Atuagagdliutit - 24.03.1998, Blaðsíða 10

10
Nr. 23 ■ 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Qeqertarsuup
Tunuani unnuisar-
nerit ikileriarsi-
mapput, kisiannili
akunnittarfiit arla-
anni tamanna pisi-
manersoq allassi-
manngilaq. Una
tassa Ilulissani
Hotel Arctic.
Antallet af over-
natninger er gået
tilbage i Disko-
regionen, men det
fremgår ikke på
hvilke hoteller.
Her Hotel Arctic i
Ilulissat.
Unnuisamerit amerliartunngillat
Naatsorsueqqissaartarfirnmit oqaatigineqarpoq annikitsumik amerleriarsimasut, kisiannili
akunnittarfinni unnuisamerit amerleriaatigaat Kalaallit Nunaanniit najugaqartartut takomariaanngitsut
(JB) - 1997-imi akunnittarfin-
nik ingerlatsinermi annertu-
nerusumik siuariartoqarsi-
manngilaq. Akunnittarfmnilu
inissat ikippallaamerat ilima-
nanngilluinnarpoq. Ukiumut
siulianut naleqqiullugu marts-
imi, junimi, septemberimi no-
vemberimilu unnuisartut ikin-
nerusimapput. Taamaallaat
aprilip qaammataani akunnit-
tarfinni unnuisartut malun-
naatilimmik amerleriarsimap-
put, 70 procentimik amerla-
nerusut unnuisarsimammata.
Paasissutissat pissarsiame-
qarput Naatsorsueqqissaartar-
fimmit ukiumoortumik naat-
sorsuinemit. Ulluni ataasiak-
kaani unnuisartut qanoq a-
merlatiginersut takussutissa-
qanngilaq, qaammammut un-
nuisartut agguaqatigiissinne-
rat naatsorsorneqarsimam-
mat. Taamaattumik imaassin-
naavoq ullut ilaanni akunnit-
tarfiit ilaat ulikkaarluinnartar-
simasut. Agguaqatigiissillu-
guli ineqartut procentiat 41-
mik annertussuseqarsimavoq,
1996-imi 39-ulluni.
Julip qaammataani taa-
maallaat akunnittarfiit ineqar-
figineramerata agguaqatigiis-
sinnerata 50 procenti angusi-
mavaa (52 procentingajam-
mik). Taamaattumik naatsor-
suutigisariaqarpoq Kalaallit
Nunaanni najugaqarfinni a-
merlanerni akunnittarfinni
inissat sinneqarluartut.
1997-imi akunnittarfinni
unnuisut 85 procentii Kalaallit
Nunaannit Danmark-imilluun-
niit pisuupput. 4 procentii
USA-meersuupput taamalu
4.341-nik amerleriarsimallu-
tik, kisiannili Norge-mit, Is-
land-imit, Tyskland-imit,
Frankrig-imit, Italiamit, Tuluit
Nunaannit Japan-imiillu tikit-
tartut ikileriarsimallutik.
N unatsinneersut
amerlanerupput
Akunnittarfinni unnuisut a-
merleriaataannit 9.896-iusu-
nit 6.039-t - imaluunniit 61
procentit - Kalaallit Nunaan-
nit pisuupput. Taamaattumik
avataanit tikittartut annertuu-
mik amerlariarsimanngillat,
taamaattumik tamanna naleq-
qulluarpoq ukiuni pineqartuni
takornariat qanoq amerlatigi-
nissaannik eqqoriaanermut.
1996-imiit 1997-imut takor-
nariat malunnaatilimmik a-
merleriarsimanngillat. Ukiuni
pineqartuni marlunni takoma-
riat 16.000-inik amerlassuse-
qartarsimapput.
Akunnittarfinni unnuisartut
amerlassusaat nunami tamar-
mi assigiissimanngilaq. Ka-
laallit Nunaat nunat immik-
koortuinut agguataarneqarsi-
mavoq, Naatsorsueqqissaart-
arfimmillu kisitsisinit saq-
qummiunneqartunit takune-
qarsinnaavoq nunap qeqqani
(Nuuk, Maniitsoq, Kanger-
lussuaq, Sisimiut aamma Ta-
siilaq) unnuisartut 11 procent-
imik amerleriarsimasut, kuja-
taani (Paamiut, Qaqortoq,
Narsaq, Narsarsuaq aamma
Nanortalik) unnuisartut 18
procentimik amerleriarsima-
sut, Qeqertarsuullu Tunuani
(Ilulissat, Qasigiannguit, Aa-
siaat, Uummannaq aamma
Qaanaaq) unnuisartut 4 pro-
centimik ikileriarsimallutik.
V andreh j emmit
Kalaallit Nunaanni vandre-
hjemmit akunnittarfittut sø-
mandshjemitullu nunap im-
mikkoortuinut agguataarne-
qarsimapput, tassanilu pi-
ngaartumik kujataa Qeqer-
tarsuullu Tunua malunnaa-te-
qamersaapput.
