Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 18.06.1998, Page 5

Atuagagdliutit - 18.06.1998, Page 5
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 18. JUNI 1998 ■ 5 SIK-p siulittaasuata Jess G. Berthelsenip ataatsimoorussamik tapiissutit peeqquai. SlK-formand Jess G. Berthelsen vil af med bloktilskuddet. Ataatsimoorussamik tapiissutit SIK-p siulittaasuata peeqquai Danmarkimit aningaasanik tunitittuassagutta immitsinnut napatinnissarput ilikkarnavianngilarput, Jess G. Berthelsen oqarpoq (JB) - Jess G. Berthelsen-ip kalaallit namminiivilernis- saat akilerusulluinnarpaa. Berlingske Tidende-p paat- soorsimanngilaa. SIK-p siu- littaasua inuiaqatigiit ani- ngaasarsiomerannik ilisima- tuup Martin Paldamip eq- qarsaatersuutai nuannarine- qanngilluinnartut asserluin- naanik eqqarsaatersorpoq. Jess G. Berthelsen AG- mut oqarpoq meeraalluni imertartortarnini nuannarisi- maqalugu. - Sumut iluaqu- taassava, aperaaq, - kusanar- 'torsuamik inissiaqarluta nu- suinnartakkanik kuuinnartu- nillu atortulersorluta, pillua- atsuuguttalu. - Inuttut pilluartunngor- navianngilagut Danmarkimit 2,3 milliardinik ikiuutisisar- nissarput naatsorsuutigiuas- sagutsigu. Namminiilersin- naanngilagut, kiffaanngissu- seqarluta. Naleqassuserput utertinnavianngilarput, atu- gassagut nammineq pissarsi- arisinnaanngikkutsigit im- mitsinnut ataqqinissarput a- jomakusoortissavarput. - Taamaattumik isumaqar- luinnarpunga namminiilivit- tariaqartugut. Pinngitsoorata immitsinnut oqartussaaffigi- sariaqarpugut. Åatsaat immi- tsinnut ikiorsinnaalerutta taa- maalisinnaavugut. - Danmarkimit ataatsi- moorussamik tapiissutit naaggaarutsigit malugissa- gatsigit ilumoorpoq, aallaq- qaammuinnarli. Qularutigin- ngilara inuuniamermi inissi- siffittut annaasarput arriitsu- mik angujartorumaaripput. Nassaarniartariaqalissaagut pikkorissartariaqalerlutalu, i- luatsissaarlu. Ilisimatuutulli - Ilisimatooq Martin Pal- damitut isumaqarpalupputit? - Naagga, Jess G. Berthel- sen oqarpoq. - Nammineq qangarsuarli taama isuma- qarpunga. Suliffeqarneq pil- lugu Qaqortumi ataatsimeer- suartuni oqaaseqaatit ilaat immikkut nuannaarutigaara. Arne Petersen Århus Flyde- dok-imeersoq oqarmat nam- miniilivinniarussi ataatsimo- orussamik tapiissutit 2,3 mil- liardit peeqqaartariaqarpa- si. - Taava Martin Paldami- SIK-formanden vil have afskaffet bloktilskuddet tut isumaqarpq. - Nå, aap, taamaassimas- saarmi. Taamaalinikkut na- leqassuserput pigileqqissa- varput. Qinnuuloorutit pis- sarsiuarutsigit immitsinnut ataqqilissanngilagut. Taa- maattoqartuartillugu immit- sinnut napatissinnaanerluta paasiniarnissaa peqqutissa- qanngilaq. - Taamaattumik isumaqar- punga ukiut 15-init ingerla- nerini namminiilivinnissaq kiffaanngissuseqalemissarlu anguniartariaqarigut, uagullu ataatsimeersuaratta akerliler- neqanngitsumik aalajangiup- parput inatsisartunut ilaasor- tanut kaammattuutigissallu- gu tulliani qinersinissamut qineqqusaarutitut pingaar- nertut siunniuteqqullugu. Soorlu IA-kkutut - Soorluuna Inuit Ataqatigiit Siumut-kkornit qaninneru- lersimagitit?. - Naaggali. Siumut partiiu- voq tamatigoortoq, allaat a- peqqummi matumani akerle- riinnik isumaqarsinnaaner- mut inissaqartitsisoq, isuma- qarpugulli, SIK-p ilaasortani 8.700-t tunuliaqutaralugit a- peqqut