Atuagagdliutit - 18.06.1998, Síða 4

4 • TIRSDAG 18. JUNI 1998
ATU AG AG DU UTIT
llinniartitsisunngorlaat
qeqameri
najuqqutaralugit
tulleriissaagaanngillat:
De nye lærere i vilkårlig
rækkefølge: Daniel
Benjaminsen, Lone
Hindby Borg, Ida Højby,
Ernst Jakobsen,
Marthannguaq Jakobsen,
Nauja Karlsen, David
Kreutzmann, Hanne
Kristiansen, Barnabas
Larsen, Laila Larsen,
Lis Larsen, Ando Møller,
Mansse Nikolaj sen,
Kristine Olsen og Simon
Simonsen. Rektor Arqalo
Abeisen tunorlerni
talerperliuvoq -
bagerste række til højre.
Meeqqat piginnaasaat
Ilinniartitsisut atuartunut maligassiuissapput
NUUK(PM) - Sapaatit akun- niartitsisunngorlaat 15-it ator- niit sumi qinnuteqaraluarunik
nerat kingulleq tallimanngor- fissaqartinneqarluarput. Illo- iluatigineqassapput. Ilinniar-
nermi Ilinniarfissuarmit ilin- qarfimmi nunaqarfimmiluun- fissuup aqutsisua Arqalo
Ussassarinermut- aamma
Marketingemi immikkoortorta-
qarfitsinni Sisimiuniittumi mar-
ketingassistentimik kalaallisut
qallunaatullu oqalussinnaasumik
sulisussarsiorpugut. Immikkoor-
tortaqarfik assigiinngitsorpas-
suamik suliaqartarmat ilaatigut
amikutut talerpassualittut misigi-
sassaatit. Tamakku piumasarine-
qartarput suliffeqarfimmi ula-
paarfiujuartumi, naatsorsuutigis-
savallu suliassat ilaatigut anner-
tungaatsiartassasut.
Neriorsussavatsigilli, atorfik pikku-
naatsunngunngisaannassaaq. Immik-
koortortaqarfiup KNI A/S-imut, taas-
sumalu ataaniittut Pisiffik Pilersui-
sorlu ussassaarutissanik, susoqartit-
sinissani, meeqqallu klubbiat sasaaq-
qanut, piareersaassuttarpai ataqati-
giissaarissuttarlugillu.
Suliassatit ilaatigut makkuupput:
• Meeqqat klubbiat Asasaaqqat
aqullugu
• Ussassaarutit marketingimilu
suliassat pisiniartartut suleqa-
tigalugit
• Allaffissomermi suliassat
nalinginnaasut
• Nutserineq kalaallisuunngortiter-
lugit ussassaarutit
Ilinnit naatsorsuutigaarput:
• Ussassaarinermik marketingimilu
suliassanik ilisimannittuusutit
• Suleqatigiinnissamik pikkoriffe-
qartutit
• Aalajaallutuusutit, akisussaassu-
seqartutit peqqissaartuusutillu
Taassuma saniatigut atorfiup piuma-
saqaatigaa, suliassatigut suugaluartu-
tigut ikiuiumatuujussasutit - suliak-
kiunneqartullu qiimallutit tigusassa-
gitit - qanorluunniit ulapaartigigalua-
ruit.
Illuatungaatigulli uagut
tunniuk-kusuppagut:
• Atorfik pissanganartoq, nammi-
neerfiungaatsiartoq, unammiller-
nartorlu
• Akissarsiat pitsaasut
• Najugaqarfissat, malittarisassat
nalinginnaasut malillugit akilerta-
gassat
• Nuunnissannut tunngatillugu
aningaasartuutissat akilemissaat
Soqutiginnikkuit paasisaqamerusuk-
kuillu sianersinnaavutit immikkoor-
tortaqarfimmi ningiuumut Charlotte
Lunnsgaard telefon 86 47 11, lokal 310.
Allakkatigut qinnuteqaatit paasissu-
tissanik imalik nassiunneqassaaq
kingusinnerpaamik 22. Juni uunga:
KNI A/S,
Postboks 319, 3911 Sisimiut
Att. personaleafdelingen.
Mærk kuverten:
Reklame- og Marketingassistent
tunngaviulik
Abeisen allagartartaartitsiner-
mi ilaatigut oqarpoq, ilinniar-
titsisup pitsaassusaanut karak-
ten pitsaasoq angusaq kisimi
apeqqutaanngitsoq.
- Meeqqat angajoqqaallu
maluginiartagaat pingaamerit
allarluinnaapput, tassalu inut-
tut qanoq pissuseqamersusi.
Inoqatissinnut qanoq pissusi-
lersorpisi, minnerunngitsu-
mik meeqqanut? Piffissaq eq-
qorlugu piareersarluarlusi a-
tuartitsiartorpisi? Qanoq pe-
qanngikulaartigaasi? Atuarfi-
up avataani qanoq takutittar-
pisi? Allatut isumallit akuer-
saarlugillu ataqqivisigit?
Erseqqissarpaa pissutsit
tamakku meeqqat angajoq-
qaallu maluginiartaraat,
mee-raallunimi assissanik
nuannaartorisanik pisari-
aqartit-sinartorujussuusar-
mat.
