissu-
tsit erseqqissarpai. Dronning aamma
prins Henrik, dronningip angalaqa-
taajunnaamerani kunngikkormiunut
siuttunngortoq, taamatorluinnaq qu-
lamaatsumik akillutik uppemarsaap-
put. Nunatsinni borgmesterit tike-
raarneqartut assortugassaanngitsu-
mik kommunit kunngikkormiunut
asanninnermik uppernarsaapput.
»Kisianni«-qanngilaq, qulartoqan-
ngilaq. Kunngikkormiut Nunatta
asavai.
Nunarputtaaq ukuartaarpoq. »Taa-
guusiineq« eqqumiillunilu paasinar-
poq. Eqqumiiginarpoq ilaqutariis-
suseq qimerlooraanni. Paasinarpoq
takugaanni tusaagaannilu. Ataqati-
giinnermi misigisarput qanoq taassa-
galuarparput Alexandra kalaallisoor-
luni akomatsinniikkaangat. Qanormi
taassagaluarparput sumiorpalussuseq
nammineq nalunngisarput niperalu-
gu pingaartorsiomani perroomanilu
akomatsinniinnermini misigissutsini
misigisanilu qallunaatut oqalulluni
nassuiaaniarsarigaangat.
Kalaallit-una tamarmik ukuaat.
TAMAKKU tamarmik siunertaqar-
luamersut naamilluunniit soqutaan-
ngilluinnarpoq. Angalanerup taa-
maateqqammersup aammaarluni
Nunatta kunngikkormiullu akoman-
ni pissutsit sakkortuseqqiinnarpai.
Ilaqqillugillu.
Kangerlussuarmi tusagassiortunik
katersuutsitsisoqarmat prins Henriup
avanersuarmiut Uummannamit Qaa-
naamut pinngitsaalisaallutik nuutsi-
taanerat paatsoortitaasimalluni oqaa-
tigimmagu, soorunami paasisaqarfii
pisuupput, tamatuminngalu isumak-
keerfigissavarput. Piumasarisinnaan-
ngilarput kunngikkormiut tamarmik
nunarput pillugu ilisimasalissuussa-
sut, soorlu dronningerput taamaat-
toq.
Tamakkuli tamarmik kunngikkor-
miut Nunattalu akornanni pissutsinu-
innaq atuuppat? Taamaagunanngi-
laq.
Nunammi taakku marluk immin-
nut ataqatigiinnerminni kipissaan-
ngitsumik eqqarleriinnerat allanik
imaqarpoq. Oqaluttuarisaaneq, inui-
aat ataqatigiinnerat, aappariaannerit,
akuleriinnerat, ikinngutigiinnerat,
ilaqutariinnerat pineqarput. Tamakku
tamarmik politikkimut atuumassute-
qanngillat. Ikinngutigiinneq ataasiu-
voq, politikki allaalluni. Danmark
aamma Nunarput qanittumik ataqati-
giissinnaalluarput, naak Nunarput
namminersulivinnissamik sulissuti-
ginnikkaluartoq.
NAALAGAAFFEQATIGIINNEQ
Danmarkip Nunattalu ataqatigiissu-
tigaat. Naalagaaffimmut ataatsimut
atavugut. Kunngikkormiut naala-
gaaffittut paasineqassappata tamanna
ajornartorsiutaanngila, naalagaaffe-
qartigiinnerli nunaqamikkut/kultu-
rikkut ataatsimoorussatut paasine-
qassappat, apeqqutaalissaaq qanoq
sivisutigisumik atassanersoq.
Nunarput politikkikkut, nunaqar-
nikkut kultureqamikkullu suni tama-
ni namminersulivinnissamut suliute-
qarpat naalagaaffeqatigiinnermut
akomutaasariaqanngilaq. Ineriartor-
neq tamanna pissusissamisoorpoq,
kikkut tamarmik isumaqatigiissutigi-
saat. Ineriartomerli tamanna sivisu-
voq. Anguniagavik erseqqinnerusu-
mik ullulerlugu aalajangemeqanngi-
laq, tamannalu pillugu politikkikkut
erseqqissumik oqaatigineqanngilaq.
