Atuagagdliutit - 16.12.1997, Page 5

Nr. 97 ■ 1997
5
ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Innorluutillit sipaarfigineqassanngillat
Maannamut naleqqiullugu aningaasat amerlinerungaassapput, naalakkersuisoq Mikael Petersen nassuiaavoq
- Uanga naalakkersuisullu politikkeraarput innorluutillit
atugarisaat pitsaaninngussasut, Mikael Petersen oqarpoq
- Det er både min og landsstyrets politik, at forholdene for
de handicappede skal forbedres, siger Mikael Petersen
(JB) - Innorluutillit ataatsimut
isigalugit sipaamiarfigineqas-
sanngillat, maanna 1998-imi-
luunniit. Paarlattuani 1998-
imut aningaasanik inatsimmi
1997-imut naleqqiullugu 15
millioner kroninik amerlaner-
nik immikkoortiffigineqar-
put. Taamaattumik naalak-
kersuisunut ilaasortaq Mikael
Petersen pisortaqarfiatalu
ajuallaatigaat piffissami ki-
ngullermi oqallinnermi si-
paarniutissat eqqartomeqar-
pallaarmata.
Sipaamiutini eqqarsaatigin-
eqarnerupput innorluutilinnik
(JB) - Det handicappede bli-
ver ikke udsat for generelle
besparelser, hverken nu eller i
1998. Tvært imod er der i
finansloven for 1998 afsat 15
millioner kroner mere end i
1997. Derfor er det faldet
både landsstyremedlem Mi-
kael Petersen og hans lands-
styreområdet for brystet, at
debatten i den senere tid i så
høj grad har omtalt besparel-
ser.
Al den snak om besparelser
bygger først og fremmest på
konkrete nedskæringer på
timeforbruget til støtteperso-
ner til de handicappede.
Direktør Kjeld Stigsen sendte
et brev til regionalkontorerne
og døvekontoret om, at disse
timer skulle nedskæres med
10 procent. Brevet blev ud-
sendt midt i handicapugen, og
reaktionerne udeblev heller
ikke. Blandt andet fandt PIP -
pædagogernes forening - at
det ville stille de handicappe-
de betydeligt ringere, og fore-
ningen var tæt på en aktion.
Mikael Petersen manede til
besindighed i radioavisen og
sagde, at der ikke er grund til
opstandelse blandt pædago-
gerne for eventuelle ned-
skæringer i støttepædagogti-
merne for handicappede. -
Den høring, der er i gang nu,
og som varer lige til 8.
december, udspringer fra em-
bedsmandsforslag om ratio-
nalisering og omstrukturering
i støttepædagogordningen.
Landsstyret har endnu ikke
være involveret i sagen sagde
han, og det vil først ske, når
det endelige resultat af hørin-
gen er analyseret og forelig-
ger, sagde Mikael Petersen til
Radioavisen.
Klap hesten
Mikael Petersen synes på det
tidspunkt ikke at have været
klar over, hvad debatten
handlede om. Reaktionen gik
primært - vel stort set alene -
på, at der skulle skæres så
ikorfartuisutut sulisut akun-
nemi sulinerat ilanngaaffigi-
neqamissaat. Direktør Kjeld
Stigsen nunap immikkoortui-
nut tusilartullu allaffeqarfia-
nut allappoq, akunnerit sulif-
fiit 10 procentimik ilanngaaf-
figineqassasut. Allakkat in-
norluutillit sapaatit akunne-
ranni sammineqamerisa na-
laanni nassiussuunneqarput,
qisuarianngitsoortoqanngilar-
lu. Ilaatigut PIP - peqqissaa-
sut peqatigiiffiat - isumaqar-
poq innorluutillit atugarlior-
nerulissasut, peqatigiiffillu
suliumajunnaangappoq.
radikalt ned på støttetimerne
til de handicappede. Der var
allerede udsendt et brev fra
direktoratet med en lodret
ordre om, at der med det sam-
me skulle skæres 10 procent
ned. Og den ordre til regional-
kontorerne har intet med
høringen af den ny bekendt-
gørelse på handicapområdet
at gøre.
Mikael Petersen beder altså
pædagogerne, de handicappe-
de, pårørende, offentligheden
og så videre klappe hesten.
Der er ingenting sket. Der er
ingen grund til bekymring.
Overfor AG understreger
Mikael Petersen først og
fremmest, at det hverken er
hans, Siumuts eller landssty-
rets politik, at de handicappe-
de skal stilles ringere. Det bli-
ver de heller ikke, garanterer
han, og han gør opmærksom
på, at der på finansloven nu er
afsat flere penge til de handi-
cappede end nogensinde tidli-
gere.
