Atuagagdliutit - 21.08.1997, Side 13

Nr. 64 • 1997
13
^j^aapygp'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
NIPILERSORNIKKUT
pikkorilluinnartut
Michala Petri aamma Lars Hannibal qaammaallattaatit ikuallannermullu
kalerrisaarut unammillugit
Nalunaaquttap akunnerini si-
samani kingulliullutik, Dan-
markimi unnuaq qiteqquttoq,
nunarsuarmik tusaamasat
Michala Petri aamma Lars
Hannibal ataasinngornerup
unnukkuani tusamaartitsinitik
aallarnerpaat, Nuummi ug-
guunannguaq puigugassaan-
ngitsoq. Nipilersomikkut ta-
kusaq puigunaatsoq inunnit
tusintit pingajuisa affaat tikil-
lugu misigineqarpoq,
Michala Petri-p blokfløjtemik
tupinnaannartumik perial-
laqqissusianik takutitsineru-
nersusoq.
' Petri aamma Hannibal nipi-
lersugaat 1700-kkunni baro-
kimik nipilersukkat Carl
Nielsenip nalaanut (1900
missaani), kukkuneruallaas-
sanngilarlu oqaraanni nipiler-
sugassiarsuit amerlanertigut
periutsinut unammillemarlu-
innartut pingaartinneqartut.
Arlaannaataluunniimmi a-
jorinngilaa. Tusamaartitsineq
naallugu ersaattaattarnerit
sakkortoqaat, arlallillu meera-
agallaramik blokfløjte-mik
ilinniartinneqartarnitik eq-
qarsaatigigunarpaat, paasillu-
gu qarlortaat qinngarisaq i-
giinnartarsimanngikkalua-
raanni angusaqarfiusimasin-
naagaluartoq.
Michala Petritut qarlortar-
tartutut pikkorissiniaraanni a-
ngusaqarusunneq kisimi piu-
masaqaataanngilaq. Angu-
niakki sivisuumik anguniar-
paa, taamaakkaluarli aallaq-
qaataanilli inunnguutsiminik
pikkorinnera paatsoomeqan-
ngilaq. Nipilersortamini ta-
maat pikkorinnersaajuarsima-
voq, maannalu blokfløjte-mik
barok-imik nipilersugassiar-
suit pingaamersaat immiun-
neqamiaraangata nipilersor-
toriumaneqamersaavoq.
Ataasinngornerup unnuk-
kuani Katuap inersuani ta-
manna qularutaanngilaq. Tu-
samaartitsinerup immikkoor-
tuani siullermi Johann Seba-
stian Bach, Anton Heberle,
Giuseppe Tartini aamma Vi-
valdi-p nipilersugassiarsui a-
torneqarput. Lars Hannibal
lut-imik ingiuivoq, basso con-
tinuo. Nipilersuut alutomar-
poq, isigalugu tusamaarlugu-
lu, barokimillu nipilersugassi-
anik ingiortaanera tusamerlu-
innarpoq.
Tiaavulup sonatea
Pingaartumik Giuseppe Tarti-
ni blokfløjtemut ingiugassan-
ngorlugu, basso continuo, ni-
pilersugassiaa sonate g-mol-
iusoq qamuuna attuivoq. Ili-
sarisimaneqarpoq »Djævlet-
rillesonaten«-isut, oqaluttu-
artaqarami erinaq Tartini tiaa-
vulumit pissarsiarisimagaa.
Nipilersugassiaq tusamerlu-
innarpoq, Michala Petrillu
pikkorissutsiminik takutitsi-
nissaanut periarfissiilluarluni.
Nipilersugassiaq agissamut
aamma basso continuo-mut
erinniaagaluarpoq.
Unikkallareernermi
Michala Petri aamma Lars
Hannibal uku nipilersugassia-
annik tigulaarinnipput: Carl
Scheindienst, Isaac Albeniz,
Carl Nielsen aamma Edvard
Grieg. Tamakku saniatigut
Michala Petrip blokfløjtep
periarfissai assersuusiorfigai,
soorunami nammineq nipiler-
soraangami piginnaasaqarfi-
ni. Erinaq »Mads Doss« aal-
laavigalugu ilaartuilluni arla-
linnik erinniaqarsimavoq, o-
qaasertaalu sumiorpalussutsi-
nik oqaatsillu pikkunarsame-
rinik qanorluunniit imaqara-
luarpata, Petri-p qarlortaam-
mik qataannermik atuisinnaa-
neranut nallersuunneqarsin-
naanngillat.
Taama takutitsinerani tu-
sarnaartut tamarlqinnarmik
tupigusunnermik aatsaannar-
lutik isiginnaarput. Michala
Petrip oqaluttartunut, CD-nut,
radiomi TV-milu immiussai
ilisimagaluarpagut, nalun-
ngilarpullu pikkorilluinnar-
tuusoq. Upperisimanngikka-
luarparpulli taamaaliortoqar-
sinnaasoq.
