Atuagagdliutit - 09.10.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 78 • 1997
Akiitsut Akulliit
Partiiata
isumakuluutigai
NUUK(KK) - Aningaasa-
nik atuipilunnissaq ajor-
nanngittaqaaq. Aningaasas-
saqanngikkaanni taarsigas-
sarsiinnartariaavoq. Akili-
gassalli taarserneqartus-
saapput - emiaalerujussuar-
lugit.
Inatsisartunut ilaasortaq
Bjarne Kreutzmann, Akul-
liit Partiiat, taama naalak-
kersuisunut oqaassivoq, u-
kiuni tulliuttut Nuatsinni
aningaasanut politikkissap
oqallisigineqarmat.
Bjarne Kreutzmannip pi-
ngaartumik Nunatta akiit-
sorpassui isumakuluutigai,
1980-ikkulli naalersut ani-
ngaasanut politikkimut
sunniuteqartut.
Inuiaqatigiit akiitsui paa-
siniarlugit aningaasaqar-
nermut naalakkersuisoq
Daniel Skifte, Atassut, qin-
nuigaa landskarsip akiitsui
tamaasa naatsorsoqqullu-
git, kiisalu ingerlatseqatigi-
iffiit imminnut aquttut,
naminersomerullutik oqar-
tussat ingerlatseqatigiiffii,
kiisalu ingerlatseqatigiiffiit
allat namminersomerullu-
tik oqartussat sunniuteqar-
figisai.
Bjarne Kreutzmannip u-
kiuni kingullerni tallimani
kisitsisit piumavai kiisalu
maannakkorpiaq akiitsori-
saasut.
Akulliit Partiiat
bekymret over
gældsætningen
NUUK(KK)-Det er så dej-
ligt nemt blot at bruge løs
af pengene. Og har man
dem ikke, så låner man
dem bare. Men regningen
skal altid betales tilbage -
med renters rente.
Denne opsang har lands-
tingsmedlem Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Parti-
aat, givet det nye landsstyre
i forbindelse med fast-
læggelsen af den økonomi-
ske politik i Grønland i de
kommende år.
Bjarne Kreutzmann er
især bekymret for den vold-
somme gældsætning af
Grønland, som har præget
den økonomiske politik si-
den slutningen af 1980’-
eme.
For at få et reelt overblik
over samfundets samlede
gældsætning har han bedt
landsstyremedlemmet for
økonomi Daniel Skifte,
Atassut, om at opgøre hele
gælden i landskassen, de
nettostyrede virksomheder,
de 100 procent hjemmesty-
reejede selskaber og alle
andre selskaber, hvor hjem-
mestyret har en domineren-
de indflydelse.
Bjarne Kreutzmann har
udbedt sig en samlet op-
gørelse med alle relevante
tal for de seneste fem år
samt en status aver vor
nuværende gældsætning.
GRØNLANDSPOSTEN
Milliardimik akiitsoqarpugut
Landskarsi imaarniarnagut naalakkersuisut taarsigassarseqqikkusuttut
Landskarsi namminersomerullutillu oqartussat suliffeqarfii
4 milliarder kroninik akiitsoqarput.
Landskassen og hjemmestyrets virksomheder skylder til
sammen fire milliarder kroner.
NUUK(KK) - Landskarsip
nunanut allanut akiitsui inat-
sisartut ukiaq ataatsimiinne-
ranni oqallisaalluarput.
Ullumikkut landskarsi mil-
liardimik ataatsimik imaqar-
luni aningaasarissaarnertut
isumaqamaraluartoq, naalak-
kersuisutoqqat nunanut alla-
nut akiitsut milliard ataaseq
taarsersornissaanut pilersaa-
ruteqarnerisa landskarsi i-
maarukkiartorpaa.
1998-imut aningaasanut i-
natsisissap siullermeemerani
Inatsisartut amerlanerit nuna-
nut allanut akiitsut ilaqqik-
kusuppaat. Akiitsut taarser-
somiarlugit allanik taarsigas-
sarsiniarneq isumaatsoorpa-
sikkaluaq allatut ajomarunar-
poq.
Inuiaqatigiit ingerlatissa-
gaannik 600 millioner kronit
landskarsimiittariaqarput.
Landskarsimiittut ilaneqan-
ngippata, ukiunilu tulliuttut a-
migartoomissaagaluit sipaar-
neqanngippata 1999-iuinnar-
toq ajomartuulissaagut.
Nunarpulli 1980-ikkunnili
nunat tamat taarsigassarsini-
artarfhni ilisarisimaneqarpoq,
mannalu tikillugut aningaa-
seriviit taarsigassarsititseru-
suttut ajomaateqanngillat.
Erngup nukinganut
Aningaasaqamermut pisorta-
qarfiup nunanut allanut akiit-
sut AG-mut nalunaarutigai.
1. oktober aningaaserivin-
nut sisamanut 977 millioner
kroninik akiitsoqarpugut.
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguani erngup nukinganik
nukissiorfiliornermi lands-
karsi norskit taarsigassarsitit-
sisarfianni Eksportflnans
taarsigassarsivoq.
