Atuagagdliutit - 18.06.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 18. JUNI 1998
ATU AG AG DU UTIT
Aasaru takuniaanermi paasineqarpat nunaasoq, ujarassiuut siunissami sukumiinerusumik
misissuilissapput.
Hvis et besøg til sommer viser, at der er tale om land, vil geologer på længere sigt gå i
gang med detaljerede undersøgelser.
Tunup Avannaani nuna
nassaarineqartoq
Qulaanit assilisat malillugit qeqertaqartiterpoq
sinerissamit uuliaqarfiugunartumit 75 kilometerinik
avasinnerusut
(JB) - Nunarput ilisimariik-
katsinnit anginerugunarpoq.
Ilimanarpormi Tunup Avan-
naani Belgica Banke-p eq-
qaani qeqertaaraqartitertoq,
uuliasiornermut pingaarute-
qarlualersinnaasut.
Ilumut qeqertaanersut suli
qulakkeerneqanngilaq, im-
mamilli ilisimatooq Gereon
Budéus, Bremerhaven-imi
Alfred Wegener Institut-i-
meersoq sioma septembari-
mili assilisaqarpoq qeqer-
taaqqanut eqqaanarluinnartu-
nik. Immap pissusaanik ili-
matuutut nuna soqutigival-
laartorsuunngilaa, paasisani-
lu persuarsiutiginagu.
Ujarassiuujugaluarunili
paasisimassagaluarpaa tupin-
nartorsuaqartoq. Tamaani
uuliamik nassaarsinnaaneq
ilimagineqarluaqaaq, taamal-
lu avasitsigisumi qilleriso-
qarsinnaassappat soqutigin-
ninneq annertuserujussuas-
saaq.
Maluginiarneqarnerusima-
galuarunik qeqertat ukiut ar-
lallit matumali sioma nassaa-
rineqarsimassagaluarput:
1993-imi Budéus aamma
tassaneeqqippoq, Nioghalv-
fjerdsip sermersuanit 75 ki-
lometerinik avasinnerusut,
tusaat Polarfronten allappoq.
- Taamaalluni helikopteri
iluliarsuup ikkarleqqagunar-
tup 30 meterisut portutigisup
eqqaanut mippoq, ukiorpaa-
lunni tassaniinnera ilisima-
neqareersoq - ilaatigummi
qaammataasanit ersikkami.
Budéus taamani iluliarsuup
sinaanit nunaminernik misi-
ligutissanik katersivoq.
Nuna ersittoq takuaat
1997-imi sermeq ima aassi-
matigaaq iluliarsuup kujatin-
nguani nuna nuisasoq taku-
neqarsinnaalerluni. Taamaat-
torli Budéus tamaanga »nun-
Miljøgodkendelse
Landsstyret har miljøgodkendt et midlertidigt asfalt-
værk til brug ved lufthavnen i Sisimiut Kommune,
beliggende i lokalplanområde E8.
Godkendelsen er givet i henhold til kapitel 5 i Lands-
tingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om
beskyttelse af miljøet med senere ændringer.
Godkendelsen, der indeholder en række vilkår for
anlæggets drift, ligger til gennemsyn på Teknik- og
miljøforvaltningen i Sisimiut Kommune.
Enhver der har en individuel eller væsentlig interesse i
sagen kan klage over godkendelsen til Landstingets
klageudvalg.
Landsstyret har efter ovennævnte Landstingsforord-
ning givet dispensation for klagefristen, så anlægget
kan etableres og ibrugtages inden klagefristens udløb.
Klagen skal inden den 31/7 1998 sendes til:
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
Direktoratet for
Miljø og Natur
Boks 1614.3900 Nuuk
ninngilaq«, oqaluttuarineqar-
nerali aamma amigaateqar-
poq.
Taamaattumik Dansk Po-
larcenter, Danmarks og
Grønlands Geologiske Un-
dersøgelser (GEUS) aamma
Kort- og Matrikelstyrelsen
suleqatigalugit aasaru taman-
na misissussamaalerpaat.
Timmisartumik qulaanit mi-
sissueriarlutik qeqertaaqqa-
nut helikopterimik nunnis-
sapput. Inissisimaffippiaat
nalunaarsorneqassaaq, Kort
og Matrikel Styrelsen-imit
uuttortaasoqassaaq, ujarassi-
oorlu GEUS-imeersoq misis-
suissaaq, ujaqqanillu uulia-
qarsinnaaneranut misissu-
gassanik soqutiginaateqar-
sinnaasunik ujarlertoqassal-
luni.
Nunatsinni kingulermik
qeqertamik nassaartoqarpoq
1978-imi nunamik uuttortaa-
sut nunarsuarmi qeqertat a-
vannarlersaat nassaarigamik-
ku, Oodaaq 0, Peary-p qala-
sersuarmut ilisimasassarsi-
ortarnerini qimussersarsuaq
tusaamasaq atsiunneqarluni.
Qeqertat nassaat sumiiffiat
uani kipparissumik
nalunaaqutsigaapput.
De nye øer befinder sig her
markeret med et lille
kvadrat.
Nye Øer
Nyopdaget land ved
Nordøstgrønland
Luftfoto tyder på, at der findes et antal holme og
småøer 75 kilometer fra kysten i muligt olieomrade
(JB) - Grønland er maske et
større land, end vi hidtil har
troet. Det ser nemlig ud til, at
der ved Belgica Banke udfor
Nordøstgrønland ligger et
antal holme og småøer, som
kan få stor betydning for
olieefterforskningen.