Tupinnartuliat
Erinniap nipilersomerani qar-
lortaatini nipaannarminik tul-
leerpaa, qarlortaat nipeqartip-
paa soorlu kallerup inneranut
ikkutaq, erinnallu sukkaner-
paaffiiniikkaluaraangataluun-
niit akisuatitsisaqattaarpoq.
Taamaalluni qarlortaat ataasi-
innaatillugu tulleertillugu ni-
peqartippaa, tamattalu nalusi-
magaluarutsigu immiussiner-
ni atortorissaarutit iluaqutsi-
ullugit nipinik katiterisoqar-
tartoq allanngortitsisoqartar-
torlu, isumaqarsimassagalu-
arpugut nipilersomikkut tu-
pinnartuliortoqartoq.
Tamannatuaagunarporlu
uggornalaarsinnaasoq. Nipi-
lersugassiarsuit atorneqartut
periutsikkut ilungersomartut
atornissaat pingaartinneqar-
pallaalaarsimagunarput. A-
jorniaalulluni oqartoqarsin-
naavoq tusamaartitsinermi ta-
manna siunertaasoq. Kukku-
nerunngilaq. Michala Petri
eqqarsaatigigaanni ajunngil-
luinnartumik toqqarneqarsi-
mapput. Ilisimaneqaannarta-
riaqarpoq Petri takutitsineru-
soq nipilersomikkut aalaja-
ngersimasumik sammisaqar-
luni tusamaartitsinerunngin-
nerulluni.
Lars Hannibalip nipilersor-
paa Albeniz »Asturias«, a-
merlanerit ilisimavaat tusaa-
masarsuup Andrej Segovia-p
kitaarimut nipilersugassatut
nuusiorsimasaa. Kitaarissal-
lugu ajomakusoortorujussuu-
voq Lars Hannibalimullu ilu-
ngersomartuulluni, iluatsitsil-
luarporli tusamaartunit ilua-
rineqarluni ersaattaanne-qa-
qalunilu. Sanilera oqarpoq: -
Tusaasinnaangajappara taq-
qavani pinngortitaq qanoq
kusanartigisoq. Nipilersugas-
siaq Albinez-ip Asturias-imut
nersorniutigaa, ilumoorporlu
pinngortitamit sunnemeqarsi-
massaqisoq.
Uannga allaatiginnittup eq-
qaamasai naapertorlugit Carl
Scheindienstip nipilersugassi-
aa »I går aftes var fætter Mik-
kel her« taannaasoq dronning
Margrethe-p Michala Petri
aamma Lars Hannibal nipi-
lersortuliullugit norskit kun-
ngiat qanittukkut nalliummat
tunniussaa. Ataasinngorneq
marlunngomerlu Petri/Hanni-
bal Katuami Nuummi isigin-
naartut tunissuteqarfigaat, mi-
sigisaqarnerulerlutik anger-
larsinnaasut.
Kalerrisaarut
Ajuusaarnarpoq Katuap iku-
allattoomermut kalerrisaaru-
taa aallartittaqattaarmat, soor-
lu ullup qeqqanut nilliasaat
appikkaangat qimmit miag-
goortorsuanngortut, nipiler-
sortut nipilersugassiarsuar-
mik appinnialemerini arlaleri-
arluni appittarluni. Nuanni-
mulli saatinneqarpoq, allaat
Lars Hannibal-ip nipi qoqian-
ngunarluni tusamiitsoq kitaa-
riminik ingiorpaa. Taannali
kisimi immikkut tusarnaar-
titsinemnngilaq. Tusamaartut
ersaattaannerisa nipilersortut
immikkut arlalinnik qiimasu-
nik nipilersorteqattaarpaat,
malunnartumillu akornutigi-
gunanngilaat, tusarnaartitsi-
nemp immikkoortuata aappaa
naavillugu tusamaartut qaam-
maallattaaserlutik assiliisa-
qattaaraluallarmata.
Michala Petri aamma Lars Hannibal Nuummi tusamaariar-
passuit nuannerluinnartumik misigisaqartippaat.
Michala Petri og Lars Hannibal gav det store
Nuuk-publikum en fantastisk oplevelse.
Artisteri med et stort
MUSIKALSK fortegn
Michala Petri og Lars Hannibal i kamp mod blitzlys og brandalarm
Fire timer bagud, med dansk
midnatstid i bagagen, indledte
den verdenskendte Michala
Petri og Lars Hannibal man-
dag aften en koncert, der sent
bliver glemt i Nuuk. Næsten
to et halvt tusinde mennesker
nåede at opleve den storslåe-
de musikoplevelse, der mest
af alt blev en demonstration
af Michala Petris helt utrolige
virtuositet på blokfløjte.
Petri og Hannibal havde
valgt et program, der spændte
fra 1700-tals barok til Carl
Nielsen (omkring 1900), og
det er næppe helt forkert at
sige, at der gennemgående
var lagt vægt på værker med
store tekniske udfordringer.