Nunattali namminersulivikkiartor-
neranut ineriartomeq akerariilemis-
samut malunnartoqanngilaq. Kun-
ngikkormiullu angalarujussuareerne-
risigut naatsoorsuutigissanngilarput
siunissami namminersulivinnissap
kingunerissagaa kunngikkormiunik
tunutsinissarput. Taamaattoqassaga-
luarpat assigiinnarpaa ilaquttat qani-
gisat tununneri.
FAMILIEBÅNDET
DET HANDLER om gamle stærke
bånd mellem kongehuset og Grøn-
land, når der holdes taler på kongeli-
ge rejser i Grønland. Overalt under-
streges det varme og kærlige forhold
mellem dronningen, hendes familie
og den grønlandske befolkning. Al
diskussion om dansk formynderi og
grønlandsk selvstændighed forstum-
mer eller bliver til nogle perifere
bemærkninger, der ikke har noget
med kongehuset og Grønland at
gøre.
Og sådan skal det være, for sådan
er det. Det er noget ægte og grund-
fæstet, som ikke er til at lave om på,
uanset hvor logisk det måtte være at
fire på forholdet til kongehuset i takt
med ønsket om selvstændighed.
Ingen har holdt sig tilbage. Lands-
styreformanden har i malende ven-
dinger underbygget forholdet til
dronningen og til kongehuset. Dron-
ningen og prins Henrik, der blev
kongehusets frontfigur ved dronnin-
gens ulykkelige afbrydelse af rejsen,
har kvitteret med ligeså uforbehold-
ne hilsener. Og borgmestrene overalt
i Grønland har i utvetydige vendin-
ger afleveret den ene kommunale
kærlighedserklæring til kongehuset
efter den anden. Der er ingen
»men’er«, ingen tvivl. Den danske
kongefamilie er først og fremmest
Grønlands.
Og så har Grønland fået en sviger-
datter. Der er noget på én gang
mærkværdigt og indlysende i den
»udnævnelse«. Mærkværdigt, når
man sidder og regner familieforhol-
det efter. Og indlysende, når man ser
hende og hører hende. For hvad skal
vi ellers kalde det fællesskab, vi
føler, når Alexandra i sin national-
dragt færdes iblandt os. Hvad skal
man ellers kalde det, når hun på sin
uhøjtidelige og ukrukkede facon
med en accent, vi næsten kender, på
dansk prøver at forklare sin følelser
og sine oplevelser iblandt os.
Hun er Grønlands svigerdatter -
»ukuarput«.
OM alt dette er rationelt eller ej, kan
være helt ligegyldigt. Den netop
afsluttede rejse har endnu engang
cementeret forholdet mellem Grøn-
land og vor kongefamilie. Og har
bygget til.
Nok havde prins Henrik fået det
lidt galt i halsen, da han i pressemø-
det i Kangerlussuaq fortalte om bag-
grunden for tvangsflytningen fra
Uummannaq til Qaanaaq, men det
skyldes naturligvis hans kilder, og
det bærer vi over med. Vi kan ikke
forlange, at hele kongefamilien er
grønlandseksperter, sådan som dron-
ningen er det.
Men handler alt dette så alene om
forholdet mellem kongefamilien og
Grønland? Næppe.
Der er nemlig andet, der binder de
to lande sammen i en uløseligt bro-
derskab. Der er historien, der er fol-
kelige bånd, der er indgiftningen,
opblandingen, venskaberne, familie-
skabet. Og alt dette har ikke noget
med politik at gøre. Venskab er nem-
lig én ting og politik noget andet. Der
kan sagtens være nære bånd mellem
Danmark og Grønland, selvom
Grønland arbejder hen imod selv-
stændighed.
