Atuagagdliutit - 16.12.1997, Side 9

Nr. 97 • 1997
9
aøsagsc/é/u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqumiitsuliullammak
allamiunut nallersuuttoq
Eqqumiitsuliortoq Aka Høegh ullumi 16. decmber 50-inik ukioqalerpoq.
Eqqumiitsuliomermini inuit immikkut issusiat qamuunalu pissusii ersersittarpai
All. Jørgen Fleischer
Kalaaleq eqqumiitsuliortorsu-
aq nunat allamiunut naller-
suunneqarsinnaasoq Aka
Høegh ullumi marlunngor-
nermi 16. december 50-inik
ukioqalerpoq. Ukioq 2000-ip
angujartorneranut kalaallini
eqqumiitsuliortuni tusaama-
saanersaavoq. Tamanna tu-
pinnanngilaq, Aka Høegh-imi
pikkorissorujussuuvoq. Eq-
qumiitsuliortutut nukittoqu-
tigaa inuit immikkut issusiat
oqaluttuaallu erserittaramigit.
Inuit inuunerat, avatangiisii,
inuunermik nuannarinninne-
rat kiisalu nunarsuarmi pin-
ngortitami peqqarniinnersami
inuuniarlutik ilungersomerat
eqqumiitsuliamini oqaluttua-
risarpai. Aka Høeghip eqqu-
miitsuliornermini inuit qa-
muuna pissusaat ersersittar-
paa, inuillu eqqarsaataat misi-
gissusaallu tiguartinnartumik
oqaluttuarisarlugit.
Aka Høegh ikittuinnartut
piginnaasaminik tatiginnip-
poq. Taamungaannarluni su-
lisanngilaq. Sivisuumik iti-
suumik eqqarsareemeq pillu-
amartumik kinguneqartarpoq,
kusanartumillu eqqumiitsuli-
omissamut sunnertilluni isu-
massarsiai takkuttarput. Isu-
massarsiaq takkukkaangat
Aka Høegh peqqissaarluni
mianersorlunilu sulilersarpoq,
eqqumiitsuliamillu iluatin-
naatilimmik pilersitsisarluni.
Ilaqutariinnit
kingornussaq
Aka Høegh 1947-mi Qullis-
sani inunngorpoq, angajoq-
qaaralugit sanasoq nammi-
nersortoq Ib Høegh nulialu
Else Rosing Heilmann, ukiuni
arlalissuami Qaqortumi kom-
munalbestyrelsimut ilaasor-
taasimasoq. Ilaqutariit 1950-
imi illoqarfimmut tassunga
nuupput, Aka pingasunik uki-
oqartoq.
Aka Høegh angajoqqaami-
nit tamanit ilaqutariinni silas-
sorissuseq pikkorissuserlu ki-
ngornuppai. Angumminit aa-
tagaa illussanik titartaasartoq,
illuliortartoq politikerilu Pa-
via Høegh, ilaatigut imermik
tissaluttuliaq Nunatsinni kisi-
artaasumik Qaqortup qeqqani
takuneqarsinnaasumik sana-
soq. Amaminik aataa palasiu-
voq pikkorissoq atuakkiortu-
tullu tusaamasaalluni, aanaalu
Kirstine Rosing eqqumiitsuli-
ullaqqissut Rosing-ikkormiu-
uvoq.
Aka Høegh nukangallunili
eqqumiitsuliomermik soquti-
gisaqalerpoq. Meeraagallara-
mi titartaaneq nuannaraa,
meeraanermi nalaani sammi-
sannaaralugu. Atuarfimmi
ilusilersuineq aallulluarpaa,
sulilu mikitilluni marrarmik
sissami katersaminik ilusiler-
suisalerpoq.
Aka Høegh ilinniarnermi
nalaani piffissani arlalinni
Kunstakademiet-imi ilinniar-
tuusarnermini professorit as-
sigiinngitsut ilinniartitsisori-
sarpai, ilaatigut ilusilersui-
sartoq tusaamasaq Svend V.
Hansen aamma assilialior-
tartoq Hjortnæs. Nunarsuarmi
tamarmi tusaamasaq profes-
sor Robert Jakobsen-imit pin-
nersaaneq ilinniarpaa pis-
sarsifftgeqisani.