Atuarfimmik qatsussineq
- Uanga ukiorpassuami atuar-
titaanermut tunngasunik suli-
aqarninni maluginiartarpara
meeqqat amerlavallaat ukiu-
mininnguit atuartooreerlutillu
nikallortartut atuameq nuan-
nariunnaarlugu. Soormita?
- Isumaqarluinnarpunga i-
linniartitsisut meeqqat sapi-
gaannik tappiippallaartartut,
annerusumillu meeqqat ataa-
siakkaat nakuuffiinut tap-
piippallaarlutik. Tamatta
inersimasuugaluarlutaluun-
niit pikkoriffigut atorneqa-
raangata nuannaartarpugut
immitsinnullu tatiginerput
upperinerpullu alliallalluni.
Meeqqat sanngiiffiinnatik
Få det bedste
frem i børnene
Lærere skal være gode eksempler for
eleverne
NUUK(PM) - Der er god
brug for de femten nyuddan-
nede lærere, der dimitterede
fra Ilinniarfissuaq fredag i
sidste uge. Der vil uden tvivl
blive taget imod dem med
kyshånd, uanset hvilken by
eller bygd, de søger om
ansættelse. Rektor på Ilinni-
arfuissuaq Arqalo Abeisen
sagde blandt andet i sin
dimissionstale, at det ikke
bare er de gode karakterer
ved de netop overståede
eksamener, der karakterise-
rer en god lærer.
- Børn og forældre er mere
optaget af helt andre ting ved
jer, nemlig jeres personlig-
hed. Hvordan ter i jer over-
for andre mennesker, ikke
mindst børnene? Kommer I
velforberedte til timerne og
til tiden? Hvor meget for-
sømmer I? Hvordan ter I jer
udenfor skolen? Viser I
respekt og accept for ander-
ledes tænkende?
Rektoren understregede, at
det er sådanne forhold børn
og forældre lægger mærke
til, fordi man som barn har
brug for at have idealer at se
op til og kunne efterligne.
Skoletræthed
- Efter mange års arbejde
med folkeskolen har jeg lagt
mærke til, at mange børn
efter få års skolegang bliver
triste og er ikke længere gla-
de for at gå i skole. Hvorfor
mon?
- Efter min overbevisning
er lærere ørne til at få øje på
børnenes svage sider og ikke
deres styrkesider. Selvom vi
er voksne bliver vi glade, når
vores styrkesider bliver
brugt, og vi får lidt mere
selvtillid og tro på os selv.
Børnene vil naturligvis få
mindre og mindre tro på sig
selv og selvtillid, hvis der
kun focuseres på deres svage
sider. Focuser derfor mere på
barnets styrkesider og giv
dem mere tro på sig selv og
styrk deres selvtillid. Hvis I
ikke kan se styrkesider på et
barn, må 1 hente hjælp hos
forældrene. De er faktisk
verdensmestre på deres børn,
sagde rektor på Ilinniarfissu-
aq, Arqalo Abeisen, blandt
andet til de nyuddannede
lærere.
nalusaannatillu sammineqa-
lerpata soorunami imminnut
tatiginerat alliartorani milli-
artuinnalissaaq. Taamaattu-
mik meeqqat ataasiakkaat
imminnut tatiginerat allisar-
siuk nakuuffiinut tappillusi,
nakuuffii takusinnaanngik-
kussigit angajoqqaavi ikiorti-
gisigit taakku meeqqamik
qanoq ittuunerannut silarsu-
armi kakkannerpaajupput,
Uinniarfissuup aqutsisua Ar-
qalo Abeisen, ilinniartitsi-
sunngorlaanut oqarpoq.
Rasmus qallunaat
aningaasanut
inatsisaannut
ilaalerpoq
(CSL) - Erinarsortartoq
isiginnaartitsisartorlu Ras-
mus Lyberth, ukiuni qulik-
kaani eqqumiitsuliortutta
malunnaateqarnerit ilaat,
suliani ajunngitsorsiassar-
sissutigilerpai.
Rasmus Lyberth aqqit
21-t allat akornanniippoq,
Statens Kunstfondip inuu-
nerup sinnerani aningaasa-
nut inatsisit aqqutigalugit
aningaasarsisartussatut in-
nersuussaanni. Aningaasa-
tigut isertitat qaammam-
musisarnissamut apeqqu-
taapput. Ukiumut 275.000
kronit sinnersimapata, ani-
ngaasassat ikinnerpaat
1.000 kronit naammagisa-
riaapput, amerlanerpaamik
9.000 kroninnattoqasin-
naalluni.
Rasmus på den
danske finanslov
(CSL) - Sangeren og skue-
spilleren Rasmus Lyberth,
der i årtier har været en af
vore mest markante kunst-
nere, bliver nu honoreret
for sin livslange indsats.
Rasmus Lyberth navn
figurerer blandt de 21 nav-
ne, som Statens Kunstfond
har indstillet til livsvarig
ydelse på finansloven. Den
månedlige check afhænger
af indtægtsforholdene.
Overstiger årsindtægten
275.000 kroner, må man
nøjes med minimumydel-
sen på 1.000 kroner, mens
man maksimalt kan få
9.000 kroner.
ASS./ FOTO: LIL-FOTO