Atuagagdliutit - 16.12.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 97 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkuHu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqlterlsltslsoq
Suliffeqartik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersulsut
Bestyrelse
mmmm
j
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næsttorm.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
J
Aaqqissulsoqarfik
Redaktion
■Ml
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (assJfoto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nutsVoversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertox Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasillaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
■J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Sullarinnittut
Produktion
tara!
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Pres« j
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ISORINNINNEQ UGGORINNGILARPUT
APERSUINERMI iluusarpoq tusagassiortup
apersukkani apereqattaariarlugu akissutai naqit-
tarlugit. Ippassaanikkunni aamma taamaattussaa-
galuarpoq AG-mi sulisoq Mikael Petersenip
allaffianukarami nassuiaanissaanut periarfissin-
niarlugu, sooq oqarsimanersoq innorluutillit atu-
garliomerulissanngitsut, uffa nammineq pisor-
taqarfia immikkoortortat allaffeqarfiinut naalak-
kiisimasoq innorluutilinnik ikorfartuisut sulineri
10 procentimi sipaamiarfigineqassasut.
Taamali pisoqanngilaq.
Apersuineq assortuunninngorpoq, AG-p qanoq
ililluni Mikael Petersen ajortumik eqqartorsin-
naaneraa eqqunngitsumillu sallusutut taallugu.
Ilumoorluta oqassaagut Mikael Petersen sal-
lusutut taaniannginnatsigu, ajoraluartulimmi qu-
lequttami nassuiaammi kalaallisut oqaaseq »sal-
luvoq« atomeqarpoq. Taamaalilluta allapparput
Mikael Petersen sallunerarlugu. Tamannali siu-
nertaanngikkaluarpoq.
Erseqqissarniaannarparput eqqunngitsunik
oqalunnera. Salluniaraanni piaaraluni eqqunngit-
sunik oqaluttariaqarpoq, isumaqanngilagullu
Mikael Petersen taamaaliorsimasoq. Taamaattu-
mik nassuiarparput, »imaassinnaavoq sunik pi-
soqamersoq ilisimanngikkaa, imaluunniit tamatta
pututinniarsaraatigut«. Kingulleq taamaassorin-
ngilarput, ikorfartortillu sulineri sipaamiarfigine-
rat pillugu oqaaseqarama ilisimasimanngilaa
pisortaqarfini qulaani taaneqartoq pillugu allak-
kanik nassiussuereersimasoq.
Radioaviisimut oqarpoq »innorluutillit ikor-
fartortiisa sulinerat sipaamiarfiussagaluarpal-
luunniit aalassaataasariaqanngitsoq. Tusamiaa-
nerlu maanna ingerlanneqartoq 8. decembarip
tungaanut ingerlasussaq tunngaveqarpoq ikor-
fartortit sulinerat pisariillisarneqarnissaannut
allanngortinneqamissaannullu atorfillit siunner-
suuteqamerat«, oqarpoq.
Taama oqaaseqameq immikkoortortanullu al-
lakkat tunngavigalugit AG-p saqqaani allappu-
gut: »Mikal, ilumuunngilatit«. Sulilu taama isu-
maqarpugut.
Mikael-ili sallunerarlugu isumarput tunuartip-
parput. Tamanna siunertaanngilaq ajusaarutigaar-
pullu.
Mikael-imilli isorininnerput ajusaarutiginngi-
larput.
NAALAKKERSUISUNUT ILAASORTAP
Mikael Petersenip ippassigami AG-mi peqataa-
tinnerani malunnarpoq eqqartomeqartoq imaan-
naanngitsoq, quppemermilu 5-imi erseqqarinner-
mik nassuiaaniarusukkaluarpugut. Mikael Peter-
senilli allaffiani oqaloqatigiinnermi paasinarpoq
naalakkersuisunut ilaasortaq AG-p saqqaa pillu-
gu utoqqatserfigineqamissaq angorusukkaa, taan-
na anginaarlugu arajutsisassaanngitsumik ilusi-
ligaq.
Utoqqatserfigineqassanngilaq.
Aamma naak isumaqatigigaluarlutilu isomar-
torsiomeqartameq nuanniitsoq. Nuanniissinna-
qaarmi. Imaapporli qaffasissumik atorfeqaraanni
inuppassuillu akisussaaffigalugit tamanna pin-
ngitsoomeqarsinnaasanngimmat. Taamaattumik
paasissutissat paasissaajunnaartinneqartassan-
ngillat, perorsaasullu toqqissisimanissaannik
kaammattorlugit, uffa taamaaliomissaq tunnga-
vissaqanngitsoq.
