Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 09.10.1997, Síða 12

Atuagagdliutit - 09.10.1997, Síða 12
12 Nr. 78 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN EN GUD LILLE EFTERNØLER Der var ikke udfordringer nok på læreruddannelsen. Derfor valgte Vera Leth at uddanne sig til jurist tiden, har hun stort set ikke boet hjemme siden. - Jeg gik på en skole sam- men med Johanne Olsen fra Sisimiut. Selvfølgelig kunne jeg være sammen med hende, men det var totalt forbudt at tale grønlandsk sammen. Jeg husker engang, hvor vi blev taget på fersk gerning. Det kostede en tur hos rektor. Vi var jo i Danmark for at lære dansk. Og dengang var tele- fonforbindelserne jo heller ikke som i dag, så jeg talte hel- ler ikke med mine forældre. Men vi fik da lov til at skrive breve hjem, fortæller Vera. Lærer eller jurist Efter opholdet i Danmark kom Vera i præpskole i Aasiaat og efterfølgende i realskolen her. - I 2. præp havde vi en lærer, Kate Egerod, som skul- le flytte til Danmark, samme år, som jeg skulle begynde på gymnasium i Helsingør. Hun og hendes mand, Ole, boede i Ålsgårde, 10 kilometer fra Helsingør. De tilbød mig, at jeg kunne bo hos dem. Jeg tog imod tilbudet, og det er jeg glad for. Vi var en stor fami- lie, fordi de havde Bentia Olsen, også fra Qullissat, med som barnepige. Hun døde desværre alt for tidligt i man- dags. Men det var en rar tid hos familien Egerod. Jeg er et hjemmemenneske og kan lide et roligt familieliv. Så det pas- sede mig rigtig godt at bo hos Kate og Ole. Efter endt gymnasium tog Vera til Ilulissat, hvor hendes forældre var flyttet til i 1972, og for en kort bemærkning boede hun igen hjemme, mens hun underviste som timelærer på skolen. Herefter besluttede Vera, at hun ville uddanne sig til lærer. Hun blev optaget på Semina- riet i 1979 og begyndte da og- så. Men noget gik hende imod. Vera havde ønsket at læse grønlandsk og engelsk på liniefag, men fik afslag, med begrundelse i, at hun ikke hav- de haft undervisning nok i grønlandsk. - Det blev jeg temmelig ked af, og med tiden syntes jeg heller ikke, at der var udfor- dringer nok for mig på lærer- uddannelsen, så i 1981 søgte jeg på Københavns Universi- tet og blev optaget på jura- uddannelsen. »1970-71-imi atuaqatikka. Anden præp 11«, assip tunuarni allassimavoq, Verap nammineq assilisaa. Ilaatigut atuaqatigai Frederik Lynge, Mooqqu aamma Halfdan Rasmussen. »Mine gamle skolekammerater 1970-71. Anden præp II«, står der bag på dette billede, som Vera selv har taget. Blandt skolekammeraterne ses Frederik Lyn- ge, Mooqqu og Halfdan Rasmussen. Møde med sin udkårne - Jeg kan lide at have ordnede forhold omkring mig, og jeg kan lide ro. Derfor besluttede jeg at flytte til Helsingør, som jeg jo kendte. Det fortryder Vera ikke i dag. På kollegiet mødte hun nemlig sit hjertes udkårne - Henrik Leth. Sammen flyttede de til København, og i 1983 blev de gift. Det passede så fint, at Vera blev færdig som jurist i 1988, mens Henrik samme år af- leverede sin hovedopgave til afslutning af sin uddannelse inden for nationaløkonomi. Endnu inden han havde fået karakter for sin opgave, fik fik en søn, Niels Ole, som voksede op hos Vera og sine bedsteforældre. - Jeg var fem år, da han kom til os, og jeg har altid betragtet ham som min bror, siger Vera og griner af det billede hun viser frem af sig selv og Niels Ole. - Jeg bad ham ellers om at tage trøjen uden på bukserne. Men han insisterede på, at den skulle inden i bukserne. Skolegang Vera Leth er af den genera- tion, hvor dansk blev anset for at være det eneste rigtige at lære. Når man lige ser bort fra religion, som foregik på grøn- landsk, foregik al undervis- ning frem til fjerde klasse på dansk. Først i fjerde klasse be- gynder undervisningen i faget grønlandsk. - Jeg forstår faktisk ikke helt, hvordan det kunne lade sig gøre at køre undervisnin- gen på dansk. Vi kan jo ikke have forstået meget af det i starten. -1 5. klasse kom vi så op til en optagelsesprøve. De fem bedste skulle til Danmark og gå i skole i et år. Vera, Jakob Kleist (bedre kendt som Kuupik), Marie, Inuaraq og Bodil bestod op- tagelsesprøven og kom i 1970 til Danmark. Vera var bare 12 år, og ikke usædvanligt for men ikke omkring sit arbejde. Når talen kommer på hendes job og de opgaver, der ligger og venter på at blive løst, står munden ikke stille. Og Vera Leth fortæller gerne om sine visioner for det nye job, hun tiltrådte 1. februar i år. Jobbet som Grønlands første kvinde- lige Ombudsmand. Qullissat Men dette interview skal ikke kun handle om Vera Leths job, men i lige så høj grad om hende selv. Hvem er denne kvinde, som et samlet Lands- ting kunne blive enige om at sætte i Ombudsmandens stol efter den respekterede Emil Abeisens afgang. Vera Jensen er født i Qullis- sat i 1958 af forældrene Jør- gen og Bolethe, som begge, efter forholdene var oppe i årene, da de fik deres lille efternøler. Veras to ældre søskende var stort set fløjet fra reden, da hun kom til verden. - Jeg fik stor opmærksom- hed af mine forældre. Jeg husker i alt fald, at jeg havde en lettere barndom end mine søskende. Jeg skulle ikke så ofte hente vand eller kul, som mine søskende skulle. Jeg var på mange måder mere for- kælet. Selvom Vera var eftemøg- ler voksede hun ikke op alene. Hendes ældre søster, Regine, NUUK(LRH) - Udfordringer- ne inden for læreruddannelsen på Seminariet i Nuuk var gan- ske enkelt ikke store nok. Der- for blev Vera Leth, som den- gang hed Jensen, ikke lærer men jurist. AG har sat Ombudsmand Vera Leth stævne på hendes kontor på skibshavns vej. Det er en dejlig dag. Solen skin- ner, og der hersker en usæd- vanlig ro på Ombudsmandens arbejdsplads, og det er vel at mærke ikke fordi, der ikke er arbejde nok til Ombudsman- den og hendes medarbejdere. - Selvom der er meget at lave er det en rar arbejdsplads, siger Vera Leth og siger ud i kontoret, før hun lukker dø- ren: - Jeg er lige optaget et styk- ke tid. Døren ind til Veras kontor er normalt ikke lukket. Men i dag skal hun tale om sig selv. Og det kan mærkes, at hun egentlig synes hendes arbejde er vigtigere og mere interes- sant at fremhæve i AG. Vera Leth er beskeden. Hun er beskeden omkring sin person, Vera ataatsimik ukioqalilersoq angajoqqaanilu Jørgen aamma Bolethe Qullissani. - Kingulli- aavunga nukatsitaallungalu. Den knap 1-årige Vera og hendes forældre Jørgen og Bolethe i Qullissat. - Jeg var efternøler og forkælet.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.