Atuagagdliutit - 24.11.1998, Síða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 24. NOVEMBER • 5
Peqqissaameq iluaqutaavoq
- Raajaqarluarpoq
Uumasunik misissuisut 1999-imut raajat 74.600 tonsit
pisarineqarsinnaasutut inassutigaat
NUUK(KK) - 1990-ikkut i-
Pinngortitaleriffimmi biologil kalaallit raajaat isumalluar-
nartutut isumaqarfigaat. 1999-imut Kitaani 65.000 tonsit
pisassatut inassutigaat, Tunumilu 9.600 tonsit. 1998-imut
naleqqiullugu katillugit 14.600 tonsinik amerlanerupput.
Biologerne på Grønlands Naturinstitut ser optimistisk på
de grønlandske rejebestande. Rådgivningen for 1999
lyder på 65.000 tons for Vestgrønland og 9.600 tons for
Østgrønland. Det er samlet 14.600 tons mere end i 1998.
ngerlaneranni peqqissaartu-
mik raajarniarneq maanna
iluaqusemeqarpoq.
Pinngortitaleriffimmi uu-
masunik misissuisut naliliip-
put Kitaani Tunumilu raajat
ukiuni kingullemi amerlas-
sutsimikkut patajaassimasut
amerliartulaarsimasinnaasul-
luunniit.
Misissuinerit takutippaat
amerlasuunik angutiviaqar-
toq ukiut tulliini marlunni
suiaassutsiminnik taarsiillu-
tik amavianngortussat. Naa-
tsorsuutigineqarpoq raajat
taakku ukiuni tulliuttuni raa-
jarniarnermut pingaarutilim-
mi iluaqutaajumaartut.
Taamaattumik uumasunik
misissuisut inassutigaat
1999-imi 74.600 tonsinik
raajartoqarsinnaasoq - Kitaa-
ni 65.000 tons Tunumilu
9.600 tons - 1990-ikkut i-
ngerlanerani aatsaat taama a-
merlatigisunik inassuteqar-
toqarluni.
Siorna tamatuma nalaani
inassutigineqarput 1998-imi
Kitaani 55.000 tons Tunumi-
lu 5.000 tons pisarineqarsin-
naasut. Katillugit 1998-imi
60.000 tons, taamaalilluni
1999-imi pisarisinnaasatut
inassutigisaasut 14.600 tons-
inik amerleriarput katillugit
74.600 tonsinngorlutik.
Atlantikup avannaata ki-
taani aalisarnermut kattuf-
fimmi NAFO-mi raajanik
misissuisartut nunanit tama-
neersut missingiisarput raajat
qanoq amerlatigisut pisari-
neqarsinnaassanersut piviu-
innarsinnaanissaat qulak-
keemiarlugu atuinermi.
Aalisarnermut naalakker-
suisoq Paaviaaraq Heilmann
aalisarnermillu sammisallit,
avataasiutinik peqatigiiffiit
kattuffiat APK aamma
KNAPK, uumasunik misis-
suisut 1999-imut inassutigi-
saannik ilisimatinneqareerput.
Paaviaaraq Heilmannip
1999-imut pisarineqarsin-
naasat inaarutaasumik naa-
lakkersuisunut decembarimi
saqqummiutinnginnerini uu-
masunik misissuisut inassu-
taat Aalisarnermut Siunner-
suisoqatigiinnit suliarine-
qaqqaassaaq.
Siunnersuisoqatigiit siulit-
taasoraat APK-mi pisortaq
Petrus Biilmann.
Ilisimasaqameruneq
- inassuteqarluameruneq
Uumasuni misissuisartut i-
sumalluarsaarinngitsutut pi-
suutinneqakkajupput, inassu-
tigisartakkanillu isorinnit-
tartut raajaqameq pitsaasu-
mik ingerlanera tusarunikku
qularnanngitsumik oqassap-
put: - Qanormi oqarpugut!
Pinngortitaleriffimmi uu-
masunik misissuisut akipput
pisuussutit uumassusillit pil-
lugit inassuteqartamermi aal-
laaviusartut tassaasut piffis-
sami nallersumi paasissutis-
sat nalilerneqartameri, inas-
suteqarnerni ataasiakkaani
pissarsiarineqartartut aallaa-
vigisarlugit.
