Atuagagdliutit - 13.11.1997, Blaðsíða 6
6
Nr. 88 • 1997
a^a^c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni tulaassat akii
annikitsuarsuusarput
KNAPK raajanut qaleralinnullu tulaassanut akigititaasut
nunanit allanit annikinnerujussuunerinut
uppernarsaatissanik pissarsisimavoq
(JB) - Kalaallit Nunaanni
nunanilu allani aalisakkanut
akigititaasut nikingasorujus-
suupput. Pingaartumik raajat
qalerallillu eqqarsaatigalugit.
Marlunngormat Nuummi tu-
sagassiortunik katersortitsi-
nermi tamanna uppemarsar-
neqarpoq, tassanimi Naatsor-
sueqqissaartarfiup aalisartut
piniartullu kattuffiata
KNAPK-p piumasaqarnera
malillugu misissuinermini
inernerusut saqqummiuppai.
Naatsorsueqqissaartarfim-
miilli Per Lyster nassuiaavoq
misissuinerit inemerini erser-
tut arlallit nalominartoqarsin-
naammata. Taamaattorli ma-
lunnarpoq Kalaallit Nunaanni
akigititaasut nunanit allanit,
soorlu Canada-mit, Norge-
mit, Island-imit, Savalimmiu-
nit Danmark-imillu annikin-
nerujussuusut.
Misissuinerit taamaalillutik
takutippaat Kalaallit Nunaan-
ni aalisartut pisatik allani aali-
sartunit annikinnerusumik
akissarsissutigisaraat. Imaan-
ngilarli aningaasat tigusarta-
gaat katikkaanni allat pisarta-
gaannit ikinnerusunik akis-
sarsisartut.
Raajat akii
Misissuinermi Danmark,
Norge, Canada, Island, Saval-
immiut aamma Kalaallit Nu-
naat ilaatinneqarput, nunallu
taakku akornanni Kalaallit
Nunaat nunat raajamiarfiu-
nerpaat sisamaattut inissip-
poq. Island, Canada Norge-lu
raajartaqarnerpaasarput, nu-
nalli taakku tamarmik kilo-
mut akigissaartitsinerupput.
Kalaallit Nunaat ajomerpaa-
mik inissisimaffeqarpoq, nu-
namilu maani akigititaasut
1991-imili taamaallaat 1 kro-
ni angullugu nikerarsimapput,
tuniniaasarfinni allani akit
nikerarnerini 5-6 kronit a-
ngullugit nikerartarsimallutik.
Jeanette Holding-ip misissui-
nerup inemeri kisitsisinngor-
lugit saqqummiuppai.
Raajat sikulersukkat 1996-
imi akiat aalajangersimasoq
agguaqatigiissillugu Dan-
mark-imi 12,18-iuvoq, Nor-
ge-mi 11,10-ulluni, Island-
imi 8,29-iulluni, Savalimmiu-
ni 8,13-iulluni Kalaallillu
Nunaannilu taamaallaat 6,82-
iulluni. Akigissaartitsiner-
paap akigititaa tulaassuinermi
kalaallinut akigititaasup mar-
loriaatingajagaa.
Raajat akunnattut naatsor-
suusiomerini Norge Kalaallil-
lu Nunaat kisimik assersuuti-
tut tunngavissiuunneqarput,
tassanilu takusinnaavarput
piffissap aallartinnerani -
1991-imi - akiusut assigiin-
ngissutaat 3 kroniusoq - tassa
Kalaallit Nunaanni 7 kroni-
ngajaalluni, Norge-mi 10 kro-
nerpiaasoq. 1996-imi Norge-
mi akigititaasoq 13 kronerpi-
anut qaffassimavoq, Kalaal-
lilli Nunaanni 6,60-iuin-
nartoq, tassa Norge-mi akigi-
titaasup affariinnarlugu.
Raajat annerit taamaallaat
Norge-mi Kalaallillu Nu-
naanni tulaassorneqartutut
immikkoortitemeqarput, Nor-
ge-milu aalisakkanik akitsor-
terussisarfmni pissutsit nike-
rartut malunniussimapput.
1991- imi Norge-mi 9 krone-
qarput, Kalaallit Nunaanni
akiusoq assigingajallugu.
1992- imi Kalaallit Nunaanni
akiusoq appaallappoq, Nor-
ge-mili 28 kronit missaannut
qaffalluni. 1995-imi Norge-
mi akiusoq 12,50-iuvoq, Ka-
laallit Nunaanni 9 kronit mis-
saaniittoq. 1996-imi Norge-
mit akit kisitsisitaqanngillat,
tassanili akiusoq Kalaallit
Nunaanni akiusumut assingu-
pajaarpoq.
