Atuagagdliutit - 18.06.1998, Page 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 18. JUNI 1998 ■ 5
SIK-p siulittaasuata Jess G. Berthelsenip
ataatsimoorussamik tapiissutit peeqquai.
SlK-formand Jess G. Berthelsen vil af med bloktilskuddet.
Ataatsimoorussamik tapiissutit
SIK-p siulittaasuata peeqquai
Danmarkimit aningaasanik tunitittuassagutta immitsinnut napatinnissarput
ilikkarnavianngilarput, Jess G. Berthelsen oqarpoq
(JB) - Jess G. Berthelsen-ip
kalaallit namminiivilernis-
saat akilerusulluinnarpaa.
Berlingske Tidende-p paat-
soorsimanngilaa. SIK-p siu-
littaasua inuiaqatigiit ani-
ngaasarsiomerannik ilisima-
tuup Martin Paldamip eq-
qarsaatersuutai nuannarine-
qanngilluinnartut asserluin-
naanik eqqarsaatersorpoq.
Jess G. Berthelsen AG-
mut oqarpoq meeraalluni
imertartortarnini nuannarisi-
maqalugu. - Sumut iluaqu-
taassava, aperaaq, - kusanar-
'torsuamik inissiaqarluta nu-
suinnartakkanik kuuinnartu-
nillu atortulersorluta, pillua-
atsuuguttalu.
- Inuttut pilluartunngor-
navianngilagut Danmarkimit
2,3 milliardinik ikiuutisisar-
nissarput naatsorsuutigiuas-
sagutsigu. Namminiilersin-
naanngilagut, kiffaanngissu-
seqarluta. Naleqassuserput
utertinnavianngilarput, atu-
gassagut nammineq pissarsi-
arisinnaanngikkutsigit im-
mitsinnut ataqqinissarput a-
jomakusoortissavarput.
- Taamaattumik isumaqar-
luinnarpunga namminiilivit-
tariaqartugut. Pinngitsoorata
immitsinnut oqartussaaffigi-
sariaqarpugut. Åatsaat immi-
tsinnut ikiorsinnaalerutta taa-
maalisinnaavugut.
- Danmarkimit ataatsi-
moorussamik tapiissutit
naaggaarutsigit malugissa-
gatsigit ilumoorpoq, aallaq-
qaammuinnarli. Qularutigin-
ngilara inuuniamermi inissi-
siffittut annaasarput arriitsu-
mik angujartorumaaripput.
Nassaarniartariaqalissaagut
pikkorissartariaqalerlutalu, i-
luatsissaarlu.
Ilisimatuutulli
- Ilisimatooq Martin Pal-
damitut isumaqarpalupputit?
- Naagga, Jess G. Berthel-
sen oqarpoq. - Nammineq
qangarsuarli taama isuma-
qarpunga. Suliffeqarneq pil-
lugu Qaqortumi ataatsimeer-
suartuni oqaaseqaatit ilaat
immikkut nuannaarutigaara.
Arne Petersen Århus Flyde-
dok-imeersoq oqarmat nam-
miniilivinniarussi ataatsimo-
orussamik tapiissutit 2,3 mil-
liardit peeqqaartariaqarpa-
si.
- Taava Martin Paldami-
SIK-formanden vil have
afskaffet bloktilskuddet
tut isumaqarpq.
- Nå, aap, taamaassimas-
saarmi. Taamaalinikkut na-
leqassuserput pigileqqissa-
varput. Qinnuuloorutit pis-
sarsiuarutsigit immitsinnut
ataqqilissanngilagut. Taa-
maattoqartuartillugu immit-
sinnut napatissinnaanerluta
paasiniarnissaa peqqutissa-
qanngilaq.
- Taamaattumik isumaqar-
punga ukiut 15-init ingerla-
nerini namminiilivinnissaq
kiffaanngissuseqalemissarlu
anguniartariaqarigut, uagullu
ataatsimeersuaratta akerliler-
neqanngitsumik aalajangiup-
parput inatsisartunut ilaasor-
tanut kaammattuutigissallu-
gu tulliani qinersinissamut
qineqqusaarutitut pingaar-
nertut siunniuteqqullugu.
Soorlu IA-kkutut
- Soorluuna Inuit Ataqatigiit
Siumut-kkornit qaninneru-
lersimagitit?.