ilungersuuteqqullugu kaammattuippat, Siumut-mi politikerit aamma ilunger- suuttariaqarpaat. - Ilaasortatilli akissarsia- qartinnerlutaasut namminii- livinnissap atuutilernissaa- nut akissaqarunanngillat? - Ataatsimoorussamik ta- piissutit ingerlaannaq ataat- sikkorsuaq peemeqamissaat isumaqarfiginngilara. Ukiut 15-it ingerlanerini ikiliartua- artinneqassapput, tamannalu ilutigalugu pissarsiarisinnaa- sagut nammineq pilersinnis- saat ilinniariartuaassavarput. Taamaaliomikkullu kiffaan- ngissuseqaleriartuaassaagut. - Imaattoqaraluarpormi, namminiilivinnissarput kik- kut tamarmik isumaqatigiis- sutigaat, piffissamillu aalaja- ngiisoqassasoq. Isumaqatigi- innginneq pilersarpoq 2,3 milliarder kronit eqqartome- qaleraangata. Aningaasat eq- qartorneqartillugit taamaat- toqartuarpoq. Naalagaaffeqatigiinneq - Danmarkimummi atassute- qarneq? Kalaallit Nunaat namminiilivippat naalagaaf- feqatigiinneq atatiinnarne- qassava? - Kingulleq akiuminaap- poq. Ataaserli qulamaappoq. Nunarput Danmarkilu atas- suteqartuassapput. Ilaquta- riippugut, siunissamilu nunat tamat suleqatiginerat qanoq ikkaluarpalluunniit, Nunatta Danmarkillu akomanni sak- kortuumik ataavartumillu at- taveqartuassapput. - Åmerlasuut nunani taak- kunani marlunni sorlaqarput, allanngortissinnaanngilarpul- lu. Naalagaaffeqatigiinner- mik allatulluunniit aaqqiiso- qaraluarpat. Maanna suli na- luara. Piffissaq qanillippat paasissavarput. Vi lærer ikke at klare os selv, hvis vi bliver ved med at få penge foræret fra Danmark, siger Jess G. Berthelsen (JB) - Jess G. Berthelsen er virkelig indstillet på at betale for en grønlandsk selvstæn- dighed. Det er ikke noget, Berlingske Tidende misfor- stod forleden. SIK-forman- den går ind for præcis samme tanker, som for et par år siden gjorde økonomprofes- sor Martin Paldam forhadt i det støttebetingede Grøn- land. Jess G. Berthelsen siger til AG, at han havde det dejligt, da han som barn var henvist til spand og vandhentning. - Hvad nytter det, spørger han, - at vi har fine boliger med træk og slip, hvis vi ikke er lykkelige. - Og vi bliver ikke lykkeli- ge, så længe, vi er afhængige af 2,3 milliarders underhold fra Danmark. Vi bliver ikke uafhængige, frie. Vi får ikke vor stolthed tilbage, og vi har vanskeligt ved at respektere os selv, når vi ikke selv kan skaffe til dagen og vejen. - Derfor mener jeg så afgjort, at vi skal være selvs- tændige. Vi skal være herre i eget hus. Og det bliver vi først, når vi kan klare os selv. - Det er jo rigtigt, at vi kommer til at mærke det, hvis vi skal sige nej til blok- tilskuddet fra Danmark, men det er kun i begyndelsen. Jeg er overbevist om, at vi lang- somt vil hale ind på den leve- standard, vi mister. Vi vil være tvunget til finde på og til at dygtiggøre os. Som en økonomiprofes- sor AG:- Du lyder som professor Martin Paldam? - Nej, da, siger Jess G. Berthelsen. - Det her er min egen mening og har været det længe. Jeg var specielt glad for et af indlæggene på den arbejdsmarkedspolitiske konference i Qaqortoq. Det var Arne Petersen fra Århus Flydedok, der sagde, at hvis I vil have selvstyre, så er blok- tilskuddet på 2,3 milliarder det første, I skal afskaffe. AG:- Han mener åbenbart også det samme som Martin Paldam. - Nå, ja, men så er det sådan. Og