Qalerallit
Qalerallittaaq nunani allani
kilomut akigissaarnerujus-
suupput. Raajaqarnertulli
Kalaallit Nunaat pisaqarfiu-
nerpaat ilagaat, kisianni aki-
gititaasut appasinnerujussuul-
lutik.
Kilomulli akigititaasut qa-
noq isumaqamersut paatsoor-
neqassanngillat, aammalu
Danmark-imi Kalaallillu Nu-
naanni akit toqqaannartumik
naleqqersuutissallugit kukku-
nerussaaq. Danmark-imi tuni-
saasartut ikingaaramik Naat-
sorsueqqissaartarfiup sukatut
takussutissiaani nalunaarsor-
neqarsinnaasimanngillat, ta-
mannalu peqqutaalluni tuni-
sassiassatut akigititaasoq an-
nertoorujussuulluni.
Tamanna tunngavigalugu
Danmark-imi kilomut 35-40
kroneqartitsisoqartarpoq, mi-
sissuinerullu nalaani taamaat-
tuaannangajassimalluni, i-
maanngilarli Kalaallit Nunaa-
ta qalerallit taamatut naliler-
lugit timmisartukkut nassius-
sassatut tunisinnaagai. Taa-
maattoqassappat tunisassias-
sat amerlavallaalissapput a-
killu allanngorluinnassallutik.
Taamaakkaluartoq isuma-
kulunnanngitsuunngilaq Ka-
laallit Nunaanni 3-5 kroniin-
naqartinneqartarmata, Island
Norge-lu 13-14 kroneqartit-
sisut aammalu Savalimmiu-
nut 12 kroningajannik Cana-
damilu 8 kroninik akeqartit-
sisut.
Taamaallaat Kalaallit Nu-
naanniinnaq qalerallit angine-
rit suliarineqartarput, taakku-
lu Norge-mi Savalimmiunilu
akigititaasunik nallersuussis-
sutitut takussutissiami taku-
neqarsinnaapput. Norge-mi
Savalimmiunilu akigititaasut
ukiuni kingullemi naligiikki-
artulersimapput. Maanna aap-
paa 11,15 kroninik aappaalu
13,40 kroninik akeqartitsip-
put - tassa qalerallinut min-
nemut - Kalaallillu Nunaanni
qalerallit minnerit 3,56-eqar-
tinneqarput annerillu 7,28
kroneqartinneqarlutik.
Taamaalilluni Norge-mi
qalerallit minnerit Kalaallit
Nunaanni qalerallit annerit
akiisa marloriaatingajaannik
akeqarput.
Nalomineq
Naatsorsueqqissaartarfiup nu-
nani assigiinngitsuni aalisak-
kat akiisa assigiinnginnerinut
peqqutaasut nalilersorsiman-
ngilai. Naatsorsueqqissaartar-
fiup tamanna suliassarinngi-
laa, Per Lyster-illu nalornis-
sutaasinnaasut arlallit misis-
sueqqinnissamut tunngaviu-
sinnaasut erseqqissaatigai.
Maannakkorpiarli tamanna
suli aalajangiiffigineqanngi-
laq.
KNAPK-p allattoqarfiani pisortaq Aalunnguaq Olsen aamma Naatsorsueqqissaatarfimmit
Jeanette Holding Katuami ataatsimiinneq aallartinngitsiartoq oqaloqatigiillatsiarput.
Sekretariatschef Aalunnguaq Olsen fra KNAPK og Jeanette Holding fra Grønlands Statistik
drøfter et par detaljer før mødet i Katuaq.
Indhandlingspriserne i
Grønland er meget små
KNAPK har skaffet dokumentation for, at priserne på rejer og hellefisk er
meget lavere end i andre lande
(JB) - Der er stor forskel på
fiskepriseme i Grønland og
udlandet. I alt fald når det
gælder rejer og hellefisk. Det
blev dokumenteret på et pres-
semøde i tirsdags i Nuuk,
hvor Grønlands Statistik
fremlagde resultaterne af en
undersøgelse, instituttet har
udført på foranledning af
fisker- og fangerorganisatio-
nen KNAPK.
Per Lyster fra Grønlands
Statistik forklarede dog, at der
er adskillige forbehold for,
hvad undersøgelsesresultatet
er udtryk for. Alligevel står
det klart, at priserne i Grøn-
land er langt mindre end i lan-
de som Canada, Norge,
Island, Færøerne og Dan-
mark.
