Atuagagdliutit - 24.11.1998, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 24. NOVEMBER • 9
Akiitsulinnut taarsigassarsiat
Boligstøtte-mit taarsigassarsillutik illuutillit 2000-it
akiitsutik 100 millioner koruunerpiaasut
taarsigassarsiatut tapiiffigineqarsinnaasutut
allanngortissinnaalerpaat
INI A/S-ip boligstøtte-mit taarsigassarsilluni illuliat arlallit
najomeqarsinnaasunngorlugit iluarsaartuutileruttorpai.
INI A/S er igang med at renovere flere boligstøttehuse,
for at gøre dem beboelige igen.
Lån til restanter
2000 ejere af boligstøttehuse kan nu
omlægge deres restancer på godt 100
millioner kroner til tilskudsberettiget lån
(EE) - Boligstøtte pillugu
aaqqissuussinermi taarsigas-
sarsiat kapitel 4-inik taasat
allanngortinnerinut nunap
karsiata 30 millioner koruu-
nerpiaat annaasussaavai.
Taarsigassarsiat taakku 6
procentinik erniaqassapput,
akilersuinermili minnerpaa-
mik 30 procentiinut tapiiso-
qartassalluni. Ineqarnermut
naalakkersuisoq Daniel Skif-
te Inatsisartunit akuerineqar-
luni taarsigassarsianut akiit-
sunik akilinngitsuukkanik al-
lannguisinnaalerpoq, akiitsut
akilinngitsuukkat 100 millio-
ner koruunerpiaasut inuit
2000-it ataatsikkut illunit a-
nisinnerisigut pissarsiarine-
qarsinnaanngilluinnarmata.
Tamatumunnga atatillugu
Inatsisartunut neriorsuivoq
siunissami akiliisamerit pil-
lugit immikkut suliniuteqar-
toqassasoq, akilinngitsuuk-
kanik akiitsoqalertoqaqquna-
gu. Ilaatigut qaammatikkaar-
tunik akiliisitsisalernikkut i-
laatigullu taarsigassarsiallit
ineqarnermut tapiissutinik i-
sumaginninnikkullu tapiissu-
tinik allanik qinnuteqamis-
saannut kajumissaameqarta-
lemerisigut tamanna pissaaq.
Affaat
Inissiaatileqatigiiffik INI
A/S, boligstøtte-mit taarsi-
gassarsianik aqutsisuusoq ili-
simatitsivoq, akiitsut akilin-
ngitsuukkat nunap immik-
koortuinut, illoqarfinnut nu-
naqarfinnulluunniit eqiterus-
simanngitsut. Kalaallit Nu-
naanni tamani assigiipput.
Boligstøtte aqqutigalugu
taarsigassarsillutik illuutillit
4000-iupput, taakkulu affaat
akilinngitsuukkaminnik akii-
tsoqalersimapput, agguaqati-
giisillugit akiitsullit immik-
kut 50.000 koruuninik akili-
gassaqarlutik.
Ukiut nikinneranni taarsi-
gassarsisimasut 2000-it akii-
tsutik allanngortissinnaalis-
savaat, piffissami sivisuumi
taarsersugassanngorlugit.
INI A/S ilisimatitsivoq, Ka-
laallit Nunaanni immikkoor-
tortaqarfinnut nunaqarfiillu
allaffiinut tamanut qinnute-
qarnissamut immersugassa-
nik ilioraasoqassasoq. Taar-
sigassarsiat imaaliallaannar-
lutik allanngortinneqassan-
ngillat. Taamaaliornissamut
illuutillip qinnuteqarnissaa
allannguinissamullu upper-
narsaammik atsiugaqamissaa
pisariaqarpoq. Illuutillit tak-
kutinngitsoorunik illutik an-
naasinnaavaat, illut pisorta-
nut utertinneqassammata.
Daniel Skifte erseqqissaa-
voq, allannguinissaq ataasia-
annartumik ajunngitsorsias-
saritinneqassasoq.
Tunisisinnaaneq
Akilinngitsuukkaminnik a-
kiitsullit kisimik akikinaari-
nissamut periarfissinneqan-
ngillat. Taarsigassarsisima-
sut, kisiannili taarsigassarsia-
minnik akileereersimasut a-
kiitsoqanngitsullu illumik tu-
nisinerminni isertitaminnik
pisortat avisseqatigissanngi-
laat. Ullumikkut piffissap
ingerlanerani iluanaarutaasi-
masut, tassa illup naleqarne-
rulerneranit pissarsiaasut tu-
nisinermi taarsigassarsisima-
sumit taarsigassarsisitsisu-
millu avinneqartarput. Ilua-
naarutit taakku taarsigassar-
sisimasup tunisinermini akii-
tsuminik akiliiguni tigum-
miinnarsinnaalerpai.
Aamma boligstøtte-mit
taarsigassarsilluni illuliamik
kingornussisut pisortallu
avisseqatigiittarunnaarput.
