Atuagagdliutit - 24.11.1998, Side 2

2 • TIRSDAG 24. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
ersinngitsut
Kalaallit
KUNNGISSAQ kunnginngoreersima-
suuppat (dronningerput eqqarsaatigalu-
gu tamatuma pinissaanut suli ukiorpas-
suunissaat neriuutiginiartigu), Sirius-
ikkut alapemaarsuisa »nalliuttorsiorner-
mut atatillugu kunngikkormiortaqarlutik
angalanissaasa« kalaalertaqartinneqan-
nginnissaat kunngimut ajuallatsitsine-
rusimassagaluarpoq.
Imaanngikkaluarpoq innuttaasut toq-
qaannartumik Sirius-ikkunnut attaveqar-
mata, kisianni kalaallit ilisimasassarsior-
nemut, nunap tunuata naalagaaffeqati-
giinnermut Sirius-ikkullu alapernaar-
suisuinut ammameqarneranut kalaallit
sunniuteqangaatsiarsimammata.
Nalliuttorsiomermut atatillugu angala-
nissami kalaallinik peqataatitaqarnissaq
pillugu apeqqut, ippassingami Køben-
havn-imi tusagassiortunik katersortitsi-
nermi (qupp. 14-17 takukkit) apeqquti-
gineqarpoq, ilisimatitsissutigineqarporlu
kalaallinik peqataatitaqarsinnaaneq eq-
qarsaatigineqanngilluinnarsimasoq.
Oqaatigineqarpoq angutit arfinillit
angalaqatigiittussat tamarmik imminnut
sakkutuujugallaramilli ilisarisimasima-
sut - assiliisuusussaq kisimi pinnani - ta-
mannalu nunarsuarmi sumiiffiit ilaanni
ilungersunartorfmsartumi pitsaasuusoq.
Aamma oqaatigineqanngikkaluaq ma-
lunnarpoq, angutit timimikkut pigin-
naanngorsarluarsimasut ilaasussatut toq-
qartomeqarsimasut, taamaammallu kik-
kulluunniit peqataasinnaanissaat eqqar-
saatigineqanngitsoq.
Angalanissami alapemaarsuisartut Si-
rius-ikkut ukiunik 50-inngortorsiomis-
saat taamaallaat malunnartinniarneqar-
poq. Nuna qallunaat-kalaallit pigisaat
nalliuttorsiomermut atatillugu ersaris-
sarniameqassaat, tamannalu soorunami
Kalaallit Nunaata peqataaffigisariaqar-
paa.
KALAALLIT NUNAATA nalliuttorsi-
omermut atatillugu angalanissamut ilaa-
tinneqarnissaanut soqutigisaqannginneq,
qallunaat naalagaaffeqatigisaannut ka-
Iaallinut takutitsineruvoq nuanniitsoq
ajuallannartorlu, naak kalaallit ilaasa ul-
luinnami silaannaq silallu pissusii, anga-
laqatigiit angalanerminni atugassaasa
assingi atugarigaluaraat.
Nunarujussuaq, siulitta - qangarsuarlu
inuiaqatitta eskimuut nunasiartorlutik
tikeramerminni - sivisuumik eqqaama-
sariaqartunillu angalaarfigisarsimasaat.
Tamaani inuusimapput, silaannaap pis-
susii malillugit kultureqarfigisaminnik,
allallu allatut ajomartormik toquffigisar-
simallugu.
Nuna tassaavoq Kalaallit Nunaat, Siri-
us-ikkullu alapernaarsuisartuisa nalliut-
torsiornerminni Kalaallit Nunaata oqa-
luttuarisaanera annertuumik malunnar-
tittussaavaat.
UKIUALUNNGUIT matuma siomatigut
TV-qarfik Sirius-ikkut Tunup Avan-
naarsuani angalanerannit arlalinnik aalla-
kaatitaqarpoq. Alapemaarsuisut angala-
nerat isiginnaartunut qallunaanut tiguar-
tisimanaraluarluni kalaallinut kanngu-
suusaarnartoq malinnaaffigaarput. Pik-
korlunneq siomatigut taama ersaritsigi-
sumik takutinneqarsimanngisaannartoq,
aammalu atukkat mersemamerinik su-
ngiussisimalluamermillu isiginnaartunut
ersersitsiniameq Kalaallit Nunaata ava-
taani inunnut tupigusoqisunut takutinni-
arneqartut kanngusuusaarnangaarmata
tamaanna nunatsinni kamaatigineqaqaaq.