Vandrehjemmit nalingin-
naasumik junimiit augustimut
ammasarput, qaammatinilu
taakkunani pingasuni kujataa-
ni unnuisartut 3.889-inik a-
merlassuseqarsimapput, juli-
mi unnuisartut amerlanersaa-
simallutik. Qeqertarsuup Tu-
nuani unnuisartut 3.355-inik
amerlassuseqarsimapput, qeq-
qanilu unnuisartut taamaallaat
780-inik amerlassuseqarsi-
mallutik.
Qeqqani unnuiffiusimapput
Ammassalimmi atuartut ine-
qarfiat, Kangerlussuaq Van-
drehjem aamma Kujallerpaat
(Nuuk).
Pitsanngoraluttuinnartut
Akunnittarfinni unnuisamerit
pillugit Kalaallit Nunaannilu
ininik atukkiussisarnermi
paasissutissat januar 1994-
imiilli Kalaallit Nunaanni
peqqissaartumik katersorne-
qartarsimapput. Taamatut
paasissutissanik katersisameq
katersisarnerup ingerlanne-
qamerata nalaani uppemarsi-
galuttuinnarsimavoq, paasis-
sutissanillu katersuiviusartut
24-nik amerlassusillit akun-
nittarfinni unnuisartut pillugit
kisitsisinik takussutissiomer-
mi ilanngunneqartartut Ka-
laallit Nunaanni akunnittar-
finni inissat tamakkiisut 95
procenteraat. Kisitsisinik ta-
kussutissiomermi akunnittar-
fiit kisimik ilanngunneqameq
ajorput, aammali ilanngunne-
qartarlutik sømandshjemit,
højskolit aamma inuussutis-
salerinermut ilinniarfik.
Vandrehjemini unnuisartut
pillugit paasissutissanik ka-
tersisarneq 1997-imi aallar-
tinneqarpoq, vandrehjemini
aalajangersimasuni unnuisar-
nerit nalunaarsorneqartarlu-
tik. Taamatut kisitsisinik paa-
sissutissanik katersisameq
maannakkut aallartisameqar-
poq, 1998-imilu annertuneru-
sumik ingerlanneqassalluni.
Unnuisamerit kisitsisitigut
takussutissiorneranni Naat-
sorsueqqissaartarfimmit tapi-
liussami takuneqarsinnaavoq
1997-imi »M/S Disko«-mi
899-inik ilaasoqarsimasoq,
taakkulu naligaat unnuinerit
8.000-it.
Stagnation i antallet af hotelovematninger
Grønlands Statistik nævner en beskeden fremgang, men det er gæster fra Grønland og ikke
turister, der giver hotellerne flere overnatninger
(JB) - Der var ikke øresønder-
ivende fremgang indenfor
hotelområdet i 1997. Og det
ser bestemt heller ikke ud til
at kapaciteten er for lille. I
marts, juni, september og no-
vember var der færre overnat-
ninger end året før. Kun i
april oplevede hotellerne en
markant fremgang med en
stigning på 70 procent.
Oplysningerne stammer fra
en årsopgørelse fra Grønlands
Statistik. Den indeholder ikke
tal for belægningsprocenten
de enkelte dage, men kun
gennemsnittet pr. måned.
Derfor kan der godt være
perioder, hvor visse hoteller
er fuldt bookede. Men gen-
nemsnitligt har belægnings-
procent været 41 mod 39 i
1996.
Kun i juli måned er den
gennemsnitlige kapacitet ud-
nyttet med mere end 50 pro-
cent (knap 52). Det må derfor
skønnes, at hotelkapaciteten
de fleste steder i Grønland er
mere en rigelig.
I 1997 var 85 procent af
samtlige overnattende gæster
fra enten Grønland eller Dan-
mark. Fire procent kommer
fra USA, der repræsenterer en
stigning på 4.341, mens antal-
let af gæster fra Norge, Is-
land, Tyskland, Frankrig, Ita-
lien, England og Japan har
været faldende.
Tilgangen kommer
fra Grønland
Af den samlede fremgang i
hotelovernatningerne på
9.896 er 6.039 eller 61 pro-
cent af gæsterne fra Grøn-
land. Der er altså ingen væ-
sentlig tilgang af udefra kom-
mende, og det matcher meget
godt med vurderingen af tu-
rismen de pågældende år. Der
har ikke været nogen nævne-
værdig stigning fra 1996 til
1997. Tallet ligger nogenlun-
de stabilt på cirka 16.000 turi-
ster hvert af de to år.
Udviklingen i antal over-
natninger har ikke været ens
over hele landet. Grønland er
delt op i regioner, og af over-
sigten fra Grønlands Statistik
kan man se, at region midt
(Nuuk, Maniitsoq, Kanger-
lussuaq, Sisimiut og Tasiilaq)
havde en fremgang på 11 pro-
cent, region syd (Paamiut,
Qaqortoq, Narsaq, Narsarsu-
aq og Nanortalik) en frem-
gang på ikke mindre end 18
procent, mens region Disko
(Ilulissat, Qasigiannguit, Aa-
siaat, Uummannaq og Qaa-
naaq) gik ned med 4 procent.
