Atuagagdliutit - 13.11.1997, Qupperneq 7

Nr. 88 • 1997
7
ftta ag'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aalisartut muutissarsiomemurmi
atugaat misissoqqissaameqassapput
- Akit assigiinngissusaasa saqqummiunnerat naammanngilaq. Pissutsilli allat aamma saqqummiuttariaqarpavut,
allattoqarfimmi pisortaq Aalunnguaq Olsen AG-mut oqarpoq
(JB) - Taamatut misissuinissaq
isigaarput siulliusoq isuma-
qatiginiartakkatta - Namminer-
somerullutik Oqartussat aam-
ma Royal Greenland - pillugit
paasissutissat sukumiinerusut
ataatsimut pissarsiarineqamis-
saannut, KNAPK-p allattoqar-
fiani pisortaq Aalunnguaq
Olsen marlunngormat tusagas-
siortunik katersortitsinerup ki-
ngorna AG-mut oqarpoq. -
Kisiannili maannakkut erseq-
qissereerpoq raajat qanoq ake-
qamissaat pillugu isumaqati-
giinnialemissami uppemar-
narsaatissat pigeriikkatta ator-
néqamissaat.
- Misissuinermilu paasisat
qanoq nalilemissaat ajorna-
kusooraluartoq erseqqissumik
oqaatigisinnaavarput raajat
qalerallillu akii appasippal-
laarujussuartut, Aalunnguaq
Olsen AG-mut oqarpoq, - Ta-
mannalu isumaqatigiinniar-
nissami aggersumi soorunami
atorumaarp arput.
- Suliarli ingerlateqqittaria-
qarparput. Pissutsit taakku-
nunnga tunngasut ilisimasa-
qarfiginerusariaqarpavut.
Suunersut maannakkut oqaa-
tigisinnaanngilavut, imaassin-
naavorli misissueqqinnissat
marlussuit aamma ingerlatta-
riaqarivut, maannakkut paa-
sissutissanut pigisatsinnut
naammattunngortitsisussat.
- Akinilli misissuinermi as-
sersuunneqarsinnaasut pillu-
git nalunaarusiaq peqqissaar-
tumik atuaqqaassavarput, ta-
matumalu kingoma angune-
qartut oqaloqatigiissutigalu-
git, taamaalilluta paasisin-
naassagatsigu pissutsit suut
nunani assiginngitsuni ake-
qartitsinernut sunniutaasar-
nersut. Tamannalu paasigut-
sigu nutaanik misissueqqin-
nikkut paasisavut soorunami
suli amerlanerulissapput.
- Taamaaliornitsigut erseq-
qissumik uppemarsarsinnaa-
lissavarput nunani allani aki-
gitinneqartunut naleqqiullugu
akit qanoq appasitsiginersut.
Norgemiut
akigititarinngisaat
Aalunnguaq Olsen-ip erseq-
qissumik oqaatigaa KNAPK-
mi anguniarneqanngitsoq
norgemiut akigititaasa assin-
ginik akeqartitsisoqalernis-
saa. Tamanna pissusiviusunik
tunngavissaqanngilaq, pissut-
sillu ilaqassapput akit assi-
giinngissuteqarnissaannut.
Qanorli assigiinngissuteqar-
nissaat ilisimanngilarput.
Maannakkulli assigiinngissu-
taat angivallaarpoq.
AG: - Oqartoqarsinnaan-
ngila ilaasortani nunani alla-
ni aalisartunut naleqqiullugit
tunisinerminni ikinnerusunik
aningaasarsisartut? Ani-
ngaasartuutit assigiikkunar-
put, maanili akigitiimeqartut
appasinnerujussuullutik. Ta-
manna naammanngila tunn-
gaviginiassallugu ?
- Taamaaliinnarlugu oqarto-
qarsinnaanngilaq. Tamannali
tunngavissaqarluarsinnaavoq.
Isumaqarpungali aalisamermi
pissutsit arlallit misissortari-
aqarivut, oqannginnitsinni
Kalaallit Nunaanni aalisartu-
uneq imminut akilersinnaan-
nginnerusoq.
Utaqqigallameq
Aalunnguaq Olsen-ip tamatu-
mani eqqarsaatigisinnaavai
nal. akunnerata ataatsip inger-
lanerani qanoq annertutigisu-
mik pisaqartoqarsinnaanera,
Naatsorsueqqissaartarfimmi pisortap tulliata Per Lyster-ip
nassuiaatigaa akit assigiinngissutaat pissuteqarsinnaasut
misissuinermi ilanngunneqarsimanngitsunik.
Souschef i Grønlands Statistik, Per Lyster, forklarede, at der
kan være årsager til prisforskellene, som ikke fremgår af af
undersøgelsen.
aalisarfiusartut qanoq unga-
sitsiginerat imaluunniit misis-
suinerup saqqummiunneqan-
nginnerani pissutsit Per
Lyster-ip oqaatigisai. Asser-
suutigalugu nunanut allanut
tuniniaasarnermi aqqutit, i-
laanni naatsuusinnaasartut.
Assersuutigalugu nunani alla-
ni toqqaannartumik atassute-
qartoqartarpoq aalisartup tu-
laassivissallu akornanni. I-
laannikkullu pisat qaqinne-
qaannarlutik tunineqareersar-
put.