- Der skal ikke herske tvivl
om, at landsstyret - og jeg
selv i særdeleshed - ønsker de
bedst mulige forhold for vore
handicappede medborgere,
siger han. - De forandringer,
der trods alt skal ske, skal ale-
ne have det sigte, at vi - eller
de handicappede - får mest
for pengene.
Kommunalt ansatte
- Det er bare skammeligt, at
debatten er kommet i gang
allerede nu, hvor høringsre-
sultatet for bekendtgørelsen
endnu ikke er kendt. Allige-
vel vil jeg godt afsløre, at vi
godt vil have lavet om på ord-
ningen med støttetimerne. I
dag er det stort set kommu-
nerne, der administrerer støt-
tetimerne. Det er her, behovet
for støttetimer vurderes, men
det er landskassen, der beta-
ler.
- Den ordning har indbyg-
gede fejlmuligheder. Det er
aldrig ideelt, at den ene part
Mikael Petersen radioavii-
sikkut eqqissisaavoq oqarlu-
nilu, innorluutillit ikorfartor-
taasa sipaarniarfigineqarnis-
saat perorsaasut aalassaatigis-
sanngikkat. - Tusarniaaneq
maanna ingerlanneqartoq, 8.
december tungaanut ingerlan-
neqartussaq tassaavoq atorfil-
lit siunnersuutaat, ikorfartor-
tutut aaqqiinerup pisariillisar-
neqarnissaa allatullu iluar-
saanneqamissaanik ima-qar-
toq.
Oqarpoq naalakkersuisut
suli akuliuutsinneqanngitsut,
tamannalu aatsaat pissasoq
bestemmer, og den anden
betaler, og risikoen for, at der
bliver afsat for mange støtteti-
mer med kommunale bespa-
relser til følge er til stede.
- Derfor ser vi gerne, at vi
finder frem til en ordning,
hvor støttetimerne admini-
streres og for så vidt også be-
tales af kommunerne. Og det
kan ske ved, at kommunerne
ansætter kvalificerede pæda-
goger til at imødekomme så
stor en del af behovet for støt-
tepædagoger som muligt.
- Alligevel ønsker vi ikke at
afskaffe muligheden for støt-
tetimer som hidtil. Det skal
bare ikke være så stor en del
af de samlede omkostninger
på området, som det er i dag.
- Hvor stor en del af det da?
- Ja, det er ganske væsent-
ligt. Hvis vi for eksempel ta-
ger finansloven for 1997
under gruppen handicapfor-
sorg i Grønland, så er der
afsat i alt 59 millioner kroner.
Heraf udgør støttepersonerne
små 20 millioner kroner.
- Og så er det endda ikke
den helt rigtige måde at be-
skrive det på, for der er til
støttetimer brugt langt mere
end bevilget, og det vil sige,
at de samlede omkostninger
til handicapforsorg i Grøn-
land bliver overskredet bety-
deligt.
- Det er også her, vi skal
finde forklaringen på, at der
allerede er udsendt en ordre
om at nedskære på støtteti-
merne. Det er en rent admini-
strativ instruks, som skal imø-
degå overforbruget på områ-
det.
Formanden for kommuner-
nes landsforening KANU-
KOKA skriver i en presse-
meddelelse, at de handicappe-
de - hvis den nye bekendt-
gørelse vedtages - bliver stil-
let betydeligt ringere end i
dag. Læs herom et andet sted
på disse sider.
tusamiaanermi angusat misis-
sorluameqareerlutik saqqum-
miunneqarerpata, Mikael Pe-
tersen Radioaviisimut oqar-
poq.
Atali
Tamatuma nalaani Mikael
Petersenip ilisimasimagunan-
ngilaa oqallinnermi suut sam-
mineqarnersut. Qisuariarfiu-
neruvoq - kisiinnangajammi -
innorluutilinnik ikorfartuisut
sulinerat sipaamiarfigineqan-
gaatsiassasoq. Taamani pisor-
taqarfik allagaqareerpoq toq-
qaannartumik naalakkiilluni
ingerlaannaq 10 procentinik
sipaartoqalissasoq. Imrnik-
koortortaqarfinnut naalakkiut
innorluutit pillugit nalunaarut
pillugu tusarniaanermut at-
tuumassuteqanngilluinnarpoq.
Mikael Petersenip peror-
saasut, innorluutillit, ilaquttat
inuillu tamat allallu qinnuigai
eqqisiallaqqullugit. Arlaannik
pisoqanngilaq. Isumakulun-
nissamut pissutissaqanngilaq.
