Atuagagdliutit - 16.12.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 97 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Hvad skal vi egentlig
med denne bog?
Mogens Hindsberger
Grønlandsk livssyn
i 1990eme
Museum Tusculanums Forlag
Af Otto Sandgreen
To bøger af samme forfatter,
her »Grønlands livssyn i
1990’eme«, Mogens Hinds-
berger, Museum Tuscula-
nums forlag, Københavns
Universitet 1997, 228 sider,
150 kroner.
Forfatteren er cand. theol
og har i flere perioder opholdt
sig i Grønland, hvor han også
selv har foretaget de inter-
views, bogen, bygger på.
Fra side 17 og bogen ud
(side 228) består den udeluk-
kende af interviews. »Natur-
ligvis havde det været ønske-
ligt, om langt flere grønlæn-
dere havde ytret sig om deres
livssyn i almindelighed og
deres opfattelse af kristen-
dommen i særdeleshed, siden
Hans Egede forkyndte evan-
geliet fra 1721...
Sigtet med undersøgelsen
er ikke en minutiøs kortlæg-
ning af grønlændernes reli-
giøse tankebaner, men et for-
søg på at tegne nogle tenden-
ser i deres opfattelse af krist-
ne tanker«.
Et måske meget uvidenska-
beligt spørgsmål trænger sig
frem i mine tanker: Hvad
skal mon forfatteren bruge
disse arbejder til, - udover
det, der kunne være interes-
sant for en videnskabeligt
anlagt person. Mon danskerne
både her og i Danmark vil
være glade for en sådan udgi-
velse og sige, at det udfylder
et stort savn eller en mangel?
Mine landsmænd, som ikke
forstår dansk, får ingen glæde
af det. Og jeg kan faktisk også
godt undvære de to bøger.
Emnerne i bøgerne er delt i
seks store dele, alle med flere
eller færre underafdelinger.
Den første store del handler
om ægteskabet eller familien,
og hvad dertil hører i forhold
til kristendommen (Er ægte-
skabet indstiftet af Gud? Hvad
er meningen med livet? Er
kærlighed noget andet end
sex? Og så videre). Den anden
store del indeholder menne-
skets gudsforhold (Hvor tit
går du i kirke? Hvad er men-
neskets sjæl? Og meget
mere). Tredie del om menne-
skets navn, fjerde del om
amuletter og tupilakker mod
kristendommen, femte del om
menneskets frie vilje og den
sidste store del om drikkeri og
selvmord.
Forfatteren har ikke nogen
patentløsning til at nedkæmpe
nogle af disse problemer, men
det er nok heller ikke menin-
gen, ikke direkte.
Alt i alt er der gennemført
43 interviews, både i Nordg-
rønland og Sydgrønland.
Spørgsmålet er så, om disse
43 interviews er nok til at
være fyldestgørende for
Grønlands livssyn i
1990’eme. Jeg siger som for-
fatteren: Det er ikke nok.
Andre synes det måske, og
igen andre ved ikke. Nogle af
de udspurgte havde samleje
for første gang 12-års alderen,
andre i 15-, 17- og 19-års
alderen. Og hvis der havde
været flere informanter, så
havde der nok også været
•nogen, der først havde samle-
je i 20-22 og endog i 25-års
alderen. Jeg må igen spørge:
Hvad skal man med alle disse
oplysninger. De er jo ikke
specielt grønlandske, men
globale.
Et andet eksempel: Er
ægteskabet indstiftet af Gud?
En 49-årig kvinde svarer: -
Det har jeg aldrig tænkt over.
En 28-årig kvinde: - Ja, på en
eller anden måde. En 60-årig:
- Ja, sådan står det jo i bibe-
len. En 52-årig: - Det er kvin-
dens og mandens afgørelse,
om det vil gifte sig eller ej...!
Under gennemgang af
bogen savner jeg spørgsmål
om, hvad de interviewede
tænker om det papirløse
ægteskab, ligesom det kunne
være rart at vide, om det var
blevet forsvarligt orienteret
om følgerne af at leve papir-
løst ved for eksempel spørgs-
målet om arveforhold og lig-
nende.