Unnuk taanna suleqatitta ilaata Ono
Fleischer, Canada-mut qimussemersuar-
tik pillugu oqalugiartoq tusamaariarpaa.
Qimussemersuaq ippinnaateqanngitsu-
mik ilusilersugaasoq, angalanermi atortut
pissusissamisoortut atorlugit, aammalu
sukkulluunniit ajomartorsiorfiunngitsut.
Kisianni Sirius-ikkut qimussertartui
isiginnaaruminaaqaat. Qimmit aallartin-
niartarneriinnaat eqqarsaatigalugu ta-
manna ima ajornartorsiorfiusartigaaq,
aqqutaani anguniagaq siunnerfillu akor-
nuserneqartarlutik.
Ukiup siuliani AG-p akisussaalluni
aaqqissuisua filmiliornemut peqataavoq,
tassanilu iluliarmiut meerartaasa qimmit
ilisarisimanngisatit ajornanngivissumik
qimuttoraat. Pikkorissusiat aammalu
meerarpalukkaluarlutik qimminik naa-
lakkiisinnaanerat Sirius-ikkut alaper-
naarsuisuisa piginnaanerinut naleqqiul-
lugu allaaneroqaaq.
NERIUUTIGEQAARPUT, inuusuttut
arfiniliusut, Nunarsuarmi pinngortitat
atoruminaannersaatigoorlutik misiliisus-
sat (tamannami pineqarsimagunarmat)
atugassariligassatik ilisimariissagaat.
Tilsidesætter Grønland
HVIS KRONPRINSEN allerede havde
været konge (lad os for vor dronnings
skyld håbe, det får vente mange år end-
nu), så havde det været en majestætsfor-
nærmelse med omvendt fortegn at arran-
gere en »kongelig jubilæumsekspediti-
on« for Sirius-patruljen uden grønlandsk
deltagelse.
Ikke fordi befolkningen nogensinde
har haft noget direkte med Sirius at gøre,
men grønlændere har haft væsentlig ind-
flydelse på de ekspeditioner, der åbnede
den østlige del af landet for rigsfælles-
skabet og dets grænsesoldater i Sirius-
patruljen.
Spørgsmålet om grønlandsk deltagelse
i jubilæumsekspeditionen blev rejst på
pressemødet i København forleden (læs
side 14-17), og her blev det oplyst, at
man slet ikke har overvejet muligheden
for grønlandsk deltagelse.
Det blev sagt, at de seks mænd, der
skal afsted på ekspeditionen, alle - på
nær filmfotografen - kender hinanden fra
soldatertiden, og at det er en god ting i
en egn af verden med så ekstreme for-
hold. Det lå også lidt i luften, at det var
veltrænede folk, der var udpeget, og at
ikke herr-hvem-som-helst kan komme i
betragtning.
Ekspeditionen skal alene markere Siri-
us-patruljens 50 års fødselsdag. Det
dansk-grønlandske territorium skal i
anledning af jubilæet hævdes symbolsk,
og det skal Grønland naturligvis være
med til.
MANGLEN PÅ interesse for at inddrage
Grønland i en national jubilæumsekspe-
dition er et klodset og stødende signal til
Danmarks grønlandske fæller, hvoraf
nogle til daglig lever i et klima og under
vejrforhold, der stort set svarer til dem,
ekspeditionen kommer til at rejse i.
Det er et landområde, hvor forfædre -
og frænder fra tidligere eskimoiske ind-
vandringer - har udført store og minde-
værdige bedrifter. Her har de levet med
en kultur, der var indrettet efter et klima,
andre uundgåeligt omkom i.
Landet er Grønland, og Sirius-patrul-
jens runde fødselsdag markerer i høj
grad grønlandsk historie.
FOR NOGLE ÅR siden blev der på vor
nationale TV-station sendt en række
udsendelse fra Sirius-patruljen i Nordøs-
tgrønland. Vi fulgte patruljen på en rejse,
der nok kunne virke fængslende på et
dansk publikum, men som virkede pinlig
på et grønlandsk. Mage til inkompetence
er aldrig før demonstreret med så enes-
tående tydelighed, og forsøget på at
efterlade et barskt og professionelt ind-
tryk hos seerne, var så pinligt, at det her
i landet fremkaldte vrede over det
bedrag, den måbende verden udenfor
Grønland blev udsat for.