Ilumoorpoq nalunnaarusiassamut siunnersuut
kommuninut tusamiaaffigineqartoq. Tusamiaa-
nerlu naammassereerpoq, quppemermilu 6-imi
ikorfartortit sipaamiarfigineqamerannut siunner-
suut pillugu KANUKOKA-p siulittaasuaq
Edvard Møllerip kommunillu akissutaat paatsuu-
gassaanngilaq, novembariuinnartomi pisortaqar-
ftk allakkanik nassiussuivoq - innorluutillit sa-
paatit akunneranni sammineqaleruttortut - naa-
lakkiutigineqarluni ingerlaannartuugallartumik
10 procentimi sipaamiartoqassasoq.
Mikael Petersenip aalajangiusimavaa sipaami-
uteqamiameq inaamtaasumik aalajangiiffigine-
qassasoq nalunaarummut siunnersuutip tusamia-
affigineqamerani akissutit tigunereerpata, ippas-
sigamilu AG-p sulisuanut oqarpoq, allakkat
novembarimeersut allaffissomikkut aaqqitaasut. -
Uanga nassiussuussarinngilakka, oqarpoq (direk-
tør Kjeld Stigsenip allagarai - aaqq.), suliaanullu
akiunnianngilanga. Taamaassagaluarpat ulappu-
teqassaqaanga.
- Illimmi akisussaaffiginnginnakku?
- Soorunami taamaappoq, politikkikkulli aala-
jangigaanngilaq. Aningaasanilli akuersissutaasut
sinnemeqarsimaqaat, eqqortuussaarlu tamatuma-
ni atuinemp aqunneqamemlemissaa.
- Perorsaasuunngillat, inuilli aqqusinermit tigu-
innakkat taamatut sulisuupput, arlalitsigut naam-
mattunik pisariaqartitanik tunuliaquteqanngitsut.
Tamanna tassa unitsi ttariaqarparput.
MIKAEL PETERSEN pisortaqarfiatalu pine-
qartoq pitsaanerusumik ingerlassimasinnaagalu-
arpaat. Ikorfartortit sipaamiarfigineqamerat pillu-
gu allaffeqarfimmit tunngaviusunik sukumiine-
rusumik nassuiaasimassagaluarput. Innorluutillit
tapersersuneq pingaamteqarluartoq aningaasanik
amerlanemik atugassaqartinnissaannik isuma-
qartut tamatuma nipangertissimassanngikkaluar-
pai.
Isumaqamarpoq pisoqarfiup ikorfartortit suli-
samerat piisaamertut isigigaat, oqallinnermilu
peqataasut tamarmik mianersuuttariaqarpaat
oqaaseq »kiffartuussineq« atussallugu. Ilorrisi-
maarnissamik aaqqiinertut taaneqarsinnaan-
ngilaq, inunnulli inuunerminni pisariaqartilluan-
nagaraat, inuuneq uagut sungiusimasarput ator-
sinnaalissallugu ajomartorsiuteqareersut.
Aningaasat immikkoortinneqartartut sapinngi-
samik pitsaasumik atorluartamissaat qulakkeer-
lugu sunitigineqamerat ajunngilaq - aammattaaq
innorluutillit tungaasigut. Ikorfartortit sulinerat
10 procentimik sipaamiuteqarfiginerisigut ta-
manni anguneqanngilaq. Aningaasat 10 procenti-
nik amerlineqarpata tulluunnerusimassagaluar-
poq.
BEKLAGER IKKE KRITIK
ET INTERVIEW går sædvanligvis ud på, at jour-
nalisten stiller sit »offer« en række spørgsmål og
trykker svarene. Sådan skulle det også have været
forleden, da AG’s medarbejder troppede op på
Mikael Petersens kontor for at give ham mulig-
hed for at forklare, hvorfor han har sagt, at de
handicappede ikke skal stilles ringere, når hans
eget direktorat havde udsendt en lodret ordre til
regionalkontoreme om at skære 10 procent ned
på støttetimerne til de handicappede.
Men sådan gik det ikke helt.
Interviewet blev en diskussion om, hvorvidt
AG har svinet Mikael Petersen til og helt urime-
ligt har kaldt ham for løgner.
Helt ærligt var det ikke vores hensigt at kalde
Mikael Petersen en løgner, men desværre er der i
en enkelt underrubrik - altså den lille forklarende
linie, der ofte ledsager en overskrift - på grøn-
landsk blev brugt ordet »salluvoq«. Det betyder:
Han lyver. Altså har vi skrevet, at Mikael Peter-
sen lyver. Og det var ikke vores mening.