Måske mener forfatteren, at
man kan få svar på det i
bogens første store del, der
handler om ægteskabet, og
hvor der stilles et spørgsmål
som: - Er der forskel på ægte-
skabet i Grønland i dag og
tidligere?
Det ville også have glædet
mig, hvis forfatteren havde
indlemmet »De 10 bud« i
interviewene mere direkte
eller tydeligt.
Kristendomsopfattelsen fra Hans Egedes dage
Af Otto Sandgreen
Mogens Hindsberger: Den
grønlandske kristendomsop-
fattelse fra Hans Egedes tid.
Museum Tsculanums Forlag
1997, 276 sider, 250 kroner.
Det har altid forbavset mig,
når det hvergang sker, at folk
udefra ( i dette tilfælde dan-
skerne) oplever meget mere i
løbet af nogle dage under
deres kortvarrige besøg, end
for eksempel jeg, der ellers
har været tjenestegørende i
mange år og har været på alle
beboede steder. For eksempel
skriver forfatteren i »Indled-
ningen« af nævnte bog, »... at
det var almindeligt, at skole-
børnene løb hjem, når de
kedede sig. Jeg oplevede selv
i en klasse, jeg besøgte, at 8-
10 elever pludselig forsvandt.
Læreren fortalte, at han på
grund af mit besøg havde for-
sømt sin sædvanlige praksis
at stå ved døren og dermed
stoppe rømningsforsøgene.
Mange år efter havde jeg en
lignende oplevelse, da jeg var
til højmesse i en af byerne.
Gudstjenesten gik ikke i gang
klokken 10. Først et kvarter
efter fortalte præsten, at orga-
nisten ikke var mødt... Senere
hørte jeg, at organisten sam-
me morgen havde fået tilbud
om at komme med på en jagt-
tur...«
Det kunne have interesseret
mig at høre, hvilken by, der
var tale om. Aldrig nogensin-
de har jeg oplevet noget lig-
nede.
Udover det har forfatteren
ofret megen tid - mange år -
på det arbejde, som han i ind-
ledningen forklarer baggrun-
den for: »Der er ikke tidligere
forsket specifikt i Den grøn-
landske kristensopfattelse...«
Jeg synes, det er beun-
dringsværdigt og dejligt, når
en ikke grønlandsk forfatter
arbejder med så alvorlige og
omfangsrige emner, som har
relation til os grønlændere.
Andre har gjort det samme i
de nyere år (Mads Lidegaard,
Henrik Wilhjelm). Jeg synes,
at Atuakkiorfik må påtage sig
arbejdet med at oversætte og
udgive disse bøger på grøn-
landsk uden at tænke for
meget på den forretnings-
mæssige side af sagen. Atu-
akkiorfik har et rigt bagland.
Bogen ér interessant, både
indholdsmæssigt og redaktio-
nelt, for dem, der i forvejen
interesserer sig for sådant
stof, men også for Grønlands
historie som sådan. Også for
os andre kan bogen - også den
anden (omtalt andet sted på
disse sider) - virke som et
vækkeur til at vågne op til og
fordybe sig mere eller mindre
i bøgerne.
Bogen er opdelt i 12 kapit-
ler med flere eller færre
underafdelinger, og som der-
for er bogen letlæselig og for-
ståelig. Som tidligere nævnt
er det mange års arbejdsresul-
tater, der er blevet udgivet
med disse to bøger. Efter min
mening er det mest interes-
sante i nærværende bog af-
snittet fra side 142 til 207
med overskriften »aktuelle
interviews af grønlændere om
religiøse spørgsmål« samt
208 til 229 »Konklusion«,
hvor forfatteren har prøvet at
sammenfatte de mange svar,
han har fået gennem inter-
viewene.
