Atuagagdliutit - 16.12.1997, Side 22

22
Nr. 97 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Nunarput
kuultmnappoq
Qallunaat arnat assammik
arsaattartut naalagaaffeqatigiinnermik
nukittorsaalluarput
nuannarisariaqagaannik. Ar-
sarnera eqqumiitsuliomermik
taaneqarsinnaavoq. Timersor-
nerup iluani eqqumiitsulior-
neq. Unammillaqqissuseq.
Qaqutigut qallunaat/nunat
tamat assammik arsaattame-
rat timersomerup quppemeri-
ni inissaqartikkatsigu ilaatigut
peqqutaavoq, timersomermik
aaqqissuisoq nunatsinni ti-
mersornermik ilisimasalik,
sulinngiffeqarmat, aammalu
peqqutaavoq isumaqaratta
aaqqissuisuni allat aamma
pisunik taamaattunik nuan-
nersunik allaaserinnissin-
naammata.
Qallunaatsialanngorpugut.
Ilumoorpoq. Uagullu qallu-
naajoreersugut qallunaatsia-
laanerput minnerulinngilaq.
Alianartoq
Arfininngornermili qallu-
naat/russit semifinalermata
pisoq alianartoq VM-imi u-
nammeqattaamermi nuanniil-
liortitsilerpoq. Angutip aala-
koortup naammalluanngitsup
inuit marluk savimmik kapil-
lugit toquppai. Aappaa inger-
laannaq toqulluni, aappaa
qularnanngitsumik ikiueq-
qaameq pitsaanngitsoq ima-
luunniit amigaataasoq peqqu-
taalluni toquvoq. Tyskit aaq-
qissuisut upalungaamissamut
piareersimanngillat, timer-
sortarfissuarmi taama angiti-
gisumi inuppassualimmi tas-
sanngaannaq nappartoqarsin-
naavoq - aamma uloriamar-
torsiortoqanngikkaluarluni -
ingerlaannaq nakorsamit iki-
orserneqarnissamik pisaria-
qartitsisoqarsinnaalluni.
Pisoq amiilaamartoq Tysk-
landimi pivoq, Nunatsinnit
ungaseqisumi, taamaattorli
arlalinnik peqquteqarluni at-
tortinnartuuvoq. Pisut TV-
kkut toqqaannartumik toq-
(JB) - Qallunaat isikkamik
arsartartut 1992-imi Sverige-
mi Europami pissartanngor-
mata Nunatsinni arsamermik
nuannarinninneq Danmarki-
misulli sakkortutigaaq. Tusa-
gassiortunngomiaq ilisarisi-
masarput kalaaliunermik pi-
ngaartitsilluaraluartoq taama-
ni TV-kkut aallakaatitseqat-
taamermi oqarpoq isikkamik
arsartartut taama unammillu-
artartiginerini pitsavimmik
qallunaatsialanngortoqartar-
toq.
Taama misigineq aamma
sapaatiummat uteqqippoq
qallunaat amartaat Berlinimi
norskit amartaannut ajugaam-
mata. Nivissat maanna EM,
OL aamma VM-imi kuultin-
nareerput. Pitsaanerusinnaa-
va. Ilaa naagga.
Arsaattartullumi aamma
Nunatsinni misigisaqareer-
put. Nunatsinnummi 1995-ip
upamaavani tikeraaramik as-
sorsuaq nuannarineqarlua-
qaat. Taamani Europami pis-
sartanngoqqammerput, Nu-
narpullu pillugu eqqortunik
oqalupput. Tupigusoqaat, in-
nuttaasut nuannaraat, tikillu-
aqquneqarnertik, nuannan-
nertik, pinngortitaq allallu
ilanngullugit. Aammattaarlu-
mi Nunarput sinnerlugu as-
sammik unammisartuupput -
nunat tamat eqqarsaatigigaan-
ni.
33-20 - Iiieeh!
Sapaatiummat norskit sakkor-
tugaluaqisut 33-20-mik aju-
gaaffigaat. Pissartanngomiu-
tivinneq nuannerluinnartoq.
