Atuagagdliutit - 24.11.1998, Side 10

10 • TIRSDAG 24. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Paamiuni suliffissuup 1997-ip naalemeraniit ukiup affangajaani annikitsuaraannarmik Fiskeindustrien i Paamiut har fra slutningen af 1997 og et halvt år frem kun haft en
suliassaqartitsiviusimerata kingunerisaanik inuit suliffissaaleqisut 300-it missaaniissimapput. minimal beskæftigelse, hvorfor der var op mod 300 arbejdsløse i byen.
Positivt regnskabsresultat
trods stor arbejdsløshed
Skatteprocenten i Paamiut bibeholdes til næste år
PAAMIUT(PM) - Trods det,
at der var over 300 arbejds-
løse konstant fra slutningen
af sidste år og seks måneder
frem, er det første gang i fle-
re år, Paamiut kommune har
så stor en kassebeholdning
ved årets slutning. For
eksempel var der ved årets
udgang i 1996 var kassebe-
holdningen på 29.000 kro-
ner, mens man her i slutnin-
gen af året har en kassebe-
holdning på 7,2 millioner
kroner.
Kommunalbestyrelsen i
Paamiut holdt møde i sidste
uge, og under budgetbehand-
lingen blev det besluttet, at
den kommunale skatteprocent
til næste år forbliver uændret
28. Når man lægger lands-
skatten på 11 procent og den
fælleskommunale skat på fire
procent oven i, kommer Paa-
miut borgerne til at betale ialt
43 procent i 1999.
I Paamiut ligger Grønlands
største fiskefabrik, og her er i
dag 110 beskæftigede. Af
dem arbejder 60 til 70 i røge-
riafdelingen, mens resten er
beskæftiget med frillepro-
duktion. På grund af beskæf-
tigelsen på fabikken er ar-
bejdsløshedstallet for første
gang i meget lang tid nede på
under 200. Normalt er den
210 til 220.
KANUKOKA
- Under behandling af bud-
gettet omlagde vi flere ud-
giftsposter, således at vi kan
opnå et regnskab, der ikke er
ringere end i år, siger Paami-
uts borgmester Lars Søren-
sen, Inuit Ataqatigiit, til AG.
- Vi regner med et over-
skud på 111.000 kroner ved
udgangen af 1999. Kommu-
nens økonomiske status skyl-
des blandt andet, at bloktil-
skuddet fra Grønlands Hjem-
mestyre, der uddeles gennem
KANUKOKA er hævet med
én million kroner.
- Vi er godt tilfredse med
vores økonomiske resultater
gennem de sidste par år, hvor
vi har en kassebeholdning på
10 procent af kommunens
drifsbugdet.
Lars Sørensen forklarer, at
borgerne i Paamiut har måt-
tet ofre meget, fordi kommu-
nen har indskrænket aktivi-
teme for at kunne vende øko-
nomien i en positiv retning.
Han tilføjer, at man i de
kommende år er nødt til at
gennemføre en stram økono-
misk styring.
- Vi kan komme ud for
nogle uforudsete situationer,
der kræver investeringer.
Laveste indkomster
Selv om man på næste års
regnskab har budgetteret
med et overskud, er der i
kommunen mange proble-
mer, der skal løses. Statistik-
ken for hele landet viser, at
borgerne i Nuuk for 1996
havde de højeste indkomster
pr. husstand på 308.000 kro-
ner, mens borgerne i Paamiut
havde den laveste indkomst
på 173.000 kroner pr. hus-
stand.
Udviklingen i befolknings-
tallet viser også at der sker en
fraflytning fra fra Paamiut
kommune. I 1980 var der
2.619 indbyggere, mens tal-
let er reduceret til 2.180 ind-
byggere i 1998.
Under torskeeventyret var
Paamiut en af de driftigste
fiskeribyer, og har i dag den
største fiskeindustri, men
efter torskens forsvinden fra
de grønlandske farvande, er
det en af de byer med højst
arbejdsløshedstal. På grund
af den manglende trafikud-
vikling, er der mange er-
hversdrivende, der tøver med
at være med til at udvikle
erhverslivet, og på den måde
bliver vejen til en positiv ret-
ning betydeligt længere.