- Naaggali. Siumut partiiu-
voq tamatigoortoq, allaat a-
peqqummi matumani akerle-
riinnik isumaqarsinnaaner-
mut inissaqartitsisoq, isuma-
qarpugulli, SIK-p ilaasortani
8.700-t tunuliaqutaralugit a-
peqqut ilungersuuteqqullugu
kaammattuippat, Siumut-mi
politikerit aamma ilunger-
suuttariaqarpaat.
- Ilaasortatilli akissarsia-
qartinnerlutaasut namminii-
livinnissap atuutilernissaa-
nut akissaqarunanngillat?
- Ataatsimoorussamik ta-
piissutit ingerlaannaq ataat-
sikkorsuaq peemeqamissaat
isumaqarfiginngilara. Ukiut
15-it ingerlanerini ikiliartua-
artinneqassapput, tamannalu
ilutigalugu pissarsiarisinnaa-
sagut nammineq pilersinnis-
saat ilinniariartuaassavarput.
Taamaaliomikkullu kiffaan-
ngissuseqaleriartuaassaagut.
- Imaattoqaraluarpormi,
namminiilivinnissarput kik-
kut tamarmik isumaqatigiis-
sutigaat, piffissamillu aalaja-
ngiisoqassasoq. Isumaqatigi-
innginneq pilersarpoq 2,3
milliarder kronit eqqartome-
qaleraangata. Aningaasat eq-
qartorneqartillugit taamaat-
toqartuarpoq.
Naalagaaffeqatigiinneq
- Danmarkimummi atassute-
qarneq? Kalaallit Nunaat
namminiilivippat naalagaaf-
feqatigiinneq atatiinnarne-
qassava?
- Kingulleq akiuminaap-
poq. Ataaserli qulamaappoq.
Nunarput Danmarkilu atas-
suteqartuassapput. Ilaquta-
riippugut, siunissamilu nunat
tamat suleqatiginerat qanoq
ikkaluarpalluunniit, Nunatta
Danmarkillu akomanni sak-
kortuumik ataavartumillu at-
taveqartuassapput.
- Åmerlasuut nunani taak-
kunani marlunni sorlaqarput,
allanngortissinnaanngilarpul-
lu. Naalagaaffeqatigiinner-
mik allatulluunniit aaqqiiso-
qaraluarpat. Maanna suli na-
luara. Piffissaq qanillippat
paasissavarput.
Vi lærer ikke at klare os selv, hvis vi bliver ved med at få penge foræret fra
Danmark, siger Jess G. Berthelsen
(JB) - Jess G. Berthelsen er
virkelig indstillet på at betale
for en grønlandsk selvstæn-
dighed. Det er ikke noget,
Berlingske Tidende misfor-
stod forleden. SIK-forman-
den går ind for præcis samme
tanker, som for et par år
siden gjorde økonomprofes-
sor Martin Paldam forhadt i
det støttebetingede Grøn-
land.
Jess G. Berthelsen siger til
AG, at han havde det dejligt,
da han som barn var henvist
til spand og vandhentning. -
Hvad nytter det, spørger han,
- at vi har fine boliger med
træk og slip, hvis vi ikke er
lykkelige.
- Og vi bliver ikke lykkeli-
ge, så længe, vi er afhængige
af 2,3 milliarders underhold
fra Danmark. Vi bliver ikke
uafhængige, frie. Vi får ikke
vor stolthed tilbage, og vi har
vanskeligt ved at respektere
os selv, når vi ikke selv kan
skaffe til dagen og vejen.
- Derfor mener jeg så
afgjort, at vi skal være selvs-
tændige. Vi skal være herre i
eget hus. Og det bliver vi
først, når vi kan klare os selv.
- Det er jo rigtigt, at vi
kommer til at mærke det,
hvis vi skal sige nej til blok-
tilskuddet fra Danmark, men
det er kun i begyndelsen. Jeg
er overbevist om, at vi lang-
somt vil hale ind på den leve-
standard, vi mister. Vi vil
være tvunget til finde på og
til at dygtiggøre os.
Som en økonomiprofes-
sor
AG:- Du lyder som professor
Martin Paldam?
- Nej, da, siger Jess G.
Berthelsen. - Det her er min
egen mening og har været det
længe. Jeg var specielt glad
for et af indlæggene på den
arbejdsmarkedspolitiske
konference i Qaqortoq. Det
var Arne Petersen fra Århus
Flydedok, der sagde, at hvis I
vil have selvstyre, så er blok-
tilskuddet på 2,3 milliarder
det første, I skal afskaffe.