Danmark/Norge unammiine-
rat piinnamagu - pitsaaneru-
sinnaanngilarlu - aammali
unammineq tamaat iluatsitsi-
uaannaramik.
Danmark/(Kalaallit Nu-
naat) arsaalluarnerupput.
Norskit aqutsinissamut peri-
arfissinneqanngillat. Norskit
amartaat immikkoortoq siul-
leq unammilluarput, nukilla-
riartorpulli, iluatsitsinerli kil-
lormut saariarsinnaagaluaq
qallunaat amartaat pitsaaner-
tik allanngortinngilaat, as-
sammillu arsamermik pitsas-
suarmik takutitsipput.
Arlaannaalluunniit pakatsi-
sitsinngilaq. Unamminerup
sivitsoriartomera ilutigalugu
sukataariartuinnarput. Anja
Andersenimik isornartorsiu-
ineq, Ulrik Wilbekip tusagas-
siortullu, puaattoortinneqar-
poq. Arsaattut arsaannerat
qanorluunniit sakkortutigisu-
mik isomartinniaraluaraanni
Nunarsuarmik assammik ar-
saattartut pitsaanersaat anner-
paamik karakterilemeqartari-
aqarpoq.
Anja Andersen nammineq
isertitsinngikkuni tamatigut
iluatsitsisitsiuarpoq, tunnius-
sillaqqinnera piumassusialu
inuit assammik arsaannermik
timersomerluunniit tamaat
isigalugu sianigisaqanngitsut
Unammisartunut tunioraasartut nunarsuarmi kakkannersaat
Camilla Andersen pissartanngornermiit uppemarsaammik
tigumiartoq. Kiisarni nunarsuarmi pissartanngorput.
Guultinnattaarineqarsinnaasut tamaasa qallunaat
arnartaasa pissarsiarisimalerpaat.
Verdens bedste spilfordeler Camilla Andersen med V
M-trofæet. Endelig verdensmestre.
De danske damer ejer alt det guld, der findes.
Grønland vandt guld
De danske håndboldpiger er en god eksponent for
rigsfællesskabet
(JB) - Da Danmark i 1992
vandt europamesterskabeme i
fodbold i Sverige hærgede
fodboldfeberen lige så stærkt
i Grønland som i Danmark.
En ellers rabiat grønlandsko-
rienteret journalistelev af be-
kendtskabskredsen sagde
under en af de berømmelige
TV-transmissioner, at man
bliver sådan en god dansker,
når det går godt for fodbold-
heltene.
Den følelse slog også igen-
nem i søndags, da de danske
jemladies kom, så og sejrede
over de norske jenter i Berlin.
Nu har de tøser vundet guld i
EM, OL og VM. Kan det
gøres bedre. Nej, vel.
Og så er der også lidt grøn-
landsk i holdet. For også i
Grønland kom, så og sejrede
de i foråret 1995, omend det
var på en noget anden måde.
Deres popularitet var enorm.
De var europamestre, og de
sagde de rigtige ting om
Grønland. De var imponere-
de, glade for befolkningen,
for velkomsten, for festen,
naturen og så videre. De var
også Grønlands holdboldpi-
ger - i alt fald internationalt.
33-20 - Iiieeh!
Og det var de også i søndags,
hvor de vandt 33-20 over de
benhårde nordmænd. Det var
en drømmefinale. Ikke bare
var det Danmark/Norge, der
mødtes - for det kunne ikke
være bedre - men også fordi
det gik som i olie kampen
igennem.
Og det var Danmark/-
(Grønland), der var de mest
velsmurte. På intet tidspunkt
var nordmændene domine-
rende. De norske piger spille-
de og kæmpede godt hele
første halvleg, men klokken
var begyndt at falde i slag, og
selvom heldet hurtigt kan
skifte, så hagede de danske
piger sig fast i successen og
diskede op med det bedste
håndbold, man kan drømme
om.
Og ingen af spilleme skuf-
fede. Jo ældre, kampen blev,
jo mere kampivrige blev de.
