Atuagagdliutit - 13.11.1997, Page 11

Nr. 88 • 1997
11
^Éu<zø*z&</é/a. É/É
-----------------
GRØNLANDSPOSTEN
Qallunaanik pisuutitseqqajaanerput naammaleqaaq
Taama namminersulivinnissamik suliniuteqartut peqatigiiffiat »Nammineq« oqallitsitsineranni Jess G. Bethelsen
SIK-miit oqaaseqarpoq
NUUK(PK) - Namminersuli-
vinnissamik suliniuteqartut
»Nammineq« ataasinngormat
oqallitsitsinerani qallunaanik
pisuutitseqqajaaneq eqqaane-
qarpoq, ilanngullugulu Jess
G. Berthelsenip oqaatigaa
uparuartukkavut politikerit
aalajangigarigaat, politikeril-
lu inuiaqatigiit kalaallinit qi-
nemeqartuusut, taamaammal-
lu qinersisartut sunniuteqaqa-
taanerusariaqartut.
Oqallinnermi kalaaliuneq
qallunaajunerlu uterfigeqqa-
jaaneqartorujussuuvoq. Pi-
ngaartumik tikisitat eqqartor-
neqarput.
- Nunatsinni suliffeqarfiit
aktieselskabinngortitemeqar-
put, taakkuuppullu tikisitat
pillugit inatsisinik sanioqqu-
taaralutik tikisitsisinnaasartut,
taama Jess G. Berthelsen
oqallinnerup ilaani oqaase-
qarpoq.
Tikisitsisartutut eqqaane-
qartut ilagaat Namminersor-
nerullutik Oqartussat allaf-
feqarfissuat, politikerilli neri-
orsuisimapput kalaallinik al-
laffimmiunik Namminersor-
nerullutik Oqartussat suliso-
qalissasut.
- Tikisitat tikikkaangata
kalaallinit ilinniartinneqartar-
put, tikisitallu qullasinnerusu-
mik atorfeqalersarput, oqal-
linnermi ilaatigut taama oqar-
toqarpoq. Ilanngullugu oqaa-
tigineqarpoq tikisitat anger-
larlutik aallaraangata ilisima-
saat nunatsinni amigaataaler-
sartut. Atorfik taanna kalaalli-
mik inuttalemeqarsimagalu-
aruni ilisimasat nunatsinnii-
ginnassagal arput.
Sinngatunersuaq -unit-
sitsisarpoq
Oqallinnerup ilaani STI-mi
ilinniartut angusalunneri eq-
qartorneqarput. Sulisitsisulli
namminneq tassani pisarip-
put. Ilinniartummi taakku su-
lisitsisunit ilinniartinneqartar-
put, taakkorpiaallu STI-mi
naammassinikunik angusal-
unneraasarlutik.
Oqallinnermi qulequtarine-
qartoq »Kalaallit sulisorissal-
lugit allamiunit inornerup-
pat?« tikinneqarmat oqarto-
qarpoq kalaallit sinngatoor-
suusut. Kalaallimmi nammi-
nersortut ingerlallualeraanga-
ta imaluunniit atorfikkaan-
ngoraangata qaffassimaame-
rarlugit perroortutullu uparu-
artomeqalers arput.
Akerlianillu kalaaleq nam-
minersortoq ajornartorsiule-
raangat ikiorneqarneq ajor-
poq, qallunaalli ajomartorsiu-
leraangamik ikioqatigiittar-
put.
Oqallinnermi pingaartillu-
gu eqqartorneqartut ilagaat
atorfiit qullasissut sulisussar-
siuunneqaraangata piumasa-
qaatit sakkortuallaartarneri.
Piumasaqaatimmi allaanngin-
namik kalaallinik inorsiinia-
annarlutik sanaat. Tassani
apeqqusemeqarpoq kalaallit
tamarmik doktorgradeqartari-
aqamersut.
Atorfiit qullasissut ajorna-
ngaarmata tikisitsisariaqaler-
sarput, tikisitallu suleqatissa-
ni aalajangersortarpai kikku-
ussanersut.
Taamaalilluni tikisitat pil-
lugit apeqqut uterfigine-qaq-
qippoq.