Ukiuni qulini kingullemi
uumasunik misissuisut raa-
jaqarneranik ilisimasaat ma-
lunnartumik pitsanngorsi-
mapput; ilaatigut KGH-p ki-
lisaatitoqaa »Påmiut« atorlu-
gu nammineq misissuisar-
nermikkut kiisalu kilisaatit
raajarniutit allattugaataanni
paasissutissat katersorluar-
nerulemerisigut.
Tunumi' »Påmiut« ukiuni
kingullemi aalisakkanik mi-
sissuiffigisimanngisaani aali-
samermik nakkutilliisut raa-
janik pisanit misiligutissanik
biologit katersissuttarpaat.
Paasissutissanik amerlane-
msunik katersuinermi raaja-
qarnerup qanoq innera su-
kumernerusumik ilisimasa-
qarfigiulerpoq, taamaalillu-
tik biologit naalakkersuisu-
nut tutsuiginarnerusunik i-
nassuteqarsinnaalerlutik.
Kitaa
Kitaani avataani 1970-ikkut
aallartinneranni raajaniameq
aallartimmat pisarisartakkat
amerliartuinnarsimapput.
1992 pisaqarfiunersaavoq
katillugit 86.800 tons pisari-
neqarlutik. Taakkunannga ava-
taani 66.200 tons kisarineqar-
put biologit inassutigisimallu-
git 50.000 tons. Biologit inas-
sutaat 16.200 tonsinik sinner-
lugit pisaqartoqarluni.
Taamaalimmat unikaallat-
sitsisoqarpoq.
Biologit inassutigisartagaat
tunngavigalugit Namminer-
somemllutik Oqartussat aala-
jangerput aalisameq killiler-
simaamiarlugu arlalinnik ili-
uuseqassalludk; ilaatigut kili-
saatit raajarniutit arlallit aali-
samnnaartinneqarput atorun-
naarsitsinermik aaqqissuus-
sineq aqqutigalugu.
Tamatuma kingoma Kitaa-
ni raajartarineqartartut ikili-
artorput 1993-imi 75.600
tonsiullutik, 76.500 tons
1994-imi, 70.700 tons 1995-
imi, 69.200 tons 1996-imi,
64.500 tons 1997-imi qular-
nanngitsumillu 1998-imi
65.000 tonsit.
Biologit ukioq mannamut
inassutigaat 55.000 tonsit,
Naalakkersuisulli qaavatigut
10.000 tonsit pisarineqamis-
saannut akuersipput.
Ukiut ingerlanerini biolog-
it inassutigisaat politikerillu
pisassiissutissatut inaarutaa-
sumik aalajangertagaat ni-
kingassuteqartuarput. Raajat
pillugit ilisimasat amerliar-
tortillugit inassutigineqartut
pisarineqartartullu nikingas-
sutaat milliartorpoq.
Biologit taaneqartutut i-
nassutigaat Kitaani raajat
65.000 tonsit sinerissamut
qanittumi avataanilu pisari-
neqartussatut. 1997-imi aam-
ma 1998-imi pisarineqartut
tassa amerlaqaterluinnai.
Kitaani raajarniarnerusar-
put kilisaatit Kalaallit Nu-
naanneersut Canadameersul-
lu. Nunatsinneersut pisaqar-
nerusarput, canadamiullu u-
kioq manna katillugit pisas-
saat 1.000 tons sinnemeqas-
sangatinneqanngilaq.
Tunu
Danmarksstrædet-imi raajar-
niameq 1978-imi aallartinne-
qarpoq. Ukiuni siullemi a-
merlasuuni aalisameq avan-
narpasissutsit 65°N-p avan-
naani ingerlanneqarpoq,
1993-imilli kilisaatit raajar-
niartut Tunu tamaat kujam-
mut sinerlugu aalisarfigiler-
paat.
