Atuagagdliutit - 16.12.1997, Qupperneq 13

Nr. 97 • 1997
13
7^lt^aa^apy(/é/a
GRØNLANDSPOSTEN
Roman med misforståelser
I denne boganmeldelse får den selvbestaltede grønlandsekspert, forfatteren
Palle Petersen, tørt på af Otto Sandgreen
Palle Petersen:
Aja Ajaja. Roman,
Borgens 1996,
333 sider.
98 kr.
paperback, illustreret.
En dansk anmeldelse skriver,
at bogen er en »en bombe
under den grønlandsk-danske
historie«, og at den har vagt
stor opsigt i Danmark.
Bogen er delt i 14 over-
skrifter samt et efterskrift. Det
første afsnit hedder Posen. En
tid forstod jeg ikke, hvad
ordet henviser til, men så blev
jeg klar over, at forfatteren
har forsøgt at oversætte det
grønlandske navn Poq (Pooq)
til dansk. Hvorfor? Pooq hed
da ikke Posen, hverken på
danske eller andre sprog.
Hans navn er Pooq, som hans
forældre gav ham ved
fødslen. Han har sikkert efter
sædvane haft flere navne efter
forskellige familiemedlem-
mer.
Forfatteren har altså ingen
agtelse for det menneske, han
gør til bogens hovedperson.
Forfatteren har ingen ret til at
ændre på Pooq’s navn, hver-
ken på dansk eller grøn-
landsk.
Der er flere udtalelser i
bogen, der efter min mening
er grebet ud af den blå luft,
måske for at gøre bogen mere
interessant?
I et stort land og med så
store afstande mellem beboe-
de steder er det umuligt at
generalisere, som visse forfat-
tere har tilbøjelighed til. Et
sted kunne der være så meget
sult, at man døde af det, mens
man et andet sted - ikke langt
fra det første - kunne have
overflod. Sådan er det overalt.
Når forfatteren af nærværen-
de roman skriver - bare for at
tage et eksempel af mange
mulige - at spækket stoppes
ind under briksene, gad jeg
godt vide, hvor han har sådan
en oplysning fra. Det var slet
ikke alle steder, man havde
brikse, hvor der nedenunder
var plads til forskelligt. Og da
under ingen omstændigheder
til spæk - bevar mig vel.
En gammel misforståelse er
også forståelsen af »inuit«,
som bliver fortolket som rigti-
ge mennesker i forhold til
fremmede mennesker. Ifølge
historisk kildemateriale ved
vi, at der er gået flere hundre-
de år fra de sidste nordboere
til de første hvalfangere.
Grønlænderne regnede den-
gang med, at der ikke fandtes
andre menensker end dem
selv. Flere gamle landsmænd,
der iblandt et par forhenvæ-
rende åndemanere, har fortalt
mig, at når man siger, man er
rigtigt menneske, så er det i
forhold til andre »inuit«,
usynlige i naturen, i stenene,
blomsterne og mange andre
ting.
Jeg har ikke læst bogen fær-
dig, jeg blev så træt af redige-
ringen. Små korte og meget
springende stykker. Men jeg
forstår, at et af hovedtemaer-
ne er at vise, at Hans Egede
sprængte den grønlandske
kultur i småstykker og frem-
kaldte mange af de problemer
og mindreværdskomplekser,
som Grønland har været
præget af helt frem til i dag.
En rå kultur
Det er ikke nyt. Af og til hører
man udtalelser af den art, som
jeg og mange andre ikke kan
forstå, fordi udtalelserne
hverken bliver definerede
eller anskueliggjorte. For
eksempel denne ovennævnte,
at Hans Egede har sprængt
den grønlandske natur i små-
stykker. Den person, der har
udtalt dette, har ikke givet
eksempler på den. Det eneste,
jeg forstår, er, at det må være
den gamle kultur, altså grøn-
lændernes kultur fra før mis-
sioneringens tid, Hans Egede
har ødelagt - den gamle kul-
tur, som jeg plejer at kalde
»ond« og »rå«. Jeg skal kom-
me med et par oplysninger,
som kan forsvare påstand.
1) Vores sagn fortæller en
del om manddrab og hævn-
drab med mere, og i historisk
tid kender vi til mange drab,
især mellem fangere, og det
skyldtes misundelse. Jeg har
selv fået fortalt mange gange
fra fangerne, at de misunder
hinanden, på både små og ste-
der.
