Atuagagdliutit - 13.11.1997, Síða 2

2
Nr. 88 • 1997
INUIAQATIGMTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkul
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag® greennet.gi
e-mail, annoncer:
ag.teknik® greennet.gi
Siulersuisut
Bestyrelse...
J
ArKalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration

Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16

Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Ko rres;p on d e nte r
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniltsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
SULISUT TIKISITAT
PINGAARNERTUT eqqartomeqarpoq ka-
laallit sulisorineqartamerat. Ataatsimiiffmvoq
Nuummi STI-mi atuarfik, tassanilu peqati-
giiffik »Nammineq« - Kalaallit Nunaata an-
nerusumik nammineernerulemissaa pillugu
sulissutiginnittoq - oqallinnermut aggersaasi-
mavoq, oqallisigineqarlunilu kalaallit sulisar-
tut qallunaanut sulisartunut unammillertar-
nemerminni ajornartorsiutaat.
Ajuusaamartumilli oqallinnermut aqqaneq
marluinnaat takkussimapput, tamannali pis-
sutigalugu qaangiinnartariaqanngilaq. Oqalli-
sigineqartormi pissanganartuuvoq, apeqqutit
pingaaruteqartut saniatigut misigissutsinik
inomartorpassuamik imaqarluni, taakkulu qa-
norluunniit paasinartigigaluarpata sulisoqar-
nerup iluani assigiinngitsunik oqaasillit akor-
nanni oqallinnermik allamut sangutitsisartut
pisariaqanngitsumillu akerleriilersitsisartut.
Oqallinnermi peqataasut arlallit oqaatigaat
qallunaat kalaalinik sulisartunik ingiaasartut.
Qallunaat pisortat ilaanni piumanerusarpaat
qallunaaqatiminnik atorfmitsitsinissaq, pisor-
tallu sulisussarsiomerminni annertoorujussu-
amik piumasaqartarput, taamaalillunilu ka-
laallit unammillemissaminnik ajomartorsiu-
teqartarput.
Ilanngullugu oqaatigineqarpoq tamatumani
sulisitsisut aamma akisussaaqataasut, tassami
STI-mi atuartitaaneq aqqutigalugu peqataaffi-
gisarmassuk kalaallit ilinniartinneqartamerat,
ilinniagaqamermik kingoma suliffeqamermi
qallunaanut iluamik unammillersinnaanngit-
sut.
Oqallinnermi peqataasut arlallit nuanninn-
gitsutut oqaatigaat qallunaat Kalaallit Nu-
naanni sulinermikkut ilisimasaqalersimasut
ukiuni arlaqanngitsuni nunatsinni sulinermik
kingoma aallartamerat, taamalu ilisimasatik
»aallaruttarlugit«. Sulisussat nutaat ilinniar-
tinneqartariaqarput, aallamissamik tungaan-
nut. Ajunnginnerussagaluarpoq ilisimasat
Kalaallit Nunaanniiginnartartuuppata, taman-
nalu aatsaat qulamaameqarsinnaavoq kalaal-
lit sulisartut iluamik ilinniartinneqartartuup-
pata.
TASSAANNGINNERLUNI nuannersoq allat
pisuutissallugit?
Ilumut, tamanna iluarinarluinnarpoq. Ta-
matunami oqaasissat saqqummiussuunneqar-
put, taamatullu oqallinnermi ippassaanikkun-
ni pisumi imminut illersoqatigiinneq nukis-
samillu tuniorameqameq pilersinneqartarput,
atugarlioqatit ilagalugit pisuutitassamik ujar-
lemermi.
Kisiannili aaqqiissutissanik naammattunik
saqqummiussisoqanngilaq, SIK-llu siulittaa-
sua Jess G. Berthelsen saqqummiussinermini
naviasaarivoq illuinnaasiorluni qallunaat pi-
suutinniarneqartariaqanngitsut. - Tamanna
sumulluunniit iluaqutaanngilaq, taama isuma-
qarpoq. - Siunissarput pitsaasoq nammineer-
luta aqqutissiuuttariaqarparput, soorunalumi
aamma suliassat suliassiissutigissanngilavut
avataanit tikisinneqartunut.