Oqallinnermi isummat as-
sigiinngitsut saqqummiunne-
qartut soqutiginaqaat, ineriar-
tortinneqarsinnaappatalu siu-'
nissami arlaanni namminer-
sulivinnissaq iluatsikkumaar-
poq.
Oqallittut ilaata soorlu eq-
qaagaa, qallunaat ilaamiarun-
Vi må holde igen med
beskyldninger mod danskere
Det siger Jess G. Berthelsen, SIK, under foreningen for selvstændighed
»Nammineq«'s møde
NUUK(PK) - Da foreningen,
der er dannet for at nå selv-
stændighed i landet »Nam-
mineq«, holdt en debataften i
mandags, var et af emnerne
de tiltagende beskyldninger
mod danskere i Grønland.
Jess G. Berthelsen tilføjede,
at den spirende racisme kan
skyldes den politik, der føres i
landet. Politikerne bør følge
befolkningens ønsker om at
ændre forholdene, ikke om-
vendt.
Under debattens forløb
kom man hele tiden ind på
problemer, der skyldes for-
holdet mellem dansker og
grønlændere. Og det handlede
især om de tilkaldte.
- Flere virksomheder i
Grønland er omdannet til
aktieselskaber, og det er disse
virksomheder, som tilkalder
arbejdskraft uden om loven
for tilkaldte, sagde Jess G.
Berthelsen under debattens
forløb.
- En af de virksomheder,
der tilkalder arbejdskraft
trods det, at politikerne har
lovet at ansætte hjemme-
hørende arbejdskraft, er
hjemmestyrets hovedkontor.
- Når tilkaldte kommer til
landet, bliver de oplært af
grønlændere, og senere over-
tager de højere stillinger, lød
en af kommentarerne. Desu-
den blev det sagt, at de til-
kaldtes erfaringer går tabt, når
de rejser hjem igen. Hvis den
pågældende stilling i sin tid
var besat af en grønlænder,
kunne dennes erfaringer være
blevet på landet.
Misundelse er en hæmsko
Under debatten blev det også
drøftet, at STI-eleveme opnår
for dårlige eksamensresulta-
ter. Det er arbejdsgiverne, der
påpeger problemet, men det
rammer dem selv som en
boomerang, fordi de selv
uddanner eleverne og derfor
bærer skylden for de dårlige
resultater.
Da man kom til emnet »Er
grønlændere ringere arbejds-
kraft end tilkaldte?«, var der
en, der sagde, at grønlændere
har tendens til at være misun-
delige. Grønlændere har det
med at nedgøre andre for at
have fine fornemmelser, når
en privat erhvervsdrivende
klarer sig godt, eller når en
person får en højere stilling.
Derimod får en grønlandsk
privatdrivende ingen hjælp,
når vedkommende støder ind
i problemer, mens danskerne
hjælper hinanden i sådanne
tilfælde.
Under debatten blev det
understreget, at ansættelses-
kravene til højere stillinger er
for store ved stillingsopslage-
ne. Det er, som de bliver lavet
sådan, at ingen grønlænder
kan tilfredsstille de krav, der
bliver stillet. Der blev spurgt,
om det er meningen, at alle
grønlændere skal uddannes,
så de kan fremlægge en dok-
torgrad ved hver ansøgning.
Kravene til de højere stil-
linger er så store, at der må
tilkaldes arbejdskraft udefra,
og det er den tilkaldte, som
bestemmer, hvem der skal
ansættes under ham.
Således kom man tilbage til
spørgsmålet om de tilkaldte.
Flere emner under debatten
var meget interessante, og
hvis emnerne kan videreud-
vikles, vil det være muligt at
indføre selvstyre i landet.
En af debatdeltagerne kom
ind på, at når vi først holder
op med at efterabe dansker-
nes og europæernes forhold,
og sideløbende ændrer vores
holdninger, således at de pas-
ser bedre til forholdene i lan-
det, først da er vi i stand til at
ruste os bedre til selvstyre i
landet.
Som afslutning kan passen-
de omtales slutningen af Jess
G. Berthelsens indlæg:- Vi
skal selv bane vejen til en god
fremtid uden at give opgaven
videre til de tilkaldte.