Borgerne i Paamiut, der
havde glædet sig så meget til
at få en landingsbane i år
2001, blev utroligt skuffede,
da Landstinget i sin efterårs-
samling udsatte anlæggelsen
af landingsbanen med to år.
Borgerne i Paammiut håber
dog stadigvæk på, at det nye
landsstyre efter valget vil
ændre denne udskydelse.
Kontanthjælp
Paamiut kommune har alle-
rede i år brugt 7,9 millioner
kroner til hjælp til de ar-
bejdsløse, mens man sidste
år brugte 6,4 millioner kro-
ner, og 7,2 millioner kroner i
1996 til kontanthjælp til de
arbejdsløse.
Royal Greenland havde
planer om i løbet af i år at
flytte krabbekogeriet fra
Nuuk til Paamiut, men da det
ikke blev blev en realitet,
fandt man en privat samar-
bejdspartner. I dag opererer
skibet »Bjal Senior« som
indhandlings- og produkti-
onsskib af krabber mellem
Paamiut og Maniitsoq, og
giver beskæftigelse til 15
personer fra Paamiut. Derud-
over giver det fiskerne fra
byen mulighed for at ind-
handle, et aktiv som også
uden tvivl vil påvirke kom-
munens økonomi i positiv
retning. Paamiuts borgmester
Lars Sørensen siger dog, at
disse indtægter ikke er med-
regnet regnskabet til næste
år.
- Vi kan endvidere oplyse,
at der er tre fiskere fra byen,
der har planer om at anskaffe
sig et større krabbefartøj,
som kommunen støtter
meget.
Værfterne
De grønlandske værfter,
Amutsiviit, var førhen ejet og
blev drevet af Grønlands
Hjemmestyre. For at skaffe
nye arbejdspladser i Paamiut
har kommunen arbejdet ihær-
digt på at få overtaget værf-
tet. I forbindelse med dette
arbejde indgik man en aftale
om driften med en privat
bådebygger, som kommunen
lovede økonomisk støtte.
Da Grønlands Hjemmesty-
re i foråret overdrog værftet i
Paamiut til kommunen bak-
kede den private initiativta-
ger uheldigvis ud af projek-
tet, så man igen fra kommu-
nalt hold skal have fundet
nye samarbejdspartnere.
Lars Sørensen siger, løn-
modtagerorganisationen
S.I.K. og erhvervsudviklings-
selskabet Sulisa har investeret
med henblik på værftets start.
Ligeledes har Paamiut kom-
mune afsat en halv million
kroner til brug for oprettelse
af nye arbejdspladser.
Boliger
Paamiut har som den eneste
by en overkapacitet af boli-
ger. Hjemmestyret har afsat
8 millioner kroner til næste
år til renovering af gamle bo-
ligblokke.
Borgmesteren siger, at
man undersøger, hvordan
blokkene kan benyttes bedst
muligt i fremtiden. Først skal
der gennføres en grundig un-
dersøgelse af en tekniker og
en arkitekt, der derefter udar-
bejder forslag om, hvad byg-
ningerne kan bruges til.
Lars Sørensen siger, at
man kunne forestille sig, at
de kan for eksempel kunne
bruges til nogle af de planer,
som Landstinget har på
ønskelisten, for eksempel en
musikskole, idrætshøjskole,
efterskole og lignende.
- Hvis man kunne bruge
dem til uddannelsessteder,
kunne man for eksempel be-
nytte stueetagen til forskelli-
ge aktiviteter, førstesalen til
klasselokaler, mens de næste
etager kunne indrettes som
kollegieværelser og lejlighe-
der til lærerne. Der er masser
af muligheder, og nu skal det
undersøges, om nogle af ide-
erne kan føres ud i livet.
lnissiarsuit inoqanngitsut allanut iluatinnaatilinnut Der skal nu lægges planer for, om de ubenyttede
atomeqarsinnaanerat maanna pilersaarusiomeqassaaq. boligblokke kan bruges til noget fornuftigt vedvarende.
ASS J FOTO: AG