Atuagagdliutit - 23.09.1997, Blaðsíða 15

Nr. 73 ■ 1997
15
Fangere i
forvaltningen
Af, Frank Sejersen, Institut for
Eskimologi
Kommentar til Alfred Jakob-
sens indlæg »Biologer og
brugere i fællesskab« i AG nr.
66.
Hvordan skal naturen for-
valtes i Grønland? Eller mere
korrekt: Hvordan kan forvalt-
ningen sikre menneskets fort-
satte brug uden at ressourcer-
ne overudnyttes?
Alfred Jakobsen skærer
lige ind til benet i sit deba-
tindlæg, og sætter fokus på
nogle tankevækkende proble-
mer:Er det brugers eller aka-
demikernes viden, der skal
ligge til grund for bestands-
vurderinger? Hvordan sikres
en forvaltningspraksis, som
giver brugerne frihed, fleksi-
bilitet og økonomisk stabili-
tet? Hvordan sikrer man en
tilstrækkelig kødtilførsel?
Hvilke brugergrupper (fritids-
erhversfangere, trawlere
m.v.) skal tilgodeses i forvalt-
ningen? Det vigtigste spørgs-
mål som Jakobsen stiller, er
imidlertid: Hvordan skal sel-
ve forvaltningen organiseres,
og hvem skal have indflydel-
se?
Han forslår, at brugere og
akademikere går sammen om
at komme med fælles indstil-
linger til beslutningstagerne.
Med det sidste spørgsmål be-
gynder han, efter bedste over-
bevisning, at pirke ved den
måde, man har organiseret
forvaltningen på idag. Når
man ser på forvaltningen, er
det i det hele taget ikke nemt
at få øje på brugerne i kød og
blod, kun deres politiske
repræsentanter, hvis de har
nogle (fritidsjægeme er for
eksempel meget dårligt re-
præsenterede).
Idag skal KNAPK for
eksempel repræsentere en
stor gruppe fangere fra mange
forskellige regioner og med
mange forskellige ønsker og
behov. At det altid ikke er lige
nemt, er hvidhvalerne et
eksempel på. I 1992 opfor-
dres Hjemmestyret til at lave
en gennemgribende stram-
ning af hvidhvalsfangsten,
fordi biologerne råbte vagt i
gevær. Fangerne langs vest-
kysten havde delte meninger
om, hvor godt det stod til med
hvidhvaleme. Men på trods af
fangernes uenighed foreslog
mange faktisk, at omring-
ningsfangsten skulle forby-
des. Og det blev den så i
1995, 3 år efter at biologerne
havde opfordret til at nedsæt-
te fangsten fra 750 til maksi-
malt 78 om året.
Hvidhvalssagen viser, at
akademikerne ikke altid er
dem, der får deres vilje. Selv-
om KNAPK har stor indfly-
delse på forvaltningen, så er
Jakobsens spørgsmål om,
hvor stor indflydelse bruger-
ne har på forvaltningen og
fordelingen af ressourcerne
ikke besvaret. Fangerne i Vai-
gat og i Upemavik vil nemlig
indvende, at der ikke er blevet
taget hensyn til deres interes-
ser. Det er i dag dem, der skal
bære en stor del af skylden og
problemerne ved at få inds-
krænket deres fangstmulighe-
der, hvilket må siges at være
uheldigt.
KNAPK havde også meget
svært ved at beslutte sig for
en samlet indstilling til be-
slutningstagerne. Netop dette
problem sætter fokus på
strukturen i forvaltningen.
Hvorfor skal fangerne kun
være repræsenteret af én
organisation? Mange steder i
verden har man indført en for-
valtningspraksis, der går
under navnet co-manage-
ment, og som kan have man-
ge forskellige former, så den
passer til de konkrete behov.
Co-management går ud på,
at brugerne, akademikere og
embedsmænd deles om
ansvaret og forvaltningen. I
praksis vil der være tale om
en decentralisering af magten.