RIGSFÆLLESSKABET er en kon-
kret forbund mellem Danmark og
Grønland. Vi hører til samme rige.
Hvis kongehuset er riget, er der
ingen problemer med det, men hvis
rigsfællesskabet er et nationalt/kultu-
relt fællesskab, er der nok grænser
for, hvor længe det holder.
Rigsfællesskabet behøver ikke
være nogen hindring for, at Grønland
arbejder imod politisk, national og
kulturel selvstændighed på alle
områder. Det er en naturlig udvik-
ling, som alle er enige om. Men det
er en udvikling, der tager tid. Det
endelig mål er ikke nærmere define-
ret og der er ingen klar formuleret
politik på området.
Men intet tyder på, at udviklingen
mod Grønlandsk selvstændighed
skaber fjendskab. Og efter kongefa-
miliens store rundrejse skal vi næppe
heller regne med, at en fremtidig
selvstændighed betyder, at vi fyrer
kongefamilien. Det ville være lige-
som at bryde med nær familie.
Aktiatillit
Grønlands-
banken
tatigaat
NUUK(KK) - Nuna Bank
aamma Grønlandsbanken-
ip kattunnerisa iluaqutis-
sartaat inuinnaat takujumi-
naatsikkaat, aktiatillit Nu-
natsinni ataasiinnarmik ani-
ngaaseriveqalemera tatigi-
neruaat.
Kattunneq aprilimi ataat-
simeersuamerni akuerine-
qarpoq, ukiortaamilli atuu-
tilereerluni. Naluneqan-
ngitsutut kisermaassilluni
aningaaseriveqalerneq
GrønlandsBanken-imik
taaguuserlugu ingerlateq-
qinneqarpoq.
Ukiut nikinnerini ani-
ngaaserivinni Nunatsin-
neersuni aktie 153-imik na-
leqarpoq. Københavnimi
fondsbørsen ataasinngor-
nermi matummat Grøn-
landsBankenip aktiai 202-
mik naleqalersimapput.
Taamaalillutik aktiaatillit
millionitsialannik iluanaar-
uteqarput.
GrønlandsBankenip a-
ngusai 1997-imi ukiup af-
faani siullermi sinneqar-
tooruteqarput 38,8 millio-
ner kroner akileraanngin-
nermi, 1996-imi piffissami
tamatumani 22,9 millioner
kroniulluni.
Angusarissaarnermut
peqqutit ilagaat kattun-
nermi illut arlallit tunine-
qarneri. Ilaatigut Grøn-
landsbankenip Nuummi
illutaa Namminersornerul-
lutik Oqartussanut 25 milli-
oner kronilerlugu tunine-
qarluni.
Aktionærerne
tror på
Grønlands-
banken
NUUK(KK) - Mens mange
private kunder ikke rigtig
har kunnet se fidusen ved
sammenlægningen af Nuna
Bank og Grønlandsbanken,
har aktionærerne større til-
tro til en enkelt bank i
Grønland.
Sammenlægningen af de
to banker blev godkendt på
generalforsamlingerne i
april, men havde virkning
allerede fra nytår. Som
bekendt blev den nye mo-
nopolbank ført videre
under navnet Grønlands-
banken.
Ved årsskiftet stod en
grønlandsk bankaktie i kurs
153. Da fondsbørsen i Kø-
benhavn lukkede i madags,
var aktierne i Grønlands-
banken steget til kurs 202.
Aktionærerne har dermed
kunnet score en pæn ntilh-
ongevinst.
Grønlandsbankens resul-
tat for det første halvår at
1997 blev et overskud før
skat på 38,8 millioner kro-
ner mod 22,9 milioner kro-
ner i samme periode i 1996.
Det gode resultat skyldes
blandt andet, at en del ejen-
domme på grund af fusio-
nen er blevet solgt fra-
Blandt andet er Grønlan-
dasbankens bygning 1
Nuuk solgt til Grønlands
Hjemestyre for 25 milho-
ner kroner.