Atuagagdliutit - 13.11.1997, Qupperneq 16

16
Nr. 88 ■ 1997
7^l^aa^'ap'c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Allaffissomeq pissutsinut atuuttunut
naleqqussameqartariaqarpoq
Politikikkut isumaliutersuut, allattoq Josef Motzfeldt, inatsisartuni ilaasortaq
Suliassaq annertuujusoq pi-
ngaartikkatsigu ukiaq manna
inatsisartut ataatsimiinneran-
ni 1998-imut aningaasanut
inatsisissap siullermeerutaa-
sumik oqaluuserinerani Inuit
Ataqatigiit naalakkersuisunut
kaammattuutigaarput Nam-
minersomerullutik Oqartussat
allaffeqarfianni sulisut katiti-
gaaneratil.il. 1998-imi inatsi-
sartut ukiakkut ataatsimiinne-
rani nalunaarusiuunneqassa-
soq. Tamatumani naalakker-
suisoqarfiit ataasiakkaat suli-
sumik sunik suliaqarnerannik
qanorlu ilinniagaqarsimane-
rannik misissuisimanissaat
aallaaviussasoq inassutigaar-
put.
Taama siunnersuuteqamer-
put inatsisartut aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliaanit
tapersemeqarpoq. Ataatsimii-
titaliallu isumaliutissiissute-
qarnermigut naalakkersuisu-
nut kaammattuuteqarnera na-
lunaarusiassaq 1998-imi
upernaakkut ataatsimiinnermi
saqqummiunneqassasoq, naa-
lakkersuisut siulittaasuannit
akuersaameqarpoq.
Taamaattumik naalakker-
suisut sulisoqamermut nalu-
naarusiaat ina.tsisartunut saq-
qummiunneqartoq isumallu-
arpasikkaluarluni siunnerfin-
nillu ajunngivissunik anguni-
agaqarusunnermik oqariar-
tuuteqaraluarluni qalliinnak-
kusiorpallaarnera, oqareemit-
situt suliassamut aallaqqaa-
taagallartutut nalilerlugu aku-
ersaarparput.
Paasissutissammi ullumik-
korpiaq atuuttunik oqariar-
tuuteqartut, soorlu sulisut qa-
noq amerlatiginerannik, eq-
qaassanngikkaanni, nalunaa-
rusiami namminersomeruler-
nerup kingorna siunnerfige-
rusullugit nalunaarutaasartut
uteqqinneqarneruinnarput.
Sulisoqarnermut
ilinniartitseqqit-
tarnissanullu siunnerfiit
amigaataapput
Pisortaqarfinnimi ataasiak-
kaani paasiniaanitsigut paasi-
varput, Namminersomerullu-
tik Oqartussat allaffeqarfissu-
anni sulisoqamermut taakku-
lu ilinniarteqqinneqartuarnis-
saannut aalajangersimasumik
ingerlatseriaaseqartoqaranilu
anguniagaqarluni ingerlatsi-
soqartutul oqartoqarsinnaan-
ngitsoq.
Tusarniaavigisatsinnit o-
qaatigineqarpoq oqaasiinnar-
tigut imaluunniit pappialamut
naqitanngorlugu peqartoqa-
raluartoq. Taannaligooq suli-
sunut annertunemsumik ma-
lunnaateqartinneqanngilaq,
taamaallaat persuarsiortoqar-
tillugu sikaavimmit aariarlu-
gu oqaatigineqaannartarluni.
Periarfissatsiarsuaq
allanngortiterivinnermut
atorneqartariaqarpoq
Nalunaarusiap pineqartup
oqariartuutaata pingaarner-
saraa, suliat ullumikkut tikisi-
tanit suliarineqartut qanoq si-
unissami nunaqavissunit suli-
arineqarsinnaanerannik siun-
nerfeqarusunneq, tamanna
ajunngilaq.
Taamaattoq Inuit Ataqati-
giit isumaqarpugut periarfis-
satsiarsuaq manna iluatsillu-
gu, Namminersornerulluni
Oqartussani allaffissomikkut
ilusiliisimaneq • sulianillu
ingerlatsisarneq apeqquser-
sorlugulu naliliisariaqartugut.
300 mio kr qitiusumit
allaffissornerinnarmut?
Ilumut naleqquttutut nangit-
tumik pissusissamisoomerar-
lugu isumaqartoqarpa Nam-
minersomerulluni allaffissor-
neq ukiumut 300 mio koruu-
nit angullugit akeqassasoq?
Inuit Ataqatigiit tamanna
apeqquserpaat nalilersorne-
qaqqullugulu.
Aningaasarpassuimmi
taakku maani illorsuarmi taa-
maallaat atomeqarput. Matu-
mani pineqanngillat nammi-
nersornerulluni oqartussat
paaqqinnitarfiutaanni, peq-
qinnissaqarfimmi il.il. inger-
latsinernut aningaasartuutit.