Alliartorfini aalluppaa
Eqqumiitsuliortuuneq aallar-
tippaa, ukiullu ingerlanerini
arlalissuarnik kusanartunik
suliaqartarsimavoq. Maniit-
soq 1981-imi oqaluffittaarmat
kuisivia suliaraa, paniatalu
kuisikkami atoqqaartippaa.
Aammattaaq Tasiilap oqaluf-
fittaavata kuisivia suliaraa.
Qaqortup akiani orpinermik
nassaaminik suliaraa. Qipe-
romera sivisoqaaq, sioralim-
millu manissarpaa nukappi-
aqqamik ikiortilerluni.
Aka Høegh eqqumiitsuli-
ortutut illoqarfik alliartorfini
Qaqortoq immikkut aallup-
paa. Qaqortup nukissiorfiata
pujoorfia kusassarpaa, qali-
paasarsimavorlu maanna illo-
qarfimmi suliffeqarfinni arla-
linni nivingatinneqartut. Qa-
qortumi Sulisartut Højskolia-
ta silataani kusarnartumik
pinnersaasimavoq, angummi
illuata Richard Høeghip taal-
liaanit isumassarsitinneqarsi-
malluni: kuussuit kuupput
qaqqatigut. Soorluuna oqalut-
tuunniaraatigut siumut angu-
niagaqassasugut.
Aka Høeghip eqqumiitsuli-
aasa ilaat aamma Qaqortu-
miippoq. Ilinniarnertuun-
ngorniat atuarfiani inersuup
igaanut qalipagaqarpoq inuit
kulturiannik, oqaluttuassar-
taannik pinngortitamillu ataq-
qinninnerannik ersersitsisoq.
Nunarsuup imarpissuillu pin-
ngornerat ersersinneqarpoq,
sassuma arnaa itinersuarmit
aggersoq uumasunik imarmi-
unik inunnut pajulluni.
Saqqummersitsinerit
Aka Høegh eqqumiitsulior-
tuuvoq tamatigoortoq. Eqqu-
miitsuliai Nunatsinni Dan-
markimilu siammarsimapput,
aammattaaq Nunatsinni, Dan-
markimi, Islandimi Hollandi-
milu katersugaasivinni suliai
pigineqarlutik.
Nuummi rådhus-ip isaariaa
kusassarnikuuaa, KNR-TV-
mi iigaq qalipaaffigisimavaa
kiisalu Katuap isiginnaartitsi-
viata tippi assiaqut suliarisi-
mallugu. Københavnimi
Rigshospitalip isaariaata sio-
raani ujaqqanik qiperugai ta-
kuneqarsinnaapput, aasarlu
manna sapaatit akunnerini
arlalinni Nuummi Pinngorti-
taleriffiup inersuaata iigaa
eqqumiitsuliorfigalugu ulap-
putigisimavaa.
Aammattaarli Aka Høegh
atuakkanik titartagartalersui-
sartut atorneqarluartarpoq.
Atuakkat ilinniutit, taalliat,
atuakkiat, Knud Rasmussen-
ip »Oqaluttuat oqalualaallu«
titartagartalersorsimavai. Kii-
Aka Høeg
salu Nunatta julemærkia
1980-imeersoq titartarsima-
vaa, frimærkinillu arlalinnik
titartaasimalluni.
Aka Høegh nunani makku-
nani immikkut saqqummer-
sitsisarsimavoq: Alaska, Dan-
mark, Finland, Savalimmiut,
Kalaallit Nunaat, Island, Let-
land, Litauen, Norge, Sverige
aamma Tyskland. Nunani al-
lani saqqummersitsisarneri
ussatigineqartaqaat. Asser-
suutigalugu Letlandimi saq-
qummersitsimmat, uiata eq-
qumiitsuliortutullu taperser-
sortaata, atuakkiortutut assi-
liillammassuartullu tusaama-
saq Ivars Sillis-ip inunngor-
fia, ullut qulit ingerlanerini
12.000-init takuniameqarpoq.
