Atuagagdliutit - 13.11.1997, Side 9

Nr. 88 • 1997
9
f^taagsogsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Innarluutillit akueriuminaatsirmerpagut
Sullissineq suli annikippallaarujussuaqaaq
AASIAAT(PM) - Angajoq-
qaat innarluutilimmik qitor-
nallit meeqqamik pitsaaneru-
sumik siunissaqamissaa pillu-
gu sulissuteqartut pisortanit
aporfissaqartitaavallaarnertik
assut toqqissisimanartinngilaat.
Tukka aamma Ane Louise
Lynge sisamanik qitomaqar-
put nukarliliaallu maanna 14-
inik ukiulik tallimanik qam-
mateqarluni nappaammik eq-
qomeqarnermi kingoma qara-
tsamigut akornuteqalerpoq,
taamalu ilutiminut naleqqiul-
luni ineriartornermigut ki-
ngusissunngorsimalluni. Ul-
lumikkut ilaqutariit Aasianni
najugaqarput.
Ane Louise Lynge AG-mut
oqarpoq siullermik 1995-mi
qitomamik Ado Lyngep Atu-
arfiani atualersinnaanissaa pi-
sortatigoortumik sulissutigi-
lersimallugu. Ado Lyngep
Åtuarfia Aasianniittoq anger-
larsimaffiutigaluni eqqarsar-
taatsimikkut akornuteqartu-
nut atuarfiuvoq perorsaaviul-
lunilu.
- Sioma inunnik isumagin-
nittoqarfik aqqutigalugu pap-
pilianik Namminersomerullu-
tik Oqartussanut ingerlateqqi-
tassanik immersuivugut, 14-
inik ukioqaleruni Ado Lyn-
gep atuarfiani atualersin-
naaqqullugu. Aasarlu inunnik
isumaginnittoqarfimmut suli-
ap sumut killissimaneranik
paasiniaagama sumilluunniit
aallunneqarsimanngitsoq paa-
sivara. Pissutsit taamaattut
akuersaameqarsinnaanngillat.
Aporfeqartuarput
Ilaqutariit siullermeersumik
qitornaminnut tunngatillugu
aporfeqalinngillat. Peroriar-
tomermini arlaleriarluni na-
korsanit misissomeqartarpoq
ilumut qaratsamigut ajoquser-
simanersoq paasiniameqarlu-
ni. Qaratsamigut akomuteqar-
nermi saniatigut noqartartuu-
voq qujanartumik ullumikkut
qaangeriartukkaminik.
Naak innarluutilimmik qi-
tornaqaraluarluta ilaannikkul-
lu ikioqqulluta saaffiginnik-
kaluarluta, ukiuni qaangiuttu-
ni ataasiarlutaluunniit saaffi-
gineqamikuunngilagut. Ape-
rerusunnarpoq qanoruna mee-
raq innarluuteqarpat, ima-
luunniit qanoruna ajomartor-
siuteqaraanni taava ikiome-
qarsinnaasugut?
- Peroriartomerani qatan-
ngutai assut iluaqutigaagut ta-
mattaalluta ulluinnarni inuu-
nermi pisariaqartitaanik ikior-
lugulu ilitsersuussinnaagat-
sigu. Kisianni piginnaasai kil-
leqarmata ulloq manna tikil-
lugu nalunaaqutaq naluaa,
sila taaraangat isumaqartar-
poq unnuaasoq taamalu atua-
riartornissani nakkutigisin-
naanagu.
Namminneq
sungiusarpaat
Ane Louise Lyngep meeqqap
ineriartornerani ikiuisinnaa-
sunik saaffissaqarsimanngin-
nertik erloqinamerarpaa. Ila-
qutariit iluanni namminneq
piginnaasatik najoqqutaralu-
git ilitsersuinermikkut nukar-
Ringe forståelse for
handicappede
Forældre bekymrede for deres barn fremtid
AASIAAT(PM) - Et foræl-
drepar til et handicappet barn
er meget bekymrede for deres
bams fremtid, fordi de den
ene gang efter den anden ren-
der panden mod en mur i for-
søget på at skaffe deres barn
bedre kår. De føler, at der er
ringe forståelse for de handi-
cappede i samfundet.
Tukka og Ane Louise Lyn-
ge har fire bøm. Deres yngste
barn, der i dag er 14 år, blev
hjerneskadet af en sygdom,
da han var fem måneder gam-
mel. På grund af hjerneska-
den kan han aldrig nå samme
udviklingstrin som sine jævn-
aldrende, og der er ting, han
aldrig vil kunne lære. Idag
bor familien i Aasiaat.
Ane Louise Lynge siger til
AG, at de i 1995 henvendte
sig til det offentlige, for at få
deres søn ind på Ado Lyngep
Åtuarfia. Det er en døgninsti-
tution i Aasiaat for psykisk
handicappede. Foruden sko-
legangen bliver de handicap-
pede trænede i at klare daglig-
dagsting, så de bliver bedre til
at klare sig selv.
- Vi udfyldte sidste år papirer
på socialkontoret, som skulle
videresendes til Hjemmestyret.
Der er venteliste til instituto-
nen, og vi håbede på at han
kunne komme på skolen, når
han fyldte 14 år. Efter der var
gået omkring et år uden vi høret
noget omkring vores ansøg-
ning, henvendte jeg mig til
socialkontoret i sommer. Der
fandt jeg ud af, at der ikke var
sket noget som helst. Det føler
vi er helt uacceptabelt.
Panden mod et mur
Det er ikke første gang fami-
lien er løbet panden mod et
mur, i forbindelse med deres
barn. Under opvæksten har
han været igennem adskillige
undersøgelser. Både læger og
andre fagfolk har undersøgt
drengen for at konstatere
omfanget af drengens handi-
cap, men der har aldrig været
iværksat hjælp til drengen.
