Atuagagdliutit - 16.12.1997, Síða 3

Nr. 97 • 1997
3
-----—& -------
GRØNLANDSPOSTEN
Ullorissap anaata oqaluttuassartaa
Ullorissap anaata »inuunerata kingullersaa« Tycho Brahe Planetarium-imi pisortap Frank Bjørn
Jørgensen-ip ilisimalluarpaa
(JB) - Sap. akunnerata ataat-
sip matuma sioma marlun-
ngomermi ullaakkut ulloris-
sap anaa aalassatsitsisoq pil-
lugu oqaatigineqarsinnaasut
amerlasoorpassuupput. Ul-
laakkut itiaallusuut - ullaak-
kullu tallimat qaangilaame-
ranni suli innarsimanngitsut -
illoqarfik ulluuneratut qaam-
maallarujussuartoq takusin-
naavaat. Sinnartuut ullaakkut
KNR-ip radiuaviisiatigut tu-
samaarsinnaavaat ullorissap
anaanik ilisimasaqarluartup
qanoq pisoqarsimanera pillu-
(JB) - Det er alligevel ikke så
lidt, der allerede kan siges om
den meteorit, der satte sinde-
ne i bevægelsen tirsdag mor-
gen for en uge siden. De knap
så morgenduelige - og dem,
der endnu ikke var kommet i
seng lidt over klokken fem -
så pludselig byen oplyst, som
var det dag. De mere søvn-
drukne kunne i morgenradio-
avisen høre KNR’s meteori-
tekspert fortælle om begiven-
heden med vanlig entusiasme.
Og denne gang var den sand.
Der var mange øjenvidner
helt fra Akunnaaq til Nanorta-
lik, og alle havde samstem-
mende beretninger.
AG har talt med direktør
Frank Bjørn Jørgensen på
Tycho Brahe Planetariet, og
han siger, at man faktisk har
et ganske godt billede af,
hvad der er sket.
- Der er gennemført en lang
række interviews med øjen-
vidner i en række byer og om-
bord på fiskeskibe. Det har
ført til, at vi har fået en tem-
melig sikker fornemmelse af
begivenhedens forløb, lige-
som nedslagsstedet for en ret
gu qiimmisaarluinnarluni o-
qaluttuarnera. Maannakkullu
oqaluttuaa ilumoorpoq. A-
kunnaaniit Nanortalimmut ta-
kunnissimasorpassuit tamar-
mik assigiimmik oqaluttuas-
saqarput.
Tycho Brahe Planetarium-
imi pisortaq Frank Bjørn Jør-
gensen AG-mit oqaloqatigi-
neqarsimavoq, oqarporlu qa-
norpiaq pisoqarsimanera ilua-
mik oqaatigiiieqarsinnaasoq.
- Illoqarfinni assigiinngit-
suni aalisariutiniillu takunis-
simasut arlalippassuit aper-
stort stykke af det pågælden-
de himmellegeme er temme-
lig nøjagtig fastslået.
Luften eksploderer
- Der er sket det, at et halv-
stort himmellegeme er trængt
ind i jordens atmosfære i det
nordvestlige Grønland med
en hastighed på 30-50 kilo-
meter i sekundet. Det er gan-
ske hurtigt, og selvom luften i
120-130 kilometers højde er
tynd, så betyder den meget
høje fart, at luften »stases«
op, som vi kalder det. Den
presses sammen foran him-
mellegemet og kan til sidst
hverken skubbes væk eller
gennemtrænges, og så spræn-
ges den af en chokbølge, som
samtidig splintrer himmelle-
gemet.
- Denne sprængning tror vi
er sket i nærheden af Nuuk,
hvor lysfænomenet var kraf-
tigst. Men hele herligheden
fortsatte, og der findes en
række observationer fra skibe
i Sydøstgrønland og desuden
fra en trawler vest for Kap
Farvel.
- En rejekutter ved Prins
someqarsimapput. Tamatuma
kingunerisaanik qanorpiaq pi-
soqarsimanera erseqqissumik
paasisinnaalersimavarput, si-
laannarsuarmeersullu angisu-
up sumorpiaq nakkarsimane-
ra erseqqissumik paasineqar-
sinnaasimalluni.
Silaannaq qaartoq
- Silaannarsuarmeersoq akun-
nattumik angissusilik nunar-
suup silaannartaanut Kalaallit
Nunaata avannarpasinneru-
sortaatigut appakaassimavoq,
sikuntimut 30-50 km-inik
Christians Sund iagttog såle-
des et nedslag i vandet, men
sådan kan det også have set
ud, selvom nedslagen reelt er
sket på land. Der er tale om et
ganske kraftigt fænomen,
som meget vel kan skabe et
genskind fra vandet, som om
nedslag fandt sted her. Men
alt andet tyder på, at nedslaget
er sket på land.