Taamaallaat pineqarput qiti-
usumit inuiaqatigiit, immaqa-
luunniit eqqomeruvoq Nam-
minersomerulluni Oqartussat
imminnut, allaffisorfiginerat!
Takorlooriartigumi allaffis-
sornerinnarmut aningaasar-
tuuterparujussuit affaannan-
ngortissinnaagaluarutsigit
sorparujussuit inuiaqatigiin-
nut iluaqutaasumik akissaqar-
tilersinnaassagaluarivut.
Ingerlatseriaaseq nunatta
aningaasaqarneranut
sulisussaqarnermullu
naleqquttoq
Ukiuni makkunani kalaallit
ilinniagaqarsimasut amerliar-
tuinnartut Namminersorne-
rulluni Oqartussani sulisori-
neqariartornerat iluatsillugu,
periarfissatsialaavoq allaffis-
sornermi iluseqartitsineq al-
lanngortissallugu.
Ullumikkummi allaffissor-
nikkut ingerlatsinermi periu-
seq Danmarkimi ingerlanne-
qartoq annertunerpaatigut is-
suameqaannarsimavoq, inger-
latseriaaserlu taamaattoq ilu-
mut eqqortutuaava? Inuit Ata-
qatigiit taama isumaqanngil-
lat.
Soormi allaffissomikkut
ingerlatseriaaseq nunatta ani-
ngaasaqarneranut sulisussa-
nillu peqamitsinnut naleqqut-
toq nassaariniassanngilarput?
Soormi allaffissomeq am-
manerusoq/qanilaarnerusoq,
taamaasillunilu innuttaasunut,
atorfilinnut qinikkanullu paa-
siuminamerusoq atussanngi-
larput?
Soormi sullissineq pilertor-
nerusoq ammanerusumillu
periuseqamermigut suliassa-
nillu oqartussaanermillu suli-
sunut annertunemsumik ag-
guaasinnaanermigut eqaanne-
rusoq siunnerfigissanngilar-
put?
Suliffik pilerinartoq
aalaakkasunik
sulisoqartoq
Nassaarisinnaavarput allaffis-
sornikkut ingerlatseriaaseq
sulisunut qiimanartoq, pileri-
nartoq. Sulisut taarseraanne-
rujussuannut annikillilerissu-
taasinnaasoq taamaasilluni
sullitanut, inuiaqatigiinnut,
iluaqutaasumik, annertunem-
sumik piginnaaneqarnermik
misigiffiusoq.
Nassaarisinnaavarput inger-
latseriaaseq maani nunaqa-
reersunit isumagineqarsinnaa-
soq, pisariaqarallamerani im-
mikkut ilisimasaqartunik ava-
taanit tikisitanik annikinner-
paamik atuiffiusoq.
Taamatut allanngortitsine-
rup nassatarinngitsoortus-
saanngilaa sulisut ikinneru-
lernerat. Siunnerfeqarluartu-
nik ilinniartitseqqinnertigut
nassaarisinnaavarput ingerlat-
seriaaseq aalaakkaasunik pi-
ginnaaneqarluartunik suliso-
qartoq. Taamalu aningaasar-
parujussuarnik atorfinitsitsi-
nemut atorfinnittullu nuunne-
rinut aningaasartuutikinnem-
soq.
Inuit Ataqatigiit taamak
isumaqarpugut. Massakkut
pissutsit allanngortinnian-
ngikkutsigit pappialarpassuit
amerliartuinnartut akomannut
marrikkiartuinnassuugut, kif-
fartuussinerpullu pitsaanem-
lemavianngilaq. Taamalu pe-
riuseqarluta ingerlatsiuarutta
allanngortitsinissaq ajornar-
neruleriartuinnartussaavoq.
Misissuinissaq,
nalilersuinissaq,
allannguinissaq
Nutarterinissamut misissui-
neq allaffissuarmi sulisuun-
ngitsunit ingerlanneqartaria-
qarpoq. Nunatsinni peqarpu-
gut siunnersuisarfinnik taama
suliaqamissamut ajukkunnan-
ngilluinnartunik.
Misissuisussat allaffissu-
armi sulisunik, innuttaasunik
qinikkatullu atuisunik tusar-
niaasariaqarput. Pisariaqarso-
rinanngitsut marloqiusanillu
ingerlatseriaatsit nassaarissa-
vaat, annikitsumillu allaffis-
sornikkut ingerlatseriaatsit
Savalimmiuni Islandimilu a-
tomeqartut isumassarsiorfigi-
sariaqarpaat.
Taamalu misissuinissami
naalakkersuisut akuersaamis-
saat pingaaruteqarnerpaaju-
voq. Ullumikkullu sulisuusut.
sumik siunertaqarluni taa-
maaliomermik paaseqatigine-
qarluinnartariaqarput.