Samme aften var en af vore medarbej-
de til foredrag for at høre Ono Fleischer
fortælle om sin første store rejse i Cana-
da. Det var en slæderejse, hvor rejsefor-
men var en selvfølgelighed, et naturligt
befordringsmiddel, som ikke fyldte op i
hverdagen, og om ingenlunde voldte
vanskeligheder.
Men blandt slædefolkene i Sirius var
det en uskøn forestilling. Alene det at få
hundene i gang var et så alvorligt pro-
blem, at det stillede hindringer i vejen
for både mål og bestemmelsessted.
Året før var AG-redaktøren med til
nogle filmoptagelser, hvor et par børn fra
Illulissat manøvrerede et spand fremme-
de hunde med legende lethed. Deres
dygtighed og barnlige, men overbevisen-
de myndighed overfor hundende stod i
skærende kontrast til veteranerne fra
Sirius-patruljen.
VI HÅBER INDERLIGT, at de seks
unge mennesker, der skal prøve kræfter
med Verdens mest barske natur (for det
er vel det, det handler om) har forstand
på det, de kaster sig ud i. Det er en frisk
tur, de skal ud på, men den kan meget
Angalanissaat inuummarinnartussaavoq,
kisiannili aamma imaaliallannerinnak-
kut inuunermut ulorianarsisinnaalluni.
Angallavissaanni siullermi sila ima al-
lanngoriarsinnaatigaaq, allaat silaannar-
mit nunamillu annaassiniartussat ikiuus-
sinnaajunnaarsinnaallutik.
Aqqutissaat siulleq annertooq - Halls
Land-ip tungaanut - Sirius-ikkormiut ta-
kornartussaavaat, atugassarititaasullu
amerlaqisut siumoortumik eqqoriarumi-
naatsorujussuupput.
Sermersuaq napillugu »ilisimasassar-
siorsimagaanni« (filmiliortuusussatut)
Kalaallit Nunaata avannaarsuata sineria-
ani pissutsinik ilisimasaqalereersimallu-
ni eqqarsameq kukkuneruvoq. Sapiiser-
nissamut mianersoqqusinissamut tun-
ngavissaqarluarpoq. Siomatigut nunap
avataanit misigisassarsiortut nalaataqar-
nerluttareermata.
Qularineqassanngilaq Kalaallit Nunaata
tulluusimaarutigimmagu kunngissaq
naalagaaffiup - aammattaaq Kalaallit
Nunaanni - malunnartinniamerani anga-
laqataassammat, kisiannili angalalluni
kalaallinillu ersigunnaarsitsilluni pinna-
ni, Kalaallit Nunaata sutigut tamatigut
peqataatinneqarnissaa eqqornerusimas-
sagaluarpoq.
Sillimanissap saniatigut kalaallimik
ilisimasaqarluartumik angalaqateqamis-
saq ajorsimassanngikkaluarpoq.
hurtigt blive dødsens farlig. På rejsens
første del kan vejret forvandle verden til
helvede på jord, så hverken rednings-
mandskab fra luften eller over land er i
stand til at komme til undsætning.
Den første meget store del af rejsen -
op til Halls Land - er ukendt område for
Sirius, og mange vilkår er stort set umu-
lige at beregne på forhånd.
Det er forkert at tro, at blot fordi man
har været med på en »ekspedition« tværs
over indlandsisen (som filmfotografen),
så har man fod på Grønlands nordkyst.
Der er grund til at advare imod let-
sindighed. Det er før blevet skæbnesvan-
gert for eventyrere udefra.
Der skal ikke være tvivl om, at Grønland
føler sig beæret over, at den danske
kronprins deltager i aktivt i håndhævel-
sen af rigets suverænitet også i Grøn-
land, men det havde været rigtigt i
enhver henseende at delagtiggøre Grøn-
land i stedet for at rejse rundt og gøre
befolkningen usynlig.
Foruden at det sikkerhedsmæssigt hav-
de været en god idet at have en kyndig
grønlandsk sidemand med på rejsen.