Jess G. Berthelsen
naarlugit europamiunit sun-
nertisimajunnaarluta nunat-
sinnut tulluartumik eqqarsa-
lertariaqarpugut nunatta nam-
minersulivinnissaanut pia-
reersimaneruleqqulluta.
Naggasiutigissallugu tullu-
arsoraara Jess G. Berthelsenip
aallaqqaasiinermini naggasi-
ussaa: Siunissarput nammi-
neq aqqusinniussavarput, tiki-
sitanut suliaritinnagu.
Kalaallit sulisartut
pillugit oqallinneq
Orniguttulli ikippallaartut
NUUK (PK) - Peqatigiif-
fik »Nammineq« ippas-
saanikkunni Nuummi
STI-p atuarfiani pissan-
ganartumik oqallitsitsi-
voq. Kisiannili aqqaneq-
marluinnaat ornigussi-
mappul.
Oqallisissiatut saqqum-
miunneqartut ilaatigut
makkuupput, kalaallit su-
liffeqatfmni tunulliunne-
qartuarnerat, pisortat su-
liffeqarfinni atorfminnis-
samut piumasaqaatit
naammaginanngilluin-
narnerat, STI-mi atuartut
angusarisartagaasa
naammaginann ginnerat
aamma sanaartuutissat
Siku-hlok-it ajortumik eq-
qartorneqarnerat.
Orniguttut ikikkaluartut
oqallinneq nuannersumik
ingerlanneqarpoq. Agger-
sarneqarsimasut Arnat
Suleqatigiit, KIK aamma
Kalaallit Nunaanni Suli-
sitsisut ornigutinngitsoor-
put.
SIK-p siulittaasuata
Jess G. Berthelsen-ip
saqqummiussinermini ka-
laallit japanimiullu ukiut
tamaasa iporsuuttarnerat
pillugu quiasaarusiaq aal-
lamiutigaaa. Ukiut tamaa-
sa japanimiut ajugaasar-
put, naak iporsuuttartut
pisortaallu ukiut tamaasa
nutaamik pilersaarusiorta-
raluartut.
Ukiut arlerlugit ajor-
sartareerlutik kalaallit
unammisamertik taamaa-
tippaat, iporsuuttartullu a-
jorsartarnertik pillugu pi-
suutitaapput. Pisortalli
nersorniarneqarput ani-
ngaasanillu akissarsisin-
neqarlutik. Aningaasat
pissarsiarineqarsimapput
iporsuuttamemiut atugas-
sanngortinneqarsimasunit.
Oqalliseqataasut isuma-
qarluinnarput kalaallit po-
litikerit taamatut pissusi-
lersortartut.
Spændende debat
om grønlandsk
arbejdskraft
Men fremmødet var for ringe
NUUK(PK) - Foreningen
»Namminneq« holdt en
spændende debat-aften
forleden på STI-skolen i
Nuuk. Men kun 12 mødte
op for at deltage.
Det hjalp end ikke at
trække tiden ud til efter
»Qanorooq«, og næstfor-
manden, der skulle byde
velkommen, så ingen vej
udenom at starte mødet.
Debatoplæggene gik på
emner som grønlænder-
nes tilsidesættelse som
arbejdskraft, urimeligt
høje krav ved stillingsbe-
sættelser i det offentlige,
dårlige STI-resultater og
den negative omtale af
Siku-blokke. Selvom der
var få fremmødte, var
debatten god. Arrangører-
ne savnede dog repræsen-
tanter fra Amat Suleqati-
giit, KIK og Grønlands
Arbejdsgiverforening,
som alle var inviteret.
Udover de få medlemmer
fra »Nammineq« var der
kun repræsentanter fra
SIK.
SIK-formanden Jess G.
Berthelsen startede sit
indlæg med en vittighed
om grønlænderne og japa-
nerne, der hvert år holdt
kaproning. Hvert år vandt
japanerne, selvom de
grønlandske roere og
ledere gang på gang ænd-
rede taktik.
Efter at have tabt flere
år i træk stoppede grøn-
lænderne kaproningerne,
og kaproerne fik skylden
for nederlagene. Men
lederne blev rost for deres
arbejde og fik pengega-
ver. De blev taget fra de
bevillinger, der ellers var
afsat til kaproningskon-
kurrenceme.
Mødedeltagerne var
enige om, at det er sådan,
politikerne opfører sig.