Nunaminut
sinniisaalluartoq
Aka Høegh eqqumiitsulior-
tutut Nunatsinnit, Danmarki-
mit Nunanillu Avannarlemit
arlalinnit nersornaatisisarsi-
mavoq. Taamatut Nunatsinni
kulturikkut 1989-imi nersor-
naatisivoq, aasarlu dronning
tikeraarmat Ridder af Danne-
brog-imik saqqarmiulerne-
qarpoq.
Aka Høegh eqqumiitsuli-
ortutut ukiuni 50-ini inuuner-
mini suliaqarsimaqaaq nuna-
nilu allani Nunatsinnut sinnii-
saalluartuulluni. Suliarpassui
siunissami ukiorpassuarni
alutorineqartuassapput.
Suliniummut »Ujarak Inul-
lu« aallamiisutut aqqa kingu-
aariippassuarni puigorneqa-
rallassanngilaq. Ujaqqani qi-
peruisalernernut isumassar-
sisuuvoq, eqqumiitsuliortut
kalaallit nunanilu avannarler-
neersut suliarisartagaat,
maannalu illoqarfiani alia-
naatsumi Qaqortumi kusanar-
saataasut.
Pigisat inuit pilersitaat Nu-
natsinni nalitsinneersut piu-
neerutikatareerpata eqqumii-
tsuliat taakku uppernarsaa-
taassapput qangarsuaq nu-
narsuatta ilaani inoqarsima-
soq eqqarsaatiminnik misigis-
sutsiminnillu nuannaarlutik
ujaqqanut kigartuisoqarsima-
soq.
Alsidig kunstner af international klasse
Kunstneren Aka Høegh fylder 50 i dag tirsdag den 16 december. Hun udtrykker i sin kunst inuitternes
oprindelighed og inderste væsen
Af Jørgen Fleischer
Grønlands store kunstner af
international klasse Aka Høe-
gh fylder 50 i dag tirsdag den
16. december. Hun er den mest
kendte grønlandske kunstner
på tersklen til år 2000. Og det
undrer ikke, for Aka Høegh er
meget talentfuld. Hendes styr-
ke som kunstner springer ud
fra inuitternes oprindelighed
og sagnverden. Hendes kunst
fortæller om inuitternes hver-
dag, omgivelser, glæden ved
livet og kampen for tilværelsen
i jordens mest ugæstmilde
egne. I sin kunst udtrykker Aka
Høegh inuitternes inderste
væsen og hun fortæller på en
fascinerende måde om inuitter-
nes tanker og følelser.
Aka Høegh er tro mod sin
kunst som få. Hun arbejder
ikke på må og få. En lang tids
intens tænkning resulterer i et
lykkeligt øjeblik, hvor inspi-
rationen pludselig kommer og
ideen til en dejlig kunst fødes.
Og når den er der, tager Aka
Høegh fat med omhu og næn-
somhed og frembringer et
kunstværk af blivende værdi.
Arven fra familien
Aka Høegh er født i Qullissat
i 1947 som datter af tømrer-
mester Ib Høegh og Else Ros-
ing Heilmann, tidligere man-
geårigt kommunalbestyrelses-
medlem i Qaqortoq. Familien
flyttede til den by i 1950, da
datteren Aka var 3 år gammel.
Aka Høegh er på begge
forældres side af en begavet
og talentfuld familie. Farfar
var den navnkundige arkitekt,
bygmester og politiker Pavia
Høegh, som blandt andet var
mester for Grønlands hidtil
eneste springvand, som ses på
torvet i Qaqortoq. Morfar
Karl Heilmann var en dygtig
præst og kendt forfatter og
mormor Kirstine Rosing var
af den kunstnerisk begavede
Rosing-familie.
Allerede som lille vaktes
Aka Høeghs interesse for
kunst. Som barn var hun
meget glad for at tegne, som
var hendes ynglingsbeskæfti-
gelse i barndomsårene. I sko-
len gik hun meget op i form-
ning og hun var ikke ret stor,
da hun begyndte at lave
skulpturer af ler, som hun
hentede fra stranden.
Som ung gæsteelev stude-
rede Aka Høegh på Kunsta-
kademiet i flere perioder og
havde haft forskellige profes-
sorer som lærere, blandt andet
den berømte skulptør Svend
V. Hansen og billedkunstne-
ren Hjortnæs. Hos den ver-
densberømte professor
Robert Jakobsen lærte hun
om udsmykning og fik meget
ud af det.