Vandrehjem
De grønlandske vandrehjem
er opdelt i samme regioner
som hoteller og sømands-
hjem, og her er det især regi-
on syd og Disko, der gør sig
bemærket.
Vandrehjemmene har for-
trinsvis åbent fra juni til og
med august, og i de tre måne-
der kom sydregionen op på
3.889 overnatninger med
langt de fleste overnatninger i
juli. I Diskoregionen blev det
til 3.355 overnatninger, og i
region midt kun til sammen-
lagt 780.
I Midtregionen indgår kun
kollegiet i Ammassalik, Ka-
ngerlussuaq Vandrehjem og
Kujallerpaat (Nuuk).
Bedre og bedre data
Grønlands har siden januar
1994 systematisk indsamlet
data vedrørende hotelovemat-
ninger og værelsesudlejning i
Grønland. Denne indsamling
er i løbet af indsamlingsperio-
den blevet mere og mere påli-
delig, og det 24 indsamlings-
steder, som indgår i hotelo-
vematningsstatistikken, dæk-
ker 95 procent af den samlede
grønlandske hotelkapacitet. I
statistikken indgår ikke bare
hoteller, men også sømands-
hjem, højskoler og en lev-
nedsmiddelskole.
Indsamlingen af data fra
vandrehjemmene startede i
1997 med registrering af
overnatninger på udvalgte
vandrehjem. Statistikken på
dette område er i sin opstarts-
fase og vil blive opprioriteret
i 1998.
I tillæg til ovematningssta-
tistikken nævner Grønlands
Statistik, at der i 1997 har
været 899 gæster med »M/S
Disko«, svarende til 8.000
overnatninger.
Erngup jodimik
akoqamera
NUUK - »Erngup jodimik
akoqamera, jodimik nerisat
akoqamerat aamma Kalaal-
lit Nunaanni najugaqarfinni
marlunni utoqqaat akor-
nanni thyreoidea-abnormi-
teter-ip atomeqamera« pil-
lugu misissuinissaq peqqin-
nissamut ilisimatusamermi
pisortaqarfiup aningaasaa-
liisarfianit 20.000 koruuni-
nik tapiiffigineqarpoq.
Tapiiffigineqarnissamik
qinnuteqartuuvoq Stig An-
dersen, taamalu Kalaallit
Nunaanni Peqqinnissamut
Ilisimatusarnermut Rådi
tapiissuteqarnissamik inas-
suteqartoq malillugu piler-
saarut pingaaruteqartoq al-
laaserisimavaa, rådip isu-
magisariaqartutut isuma-
qarfigisaa.
- Tamatumunnga atatil-
lugu rådi isumaqarpoq,
nappaatip paasiniartarnera
ajomakusoortuusoq, qula-
rutigalugulu pilersaarut
ingerlanneqarsinnaanersoq
atugassarititaasut iluanni.
Rådip maluginiaqquaa pi-
lersaarut pingaaruteqarmat,
peqqinnissamulli aningaa-
saliissuteqartarfik misissui-
nissap ilaannaanut aningaa-
saliinissaminut periarfissa-
qartoq, rådi nalunaarpoq.
Jodindhold i
drikkevand
NUUK - Projektet »Jodind-
hold i drikkevand, jodind-
tagelse og thyreoidea-ab-
normiteter blandt ældre i to
områder af Grønland« er
blevet støttet med 20.000
kroner fra direktoratet for
sundhed og forskningspul-
jen.
Ansøgeren er Stig An-
dersen, og han har ifølge
Grønlands Sundhedsviden-
skabelige Foresknignsråd,
som indstiller støtten, be-
skrevet et vigtigt projekt,
som rådet gerne ser gen-
nemført.
- Rådet finder samtidig,
at diagnosticering af syg-
dommen er meget kompli-
ceret og tvivler på, om pro-
jektet kan gennemføres
inden for de rammer, som
er angivet. Rådet ønsker at
markere, at projektet er vig-
tigt, men sundhespuljen har
kun mulighed for at finan-
siere en mindre del, udtaler
rådet.
Forsøg med spæk
NUUK - »Orsoq hovedfor-
søg« hedder Jens C. Han-
sens projekt, som har fået
tildelt støtte på 50.000 kro-
ner fra direktoratet for
sundhed og forskningspul-
jen.
- Projektet omfatter en
testning og vurdering af
virkningen af anvendelse af
sælolie mod menstruations-
smerter og åreforkalkning.
Projektet har således et
sundhedsfremmende ele-
ment samtidig med, at pro-
jektets resultater har en vig-
tig kommerciel dimension i
forbindelse med evntuel
markedsføring af sælolie-
kapsler. Til støtte for pro-
jektets gennemførelse er
foretaget et forforsøg, udta-
ler Grønlands Sundhedsvi-
denskabelige Forsknings-
råd, som har indstillet Jens
C. Hansen til støtte.