på den måde kan vi få vor stolthed tilbage. Så længe, vi blot modtager almisser, har vi ingen rigtig selvrespekt. Og så længe ser vi ingen grund til selv at fin- de ud af at tjene til livets ophold. - Derfor mener jeg, at vi skal sætte os det mål at blive selvstændige og uafhængige indenfor 15 år, og det har vi på vor egen kongres enstem- migt besluttet at anbefale landstingsmedlemmerne at gøre til at kardinalpunkt ved det kommende valg. Det lyder som IA - Det lyder som om, du står Inuit Ataqatigiit nærmere end Siumut?. - Ingelunde. Siumut er et meget bredt parti, hvor der er plads til selv modstridende meninger i dette spørgsmål, men vi mener, at når SIK med 8.700 medlemmer bag sig anbefaler, at man tager spørgsmålet alvorligt, så bør Siumut-politikeme gøre det. - Men dine egne underbe- talte medlemmer har vel ikke råd til at betale for at indføre egentligt selvstyre? - Nu mener jeg ikke, at bloktilskuddet skal afskaffes i ét hug. Det skal gøres stille og roligt hen over en 15 års periode, og ligeså stille og roligt skal vi lære at skabe disse ressourcer selv. Derfor opnår vi også uafhængighe- den lidt efter lidt. - I virkeligheden er det sådan, at alle er enige om, at vi skal have selvstyre, og at der skal sættes en tidsgrænse for det. Uenigheden opstår, når vi begynder at pille ved de 2,3 milliarder kroner. Sådan er det, når der snakkes penge. Rigsfællesskabet - Hvad med båndet til Dan- mark? Skal rigsfællesskabet bestå, når Grønland er ble- vet selvstændig? - Det sidste er svært at sva- re på. Men ét er sikkert. Der vil altid være et bånd mellem Grønland og Danmark. Vi er i familie, og ligegyldigt, hvordan de internationale samarbejdsforhold bliver i fremtiden, vil der være et stærkt og blivende bånd mel- lem Grønland og Danmark. - Mange her har rødder begge steder, og det kan vi ikke ændre. Om det så skal være rigsfællesskab eller noget andet, det ved jeg ikke lige nu. Det må vi finde ud af, når tiden nærmer sig. Avatangiisitigut akuersissut Naalakkersuisut asfaltiliorfik Sisimiut Kommunianni mittarfimmi atorneqarallartussaq avatangiisitigut akuersissutigaat, najukkami pilersaarummi E8-mi inis- sisimasoq. Akuersissut Avatangiisit innarlitsaaliomeqamissaannik Inatsisartut peqqussutaanni nr. 12-imi, 22. december 1988-imeersumi, kingomatigut allanngortinneqartumi, kapitali 5 naapertorlugu tunniunneqarpoq. Akuersissut asfaltiliorfiup ingerlanneranut arlalinnik piumasaqaateqarfiusoq, Sisimiut Kommunianni Tek- nikkimut Avatangiisinullu tunngasunik ingerlatsivimmi misissuataarneqarsinnaanngorlugu saqqumitinneqar- poq. Kinaluunniit suliamut nammineq inuttut imaluunniit pingaaruteqartumik soqutigisaqarsinnaasoq Inatsisartut Naammagittaalliuuteqartarfittut Ataatsimiititaliaannut naammagittaalliuuteqarsinnaapput. Naalakkersuisut Inatsisartut peqqussutaat qulaani taa- neqartoq tunngavigalugu piffissamut naammagittaalli- omissamut killissarititaasumut immikkut akuersissute- qarput, taamaalilluni asfaltiliorfik piffissap naammagit- taalliorfissarititaasup naannginnerani atomeqarsinnaa- leqqullugu. Naammågittaalliuut 31/7 1998 nallertinnagu uunga nassiunneqassaaq: NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Box 1614 - 3900 Nuuk

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.