Undersøgelserne har altså
afsløret, at fiskerne i Grøn-
land får færre penge pr. fang-
stenhed end fiskerne andre
steder. Det betyder dog ikke
nødvendigvis, at de sammen-
lagt tjener færre penge end
andre.
Rejepriserne
Undersøgelsen har omfattet
lande som Danmark, Norge,
Canada, Island, Færøerne og
Grønland, og blandt disse lan-
de kommer Grønland ind på
fjerdepladsen som rejefangst-
nation. Island, Canada og
Norge fanger flere rejer, men
alle landene får en bedre kil-
opris. Grønland ligger helt
klart i bunden, og priserne her
i landet har i perioden siden
1991 kun svinget med en kro-
nes penge, mens den på de
andre markeder har haft
udsving på helt op til 5-6 kro-
ner. Det var Jeanette Holding,
der fremlagde undersøgelsens
konkrete talmateriale.
Den gennemsnitlige faste
pris for isede rejer var i 1996
godt 12,18 kroner i Danmark,
Norge 11,10 kroner, Canada
10,48, Island 8,29, Færøerne
8,13 og i Grønland kun 6,82.
De højeste priser er altså
næste dobbelt så høje som de
grønlandske indhandlingspri-
ser.
For de mellemstore rejer er
der kun reelt sammenlig-
ningsgrundlag mellem Norge
og Grønland, og her ser vi, at
der i periodens start - 1991 -
er en prisforskel på tre kroner
- nemlig fra knap 7 kroner i
Grønland til godt 10 kroner i
Norge. I 1996 er prisen i Nor-
ge steget til godt 13 kroner,
mens den er 6,60 i Grønland,
kun det halve af priserne i
Norge.
De store rejer, der som
kategori også kun kendes i
Norge og Grønland, har i
Norge haft en omskiftende til-
værelse på fiskeriauktioneme.
I 1991 kostede de 9 kroner i
Norge og næsten det samme i
Grønland. I 1992 faldt de lidt
i Grønland, men steg til cirka
28 kroner i Norge. I 1995 var
prisen 12,50 i Norge og cirka
9 kroner i Grønland. I 1996 er
der ingen tal for Norge, mens
prisen holder nogenlunde i
Grønland.
Hellefisk
Også hellefiskene giver langt
bedre kilo-priser til fiskerne i
andre lande. Som for rejernes
vedkommende er Grønland
en af de store nationer, hvad
fangsmængde angår, men pri-
serne halter langt bagefter.
Nu skal man passe på, at
man ikke overfortolker betyd-
ningen af kilopriserne, og det
ville være forkert at foretage
en direkte sammenligning af
priserne på hellefisk i Dan-
mark og Grønland. I Danm-
nark er indhandlingsmæng-
deme nemlig så små, at de
ikke kan registreres på søjle-
diagrammet fra Grønlands
Statistik, og af samme grund
er priserne meget høje til fer-
skvareprodukter.
Det er baggrunden for, at
man i Danmark kan give 35-
40 kroner pr. kilo og har gjort
det i næsten hele undersøgel-
sesperioden, men det betyder
ikke, at Grønland kan afsætte
sine hellefisk fersk, flyfriske
til det danske marked for
samme penge. Det ville gan-
ske enkelt blive oversvøm-
met, og priserne ville finde et
helt andet leje.
Alligevel er det tankevæk-
kende, at hellefiskene i Grøn-
land kun giver godt 3-5 kro-
ner, mens den i Island og
Norge er 13-14 kroner og på
Færøerne næsten 12 og i
Canada 8 kroner.
Kun i Grønland arbejder
man med et begreb som store
hellefisk, og de figurerer i en
oversigt af prissammenlig-
ning med Norge og Færøerne.
Forholdet er det, at de norske
og færøske priser har nærmet
sig hinanden gennem de sene-
re år. I øjeblikket ligger de på
11,15 og 13,40 kroner - altså
for små hellefisk - mens de
små i Grønland giver 3,56 og
de store 7,28 kroner.
De små hellefisk i Norge
indbringer altså næsten dob-
belt så meget som de store i
Grønland.
Usikkerhed
Grønlands Statistik går ikke
ind i en vurdering årsagerne
til forskellen i fiskepriseme i
det forskellige lande. Det er
ikke instituttets opgave, og
Per Lyster fremhævede en
række usikkerhedsmomenter,
som nok kunne give anled-
ning til nye undersøgelser.
Men det ligger der ingen
beslutninger om i øjeblikket.
ASS./ FOTO: VMR