KNAPK og Hjemmestyret vil
miste indflydelse, og beslut-
ninger vil blive taget tættere
på brugerne end nu.
I Alaska er det f.eks. eski-
moerne selv, der forvalter sel-
ve fangsten af grønlandshva-
ler gennem deres egen kom-
mission (AEWC), hvor der
sidder en hvalfanger fra hver
by. I en grønlandsk sammen-
hæng kunne det være interes-
sant at se, hvordan en hvi-
dhvalskommission med re-
præsentation af hvidhvalsfan-
gere langs vestkysten ville
tackle forvaltningen af fang-
sten. Man kunne udforme
den, så den fik rådgivende
status, eller ligefrem fik over-
ført dele af forvaltningsansva-
ret. Ved at tage brugerne med
ind i selve forvaltningen får
man også deres viden med i
købet. Fangernes viden er
dynamisk og ændrer sig hele
tiden. Den er svær om ikke
umulig at indfange i akademi-
ske rapporter. Så hvis man vil
integrere fangernes viden i
forvaltningen, så må man
integrere fangerne. Og det
betyder, at man må ændre for-
valtningsstrukturen.
GRØNLANDSPOSTEN
t
Qujassut
Asasarput anaana aapparisarlu, Laura Kri-
stensen - inuusoq 20. februar 1948, toqusoq
28. august 1997 - toqukkut qimaguppoq.
Ilaqutaasut ilisisarisimannittullu Laurap ilisa-
anerani misiginneqataallutik najuuttunut
qaniuisunullu naasorpassuarnullu tamanut
qamannga uummammit pisumik qutsavigaa-
vut. Laura maqaasissaqaarput.
Charlotte Lund Jensen aamma
Niels Roben Nielsen
Taksigelse
Vor elskede mor og samlever, Laura Kristen-
sen - født 20. februar 1948 afgik ved døden
28. august 1997. Vi vil gerne udtrykke en tak
til alle familiemedlemmer, venner og bekend-
te for alle blomster, kranse samt jeres dybe
medfølelse ved deltagelse af Laura’s begra-
velse. Laura efterlader et stort savn.
Charlotte Lund Jensen og Niels Roben Nielsen
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke
Offentlig licitation
På vegne af Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for
Kultur, Uddannelse og Kirke (KUP) udbydes herved
Pilersuiffik/Inerisaavik: Renovering og udvidelse af
B-422 i offentlig licitation.
Opgaven omfatter:
Tilbygning på ca. 9 m2
Tilbygning på ca. 68 m2
Tilbygning af indskudt etage på ca. 150 m2
Endvidere udføres generel istandsættelse af eksisteren-
de bygning.
Ovennævnte udbydes i følgende entrepriser:
Entr. 1. Jord- og betonarbejde
Entr. 2. Murer-, tømrer- og snedkerarbejde
Entr. 3. Malerarbejder
Entr. 4. VVS-arbejder
Entr. 5. El-arbejder.
Opgaven påbegyndes primo november 1997 og afleve-
ring 1. august 1998.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos tnt.aluk a/s arkitek-
ter m.a.a tsp, Box 189, 3900 Nuuk, senest torsdag den
25. september mod aflevering af depositum stort kr.
1.000,- i form af crosset check stilet til:
Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kultur,
Uddannelse og Kirke (KUP).
Depositum vil blive tilbagebetalt efter licitationen,
såfremt udbudsmaterialet tilbageleveres i komplet og
ubeskadiget stand.
Udbudsmaterialet kan afhentes hos tnt.aluk a/s fra
mandag den 29. september 1997.
Såfremt materialet ønskes fremsendt med post, skal
dette meddeles tnt.aluk i forbindelse med udbudsmate-
rialets bestilling og afgivelse af fuldstændig postadres-
se. Materialet vil herefter blive indleveret til postvæse-
net den 29.09.97.