- Vi ville have ham registret
som handicappet, da hans
hjerneskade blev konstateret,
men der skulle han først igen-
nem nogen samtaler og
prøver, hvorved man konsta-
terede, at han faktisk* kunne
en del ting. Det betyder bare
ikke, at han har overvundet sit
handicap. Det kommer han
aldrig til, og der vil altid være
nogen ting, han ikke kan lære,
men han er ikke registreret
som handicappet.
- Nogen gange stiller vi os
selv det spøgsmål, hvor stort
et handicap vores barn skal
have eller hvor store famili-
ens problemer skal være, før
man kan forvente at få hjælp?
Træner ham selv
- Under drengens opvækst har
hans ældre søskende været os
til stor hjælp. Vi har ud fra
vores egen viden om handi-
cappede lagt planer for, hvil-
ke ting vi ville lære drengen. I
sig selv er det en god ting,
men det har måske bare med-
virket til, at myndighederne
ikke forstår omfanget af hans
handicap.
- Derfor har han også indtil
i dag gennemgået en skole-
gang som andre børn, men i
en specialklasse. Hvis man
fra starten havde taget højde
for hans handicap, og iværk-
sat forskellige hjælpeforan-
staltninger, var han uden tvivl
nået længere i dag. Han ken-
der ikke klokken, og tror det
er aften eller nat når det er
mørkt. Det betyder, at han
ikke kommer i skole, hvis vi
efterlader ham alene hjemme
en mørk vintermorgen, siger
Ane Louise Lynge.
- Vi er bekymrede for,
hvordan det skal gå vores søn
i fremtiden. Der er mange
ting i livet, han ikke har fors-
tåelse for. Han kender ikke
tingenes værdi. Han kan for
eksempel finde på at invitere
en hel flok kammerater med
hjem og tømme køleskabet.
Han er utroligt gavmild. Når
han har, skal andre også have,
så han forærer selv meget
dyre ting væk.
Hjælp til selvhjælp
- Han kan ikke tage bad selv.
Han tænker aldrig på at tage
bad selv, så vi må hjælpe
ham. Det er i sig selv godt
nok, at vi hjælper ham på
denne måde, men en dag er vi
der ikke mere. Derfor er det
så vigtigt at han får den nød-
vendige ballast. Min mand og
jeg ved, hvordan skolegangen
er på Ado Lyngep Åtuarfia og
mener, det er det bedste for
ham, at komme i skole der.
liliartik assigiinngitsunik ilik-
kartittarsimavaat. Tamanna
soorunami immini ajunngit-
suuvoq, kisianni nukappiaq-
qap nalinginnaasumik inuu-
neqalersinnaaneranik kingu-
neqarsinnaanani, aamma in-
narluutaanik qaangiisitsisin-
naanani.
- Misissuinerit ilaanni pi-
ginnaasai ajunngitsuusut nali-
lemeqarput, taamalu nalingin-
naasumik atuartinneqarluni.
Kisianni immikkut ikiortaria-
linni atuartinneqarpoq. Isum-
aqarpunga ukiukinnerugallar-
malli innarluutilittut al-
lagartalerneqaraluaruni ta-
mannalu tunngavigalugu im-
mikkut sullinneqarsimalluni
ullumikkut piginnaasai suli
annertunerussagaluartut. Ul-
lumikkummi pineqamera eq-
qarsaatigalugu aappaatigut
innarluutilik nalunngikkaluar-
lugu immikkut sullinniarne-
qannginnera taanna akueriin-
narneqarsinnaanngilaq, Ane
Louise Lynge AG-mut oqar-
poq.
- Ulluinnarni inuunermi ta-
matta innarluuteqarutta ajun-
ngikkaluaruttaluunniit inuu-
nermi sanioqqunneqarsinna-
anngitsut emitta ilikkartaria-
qarpai. Assersuutigalugu ilaa-
tigut uagut angerlarsimanngi-
tsugut ikinngutini angerlaas-
simasarpa nillataartitsivippul-
lu imaarutivillugu nerisitseru-
jussartarsimalluni. Pigisat
nalillit naluai, assullu ino-
roorsaartuugami nammineq
peqaruni kisianni aallat pe-
qanngitsut tunillugit.
Imminut
ikiorsinnaalernissaa
- Nammineq uffameq ajor-
poq. Uffamissani eqqarsaati-
ginngisaannarpaa, uagut isu-
magisarparput. Tamanna im-
minermini ajunngikkaluar-
poq, kisianni angajoqqaajul-
luni siunissami qanoq inuu-
neqalersinnaanera soorunami
eqqarsaatiginartorujussuuvoq.
Uigalu Ado Lyngep atuarfia-
ni ilinniartitsisarneq qanoq
ittuusoq ilisimagatsigu emitta
tassani atualernissaa assut
kissaatigaarput, imminut an-
nertunerusumik ikiorsinnaa-
lemissaa siunertaralugu.
Ane Louise Lynge ilan-
ngullugu oqarpoq ukiut inger-
laneranni nikerartunik sulif-
feqartarsimalluni. Tassa in-
narluutilinnik sullissinissa-
mut immikkut ilinniarsima-
suuvoq, nuannarisaminillu
suliffittaaraangami ajoraluar-
tumik soraaginnartariaqartar-
luni emertik pillugu suliffini
artuleraangamigit.
- Suliffimmik oqinnermik
nassaarsiortariaqartarpunga,
qitomatta iluamik perornis-
saat pingaamerummat.
Nunatsinni eqqarsartaatsimikkut innarluutillit sullinneqarnerisa suli amigaateqamera
malunnaqaaq.
Det er ikke alle psykisk handicappede der kan få hjælp som handicappede
MODELFOTO: HHJ