Tamatumani SIK-p siulittaasua ilumoor-
poq. Tamatumanili soorunami pisariaqarpoq
sulinerup tungaatigut sulisut tikisinneqartar-
tut unammillemeqarnissaat. Tamatumanimi
pineqarmat pikkorissamissaq ilinniartinne-
qamissarlu, atualemerup aallarteqqaamera-
nilli.
Soorunami aamma ilumoorpoq sulisitsisut
akisussaaqataammata STI-mi atuartut iluamik
ilinniartinneqartannginnerannut. Tamatuma-
nili sulisitsisut kisimik pisuunngillat. Tamatu-
manimi immaqa annikinnermik pisuussute-
qarmata. Atualeqqaameq aallamiutaasarpoq,
immaqalu Ilinniarfissuarni ilinniarneq pi-
sooqataasarluni, tassani meeqqat atuarfianni
ilinniartitsisunit ilinniartinneqartarmata.
Tamatumani pineqarput angerlarsimaffim-
mi isummertameq, meeqqat atuarfiata pitsa-
assusia, piumassuseqameq, piumasaqaateqar-
neq, ilinniartitaanerup pitsaassusia aamma a-
torfinitsitaanermi akissaateqamermilu atugas-
sarititaasut, sulisut ilinniagaqarsimasut ulloq
taanna sulilemissaminnut piareemeranni.
ILINNIARTITAANEQ pikkorissamerlu aq-
qutissatuaapput kalaallit sulisartut qallunaa-
nut sulisartunut unammillersinnaanerata aaq-
qinneqamissaani.
Immaqa sanioqqunneqarsinnaanngilaq su-
lisut qallunaat ilaat tikisinneqartarmata qallu-
naat pisortat piumanerusarmassuk qallunaa-
nik sulisoqamissaq, amerlanerilli tamanna pi-
sariinnerusutut isigisarunarpaat. Sulisussatut
toqqarneqassappat kalaaleq nunami maani
najugaqartoq suliaminut kakkassuseqartoq,
imaluunniit qallunaaq tikisitaq ataasiinnarmik
oqaaseqartoq, aningaasarpassuit atorlugit
Kalaallit Nunaannut tikisinneqartartoq, sule-
reernermilu kingoma ineqamermut anner-
toorujussuarmik aningaasatigut pisussaaffi-
gineqarsimasoq, taamalu akisutigisumik aam-
ma angerlartinneqartoq, taava kalaaleq suli-
soq toqqarneqassaaq. Tamanna sulisoqamer-
mut pisortaqarfiup Sulisitsisullu arlalippassu-
ariarlutik ilumoomerartarsimavaat. Tamanna-
lumi aamma tunngavissaqarluarpoq.
Allaavorlu siunissaq qaninnemsoq eqqar-
saatigalugu Kalaallit Nunaanni pinngitsoor-
neqarsinnaagunanngimmata sulisut tikisin-
neqartartut, qanganiillu oqaatiginiarneqar-
tartoq - qallunaat kalaallit suliffissaannik ingi-
aajuarnerat - suli oqallisigineqartuassaaq.
Ajornartorsiullu aatsaat aaqqiivigineqarsin-
naavoq kalaallit sapinngisamik amerlanerpaat
pitsaasumik ilinniartinneqartalerpata, taamalu
sulisunut tikisitanut unammillersinnaalerlutik.
FREMMEDARBEJDERNE
NØGLEORDET var den grønlandske
arbejdskraft. Og stedet var STI-skolen i
Nuuk, hvor foreningen »Namminneq«, der
arbejder for øget grønlandsk selvstyre, havde
inviteret til debat om den grønlandske
arbejdskrafts problemer i konkurrencen med
den danske.
Desværre deltog kun 12 i mødet, men det er
ikke gmnd nok til at forbigå det. Det er nem-
lig et spændende emne, der foruden en række
relevante spørgsmål rummer en masse irratio-
nelle følelser, som uanset hvor forståelige, de
er, ofte er med til at forvrænge diskussionen
og skabe helt ubegrundede konflikter mellem
sproggrupperne på arbejdsmarkedet.