AG:- Han mener åbenbart
også det samme som Martin
Paldam. - Nå, ja, men så er
det sådan. Og på den måde
kan vi få vor stolthed tilbage.
Så længe, vi blot modtager
almisser, har vi ingen rigtig
selvrespekt. Og så længe ser
vi ingen grund til selv at fin-
de ud af at tjene til livets
ophold.
- Derfor mener jeg, at vi
skal sætte os det mål at blive
selvstændige og uafhængige
indenfor 15 år, og det har vi
på vor egen kongres enstem-
migt besluttet at anbefale
landstingsmedlemmerne at
gøre til at kardinalpunkt ved
det kommende valg.
Det lyder som IA
- Det lyder som om, du står
Inuit Ataqatigiit nærmere
end Siumut?.
- Ingelunde. Siumut er et
meget bredt parti, hvor der er
plads til selv modstridende
meninger i dette spørgsmål,
men vi mener, at når SIK
med 8.700 medlemmer bag
sig anbefaler, at man tager
spørgsmålet alvorligt, så bør
Siumut-politikeme gøre det.
- Men dine egne underbe-
talte medlemmer har vel ikke
råd til at betale for at indføre
egentligt selvstyre?
- Nu mener jeg ikke, at
bloktilskuddet skal afskaffes
i ét hug. Det skal gøres stille
og roligt hen over en 15 års
periode, og ligeså stille og
roligt skal vi lære at skabe
disse ressourcer selv. Derfor
opnår vi også uafhængighe-
den lidt efter lidt.
- I virkeligheden er det
sådan, at alle er enige om, at
vi skal have selvstyre, og at
der skal sættes en tidsgrænse
for det. Uenigheden opstår,
når vi begynder at pille ved
de 2,3 milliarder kroner.
Sådan er det, når der snakkes
penge.
Rigsfællesskabet
- Hvad med båndet til Dan-
mark? Skal rigsfællesskabet
bestå, når Grønland er ble-
vet selvstændig?
- Det sidste er svært at sva-
re på. Men ét er sikkert. Der
vil altid være et bånd mellem
Grønland og Danmark. Vi er
i familie, og ligegyldigt,
hvordan de internationale
samarbejdsforhold bliver i
fremtiden, vil der være et
stærkt og blivende bånd mel-
lem Grønland og Danmark.
- Mange her har rødder
begge steder, og det kan vi
ikke ændre. Om det så skal
være rigsfællesskab eller
noget andet, det ved jeg ikke
lige nu. Det må vi finde ud
af, når tiden nærmer sig.
Avatangiisitigut akuersissut
Naalakkersuisut asfaltiliorfik Sisimiut Kommunianni
mittarfimmi atorneqarallartussaq avatangiisitigut
akuersissutigaat, najukkami pilersaarummi E8-mi inis-
sisimasoq.
Akuersissut Avatangiisit innarlitsaaliomeqamissaannik
Inatsisartut peqqussutaanni nr. 12-imi, 22. december
1988-imeersumi, kingomatigut allanngortinneqartumi,
kapitali 5 naapertorlugu tunniunneqarpoq.
Akuersissut asfaltiliorfiup ingerlanneranut arlalinnik
piumasaqaateqarfiusoq, Sisimiut Kommunianni Tek-
nikkimut Avatangiisinullu tunngasunik ingerlatsivimmi
misissuataarneqarsinnaanngorlugu saqqumitinneqar-
poq.
Kinaluunniit suliamut nammineq inuttut imaluunniit
pingaaruteqartumik soqutigisaqarsinnaasoq Inatsisartut
Naammagittaalliuuteqartarfittut Ataatsimiititaliaannut
naammagittaalliuuteqarsinnaapput.
Naalakkersuisut Inatsisartut peqqussutaat qulaani taa-
neqartoq tunngavigalugu piffissamut naammagittaalli-
omissamut killissarititaasumut immikkut akuersissute-
qarput, taamaalilluni asfaltiliorfik piffissap naammagit-
taalliorfissarititaasup naannginnerani atomeqarsinnaa-
leqqullugu.
Naammågittaalliuut 31/7 1998 nallertinnagu uunga
nassiunneqassaaq:
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
Avatangiisinut Pinngortitamullu
Pisortaqarfik
Box 1614 - 3900 Nuuk