God pejling
- Der blev iagttaget et stort
nedslag af tre skibe, hvoraf
der findes verificerede pejlin-
ger fra de to og måske snart
fra det tredie, og disse pejlin-
ger viser helt tydeligt et ned-
slag på land.
- Har I nogen ide om, hvor
store objekter, der kan være
tale om?
- Nej, det har vi ikke. Der
kan meget vel være tale om
meteoritter på størrelse med
de største, vi kender fra Thu-
le-området. Men det er rent
gætværk.
Frank Bjørn Jørgensen til-
føjer, at en enkelte iagttagelse
gik ud på, at der under nedsla-
get var et opspring fra ned-
sukkassuseqarluni. Taamaak-
kami sukkasimaqaaq, naallu
silaannarsuarmi 120-130 km-
itut portutigisumi silaanna-
qarpianngikkaluartoq, sukka-
nerujussuata silaannaq siumut
ajattarsimavaa. Silaannaq si-
laannarsuarmeersup siomanut
tatineqarsimavoq, naggataa-
gut peerneqarsinnaajunnaar-
luni akimorneqarsinnaajun-
naarlunilu, silaannarlu qaar-
toorsimavoq, taamalu ulloris-
sap anaa silaanarsuarmeersoq
aserorsimallugu.
- Isumaqarpugut taamatut
slagsstedet. - Dette er meget
interessant, siger han. - For
det indikerer, at nedslaget kan
have skabt et krater, som kan
være relativt let at finde.
Efter hvad AG erfarer ar-
bejdes der fra Geologisk
Institut ved Københavns Uni-
versitet energisk på få stablet
en ekspedition på benene hur-
tigst muligt. Men både det
praktiske arrangement og ind-
samlingen af midler kan godt
tage lang tid.
Foreløbig rekognosceres
der i området med Iscentra-
lens Golfstream fly.
De fleste iagttagere af lys-
fænomenet for en uge siden
forestiller sig et meget stort
himmellegeme. Men det er
der ikke uden videre grund til
at antage. Til sammenligning
kan nævnes, at et almindeligt
stjerneskud opstår ved, at et
himmellegeme på størrelse
med et sandkorn kommer bra-
sende ind i atmosfæren med
30-50 kilometer i sekundet.
Dette sammenstød skaber et
kraftigt lysspor, som vi på jor-
den kan iagttage som et bety-
deligt lysfænomen.
qaartoomeq Nuup qulaani pi-
simasoq, tamaani qaamarna
annertunerpaasimammat. Ul-
lorissalli anaa ingerlaqqissi-
mavoq, isiginnaameqarsimal-
luni Tunup Kujataani umi-
arsuamit aamma Nunap Isua-
ta kitaaniittumit kilisaammit.
- Taamaalilluni aamma ki-
lisaammit raajamiummit Ike-
rasassuarmiittumit imaanut
nakkartoqartoq takunnittoqar-
simavoq, aammali taamatut
isikkoqarluarsinnaalluni,
naak ullorissap anaa nunamut
nakkarsimagaluartoq. Nak-
kamera sakkortusimaqimmat
imaalluarsinnaavoq imaanut
tarraninnera takuneqarsima-
soq, soorlumi imaanut nak-
kartoq. llimanarluinnarporli
ullorissap anaa nunamut nak-
karsimasoq.
Sumiissusersinera
- Sakkortuumik nunamut nak-
kartoqamera umiarsuamit pi-
ngasunit takuneqarpoq, isi-
ginnittullu marluk takusaata
sumut nakkamera sumiissu-
sersineqarpoq - pingajuallu
immaqa aamma uppemarsi-
neqarsinnaalluni - sumiissusi-
anillu paasiniaanerit erseqqis-
sumik paasinarsisippat nuna-
mut nakkarsimasoq.
- Ullorissap anaata qanoq
angitiginera eqqoriarsin-
naaviuk?
- Naagga, eqqoriarsinnaan-
ngilarput. Imaalluarsinnaa-
voq Thulep eqqaanut ulloris-
sap anaata nakkartup nassaa-
rineqartup angeqatigisima-
gaa. Tamannali eqqoriaane-
rinnaavoq.
Frank Bjørn Jørgensen-ip
ilanngullugu oqaatigaa, isi-
ginnittut ilaasa oqaatigisima-
gaat ullorissap anaata nakkar-
fianit igeriussaasoqartoq. -
Tamanna soqutiginartorujus-
suuvoq, Frank Bjørn Jør-
gensen oqarpoq. - Tamatuma
ilimanarsisippaa nakkarfia
putorujussuarmik pilersitsisi-
massasoq nassaariuminarsin-
naasumik.
AG-p paasisai malillugit
Geologisk Institut-imi Kø-
benhavn-ip Universitet-ianiit-
tumi piaamerpaamik nakkar-
fimmut paasiniaasoqamissaa
sulissutigineqarpoq. Kisianni-
li paasiniaanissamut aaqqis-
suussinissaq aningaasanillu
atugassanik pissarsiniamissaq
sivisuumik ingerlasinnaap-
put.