Min anmeldelse af den
anden bog »Grønlandsk livs-
syn i 1990’eme« er måske
sine steder lidt negativ. Men
det opvejes af det positive i en
anden bog, idet jeg mener, at
konklusionen i det hele taget
er passende og rammende.
Q i AG er der også
5MA ANNONCE«
Bøgerne er gode diskussi- Det er bedre, end blot at læse
onsoplæg. Køb dem, læs dem. anmeldelser.
Mogens Hindsberger
Den grønlandske
kristendomsopfattelse
fra Hans Egede
til vore dage
Museum Tusculanums Forlag
Erinarsoqatigiit
avannerlemeersut
(JB) - Ilaatigut Helene
Risager-ip Kalaallit Illuan-
neersup suliniuteqamerati-
gut arfininngormat Køben-
havn-imi nunanit avannar-
lerneersut København-imi
juullimut tusarnaartitsip-
put. Tusarnaartitsineq Elias
Kirken-imi Vesterbro
Torv-imiittumi nal. ualik-
kut tallimanut aallartippoq,
orniguttorpassuillu kusa-
nartumik qaqutigoortumil-
lu misigisaqartinneqarput.
Kalaallit Illuata aarnma
Færøsk Forening/Det
færøske Hus-ip København-
imi Det islandske Kirkekor
suleqatigalugit ataatsimut
juullimut tusarnaartitsinis-
saq pilersaarusiorsimavaa.
Nunanit avannarlerneer-
sunit pingasunit erinarso-
qatigiit sisamat juullisiuti-
minnik tusarnaartitsipput.
Kalaallit erinarsoqatigiit
marluk tusarnaartitsipput,
tassaasut Mik-ikkut aamma
Aavaat. Savalimmiormiut
erinarsoqatigiit 60-inik a-
merlassuseqarput. islandi-
niiullu tusamaartunut pa-
katsisitsinngillat eriniarsul-
laqqissutsimikkut, tamati-
gut islandimiut ilisamaati-
gisartagaattut.
Island-imiut sumiikkalu-
artulluunniit Wagner-ip su-
liaanik erinarsoqatigiinnik
takutitsisinnaapput erinar-
sullaqqilluinnartunik. Kø-
benhavn-imi tusarnaartit-
sisut malunnaatigaat Is-
land-imit tamarmeersuu-
nertik, taakkuli imminnut
ataqatigiilluinnarnertik eri-
narsoqatigiilluarsinnaaner-
tillu takutippaat.
Eqqarsaataavoq arfinin-
ngormat tusarnaartitsineq
iluatsilluartoq ukiut tamaa-
sa pisalerumaartoq.
Nordatlantisk
sangkoncert
(JB) -1 lørdags var der nor-
datlantisk julekoncert i
København med blandt
andre Helene Risager fra
Grønlændernes Hus som
initiativtager. Koncerten
var klokken 17 i Elias Kir-
ken på Vesterbro Torv, og
den blev en usædvanlig
smuk og sjælden oplevelse
for de mange fremmødte.
Det var Grønlændernes
Hus og Færøsk Forening/-
Det Færøske Hus, der sam-
men med lederne for Det
Islandske Kirkekor i Kø-
benhavn har planlagde den
fælles julekoncert.
Fire kor fra de tre nordat-
lantske nationer fremførte
deres julesalmer og hymner
i lørdags. Fra Grønland
mødte to kor, nemlig Mik-
koret og Aavaat. Det
færøske kort var på 60 san-
gere, og det islandske skuf-
fede ikke tilskuernes for-
ventninger til kvalitet og
professionalisme, som altid
har kendetegnet den island-
ske korsang.
I Island kan stort set
enhver by kan stille op med
et Wagner-kor, når som
helst og af en forbløffende
kvalitet. Koret i Køben-
havn er naturligvis præget
af, at sangerne kommer fra
hele Island, men landflyg-
tigheden giver sammen-
hold og styrke - også musi-
kalsk.
Det er meningen, at suc-
cessen i lørdags bliver gen-
taget år efter år.