Mikael Petersen AG-mut
erseqqissaavoq, nammineq,
Siumup naalakkersuisulluun-
niit politikkerinngikkaat in-
norluutillit atugarliomeruler-
nissaat. Qulamaarivorlu taa-
maattoqassanngitsoq, malu-
geqquaalu aningaasanut inat-
sisissami innorluutilinnut
aningaasanik aatsaat taamak
amerlatigisunik immikkoor-
titsisoqarmat.
- Qularutigineqassanngilaq,
naalakkersuisut - pingaartu-
millu uanga - kissaatigigatigu
innorluutillit sapinngisamik
pitsaanerpaamik atugaqartin-
neqamissaat, oqarpoq. - Al-
lannguutissatut pisussat siu-
nertariinnarpaat, uagut - ima-
luunniit innorluutillit - ani-
ngaasat pitsaanerpaamik ilua-
qutigissagatsigik.
Kommunimi atorfillit
- Uggomarluinnarpoq naluna-
arutip tusarniaaffigineqamera
naammassinngitsorluunniit o-
qallinneq aallartereermat.
Taamaakkaluartoq oqaatigi-
sinnaavara ikorfartortit suli-
nerini aaqqiissut allanngortik-
kusukkatsigu. Ullumikkut
ikorfartortit sulinerat kommu-
ninit isumagineqarneruvoq.
Taakku sulinissaat kommuni-
nit nalilemeqartarpoq, lands-
karsilli akilertarpaat.
- Aaqqiissut taanna kukku-
luttorfissaqarpoq. Pitsaasin-
naanngilaq arlaat aalajangii-
soq aappaalu akilersuilluni,
kiisalu kommunit sipaamiu-
tissaannik nassataqartumik
ikorfartortit sulinissaat amer-
lanaarlugit aalajangemeqar-
sinnaapput.
- Taamaattumik ima aaq-
qeerusuppugut, ikorfartortit
sulinissaat kommuninit aqun-
neqarlutik sapinngisamillu
kommuninit akilersomeqarlu-
tik. Ima aaqqinneqarsinnaa-
voq ikorfartortitut pisariaqar-
titat iluarsineqarsinnaasut sa-
pinngisamik perorsaasut ilin-
niarsimasut piginnaasallit
atorfinitsinnerisigut.
- Taamaakkaluartoq ikor-
fartortit sulineri ullumikkutut
ingerlasut taamaatinnissaat
kissaatiginngilarput. Ullu-
mikkutulli aningaasartuutit
katinnerini taama amerlatigi-
terusunngilagut.
- Qanoq arnerlatigissagamik?
- Amerlaqaat. 1997-imut a-
ningaasanut inatsit Nunatsin-
ni innorluutilinnut attuumas-
suteqartoq assersuutigissagat-
sigu 59 millioner kronit
immikkoortinneqarsimapput.
Taakkunannga ikorfartortinut
20 millioner kroner atome-
qarput.
- Nassuiaalli taanna eqqor-
pallaanngilaq, ikorfartoti-
nummi atukkat aningaasanik
akuersissutinit amerlaneru-
ngaartut atorneqarsimapput,
tassa imaappoq, Nunatsinni
innorluutilinnut aningaasar-
tuutit katillugit qaangerneqa-
ngaatsiarsimapput.
- Ikorfartortinullu aningaa-
sartuutit ikilisineqamissaan-
nut naalakkiinermi nassuiaat
aamma tassaniippoq. Taanna
allaffissornikkut peqqussu-
taavoq atuiallaamermik illu-
atungiliiniartussaq.
Kommuneqarfiit kattuffi-
anni, KANUKOKA, siulittaa-
soq tusagassiuutinut nalunaa-
ruteqarluni allappoq, innor-
luutillit - nalunaarut nutaaq
akuerineqassappat - ullumik-
kumut naleqqiullugu atugarli-
omerulissasut. Tamanna pil-
lugu quppememi makkunani
atuarneqarsinnaavoq.

AG NR. 97 • 16. DECEMBER 1997
rj
'tøffe kfåM'&b
f]Ju(illip inug qi{pperfie.nii a>fi>vec/-pingasii;rii
| sf IrqmersugåsSaq jmraersoriaflugu'ijassintissavaf:
|, 'G AG, Box 929, 3900 Nuitk. Eqqaamajuk AG’p
f >> suqqutpmemeriftatpaasajuullilytungaaniit
aass;
r "i
,. ”eqq6niiag'a$saqåssammat. ^ iO "V
y\ ASSILEQQfTAT ATORSINNAANNGILLAJ: i ' ,
x \ K<iqaraiyuk! allakkap qaavatigut V ^
I nalunaaqutsissavat: »Juullip inuå<s ' f
I--:__________La

Ingen besparelser
for de handicappede
Der bliver tvært imod tale om betydeligt flere penge end
hidtil, forklarer landsstyremedlem Mikael Petersen
ASS7 FOTO: VMR