Hensigten var alene at påpege, at han ikke talte
sandt. For at lyve, skal man tale usandt med vilje,
og det tror vi ikke, Mikael Petersen har gjort.
Derfor gjorde vi også en del ud af at forklare, at
»enten ved han ikke, hvad der foregår, eller også
er han ude på at stikke os blår i øjnene«. Det sid-
ste tror vi som sagt ikke, og så skyldes hans udta-
lelser om nedskæringen af støttetimer, at han ikke
ved, at hans direktorat har udsendt et brev som
det ovennævnte.
Ifølge Radioavisen sagde han, at »der ikke er
grund til opstandelse over eventuelle nedskærin-
ger i støttetimerne for handicappede. Den høring,
der nu er i gang, og som vil vare til 8. december,
udspringer af et embedsmandsforslag om rationa-
lisering og omstrukturering i støttetimerne«, sag-
de han.
Med udgangspunkt i denne udtalelse og i det
udsendte brev til regionalkontoreme om ned-
skæring i antallet af støttetimer skrev AG på for-
siden: »Det passer ikke, Mikael«. Og det mener
vi stadig ikke det gør.
Men vi trækker altså vor påstand om, at Mika-
el lyver tilbage. Den var ikke tilsigtet, og vi
beklager.
Det får os bare ikke til at beklage kritikken af
Mikael.
MED LANDSSTYREMEDLEM Mikael Peter-
sens medvirken fik AG forleden en fornemmelse
af, at sagen er mere kompliceret end som så, og
vi ville gerne have redegjort endnu grundigere for
den, end det er lykkedes på side 5. Men snakken
på Mikael Petersen kontor bar meget præg af, at
landstyremedlemmet ønskede en uforbeholden
undskyldning på AG’s forside, stort opsat og til at
få øje på.
Den får han ikke.
Heller ikke, selvom vi giver ham ret i, at det er
ubehageligt at blive kritiseret. Det kan endog
være meget ubehageligt. Men det er nu engang,
hvad man risikerer, når man sidder højt til tops
med ansvar for en masse mennesker. Så nytter det
ikke at forplumre informationerne og opfordre
pædagogerne til at tage det med ro, når der ikke
er grund til det.
Det er rigtigt, at der ligger et oplæg til en
bekendtgørelse til høring i kommunerne. Ja, nu er
høringen slut, og på side 6 har vi allerede KANU-
KOKA-formanden Edvard Møllers og kommu-
nernes klare udmelding om de foreslåede ned-
skæringer på støttetimerne, men allerede i no-
vember udsendte direktoratet det famøse brev -
midt i handicapugen - med ordre om at sørge for,
at der foreløbig og med det samme blev gennem-
ført nedskæringer på 10 procent.
Mikael Petersen fastholder, at der først tages
endelig stilling til nedskæringerne, når høringsre-
sultatet af bekendtgørelsesforslaget foreligger, og
han sagde til AG’s medarbejder forleden, at bre-
vet fra november var en rent administrativ foran-
staltning. - Det var ikke mig, der udsendte det,
sagde han (det var direktør Kjeld Stigsen - red.),
og jeg blander mig ikke i hans arbejde. Så kunne
jeg få nok at gøre.
- Men det er i sidste ende dit ansvar?
- Naturligvis er det det, men her var der ikke
tale om en politisk beslutning. Der er jo tale om
kraftige overskridelser, og det er helt korrekt at
stramme op omkring det forbrug, der finder sted
•på området.
- Der er jo ikke tale om pædagoger, men om
folk, der bliver taget ind fra gaden, og som i man-
ge tilfælde ikke har den fornødne baggrund. Det
er det, vi skal sætte en stopper for.
MIKAEL PETERSEN og hans direktorat kunne
have håndteret denne sag noget bedre. De kunne
have udsendt en grundig redegørelse for bag-
grunden for den administrative beslutning om at
skære ned på støttetimerne. Det havde næppe
lukket munden på dem, der mener, at der tvært
imod burde sættes flere penge ind på denne
meget vigtige støtte til de handicappede.
I det hele taget virker det, som om direktoratet
opfatter støttetimerne som en luksus, og alle i
debatten burde være forsigtige med at bruge
begrebet »service«. Der er ikke tale om bekvem-
melighedsforanstaltninger, men om livsnødven-
digheder for de mennesker, der i forvejen har
vanskeligt ved at leve et liv, der blot nærmer sig
det, vi andre kender.
Det er i orden, at der arbejdes på at sikre mest
muligt for de penge, der afsættes - også på handi-
capområdet. Det har man ikke gjort ved kort og
kontant at skære 10 procent ned på støttetimerne.
Det kunne meget vel være, at de skulle sættes 10
procent op.