Det var der heller ingen,
der havde noget imod. Bifal-
det var koncerten igennem
tordnende, og mange sad og
tænkte på deres barndoms
blokfløjteundervisning med
en erkendelse af, at det nok
alligevel kunne have ført til
noget, hvis de ikke havde
kylet den forhadte fløjte væk.
Men det kræver andet end
ambition at blive en blokfløj-
tevirtuos som Michala Petri.
For hende har vejen været
lang, og den har dog været
præget af et umiskendeligt
talent fra første færd. Hun har
simpelthen været bedst hele
karrieren igennem og er nu
den foretrukne solist ved de
betydeligste indspilninger af
barokmusikkens værker for
blokfløjte.
Det var der ingen, der ville
betvivle mandag aften i Katu-
aq’s store sal. Første del af
koncerten bestod af værker af
Johann Sebastian Bach,
Anton Heberle, Giuseppe
Tartini og Vivaldi. Lars Han-
nibal spillede basso continuo
på lut. Det er et smukt instru-
ment, både at se på og lytte til,
og akkompagnementet til
barokkens melodistemme var
aldeles vidunderligt.
Djævlens sonate
Især Giuseppe Tartini’s sona-
te i g-mål for blokfløjte og
basso continuo ramte lige i
hjertet. Den kendes også
under navnet »Djævletrilleso-
naten«, fordi der går en histo-
rie om, at Tartini har fået den
fra djævelen selv. Det er en
usædvanlig smuk sonate, der
samtidig giver Michala Petri
mulighed for at slippe sine
ekvilibristiske talenter løs.
Stykket er oprindeligt skrevet
for violin og basso continuo.
Efter pausen spillede
Michala Petri og Lars Hanni-
bal små stykker af Carl Sche-
indienst, Isaac Albeniz, Carl
Nielsen og Edvard Grieg.
Herudover gav Petri et
eksempel på blokfløjtens
muligheder, vel at mærke når
det er hende selv, der spiller.
Hun har nemlig skrevet en
række variationer over folke-
melodien »Mads Doss«, og
hvad teksten end indeholder
af dialekt og sproglig farve-
lægning, så er det intet imod
de musikalske variationer,
som Petri fik ud af sin sopran-
fløjte.
Under denne demonstrati-
on var publikum kollektivt
ved at tabe både næse og
mund af ren og skær benovel-
se. Nok har vi hørt Michala
Petris indspilninger på plade,
CD, i radio og TV, og vi ken-
der hende godt og ved, at hun
er formidabel. Men vi havde
ikke troet, at dette var muligt.
Hekseri
Hun spillede en variation over
temaet og nynnede samtidig
en 2.-stemme til, hun gav fløj-
ten en næsten elektronisk
klang og simulerede ekko på
selv de hurtigste løb og triller.
Et kort øjeblik spillede hun
to-stemmigt på en og samme
fløjte, og var det ikke fordi vi
alle er forvænte med trick-
indspilninger, sambling og
lydmanipulation, havde vi
troet, at det var et musikalsk
trylleshow.
Og det er måske det eneste,
man kan anke lidt over. Der
var lagt lidt vel meget vægt på
netop teknisk krævende vær-
ker. Med lidt ond vilje kan
man sige, at det var den røde
tråd i koncerten. Dét er ikke
nogen fejl. I Michala Petri’s
tilfælde er det endda overor-
dentlig velvalgt. Man skal så
bare være klar over, at det så
bliver mere et Petri-show end
en koncert med et musikalsk
tema.
Lars Hannibal spillede
Albeniz »Asturias«, som de
fleste kender fra den verdens-
berømte Andréz Segovia’s
guitarudgave. Det er et meget
vanskeligt guitar-stykke og
en stor opgave for Lars Han-
nibal, som dog klarede den til
publikums tilfredshed og hyl-
dest. Min sidemand sagde:-
Man kan næsten høre, hvor
smukt der er på den egn.
Stykket er Albinez hyldest til
Asturias, og det er rigtigt, at
han må have været stærkt
inspireret.
Efter vor anmelders
hukommelse var Carl Schein-
dienst variationer over »I går
aftes var fætter Mikkel her«
netop det stykke, dronning
Margrethe med Michala Petri
og Lars Hannibal som mel-
lemmænd gav den norske
konge på dennes fødselsdag
for nylig. Mandag og tirsdag
var det Petri/Hannibals gave
til Nuuk-publikummet i Katu-
aq, som herfra kunne gå hjem
en stor oplevelse rigere.
Brandalarm
Det var noget pinligt, at Katu-
aq’s brandalarm satte i hyl,
som en anden slædehund, der
hører klokken 12-sirenen, da
det musikalske par flere gan-
ge skulle i gang med et nyt
værk. De tog det dog med
godt humør, og Lars Hannin-
bal imiterede oven i købet den
infernalske larm på huitaren.
Men det var ikke det eneste
ekstra-nummer. Publikums
applaus lokkede flere muntre
numre ud af de to kunstnere,
og det generede dem øjensyn-
ligt ikke, at publikum blitzede
løs i hele anden del af koncer-
ten.