Qallunaat aningaasanngor-
lugit taarsigassarsiaasut ukiup
affakkaarlugit ukioq 2005-ip
tungaanut 16,8 millioner kro-
ninik taarsersomeqarput. 1.
oktober sinnerupput 268,5
millioner kronit.
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguani erngup nukinganik
nukissiorfiliornermi lands-
karsi aamma Den nordiske
Investeringsbank taarsigas-
sarsiffigaaogassarsivoq.
Schweizerfranc-inngorgaa-
sanngorlugit taarsigassarsiaa-
sut ukiumut ukioq 2001-imit
2008-mut 23,5 millioner kro-
ninik (imaluunniit 5,1 millio-
ner schweizerfranc) taarser-
sorneqassapput. 1. oktober
sinnerupput 268,5 millioner
kronit. 1. oktober den nordi-
ske Investeringsbank-imut a-
kiitsut 188,2 millioner kroni-
upput.
Annassutaasoq
1988-imi landskarsi imaa-
rummat amerikamiuk aninga-
aseriviata Chase Manhat-
tan-ip Londonimi immik-
koortortaa Nunarput ajortuu-
vimmat 900 millioner kroni-
nik taarsigassarsitippaa.
D-mark-ingorlugit taarsi-
gassat ukioq 2000 tikillugu
ukiup affakkaarlugit 66,6 mil-
lioner kroninik (imaluunniit
17,5 millioner D-mark) taar-
sersugaapput. Chase Manhat-
tanimut taarsigassat sinneri 1.
oktober 466,4 millioner kro-
niupput.
Qallunaat taarsigassarsini-
artarfii Nunatsinni sullissiun-
naarmata ukiut pingasut ma-
tuma sioma namminersome-
rullutik oqartussat akiitsunik
taarsiipput, tyskit aningaase-
riviannit LB-Kiel taarsigas-
sarsillutik.
Qallunaat aningaasanngor-
lugit taarsigassaasut 1999 i-
lanngullugu 18 millioner kro-
nikkaarlugit taarsersomeqar-
put. 1. oktober LB-Kiel-imut
taarsigassat sinneri 54 millio-
ner kroniupput.
Taarsigassarseqqinneq
Naalakkersuisut siulii taarser-
suipallanniarneq anguniar-
paat.
Siunertaavoq 1997, 1998
aamma 1999 ukiup affakkaar-
lugit 185 millioner kronit
taarsersomeqamissaat, ukioq
2000- imi 167 millioner kroni-
nut ikilisinneqassapput, ukioq
2001- imi 57 millioner kronin-
ngorlugit.
Ullumikkut paasinarsivoq
landskarsi taama amerlatigi-
sunik imaajameqamissaa sa-
perneqartoq, taamaattumik
landskarsi isumannaatsumik
aningaasaqartinniarlugu nam-
minersomerullutik oqartussat
taarsigassarseqqinnialersaa-
runarput.
Aningaasaqamermut naa-
lakkersuisoq Daniel Skifte,
Atassut, malillugu landskarsi-
miittut 600 millioner kroninit
ikinnerussanngillat.
Aningaaseriviit taarsigas-
sarsiffigineqareersut misilin-
neqarsinnaapput, aammali
aningaaseriviit allarluinnaa-
sinnaallutik.
Suli akiitsut
Landskarsi sioma milliard
kroner affaanik sinneqartoo-
mjussuarpoq.
Amerlanerit Tele Green-
landip aamma KNI-p taarsi-
gaaneerput, landskarsimut
taarsiiniarlutik nunanit allanit
taarsigassarseqqittut.
Apeqqutaanngilaq lands-
karsi imaluunniit namminer-
sornerullutik oqartussat i-
ngerlatseqatigiiffippassuisa
arlaat akiitsoqalersoq. Taa-
maattumik »Niuertarfik Ka-
laallit Nunaat« ataatsimut isi-
galugu paasilluassagaannik
pisariaqarpoq namminersor-
nemllutik oqartussat suliffe-
qarfiutai qanoq akiitsoqamer-
sut.
1996-ip naanerani ingerlat-
seqatigiiffiit Namminersor-
nemllutik Oqartusanit pigine-
qartut akiitsui katillutik 3.070
millioner kroninngorsimap-
put. Ilaatigut Royal Green-
land nammassinnissinnaaner-
mut nalimmassaaniarluni nu-
nanit allanit 269 millioner
kroninik taarsigassarsivoq.
Taamaalilluni landskarsi
aamma namminersomerullu-
tik oqartussat suliffeqarfii ka-
tillugit 4 milliarder kroninik
taarsigassarsisimapput.
Assigaa Kalaalit Nunaanni
innuttaasut tamarmik immik-
kut 70.000 kroninik akiitso-
qartut.
Vi skylder en milliard i fire banker
Landsstyret lægger op til en refinansiering for ikke at dræne landskassen
NUUK(KK) - Landskassens
udlandsgæld har spillet en
central rolle i debatten på
efterårets landstingssamling.