Al kritik af Anja Andersen,
både Ulrik Wilbeks og pres-
sens må forstumme. De mest
nidkære analyser af spillernes
præstationer må give denne
Verdens bedste håndboldspil-
ler top-karakter.
Var det ikke Anja Ander-
sen, der selv lavede målene,
så spillede hun næsten altid
en helt afgørende rolle med
sit fuldstændige overblik, sine
gode afleveringer og en virtu-
ositet, som må betage selv
mennesker, der ikke har be-
greb om håndbold eller sport i
det hele taget. Dette var intet
mindre en kunst. Kunst
indenfor idræt, indenfor sport.
Kampkunst.
Når vi for en gangs skyld
ofrer plads på dansk/intemati-
onal håndbold her på sportssi-
derne, så skyldes det blandt
andet, at vor sportsmedarbej-
der med forstand på de loka-
le/traditionelle AG-sportsbe-
givenheder, er på ferie, og så
fordi, vi absolut mener, at
andre på redaktionen kan kla-
re at beskrive denne glædeli-
ge begivenhed.
Vi bliver så gode danskere.
Det er ikke løgn. Og vi, der
allerede er danskere, bliver
ikke ringere.
En sort skygge
Men det var en forfærdelig
begivenhed, der under den
dansk/russiske semifinale lør-
dag lagde en mørk skygge
over den afsluttende VM-tur-
nering. En fuld og gal mand
stak to mennesker ned med en
kniv, så de døde. Den ene på
stedet, den anden måske som
følge af en elendig eller helt
manglende førstehjælp. De
tyske arrangører havde intet
beredskab på trods af, at der i
en stor hal med mange tusin-
de mennesker let kunne være
opstået en situation med akut
sygdom - også af udramatiske
årsager - som krævede øje-
blikkelig lægehjælp.
Den sindssyge handling
fandt sted i Tyskland, langt
borte fra Grønland, men den
bliver vedkommende af mere
end én grund. Det virker altid
ekstra alvorligt, når vi på TV
følger begivenhederne samti-
dig eller næsten samtidig
med, at de finder sted. Men
det er også en begivenhed,
som vi desværre kender alt
for godt i Grønland. En fuld
mand, der går amok og bagef-
ter intet husker.
Alt det har naturligvis ikke
noget med sport eller hånd-
bold at gøre. Og det kan ikke
tage glæden fra Danmark og
Grønland over den flotte
guldmedalje til de håndbold-
piger, vi efterhånden føler os
mere eller mindre i familie
med.
Og det var så det. Ingen
analyser. Ingen ris, hvorfor
dog og til hvem. Tak for en
dejlig kamp. Og mul dem -
også næste gang.
qaannangajattumilluunniit
malinnaaffigalugit immikkut
ilungersunartarput. Pisorli
taamaattoq ajoraluartumik
aamma Nunatsinni ilisimasa-
qarfigaarput. Angut aalakoor-
toq tassanngaannaq kamaru-
jussuariarluni kingorna eq-
qaamasaqanngivilluni.
Tamakkuli tamarmik ti-
mersornermut assammillun-
niit arsaannermut attuumas-
suteqanngillat. Tamakkuli
Danmarkip Kalaallit Nunaa-
talu nivissat kuultinnanneran-
nut nuannaarutiginninnermut
minnerulersitsinngillat, soor-
lumi taakku arlaatigut ilaquta-
risutut misigisaqarfigiartuin-
nakkagut.
Tassa taamaappoq. Nalilii-
niartoqamani. Uparuaasoqas-
sanngilaq, aammami sooq
aammalu kina. Unamminer-
mut nuannersumut qujanarsu-
aq. Ajorsartitsisarlusi - aam-
ma tulliani.
Soorunami Ulrik Wilbek nersorlugu qummut igeqattaarne-
qartariaqarpoq. Taamatummi pineqartariaqarpoq, kisiannili
amartaqarsimanngikkuni susinnaanavianngikkaluarpoq.
Naturligvis skulle Ulrik Wilbek en tur i guldstol. Det har
han fortjent, men uden pigerne var han trods alt ikke noget
værd i damehåndbold.
ASS./ FOTO: POLFOTO - LARS POULSEN