Tunumi raajaqassusia bio-
logit patajaatsutut aamma
nalilerpaat, ukiunilu kingul-
lemi aalisamerni paasissutis-
sat naapertorlugit pitsanngo-
riaateqarsorinarpoq. Paasis-
sutissat najoqqutaralugit Tu-
nu tamakkerlugu pisarine-
qartartut amerliartorput. A-
ngissutsit aamma angutivis-
sat arnavissallu agguaqati-
giinnerat taamatuttaaq pata-
jaattutut nalilemeqarpoq.
Tunumi 1993-imili aalisar-
neq agguaqatigiissillugu
9.600 tonsiuvoq. Amerlassu-
tsit pitsaasutut nalilemerisi-
gut biologit inassuteqarput
Tunumi raajartameqartartut,
islandip aalisarfia ilanngullu-
gu, taama amerlassuseqarlu-
tik ingerlaannassasut.
1993-imili biologit inassu-
tigisarpaat ukiumut 5.000
tons pisarineqartassasut, Ki-
taanitulli biologit aappaagu-
mut pisassatut inassutigaat
pisarineqartareersut amerla-
qataat.
Tunimi raajarniarnermi
nunat tamat aalisarput. Pisa-
rineqartartut amerlanerit nu-
natta imartaani savalimmi-
ormiut, norskit kalaallillu
kilisaataannit pisarineqartar-
lutik. Islandimiut imartaani
islandimiut kilisaataataat ki-
simik aalisartarput, ukiumul-
lu raajat 1.400 tonsit pisari-
sarpaat.
Påpasselighed belønnet - Rejerne har det godt
Biologerne anbefaler en fangst på 74.600 tons rejer i 1999
NUUK(KK) - Et påpasseligt
rejefiskeri op gennem
1990’eme bliver nu belønnet.
Biologerne på Grønlands
Naturinstitut vurderer, at
rejebestanden ved såvel
Vestgrønland som Østgrøn-
land i de senere år synes at
være stabil eller muligvis
svagt stigende.
Biologernes undersøgelser
viser en stor gruppe af han-
ner, som i løbet af de næste
to år skifter køn og bliver til
hunner. Disse rejer forventes
at ville kunne bidrage væsen-
ligt til de kommende års
fiskeri.
Derfor er den biologiske
rådgivning for 1999 på
74.600 tons rejer - 65.000
tons ved Vestgrønland og
9.600 tons ved Østgrønland -
den højeste anbefaling i løbet
af 1990’eme.
Biologerne anbefalede på
samme tid i fjor en fangst-
mængde for 1998 på 55.000
tons ved Vestgrønland og
5.000 tons på Østkysten. Til
sammen 60.000 tons i 1998,
og den anbefalede fangst-
mængde for 1999 er altså ste-
get med 14.600 tons til i alt
74.600 tons rejer.
Det er et internationalt
panel af rejebiologer i den
nordvestatlantiske fiskeri-
organisation NAFO, som
kommer med deres bud på,
hvor mange rejer, der højest
bør fanges for at sikre en
bæredygtig udnyttelse.
Landsstyremedlem for
fiskeri Paaviaaraq Heilmann
og fiskeriets parter, de hav-
gående trawleres og ekspor-
tørernes APK og fiskernes
og fangernes KNAPK, er
allerede blevet orienteret om
den biologiske rådgivning
for 1999.
Inden Paaviaaraq Heil-
mann fremlægger et forslag
til de endelige fangstkvoter
for 1999 for landsstyret i de-
cember, skal biologerne an-
befalinger behandles i
Fiskerirådet.
Rådets formand er for
tiden APK-direktøren Petrus
Biilmann.
Større viden -
bedre rådgivning
Biologerne bliver med jævne
mellemrum beskyldt for at
være sortseere, og kritikerne
af den biologiske rådgivning
vil nok bruge de positive
meldinger om de grønland-
ske rejebestande til at udbry-
de: - Hvad sagde vi!
Biologerne på Grønlands
Naturinstitut svarer, at den
biologiske rådgivning er et
udtryk for en aktuel vurde-
ring af de informationer, som
nu engang er til stede ved
den enkelte rådgivning.
I de seneste 10 år er biolo-
gernes viden om rejebestan-
den steget markant; dels ved
deres egne undersøgelser
med den gamle KGH-trawler
»Påmiut« og dels ved en
mere effektiv indsamling af
informationer fra rejetraw-
lernes logbøger.
