Atuagagdliutit - 21.08.1997, Side 10

10
Nr. 64 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Kangaatsiaq illoqaifimmi 668-inik, kommunilu tamaat 1.518-inik innuttaqarluni kommunitut Kangaatsiaq vil med sine 668 indbyggere i byen og 1.518 indbyggere i hele kommunen
namminersortutut akuerineqarusuppoq, nunaqarfittut alliinnaqaarsuartut pineqaannarnani. anerkendes som en selvstændig kommune, ikke blot som en forvokset bygd.
ØKONOMIEN SKAL HAVE ET LØFT
Kangaatsiaq er en selvstændig kommune, men mange gange føler borgmester Paulus Steenholdt, at
landspolitikerne fortsat betragter Kangaatsiaq som en bygd
NUUK(KK) - Selv om Ka-
ngaatsiaq er en selvstændig
kommune fuldt på linie med
de 17 øvrige kommuner i
Grønland, føler borgmester
10 SPØRGSMÅL TIL
BORGMESTEREN
NUUK(KK) - Ved forårets
kommunalvalg skete der
store udskiftninger i de 18
kommunalbestyrelser.
14 af kommunerne fik
ny borgmester; kun Ivittu-
ut, Nuuk, Sisimiut og Ilu-
lissat genvalgte deres bor-
gmester.
Hen over sommeren vil
AG forsøge at tage tempe-
raturen på de grønlandske
kommuner.
- Hvordan har kommu-
nerne det på den økonomi-
ske, sociale og kulturelle
område? Hvilke ønsker har
kommunerne, og hvordan
skal disse ønsker realise-
res? Hvordan er forholdet
til de centrale myndigheder
i Nuuk? Hvordan ser frem-
tiden ud for kommuner?
Der er nok af spørgsmål,
og svarene er meget varie-
ret fra kommune til kom-
mune.
Vi har stillet 10 af
spørgsmålene til de 14 ny-
valgte og fire genvalgte
borgmestre.
Paulus Steenholdt, Siumut,
ofte, at landspolitikeme fort-
sat betragter Kangaatsiaq som
en bygd.
Det betyder, at Kangaatsi-
aq, som i store dele af året er
isfrit, bliver slået i hartkorn
med de fire øvrige kommuner
i Diskobugten, som islægget
binder i store dele af året.
Mange praktiske opgaver bli-
ver stadig løst fra Aasiaat,
selv om Kangaatsiaq kæmper
hårdt for at få slået sin status
som en selvstændig kommu-
ne fast.
En af grundene til denne
misforståelse er ifølge Paulus
Steenholdt, at Kangaatsiaq
siden hjemmestyrets indførel-
se i 1979, hvor hele Disko-
bugten blev en samlet valg-
kreds, ikke har haft en repræs-
entant i Grønlands Landsting.
Vanskelig økonomi
Ved kommunalvalget den 8.
april skete der et vagtskifte i
Kangaatsiaq.
Ny borgmester blev Siu-
muts Paulus Steenholdt. Det
skete dog ikke uden tumult.
Inuit Ataqatigiit blev valget
sejrherre med tre af de syv
medlemmer af kommunalbe-
styrelsen. Interne problemer
betød imidlertid, at Nikolaj
Jeremiassen og Otto Jeremi-
assen brød med partiet og
dannede deres helt egen 2-
mandsgruppe.
Dermed var vejen banet for
valget af Paulus Steenholdt
som borgmester, og han har
Siumuts to medlemmer, IA’s
eneste tilbageblevne medlem
og de to løsgængere bag sig.
Den nye kommunalbesty-
relse har store opgaver at
løse; blandt andet skal økono-
mien i kommunen med de
1.518 indbyggere have et
gevaldigt løft.
Kangaatsiaq rummer 668
indbyggere, Attu 323 indbyg-
gere, Iginniarfik 86 indbygge-
re, Ikerasaarsuk 98 indbygge-
re og Niaqomaarsuk 343 ind-
byggere.
By eller bygd?
AG: - Hvad gør netop
din kommune til noget
helt specielt i Grøn-
• land?
Paulus Steenholdt: - Det,
der gør Kangaatsiap kommu-
nea til noget helt specielt, er,
at selvom Kangaatsiaq er en
by, bliver den stadigvæk
anset som en bygd.
- Især når vi tænker på etab-
leringen af vedvarende ar-
bejdspladser, er kommunen
kommet bagud.
- Da vi ligger lige i midten
af Vestkysten, ligger vi mel-
lem isfrit og islægsområde.
Derfor er størstedelen af kom-
munen i store dele af året
isfrit. Imidlertid er det byerne,
der ligger nord for os, som
forsyner os med varer, lige
som vi skal indhandle vores
fisk til disse byer. Når disse
nordligere byer får islæg, bli-
ver vi betragtet som islægs-
område, selvom vore fiskere
har rig mulighed for at fiske i
Kangaatsiap kommunea.