2) Forældreløses kår var
forfærdelige - før Hans Ege-
des tid. De blev sultet, til de
næsten døde, og det uanset
husfællerne havde masser af
mad. Sagnet »Iliarsunnguit
aqissemiaannartunnguit« (for-
ældreløse, der hele tiden må
gå på jagt efter ryper) henviser
til den onde og rå kultur. Hans
Egede fortæller om en foræl-
dreløs dreng på 10-12 år, som
flygtede fra sine bopladsfæl-
ler, da han ikke mere kunne
tåle den umenneskelige be-
handling af sine husfæller, og
åndemaneren Georg Qupper-
simaan fortalte, hvordan han
havde det i sin barndom, og
han havde dog en mor...
3) Hvad med de gamle
mennesker, som bare lod sig
fryse ihjel eller sprang i havet,
når de følte, de ikke mere
gjorde nytte, mens husfæller
hyggede sig uden at tage hen-
syn til de gamle...
4) Hvad med lampesluk-
ningsleg, hvori børnene del-
tog. Det var »naturligt« den-
gang, men ikke i dag, vel?
Mine landsmænd, som har
bedre kendskab til de gamle
tider end jeg, vil sikkert kun-
ne komme med mange sup-
plerende oplysninger om den
grønlandske kultur før Hans
Egedes tid.
Men hvis det er den kultur,
Hans Egede sprængte, hvad
er det så for en kultur, der
blev ødelagt med eftervirk-
ninger helt op til vore dage?
Jeg gad vide, om forfatter Pal-
le Petersen har fået sin viden
om den grønlandske kultur
før Hans Egede ved at læse
vore sagn og fortællinger på
grønlandsk, når han har op-
holdt sig i vort land i 25 år?
Beundrer Hans Egede
Efter min mening havde det
absolut været bedre, hvis en
eller anden forfatter (en af de
kloge) skrev en historisk ro-
man om, hvad der ville være
sket, dersom hollænderne
eller skotterne eller en anden
nation havde taget landet og
befolkningen »i besiddelse«.
Vi almindelige dødelige
grønlændere beundrer Hans
Egede med hans menneskeli-
ge fejl og svagheder. Vi
elsker og ærer ham og hans
kone Gertrud Rask for deres
uselviske og menneskekærli-
ge arbejde i Grønland. Af den
grund er vi ganske givet man-
ge, der ikke kan forstå, når
visse fremmede forfattere
sværter Hans Egede til, for så
svært er de samtidig os. Det er
derfor, jeg ikke vil læse
nogen færdig. Jeg fik simpelt-
hen opkastningsfornemmel-
ser.
Er disse forfattere misunde-
lige på Hans Egede og de
andre missionærer, som kom
efter ham, og på andre dan-
ske, som siden er kommet
hertil for på deres egen måde
at arbejde for at gøre vilkåre-
ne bedre for os...?
Vi, som nogenlunde er klar
over det store arbejde, der er
gjort i årenes løb til bedste for
os, bukker for Danmark og
tager hatten af i ærbødighed,
og vi vil ikke have, at nogen
sensationslysten person svær-
ter os til.
Sisimiut Tusaataat nuna tamakkerlugu
unammisitseqqusaanngilaq
KNR-ip itigartitsinerminut peqqutiginerarpaa KNR-ip peqatigiiffinnik katersuinianik
tapersersuinissamut pisussaannginnera
SISIMIUT(PK) - Sisimiut
Tusaataat kiliortortakkat ator-
lugit radiukkut arfininngor-
pamiit unammisitsisalissaaq
taallugu »Tusaanu«. Unam-
misitsineq nuna tamakkerlu-
gu ingerlanneqartassaaq, Sisi-
miut Tusaataanilli ajuusaaru-
tigineqarpoq Sisimiuni
Nuummilu kisimi radiukkut
aallakaatitsineq tusamaame-
qarsinnaasassammat.
Unammisitsinermi ani-
ngaasat sinneqartoorutit Sisi-
miut Tusaataata aningaasaa-
teqarfianut nakkartartussan-
ngorlugit aaqqissuunneqarsi-
mavoq, taamaalillunilu radi-
ukkut unammisitsisarnissat
katersuiniarnerusassallutik.
Radiukkut unammisitsisamis-
sami Sisimiut Tusaataata
KNR suleqatigerusussimaga-
luarpaa KNR-ili piumasiman-
ngilaq.
AG-miit KNR-imi allaffis-
sornermik pisortaasoq Per
Bringsjord aperaarput sooq
KNR unammisitsinermi ta-
persersuerusunnginnersoq.
- KNR-ip pisussaaffigin-
ngilaa peqatigiiffiit iluanni
katersuiniamerit nuna tamak-
kerlugu ingerlanneqartut ta-
persersussallugit.