Tassa taarsigassarsisitsisup
aappaa pinngitsooranilu ki-
ngomussisussai taarsigassar-
siami pisinnaatitaaffiit pisus-
saatitaaffiillu allanngortinna-
git illu tigusinnaalerpaat.
Aamma siornatigut bolig-
støtte-mit taarsigassarsilluni
illuliamik pisisup taarsigas-
sarsinermi aallaqqaammulli
atugassarititaasut atorlugit
tigusinissaa ajomarsimagalu-
arpoq. Tamanna ukiut nikin-
neranni ajornarunnaassaaq.
Taamaakkaluartoq pisisup
akiitsunik tigusinissaa Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sanit akuerineqartussaavoq.
INI A/S-imit ilimagineqar-
poq, pisisup atugassarititaa-
sut allanngortinnagit akiitsu-
nik tigusisinnaaneq atuutiler-
pat, boligstøtte-mit taarsigas-
sarsillutik illuutilippassuit il-
luutitik tuniumaaraat.
Pisortat boligstøtte-mit a-
ningaasalersuisarneq qiman-
niarsaraat. Maanna inissia-
mut aningaasalersuisarneq
pillugu peqqussummik atuut-
toqalerpoq, ukiuni 15-ini er-
niaqaratillu taarsersugas-
saanngitsunik taarsigassarsi-
nissamut periarfissiisumik.
Taamaattorli suli bolig-
støtte-mit taarsigassarsilluni
illuliamik, taarsigassarsiner-
mi aallaqqaammulli atugas-
sarititaasut allanngortinnagit
akilersorneqarsinnaasumik
pisinissamut periarfissaqar-
poq, kisianni assersuutigalu-
gu kapitel-4-inik taarsigas-
sarsilluni illuliortoqarsinnaa-
junnaarpoq.
Aamma boligstøtte-mit
taarsigassarsilluni illuliamik
piginnittoq illumik iluarsar-
tuussinissamut alliliinissa-
mullu emiaqanngitsunik aki-
lersugassaanngitsunillu
Namminersornerullutik O-
qartussanit taarsigassarsisin-
naavoq. Taamaaliornissa-
mulli soorunami illumik pi-
ginnittup taarsigassarsiat sin-
nerinik matusisinnaanissaa
piumasarineqarpoq, soorlu
taarsigassarsisitsisarfimmit
taarsigassarsinermigut.
(EE) - Landskassen kommer
til at miste godt 30 mililioner
ved omlægningen af restan-
cerne til de såkaldte kapitel-
fire-lån i boligstøtteforord-
ningen. De lån har seks pro-
cent i rente, med et tilskud på
mindst 30 procent til termin-
sydelsen.
Landsstyremedlemmet for
boliger Daniel Skifte, har af
Landstinget fået lov til. at
omlægge restancerne til lån,
fordi det ikke er praktisk
muligt at få inddrevet restan-
cen på godt 100 millioner
kroner, ved at sætte 2000
folk på gaden, på en gang.
Han har i den forbindelse
lovet landstinget at der vil
blive gjort en særlig indsats
omkring de fremtidige beta-
linger, så restancer ikke gen-
opstår. Dels ved at gøre ydel-
serne månedlige og dels ved
at opfordre låntagerne til at
søge om boligsikring og
andre sociale ydelser.
Halvdelen
Boligselskabet INI A/S, der
administrerer boligstøtte-
lånene, oplyser at restancer-
ne ikke er koncentreret i
bestemte regioner, byer eller
bygder. Det er jævnt fordelt
over hele Grønland.
4000 har huse med lån fra
boligstøtteordningen og godt
halvdelen har altså oparbej-
det restancer på gennemsnit-
ligt 50.000 kroner hver. Fra
årsskiftet bliver det muligt
for de 2000 at få omlagt
deres restancer til langfristet
lån. INI AIS oplyser, at der
vil blive lagt ansøgninger i
alle filialer og bygdekontorer
over hele Grønland. Lånene
bliver ikke automatisk om-
lagt. Det kræver at husejeren
skal søge og underskrive et
omlægningsdokument.
Hvis ikke ejerne af husene
ikke kommer, så kan de risi-
kere, at miste huset, fordi det
vil gå tilbage til det offentli-
ge.
Daniel Skifte understreger,
at omlægningen er et gode,
der kun gives en gang.
Fri salg
Det er ikke kun restanterne,
der får mulighed for at slippe
billigere. Låntagere, der har
betalt deres låneydelser, og
som ikke har restancer, skal
ikke dele med det offentlige,
ved salg.
I dag bliver konjunkturge-
vinsten, altså værdistignin-
gen af huset, delt imellem
låner og långiver. Denne
gevinst kan låner nu beholde,
hvis hun vel at mærke indfri-
er gælden ved salget.