På Østkysten, hvor »Påmi-
ut« ikke har foretaget fiskeri-
undersøgelser i de allersene-
ste år, indsamler fiskerikon-
trollørerne prøver af reje-
fangsterne til biologerne.
Til sammen giver denne
øgede indsamling af infor-
mationer en mere grundig
viden om rejebestandens
aktuelle tilstand, og det sæt-
ter biologerne i stand til at
give landsstyret en stadig
mere præcis rådgivning.
Vestgrønland
Siden det udenskærs rejefi-
skeri i Vestgrønland startede
i begyndelsen af 1970’eme,
steg fangsterne konstant.
Rekorden blev nået i 1992
med en samlet fangst på
86.800 tons. Deraf blev de
66.200 tons fanget uden-
skærs mod en biologisk råd-
givning på 50.000 tons. Altså
et gab på 16.200 tons rejer
mellem den biologiske råd-
givningen og den faktiske
fangst.
Så blev der trådt på
bremsen
Grønlands Hjemmestyre be-
sluttede på baggrund af den
biologiske rådgivning at tage
en række initiativer til at be-
grænse fiskeriet; blandt an-
det blev en række rejetrawle-
re taget ud af fiskeriet gen-
nem en kondemneringsrunde.
Rejefiskeriet på Vestkysten
begyndte derefter at falde til
75.600 tons i 1993, 76.500
tons i 1994, 70.700 tons i
1995, 69.200 tons i 1996,
64.500 tons i 1997 og sand-
synligvis 65.000 tons i 1998.
Den biologiske rådgivning
for i år var på 55.000 tons,
men landsstyret gav grønt lys
for en fangst på yderligere
10.000 tons.
Der har i alle årene med
biologisk rådgivning været et
gab mellem biologernes an-
befalinger og politikernes
fastsættelse af den endelige
kvote. 1 takt med en øget vi-
den om rejerne nærmer den
biologiske rådgivningen og
den faktiske fangst imidlertid
hinanden.
Biologerne anbefaler som
nævnt en samlet fangstmæg-
de såvel indenskærs som
udenskærs på Vestkysten på
65.000 tons rejer. Det er præ-
cis den fangstmængde, som
reelt er blevet fisket i 1997
og 1998.
Fiskeriet efter rejer på
Vestkysten bliver hovedsa-
geligt foretaget af trawlere
fra Grønland og Canada.
Grønland tager broderparter,
og den samlede canadiske
fangst i år forventes ikke at
overstige 1.000 tons.
Østgrønland
Fiskeriet efter rejer i Danmarks-
strædet startede i 1978. I de
første mange år foregik fiskeri-
et nord for 65°N, men siden
1993 er rejetrawlerne rykket
ned langs hele Østkysten.
Biologerne anser også
rejebestanden på Østgrøn-
land for at være stabil, og der
er endda sporet en bedring
gennem de seneste års oplys-
ninger fra fiskeriet. Oplys-
ninger som viser en stigende
mængde rejer i hele området
ved Østkysten. Sammensæt-
ningen af størrelser og og
fordelingen af hanner og
hunner peger ligeledes frem
mod en stabil bestand.
Fiskeriet på Østkysten har
siden 1993 ligget på et gen-
nemsnit på 9.600 tons. Idet
bestanden ser ud til at have
det fint, anbefaler biologer-
ne, at fangsten af rejer ved
Østgrønland, inklusiv det til-
strødende islandske område,
fortsætter på dette niveau.
Biologerne har siden 1993
kun anbefalet en årlig fangst
på 5.000 tons, men som det
er tilfældet med Vestkysten,
anbefaler biologerne for
næste år en fangstmængde,
som er identisk med den fak-
tiske fangst.
Rejefiskeriet ved Østky-
sten er et multinationalt
fiskeri. Størsteparten af fang-
sterne tages i grønlandsk
zone af færøske, norske og
grønlandske trawlere. I den
islandske zone fisker kun
islandske trawlere, og de
fisker i år omkring 1.400
tons rejer.
ASS J FOTO; AG