Endnu er det ikke sikkert,
at øerne findes, men oceano-
grafen Gereon Budéus fra
Alfred Wegener Institut i
Bremerhaven tog allerede i
september sidste år en række
billeder af noget, der umi-
skendeligt ligner småøer.
Som oceanograf var han
imidlertid ikke særlig inter-
esseret i landjorden, og han
tog ingen særlig notits sin
opdagelse.
Men havde han været geo-
log, så havde han også for-
stået, at der er tale om en
sensation. Muligheden for at
finde olie i området anses for
meget stor, og en landfast
platform så langt til havs
øger interessen for omradet
mange gange.
Hvis man havde »haft an-
tenner ude«, var øerne måske
opdaget for adskillige år si-
den:
I 1993 var samme Budéus
også på stedet, som ligger 75
kilometer ude til havs i for-
længelse af Nioghalvfjerds-
gletscheren, skriver tidsskrif-
tet Polarfronten. - På et tids-
punkt gik helikopteren ned
gik helikopteren ned ved et
30 meter højt, tilsyneladende
strandet isfjeld, hvis position
har været kendt i flere år -
blandt andet fordi det er syn-
ligt på satellitbillede. Budéus
indsamlede dengang nogle
jordprøver ved isfjeldets fod.
Så land stikke frem
1 1997 var isen smeltet så
meget, at man kunne se land
stikke op en sømil syd for det
strandede isbjerg. Budéus
har dog ikke været »i land« i
området, og det er ikke sær-
lig godt beskrevet i øvrigt.
Derfor har Dansk Polar-
center i samarbejde med
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser
(GEUS) og Kort- og Matri-
kelstyrelsen planlagt at un-
dersøge området til sommer.
Efter en rekognoscering med
fly vil man besøge stedet
med helikopter og gå ned på
Ø-gruppen. Her bliver så
lavet positionsbestemmelse
og gennemført tyngdemålin-
ger for Kort og Matrikel Sty-
relsen, og en geolog fra
GEUS vil gennemføre kvar-
tærgeologiske undersøgelser
og søge efter sedimenter af
oliegeologisk interesse.
Sidst, en ø blev opdaget i
Grønland, var, da geodæter i
1978 fandt Verdens nordlig-
ste ø, Oodaq ø, der blev op-
kaldt efter den navnkundige
slædekører fra Pearys nord-
polsekspeditioner.
3900 Nuuk
greenland
Ro'.
Your entry In the International Teletax
Directory / Publicalion otter
ID.No.t F98/EU/2595017
Date: 12.NAV.98
Currency/amount
1998/99 CHF W5.00
Telefax Directory International
Pos Advertlsement Information
1 IT4T Faxdlrectory / Edition
Atuagkat 4 Kontorteknik A/S
3900 Nuuk
GREENLAND
Fak = 2H78
2 3/ discount tf payn.nt nad. -itttin 14 d.y. CHF
Total:
2? »85
CHF 965.15
_ einn-fnra of this offer or payment of the
r^^ation'tee'rndkateTrbovo'^WItltpaynient'via'birnktransfcr a'pecify^rour ID*Nurnber.
Salloqittaalluni akiligassiinerit:Ulluni makkunani Nunatsinni akiligassanik takkut-
toqaqattaarpoq, schweiz-imiut suliffeqarfianit, imminnut taasunik IT&T imaluunniit
International Telex and Telefax Directories. Akiligassaappunngooq suliffeqarfiup tele-
fax-bog-iani pilerisaarinermut atatillugu matussutissat. Nunatsinnili akiligassinneqartut
IT&T’-p telefaxbog-ianut pilerisaarutinik ilanngussinngisaannarnikuupput, mappersa-
garlu taanna saqqumminngisaannassagunarluni.
Schweizimiut suliffeqarfiata uukapaatitsiniamera - suliffeqarfiillu allat akuttunngit-
sunik taama uukapaatitseriartartut - ulattatsitsiniamerminni iluaqutigeriartarpaat Nunat-
sinni suliffeqarfiit ilaasa ulapillutik misissuilluaqqaarnatik pilerisaarut saqqumminngi-
saannartussaq akileriataarsinnaasarmassuk.
Akiligassaq 965,15 schweizerfrank - imaluunniit 4.500 kroningajaat suliffeqarfiit
amerlavallaanngitsut ulattaffigigunikkut uukapaatitsinianut Kalaallit Nunaannit ani-
ngaasannatsitsilluarsinnaapput.
Fup og fiduser og falske fakturaer:! disse dage bliver Grønland oversvømmet af fak-
turaer fra et schweizisk firma, som kalder sig IT&T eller International Telex and Tele-
fax Directories. Fakturaerne skulle angiveligt dække en annoncering i selskabets næste
telefax-bog. Problemet er blot, at de grønlandske modtagere af disse fakturaer aldrig har
indiykket annoncer i IT&T’s telefaxbog, som sandsynligvis heller aldrig bliver udgivet.
Fidusen for det schweiziske firma - og en række andre firmaer, som med jævne mel-
lemrum benytter samme trick - er, at nogle firmaer i Grønland måske i skyndingen kom-
mer til at betale regningen for en annoncering, som aldrig bliver effektueret.
Med en faktura på 965,15 schweizerfrank - eller næsten 4.500 kroner skal ikke ret
mange firmaer hoppe på denne limpind, før det er en god fidus at udsende disse fup-
fakturaer til Grønland.