Arvinger til et boligstøtte-
hus, slipper også for at dele
med det offentlige. Det vil
sige at låntagers ægtefælle
eller livsarvinger kan overta-
ge låntagers rettigheder og
forpligtelser på lånet på
uændrede vilkår. Det har
heller ikke før været muligt
at få overdraget et boligstøt-
tehus til en køber, der overta-
ger de oprindelige lånevilkår.
Det kan nu lade sig gøre, fra
årsskiftet. Dog skal Hjemme-
styret godkende køberens
gældsovertagelse.
INI A/S venter at mange
vil sælge boligstøttehuse, når
køber kan overtage de oprin-
delige lånevilkår.
Det offentlige prøver at
komme ud af boligstøttefi-
nansieringen. Der er nu ved-
taget en forordning om
boligfinansiering, der giver
mulighed for rente-og af-
dragsfrie lån i 15 år.
Det er dog stadig muligt at
købe boligstøttehuse til de
oprindelige lånevilkår, men
der bliver ikke bygget flere
huse med for eksempel kapi-
tel fire-lån.
En boligejer med et bolig-
støttelån kan også bruge
muligheden for at låne rente-
og afdragsfrit fra hjemmesty-
ret til renovering og udvidel-
se af huset. Det forudsætter
selvfølgelig, at boligejeren
har dækning til resten af
lånet, eventuelt fra et realkre-
ditinstitut.
Nuummi
sanaartorfissat
NUUK(EE) - Initaamissa-
mut utaqqisarneq ukiunik
13-inik sivisussuseqaralu-
aq Nuup Kommuneata
Namminersornerullutik O-
qartussat innuttaasunut
taarsigassarsisitsinissamut
neqeroorutaat soqutigisi-
magunanngilaa. Nuummi
ilaqutariit illuliorniarlutik
sanaartorfissamik qinnute-
qartut amerlaqaat. Nuna-
minertamik tunineqarnis-
samik qinnuteqaatit 68-it
kommunip tigusimavai.
Kisianni illuinnarnut sa-
naartorfissat 24-innaat pi-
gineqarput. Nunaminertat
makitsinikkut agguaanne-
qassapput.
Kommuneingeniør Kim
Hvistendahl oqarpoq, il-
loqarfimmi ilaqutariinnut
illunik sanaartorfissat a-
merlavallaanngitsut.
- Sanaartorfissanik ikit-
tunik suli peqamersoq mi-
sissornialerparput. Peqar-
pat pilersaarusioqqaartus-
saavugut, kommunalbe-
styrtelsimit aalajangiiffi-
gineqannginnerani tusami-
aatigineqartussamik, Kim
Hvistendahl oqarpoq.
Inissiat quleriit eqimat-
tallu Nuup Kommuneata
Qernertunnguani illoqarfi-
up nutaartassaata atuler-
nissaanut atatillugu pi-
ngaamerutissimavai.
Taamaammat innuttaa-
sut Qinngutsinni sanaar-
torfissagissaanissamut u-
taqqisariaqassagunarput.
Nuuk Kalaallit Nunaan-
ni kommunini inissaaleqif-
fiunerpaavoq. Aammat-
taaq tassani sulisunut inis-
sianut utaqqisunik allattui-
soqarpoq.
Få byggegrunde
i Nuuk
NUUK(EE) - Selvom der
er 13 års ventetid på en bo-
lig, er Nuuk Kommune til-
syneladende ikke interes-
seret i Hjemmestyrets lå-
netilbud til borgerne. Fa-
milier i Nuuk står i kø for
at få byggegrunde til enfa-
miliehuse. Kommunen har
modtaget 68 ansøgninger
til arealtildeling. Men der
er kun 24 grunde til en-
familiehuse. Grundene
fordeles ved lodtrækning.
Kommuneingeniør Kim
Hvistendahl siger at byen
ikke har ret mange bygge-
grunde til enfamiliehuse.
- Vi er ved at undersøge
om der er nogle få grunde
tilbage. Hvis der er, så skal
vi først udarbejde en lokal-
plan, som skal sendes til
høring, før kommunalbe-
styrelsen kan tage stilling
til den, siger Kim Hvisten-
dahl.
Nuuk Kommune har pri-
oriteret etageboliger og
klyngehuse, i forbindelse
med ibrugtagningen af den
nye bydel ved antenneom-
rådet.
Derfor må borgerne
sandsynligvis vente på at
området ved Malenebug-
ten bliver byggemodnet.
Nuuk er den kommune i
Grønland, der har den
længste venteliste. Der er
desuden venteliste på per-
sonaleboliger.
Illumik piginnittup boligstøtte-mut akiitsuni akilereerlugit niuernermi atugassarititaasut
nalinginnaasut atorlugit illumik tunisisinnaanera ajornannginnerulerpoq.
Det bliver gjort nemmere for husejere at sælge huset på almindelige markedsbetingelser,
når gælden til boligstøtten er indfriet.