Selv om der i dag ligger en
rund milliard kroner i lands-
kassen og giver indtryk af en
stærk likviditet, vil det gamle
landsstyres meget ambitiøse
tilbagebetalingsplan for
landskassens udlandsgæld på
en anden milliard kroner
imidlertid hurtigt dræne land-
skassen for kolde kontanter.
Allerede under Landstin-
gets 1.behandling af finans-
loven for 1998 tegnede der
sig et flertal for en refinansie-
ring vor nuværende udlands-
gæld. Selv om det er et skrå-
plan at låne nye penge til at
afdrage gammel gæld, er der
næppe nogen vej udenom.
For at holde hjulene i gang
i det grønlandske samfund,
skal der ligger omkring 600
millioner kroner i landskas-
sen. Hvis der ikke bliver til-
ført ny kapital til landskassen,
og hvis ikke de budgetterede
underskud i netop disse års
finanslove bliver sparet bort,
vil vi allerede i 1999 have
nået denne smertegrænse.
Men Grønland har siden
1980’eme været et kendt an-
sigt på det internationale låne-
marked og hidtil har det ikke
været svært at finde en bank,
som vil låne os penge.
Penge til vandkraft
Økonomidirektoratet har for
AG gjort status over lands-
kassens udlandsgæld.
Vi skyldte den 1. oktober i
alt 977 millioner kroner i fire
banker.
I forbindelse med etablerin-
gen af vandkraftværket i Buk-
sefjorden lånte landskassen
penge af det norske finansie-
ringsinstitut Eksportflnans.
Lånet, der er i danske kro-
ner, afdrages med 16,8 millio-
ner kroner hvert halve år frem
til og med år 2005. Den 1. ok-
tober var restlånet i Eksport-
finans på 268,5 millioner kro-
ner.
Ligeledes i forbindelse med
etableringen af vandkraftvær-
ket i Bukseljorden lånte Grøn-
land penge i Den nordiske
Investeringsbank.
Lånet, der er i schweizer-
franc, afdrages med 23,5 mil-
lioner kroner (eller 5,1 millio-
ner schweizerfranc) årligt fra
år 2001 til og med 2008. Den
1. oktober var restlånet i den
nordiske Investeringsbank på
188,2 millioner kroner.
Redningsplanken
Da bunden gik ud af lands-
kassen i 1988 trådte den ame-
rikanske bank Chase Man-
hattans London-afdeling til
og lånte Grønland 900 millio-
ner kroner, da det så aller-
værst ud.
Lånet, der er i D-mark, af-
drages med 66,6 millioner
kroner (eller 17,5 millioner
D-mark) hvert halve år frem
til og med år 2000. Den 1.
oktober var restlånet i Chase
Manhattan på 466,4 millioner
kroner.
Da de danske realkredit-
institutter trak sig ud af Grøn-
land, afviklede hjemmestyret
sine realkreditlån for tre år
siden og lånte i stedet penge-
ne i den tyske bank LB-Kiel.
Lånet, der er i danske kro-
ner, afdrages med 18 millio-
ner kroner frem til og med
1999. Restlånet i LB-Kiel væ-
den 1. oktober på 54 millioner
kroner.
Nye lån
Det tidligere landsstyre havde
sat sig et hurtigt tilbagebeta-
lingsmål.
Det var tanken at afdrage
185 millioner kroner i hvert af
årene 1997, 1998 og 1999,
mens afdragene derefter skul-
le falde til 167 millioner kro-
ner i 2000 og 57 millioner
kroner i 2001 i takt med låne-
nes afvikling.
I dag tyder alt på, at lands-
kassen ikke kan holde til så
store åreladninger, og derfor
går hjemmestyret sandsynlig-
vis ud og låner nye penge for
at kunne holde en ansvarlig
likviditet i landskassen.
En likviditet, der ifølge
landsstyremedlemmet for
økonomi Daniel Skifte, Atas-
sut, ikke bør komme under de
600 millioner kroner.
En refinansiering kunne for
eksempel ske hos nogle af de
banker, som allerede i dag har
lånt Grønland penge, men det
kan også ske hos helt nye
banker.
Mere gæld
Landskassen kom sidste år ud
med et kanonoverskud på en
halv milliard kroner.
Størstedelen af disse penge
kom dog fra Tele Grenland
og KNI, som optog nye lån i
udlandet for at kunne betale
deres gæld til landskassen til-
bage.
1 princippet er det lige-
gyldigt, om landskassen eller
et af hjemmestyrets mange
selskabet hæfter for gælden.
Derfor er det nødvendigt at se
på de hjemmestyreejede virk-
somheders gældsætning for at
få et samlet billede af »Forret-
ningen Grønland«.
Med udgangen af 1996 var
den samlede gæld hos disse
selskaber, ejet af Grønlands
Hjemmestyre, vokset til
3.070 millioner kroner.
Blandt andet har Royal
Greenland som led i sin kapa-
citetstilpasning optaget et
udlandslån på 269 millioner
kroner.
Alt i alt har landskassen og
hjemmestyrets egne virksom-
heder optaget lån på fire mil-
liarder kroner.
Det svarer sådan rundt reg-
net til 70.000 kroner pr. ind-
bygger i Grønland.