- Aamma nalunngilarput Is-
land-imi pissutsit allarujus-
suusut, tulaassuivinni tamani
aalisakkat akitsorterunneqar-
tarlutik, pisallu angallanne-
qartarnerat pitsaanerulluni,
Aalunnguaq Olsen AG-mut
oqarpoq.
- Misissuinerit matuma
kingoma ingerlatassavut, taa-
malu aalajangernissatsinnut
atugassavut - paasissutissat
pissarsiarineqarsimasut peq-
qissaartumik misissorneqa-
reemerisigut - tunngaviussap-
put nunanut allanut naleqqiul-
lugu Kalaallit Nunaaanni aa-
lisartut qanoq atugaqamerisa
ataatsimut nalilerniarneqar-
nissaannut, Aalunnguaq Ol-
sen AG-mik oqaloqateqarner-
mini naggasiivoq.
KNAPK-mi siulittaasoq Anthon Siegstad (saarlerni saamerleq) misissuinermi inernernik
naammagisimaarinnippoq.
Formanden for KNAPK Anthon Siegstad (forrest til venstre) er ikke utilfreds med
undersøgelsens resultat.
Fiskemes erhvervsvilkår
skal undersøges grundigt
- Det er ikke nok at påvise prisforskelle. Vi skal også afdække de øvrige
forhold, siger sekretariatschef Aalunnguaq Olsen til AG
(JB) - Vi betragter denne
undersøgelse som første
rakettrin i forbindelse med til-
vejebringelsen af en samlet
bred dokumentation overfor
vore forhandlingspartnere,
Grønlands Hjemmestyre og
Royal Greenland, siger sekre-
tariatschef Aalunnguaq
Olsen, KNAPK, til AG efter
pressemødet tirsdag. - Men
det er klart, at vi allerede ved
de forestående forhandlinger
om rejepriserne vil bruge den
nu foreliggende dokumentati-
on.
- Selvom det er rigtigt, at
det er vanskeligt at drage kon-
klusioner af undersøgelsen,
kan vi dog roligt sige, at pri-
serne på netop rejer og helle-
fisk er alt, alt for små, siger
Aalunnguaq Olsen til AG. -
Og det vil vi naturligvis bruge
i de forestående forhandlin-
ger.
- Vi er dog nødt til at arbej-
de videre med sagen. Vi skal
skaffe os mere viden om rela-
terede forhold. Hvilke kan vi
ikke sige noget om endnu,
men det er ikke umuligt, at vi
vil tage initiativ til endnu et
par undersøgelser, der kan
komplettere det materiale, vi
nu har til rådighed.
- Men først skal vi nærlæse
rapporten om den sammenlig-
nende prisundersøgelse og
derefter gennemdrøfte dens
resultater, så vi kan skabe
klarhed over, hvilke forhold,
der i øvrigt er med til at påvir-
ke priserne forskelligt i de
pågældende lande. Når vi har
overblik over dette, ja så må
vi naturligvis skabe os yderli-
gere klarhed gennem nye
undersøgelser.
- På den måde bliver vi i
stand til virkelig for alvor at
dokumentere, hvor lave pri-
serne reelt er i forhold til
omverdenen.
Ikke norske priser
Aalunnguaq Olsen siger rent
ud, at man i KNAPK ikke
stikker næsen op efter de pri-
ser, der gælder i Norge. Det
ville være helt urealistisk, og
der skal nok være forhold,
som betinger en vis forskel.
Hvor stor, ved vi bare ikke.
Men den er for stor, som den
er.
AG:- Kan man ikke sige, at
jeres medlemmer tjener færre
penge end kollegerne i de
andre lande? Omkostninger-
ne er vel de samme, mens pri-
serne her er meget mindre. Er
det i virkeligheden ikke til-
strækkelig argumentation ?
- Det kan vi ikke uden videre
sige. Men det lyder da meget
logisk. Jeg tror bare, vi bliver
nødt til at undersøge en række
andre forhold omkring selve
fiskeriet, før vi kan påstå, at
det er en dårligere forretning
at være fisker i Grønland.
Forbehold
Aalunnguaq Olsen kan her
tænke på begreber som
udbytte pr. time, afstand til
fiskepladserne eller på for-
hold, som Per Lyster nævnte
før fremlæggelsen af under-
søgelsen. For eksempel eks-
portvejen, der nogle steder er
meget kort. For eksempel er
der i andre lande et kommuni-
kationssystem direkte mellem
fisker og aftager. Undertiden
er fangsten solgt samtidig
med, at den hales ombord.
- Vi ved også, at forholdene
er helt anderledes for eksem-
pel i Island, hvor de har fiske-
riauktioner alle steder og en
bedre viderebefordring af
fangsterne, siger Aalunnguaq
Olsen til AG.
- De undersøgelser, vi
efterfølgende skal have
udført, og som vi altså skal
tage stilling til, når vi har stu-
deret det forliggende materia-
le grundigt, skal danne grund-
laget for en samlet helhed-
svurdering af de grønlandske
fiskeres erhvervsvilkår i for-
hold til de øvrige lande, slut-
ter Aalunnguaq Olsen sin
samtale med AG.
ASS J FOTO: VMR