Tamatuma kinguneranik
misissuisinneqartussatut ta-
korluukkavut nutarterinissa-
mut siunnersuuteqassapput,
inatsisartuni inaarutaasumik
saqqummiunneqarluni isum-
Administrationsfonn afpasset til de faktiske forhold
Politisk kronik af Josef Motzfeldt, landstingsmedlem
Da Inuit Ataqatigiit tillægger
netop arbejdskraftens sam-
mensætning og hjemmestyre-
administrationens løsning af
sine opgaver en stor betyd-
ning, kom vi allerede under
landstingets 1. behandling af
finanslovsforslaget til 1998
med vores opfordring til
landsstyret om til efterårs-
samlingen i 1998 at frem-
lægge en redegørelse over de
enkelte direktoraters persona-
lesammensætning og kvalifi-
kationskravenes relevans til
de enkeltes opgaver.
Denne opfordring blev
siden bakket op af Finansud-
valget, idet udvalget i en af
sine betænkninger fremkom
med en henstilling til lands-
styret om til forårssamlingen
1998 at fremlægge en sådan
redegørelse for landstinget.
Landsstyreformanden har
siden hilst henstillingen posi-
tivt.
Det er med denne bag-
grund, vi opfatter landsstyrets
positive redegørelse vedr ar-
bejdskraftens sammensæt-
ning, fyldt med gode intentio-
ner men utrolig meget tynd,
som en begyndelse til noget
meget mere vidtrækkende.
For bortset fra nye faktuelle
oplysninger om for eksempel
antallet af ansatte, er det
bemærkelsesværdigt, at rede-
gørelsen indeholder alle de
samme hensigtserklæringer,
som vi har set siden hjemme-
styrets indførelse. Der er intet
nyt at hente der.
Personale- og
efteruddannelsespolitik
mangler
Inuit Ataqatigiit har ved en
hurtig rundspørge blandt
enkelte medarbejdere i for-
skellige direktorater konstate-
ret, at hjemmestyret ingen
personale- og efteruddannel-
sespolitk har i virkeligheden.
Det er de adspurgte ansat-
tes opfattelse, at denne .poli-
tik, kun findes som et stykke
papir, der hentes frem fra et
eller andet skab ved højtideli-
ge lejligheder.
Benyt den oplagte lejlig-
hed til strukturændring
Hovedtanken i den omtalte
redegørelse er, hvordan de
opgaver der i dag varetages af
tilkaldt arbejdskraft fremover
kan varetages af hjemme-
hørende arbejdskraft.
Efter Inuit Ataqatigiits
opfattelse er det imidlertid
spørgsmålet om ikke, man
skulle benytte denne oplagte
lejlighed til at sætte spørgs-
målstegn ved den måde, hvor-
på hjemmestyreadministratio-
nen er indrettet og i det hele
taget løser sine opgaver.
300 millioner kr til den
centrale administration
alene?
Kan det fortsat anses for at
være rigtigt, at samfundet
skal bruge over 300 millioner
kr om året til at administrere
sig selv? Dette sætter Inuit
Ataqatigit spørgsmålstegn
ved og ønsker en analyse her-
af.
Her er jo ikke tale om ud-
gifter til hjemmestyrets insti-
tutioner, sundhedsvæsen
o.lign., men alene til den
overordnede administration
af samfundet, eller i lige så
stor grad af hjemmestyrets
administration af sig selv,
som foregår her i hjemmesty-
ret!
Tænk hvad vi kunne igang-
sætte, hvis vi kunne nøjes
med at bruge det halve på at
admnistrere os selv!
Udgangspunkt i landets
økonomiske- og
menneskelige ressourcer
Netop i disse år hvor flere og
flere uddannede grønlændere
får arbejde i hjemmestyret, er
der gode muligheder for at
søge at ændre på indretningen
af administrationen.
I dag er administrationen
indrettet mere som en kopi af
den danske. Men er det den
rigtige måde og den eneste
saliggørende? Det mener Inu-
it Ataqatigiit ikke.
Hvorfor skal vi ikke kunne
finde en administrationsform,
som tager sit udgangspunkt i
og hensyn til landets økono-
miske og menneskelige res-
sourcer?
Hvorfor skal vi ikke kunne
finde en administrationsform,
som er åben og mere menne-
ske- venlig, så den bliver
mere genneskuelig for borge-
re, embedsmænd og politike-
re?
Hvorfor skal vi ikke sigte
efter en adminstrationsmodel
med en hurtigere sagsbehand-
ling, og som via sin åbenhed
og øget delegation af kompe-
tence til medarbejdere er
mere effektiv?
Attraktiv arbejdsplads
med stabil
medarbejderstab
Det er efter vores mening
Josef »Tuusi« Motzfeldt isumaqarpoq allafftssomermi
pissutsit nunap aningaasarsiomeranut
naleqqussarneqartariaqartut.
Josef »Tuusi« Motzfeldt mener, at vor administrationsform
skal tage hensyn til landets økonomi.