Optaget af barndomsbyen
Så startede hun sin kunstneri-
ske løbebane og har gennem
årene udført en lang række
smukke kunstneriske arbej-
der. Da Maniitsoq i 1981 fik
sin nye kirke udførte hun
døbefonden, som hendes
egen datter inviede ved sin
dåb. Hun havde også lavet
døbefonden til Tasiilaqs nye
kirke. Det var en træstub, som
hun fandt på den anden side
af Qaqortoq. Udskæringen
tog lang tid og hun pudsede
den med sandpapir med en
dreng som hjælper.
Som kunstner er Aka Høe-
gh i særlig grad optaget af
barndomsbyen Qaqortoq.
Hun har udsmykket kraft-
værksskorstenen i Qaqortoq
og lavet malerier, som nu
hænger i flere af byens insti-
tutioner. Og foran Sulisartut
Højskoliat i Qaqortoq findes
hendes smukke mosaik, inspi-
reret af faderens fætter
Richard Høeghs kendte
digtide store elve bruser bul-
drende ned ad fjeldene. Det er
ligesom de vil fortælle os, at
skal vi stræbe os fremad.
En af Aka Høeghs store
kunstneriske frembringelser
findes også i Qaqortoq. På
væggen i den store aula på
byens gymnasium har hun
malet et motiv, der fortæller om
inuitternes kultur, historie og
deres respekt for naturen. Bille-
det viser jordens og havets ska-
belse, hvor havets moder stiger
op af dybet medbringende
havdyr til menneskene.
Mange udstillinger
Aka Høegh er en meget alsi-
dig kunstner. Hendes arbejder
er spredt ud over Grønland og
Danmark, ligesom hun er
repræsenteret på museer i
Grønland, Danmark, Island
og Holland.
Hun har udsmykket ind-
gangspartiet til rådhuset i
Nuuk, udført vægmaleri i
KNR-TV og scenetæppe til
Katuaq. Hendes skulptur-
gruppe i gnejs ses foran ind-
gangen til Rigshospitalet i
København og hun har nu i
sommer i flere uger været
travlt beskæftiget med en
vægrelief i aulaen på Grøn-
lands Naturinstitut i Nuuk.
Men som illustrator er Aka
Høegh også meget produktiv.
Hun har illustreret skolebøger,
digtsamlinger, romaner, Knud
Rasmussens »Myter og
Sagn.« Og så har hun tegnet
Grønlands julemærke i 1980
samt frimærker.
Aka Høegh har haft sepa-
ratudstillinger i Alaska, Dan-
mark, Finland, Færøerne,
Grønland, Island, Letland,
Litauen, Norge, Sverige og
Tyskland. Udstillingerne i
udlandet har vakt stor op-
mærksomhed. Hendes udstil-
ling i Letland, hvor hendes
mand og støtte som kunstner,
den kendte forfatter og
mesterfotograf Ivars Silis
stammer fra, blev således
besøgt af 12.000 gæster i
løbet af 10 dage.
God repræsentant
for sit fødeland
For sine fortjenester som
kunstner har Aka Høegh
modtaget en række hædersbe-
visninger fra Grønland, Dan-
mark og Norden. Således
modtog hun Grønlands kul-
turpris i 1989 og under dron-
ningebesøget i sommer blev
hun udnævnt til Ridder ad
Dannebrog.
Som kunstner har Aka
Høegh i sit 50-årige liv udret-
tet meget og hun er en god
repræsentant for Grønland i
udlandet. Hendes mange ar-
bejder vil blive beundret man-
ge år frem i tiden.
Men som ophavskvinde til
projektet »Sten og Menne-
ske« vil hendes navn leve til
sene slægter. Det var hende,
der fik ideen til de mange
stenrelieffer, som grønland-
ske og nordiske kunstnere har
udført, og som nu smykker
hendes dejlige by Qaqortoq.
Når alle de menneskeskab-
te ting i dagens Grønland for-
længst er smuldret bort, vil
disse kunstværker vidne om,
at der engang i en dunkel for-
tid i den egn på kloden havde
levet mennesker, som havde
været glade for at ridse deres
tanker og følelser i sten.
ASSJ FOTO-ARKIV. LOUISE-INGER KORDON