På fode igen
AG: - Hvad er den
største opgave for kom-
munalbestyrelsen i
• denne valgperiode, og
hvordan vil kommunalbesty-
relsen løse denne opgave?
Paulus Steenholdt: - Den
nyvalgte kommunalbestyrel-
ses største opgave er at få
økonomien op at stå. Dette
skal ske ved, at økonomien og
brugen af de økonomiske
midler bliver styret stramt.
- Samtidig skal etablerin-
gen af vedvarende arbejds-
pladser ske ved, at borgerne
debatterer disse tiltag.
- En af planerne er også at
fremme turismen, fordi
Kangaatsiap kommunea har
en ældgammel historie.
Bedre samarbejde
AG: - Hvordan funge-
rer samspillet mellem
borger og kommune i
• din kommune?
Paulus Steenholdt: - Ved
kommunevalget i april 1997,
da hele kommunen blev en
valgkreds, mistede bygderne,
Ikerasaarsuk og Iginniarfik,
deres repræsentanter i kom-
munalbestyrelsen.
- Derfor har den nye kom-
munalbestyrelse besluttet at
sende delegationer til bygder-
ne efter behov for at komme
nærmere på borgerne. Det
gælder blandt andet for-
mændende for udvalgene, så
samarbejdet mellem bygder-
ne og kommunen bliver tætte-
re.
Erhvervsråd
AG: - Hvor stor er
arbejdsløsheden, og
hvad gør kommunen
• for at bekæmpe den?
Paulus Steenholdt: - Ar-
bejdsløsheden i kommunen
røg i vejret, da torsken - som
før i tiden var den største ind-
tægtskilde - forsvandt, eller i
hvert fald delvis forsvandt.
Da man på dette baggrund
reorganiserede fiskeriet, blev
fiskefabrikkeme i bygderne
kun brugt som indhandlings-
steder, selvom de var renove-
ret for et stort beløb. - Derfor
har kommunalbestyrelsen
startet et erhversråd, så man
bedre kan udnytte disse fiske-
fabrikker, og det skal ske med
borgemes hjælp.
Minihal, tak!
AG: - Hvilken rolle
spiller kultur og fritid
for din kommune?
•
Paulus Steenholdt: - Vi har
forhåbninger om, at fritiden i
fremtiden bruges mere for-
nuftigt. Vi regner med, at Ka-
ngaatsiaq indenfor ganske få
år får en minihal, som kan
bruges flittigt at børn, unge og
ældre. Derfor regner vi med,
at fritidsfaciliteterne brages
mere fornuftigt.
AG: - Hvilken rolle
spiller det sociale
område for din kommu-
• ne?
Paulus Steenholdt: - Selv-
om bevillingerne til det socia-
le område er blevet beskåret,
regner vi med, at socialarbej-
det bliver mærkbart bedre i
fremtiden.
AG: - Hvad står aller
øverst på kommunens
ønskeseddel - og hvor-
• når bliver dette ønske
opfyldt?
Paulus Steenholdt: - Selv-
følgelig skal kommunens
økonomi forbedres, og bor-
gernes levevilkår og økonomi
have et løft. For at nå disse
mål, skal borgerne være mere
åbne, men det har de folke-
valgte også brug for.
- Hvordan får
M kommunen sit budget
m for 1997 til at hænge
• sammen? Er der et
misforhold mellem de opga-
ver, som hjemmestyret på-
lægger kommunerne, og det
bloktilskud, som følger med
fra landskassen til kommune-
kassen?
Paulus Steenholdt: - Des-
værre blev budgettet for 1997
ramt af en sparerunde på alle
kommunens forvaltninger, så
budgettet kan overholdes
resten af året. Og vi er sikker
på, at dette overholdes.
Ingen stemme i
Landstinget
7 AG: - Er der for langt
fra din kommune til
Grønlands Hjemmesty-
• re, Landstinget og
landsstyret?
Paulus Steenholdt: - Vi har
hele tiden forbindelse til
landstingspolitikeme. Vi si-
den hjemmestyrets start i
1979 ikke har haft repræsen-
tant fra Kangaatsiaq kommu-
ne i Landstinget. Vi anser
denne manglende repræsenta-
tion i Landstinget som grun-
den til, at udviklingen i kom-
munen går så trægt.
- Året 1997 er speciel for
Kangaatsiap kommunea, for
siden årets start - og indtil nu
august måned - har vi haft
besøg af tre landsstyremed-
lemmer (den ene af dem to
gange), af Landstingets Øko-
nomiudvalg på fem medlem-
mer og af to landstingsmed-
lemmer, ialt ti personer. Med
så tæt forbindelse til landspo-
litikeme, tror vi på, at opbak-
ningen fra landstinget bliver
bedre.
AG: - Hvordan ser din
kommune ud år 2005?
•
Paulus Steenholdt: - Selv
om man ikke kan spå om
fremtiden, så kan man ved at
realisere de forhold, som jeg
har skitseret i de ni første
svar, forbedre borgernes leve-
vilkår og økonomi i kangaat-
siap kommunea.
ASS./FOTO:LIL-FOTO