Licitationen vil blive afholdt tirsdag den 21. oktober
1997 kl. 14.00 hos tnt.aluk a/s, Kongevej 2, 3900
Nuuk.
På bygherrens vegne
tnt.aluk
illussanik titartaasarfik a/s
Box 189, 3900 Nuuk
tlf. 2 1256 fax 2 1631
GÆSTEBOLIGER HOTELLEJLIGHEDER
Skal du til Aasiaat?
Vi tilbyder:
Hotellejligheder
Hotelværelser
Gæsteboliger
med alle moderne faciliteter
Pris fra kr. 575,- pr. døgn
Ring og hør nærmere
prøve?
^<z>. patentere tot
•V* tfP*øve '9en'
L1
Rengøringsselskabet
Box 66 • 3950 Aasiaat
Tlf. 4 21 95
Fax 4 29 87
K
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
Namminersornerullutik Oqartussat
Kultureqarnermut, Uinniartitaanermut
Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
Suliariumannittus-
sarsiuussineq
Namminersornerullutik Oqartussat, Kultureqarnermut,
Uinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
(KIIP) sinnerlugit, matumuuna suliariumannittussarsi-
uunneqarpoq Pilersuiffik/Inerisaavik:B-422-p iluar-
saanneqamera allilemeqameralu.
Makku suliassaapput:
Avammut ilassutissaq 9 m2-t missaannik angissusilik.
Avammut ilassutissaq 68 m2-it missaannik angissusilik.
Quleriinnut ilassutissaq 150 m2-t missaannik angis-
suseqartussaq.
Aamma illorsuaq pioreersoq iluarsaanneqassaaq.
Qulaani pineqartut ima
suliariumannittussarsiuunneqassapput:
Suliassaq 1: Nunamik nalimmassaaneq betonilerinerlu.
Suliassaq 2: Qarmaasut, sanasut pequtsiortullu suliassaat.
Suliassaq 3: Qalipaasut suliassaat.
Suliassaq 4: VSS-ilerisut suliassaat.
Suliassaq 5: Innaallagisserisut suliassaat.
Suliassaq aallartinneqassaaq november 1997-ip qiteq-
qunnerani, tunniunneqassallunilu 1. august 1998.
Suliaqamissamut atortussat piniameqarsinnaapput uan-
nga, tnt.aluk a/s arkitekter m.a.a. tsp, Boks 189, 3900
Nuuk, kingusinnerpaamik sisamanngomermi 25. sep-
tember, akiliutaagallartut kr. 1.000,- crossed check-
inngorlugu, uannga tigusassanngorlugu:
Namminersornerullutik Oqartussat, Kultureqarnermut,
Uinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
(KIIP).
Akiliutaagallartut suliariumannittussarsiuussinerup
kingorna utertinneqarsinnaapput, suliaqamissamut
atortussat amigaateqanngitsut ajoqusemeqanngitsullu
utertinneqassappata.
Suliaqamissamut atortussat aaneqarsinnaalissapput a-
taasinngomermit 29. september 1997 tnt.aluk a/s-imiit.
Suliaqamissamut atortussat allakkatigut nassiunneqar-
nissaat kissaatigineqarpat, atortussanik piniamermut
atatillugu tamanna nalunaarutigeqquneqarpoq tnt.aluk
a/s-imut, najugaq erseqqissumik nalunaarlugu. Tama-
tuma kingorna atortussat allakkerivimmut tunniunne-
qassapput 29. september 1997.
Suliariumannittussarsiuussineq pissaaq marlunngor-
nermi 21. oktober 1997 nal. 14.00 tnt.aluk a/s-imi,
Kongevej 2, Nuuk.
Sanaartortitsisut sinnerlugit
tnt.aluk
illussanik titartaaarfik a/s
Boks 189.3900 Nuuk
tlf. 2 12 56 . fax 2 16 31