Manna tikillugu sikunik a-
laparnaarsuisartut timmisar-
tuat Gulfstream atorlugu nak-
karfiata eqqaa alapemaarsor-
neqarpoq.
Sap. akunnerata matuma
sioma nakkariartortumik isi-
ginnittut isumaqarput ulloris-
sap anaa angisoorujussuusi-
massasoq. Kisiannili taamatut
imaaliallaannaq isumaqarto-
qassanngilaq. Assersuutigalu-
gu oqaatigineqassaaq ulloris-
sap anaa sioqqatut angitigisoq
nunarsuup silaannartaanut
sikuntimut 30-50 km-itut suk-
katigaluni appakkaappat
qaammallanneq annertooq
nuarsuarmiit isiginnaameqar-
sinnaasarmat.
Aasiammiut
marluk
tammarsimapput
AASIAAT (PM) - 10. de-
cember unnukkut angutit
marluk Aasianneersut tam-
maaneqartutut nalunaaruti-
gineqartut ujaarineqarnerat
ippassaq ataasinngornermi
unnukkut politiil suli ujaa-
raat. Taamani ullup’qeqqata
missaani angutit marluk pini-
ariarlutik aallarsimapput, nal.
akunnera ataaseq qaangiuttoq
aallamerminnit kingullermik
takuneqarlutik qeqertaq »Pul-
lat« avannaqqukkiartoraat.
Angutit pilersaarutigisima-
vaat unnukkut taarsitinnagu
Aasiannut uternissartik.
Ujaarineqartut tassaapput
Egon Kam Kristensen 60-
inik ukiulik aamma Laban
Enoksen 54-inik ukiulik.
Angallatigisimavaat umiatsi-
aaraq ammaannartoq silati-
migut tungujortumik qaama-
sumik qalipaatilik, ilumigullu
qaqortumik qalipaatilik.
Angutit 10. december un-
nukkut tikinngimmata raajar-
niutit marluk atorlugit ujaasi-
neq ingerlaannaq aallartinne-
qarpoq. Aqaguani ujaasineq
annertusineqarpoq, raajamiu-
tit pingasut ujaasisut saniati-
gut helikopteri »Bell 212«
aamma ujaasitinneqalerluni.
Aqaguani aamma helikopteri
S-61 ujaaseqataalerpoq. Poli-
tik angallatinut tamanut Aasi-
aat eqqaanniittunut nalunaa-
ruteqarput ujarneqartut ala-
pemaaseqqullugit.
Angutinik marlunnik ujaa-
sineq akornusersorneqarpoq
Aasiaat eqqaanni silap ajor-
neranit. Taamaalilluni timmi-
sartoq sikunik alapemaarsut
ujaasiartortoq arfininngormat
Nuummut uniinnartariaqar-
poq, Aasiannut ingerlaqqis-
sinnaannginnami.
To mænd fra
Aasiaat
meldt savnet
1 AASIAAT(PM) - 1 går
mandag fortsatte politiet
eftersøgningen efter to mænd
fra Aasiaat, der er meldt sav-
nede den 10. december om
aftenen. De tog afsted på
fangsttur samme dag omkring
klokken 12, og de blev sidst
set en time efter afrejsen, hvor
de sejlede nord om øen »Pul-
lat«. Det var mændenes plan
at være tilbage i Aasiaat inden
mørkets frembrud.
De eftersøgte er den 60-åri-
ge Egon Kam Kristensen og
den 54-årige Laban Enoksen,
og de sejlede afsted i en lyse-
blå åben jolle, der er malet
hvid på indersiden.
Da mændende ikke kom i
havn som planlagt den 10. om
aftenen, blev der med det
samme sat to rejekuttere ind i
en eftersøgning efter mænd-
ende. Dagen efter blev efter-
søgningen intensiveret, og
foruden tre rejekuttere blev en
helikopter »Bell 212« sat ind i
eftersøgningen. Dagen efter
igen fik man også assistance
af en S-61 helikopter. Politiet
sendte også en PAN-melding
over skibsradioen, så alle far-
tøjer i farvandet omkring
Aasiaat blev varskoet.
Eftersøgningen efter de to
mænd har været besværlig-
gjort af dårligt vejr i området,
således måtte et isrekognos-
ceringsfly i lørdags lande i
Nuuk, i stedet for at flyve
videre til Aasiaat.

-

Ullorissap anaa Innaangarnup eqqaanut nakkartoq angissutsimigut qaangerneqarsimagunarpoq.
Meteorstenen var Kap York kan muligvis se sig slået i størrelse med det nye nedslag.
Historien om meteoritten
Direktør Frank Bjørn Jørgensen fra Tycho Brahe Planetarium har styr på de
sidste sekunder i meteorittens »liv«