AG: - Kisiannimi aningaa-
sat isertinneqartartussat ani-
ngaasaateqarfimmut nakkar-
tartussaapput, apeqqutaan-
nginnami?
Per Bringsjord: - Ani-
ngaasat aningaasaateqarfim-
mut nakkartamissaat apeqqu-
taanngilluinnarpoq. Peqati-
giiffinguna nuna tamakkerlu-
gu katersuiniartoq, uagullu ta-
makku tapersersorsinnaan-
ngilavut.
Sisimiut Tusaataata
aningaasaateqarfia
Tamanna aalajangiineq Sisi-
miut Tusaataata ajuusaaruti-
geqaa assullu nukillaajallaa-
tigalugu.
- Sulisut assut pakatsipput,
tassami aallakaatitsisamissaq
sulinngiffimminni piareersar-
simavaat assut nuannerunar-
tillugu, taama Kim Høegh
Sisimiut Tusaataani aningaa-
saqamermi nunanullu allanut
attaveqarnermut pisortaasoq
ajuusaarpaloqaluni oqaluttu-
arpoq.
Taamaakkaluartorli ajutuu-
inngillat, tassami Sisimiuni
Nuummilu tusamaameqarsin-
naassapput.
Kim Høeghip ilanngullugu
oqaatigaa assut uggomartoq
sinerissami illoqarfinni alla-
niittut tusarnaarsinnaassan-
nginneri. KNI-nili kiliortor-
takkanik pisiniarsinnaassap-
put, unamminerullu inemeri
AG-mi Sermitsiamilu taku-
neqarsinnaasassallutik. Taa-
maalillutik sinerissami tu-
sarnaanngikkaluarlutik aam-
ma unammeqataasinnaassap-
put.
Unammisitsinermi ani-
ngaasat sinneqartoorutaasar-
tussat Sisimiut Tusaataata a-
ningaasaateqarfianut nakkar-
tassapput. Aningaasaateqarfi-
up ukiumut ataasiarluni arla-
leriarluniluunniit aningaasa-
liisarnissaa takorloomeqar-
poq. Aningaasanik qinnute-
qarsinnaatitaasut tassaassap-
put meeqqat inuusuttullu su-
kisaarsaartarfii, nipilersortar-
tut, erinarsoqatigiit, sanalut-
tartut allallu. Siuliani taane-
qareersut nunatsinni sumin-
ngaanneeraluarunilluunniit
qinnuteqarsinnaasassapput.
Unammisitsineq
nuannerunartoq
Unammisitsineq »Tusaanu«
misiliutaagallartumik ukiup
affaanik sivisussuseqartumik
ingerlagallassaaq, arfinin-
ngomerit tamaasa unnukkut
nalunaaqutaq qulingiluanut
aallartittassalluni.
Unammisitsinermut ilaani-
araanni ilaasortaasariaqan-
ngilaq, Sisimiut Tusaataanilu
ittuusoq Jens Karl Lennert
oqaluttuarpoq unammisitsi-
neq pissanganarsaagaalluar-
tuusoq. »Tusaanu«-mut ilaa-
niaraanni kiliortortakkamik
peqartariaqarpoq. Taannalu
atorlugu unamminermut ilaa-
soqarsinnaavoq ilaatigut Lyk-
kehjul-imik taaneqarsimasu-
mik.
- Unammisitsisamissaq pil-
lugu unammisitsineq aallar-
titsinnagu ilisimatitsissutinik
tusagassiuutitigut saqqum-
miisoqarumaarpoq, Kim
Høegh qilanaarpalulluni oqa-
luttuarpoq.
Sisimiut Tusaataani ani-
ngaasannanniutigalugu »Tu-
saanu«-mik unammisitsisar-
nissaq, inatsisitigut unioqqu-
titsinerunersoq imaluunniit
naamik, AG-miit nalominar-
toqartikkaluarparput. Nalun-
ngisatsitummi sioma KNR
aningaasannanniarluni nuna
tamakkerlugu TV-bingortitsi-
nera akuerineqanngilaq.
Nalornisoorunnaarpugulli
Nuummi Politeeqarfimmut
paasiniaagatta Vicepolitime-
ster John Kølbæk oqarmat
Sisimiut tusaataata unammi-
sitsiniamera inatsisit malillu-
git ingerlanneqartussaasoq.
- Taamatut unammisitsisa-
lemitsinnut pissutaasunut i-
laavoq qallunaat unammissu-
taat soorlu Dusino unammil-
lerniaratsigu, taamaalillugu
aningaasat unamminermut
atomeqartut nunatsinniigin-
narnissaat anguniassallugu,
taama Kim Høegh naggasiu-
tigalugu oqarpoq.
g -nut allagit