På mødet beskrev flere deltagere problemet
sådan, at danskerne tager arbejdet fra grøn-
lænderne. Mange danske chefer har en ten-
dens til at ansætte danske medarbejdere, og
det offentlige fremsætter i stillingsopslagene
helt unødvendigt store krav, som gør det van-
skeligt for grønlændere at klare konkurren-
cen.
Det blev også nævnt, at arbejdsgiverne er
medansvarlige, fordi de jo selv gennem STI-
uddannelseme er med til at uddanne de grøn-
lændere, der efter endt uddannelse ikke kan
klare sig i konkurrencen med danske kolleger.
Flere mødedeltagere var inde på de uheldi-
ge følger af, at danskere, der tilegner sig et
grønlandsk know-how, ofte rejser efter en
kortere årrække og tager deres viden med sig.
Nye skal læres op, indtil også de rejser. Det
var bedre, om ekspertisen blev i landet, og det
sikrer man sig kun, hvis den bygges op om
grønlandske medarbejdere.
ER det ikke herligt at have nogle at skyde
skylden på?
Jo, det er meget tilfredstillende. Det giver
luft og renser ud, og på et møde som det for-
leden skaber det en følelse af solidaritet og
styrke, når man som lidelsesfæller er enige
om at gøre front mod en syndebuk.
Der kom bare ikke mange løsninger på bor-
det, og i sit indlæg advarede SIK-formanden
Jess G. Berthelsen da også imod de ensidige
beskyldninger imod danskerne. - De befor-
drer ingenting, mente han. - Vi skal selv bane
vejen til en god fremtid, og vi skal naturligvis
ikke udlicitere opgaven til folk udefra.
Det har SIK-formanden ret i. Men forud-
sætningen er naturligvis, at man fagligt kan
tage kampen op mod den importerede
arbejdskraft. Det handler altså om dygtig-
gørelse, om uddannelse, fra den aller tidligste
skolegang.
Det er naturligvis rigtigt, at arbejdsgiverne
er medansvarlige for, at nogle STI-uddannede
ikke er dygtige nok. Men det er ikke kun
arbejdsgivernes skyld. Deres andel er nok i
virkeligheden den mindste. Det starter med
den første skoledag, måske oven i købet med
Ilinniarfissuaq, hvor folkeskolens lærere
uddannes.
Det handler om holdninger i hjemmet, om
folkeskolens kvalitet, om motivation, om krav,
om uddannelsernes kvalitet og om løn- og
ansættelsesforhold, den dag den uddannede
arbejdskraft er klar til at smøge ærmerne op.
UDDANNELSE og dygtiggørelse er den ene-
ste vej til løsningen af den grønlandske
arbejdskraft problemer i konkurrencen med
den danske.
Det kan vel ikke udelukkes, at nogle dan-
skere tilkaldes på grund af danske chefers fav-
orisering af dansk arbejdskraft, men de fleste
ser mere rationelt på det end som så. Hvis val-
get står mellem en dygtig herboende grøn-
landsk medarbejder og en enkelt-sproget til-
kaldt dansk medarbejder, der i dyre domme
skal hentes til Grønland og efter endt tjeneste
med kostbare boligforpligtelser for arbejdsgi-
veren skal sendes hjem i lige så dyre domme,
så falder valget på den grønlandske arbejds-
kraft. Det har både personaledirektoratet og
arbejdsgiverforeningens repræsentanter gang
på gang bekræftet. Og det er der en god por-
tion logik i.
En anden ting er, at Grønland næppe inden-
for overskuelig tid slipper af med den frem-
mede arbejdskraft, og de gammelkendte
påstande om, at danskerne stjæler arbejdet fra
grønlænderne vil med mellemrum komme op
at vende. Problemet løser sig imidlertid kun
ved at flest muligt i Grønland kvalificerer sig
til at tage konkurrencen op med fremmedar-
bejderne.