Atuagagdliutit - 24.11.1998, Page 12

12 • TIRSDAG 24. NOVEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
Emisussiortoq Charlotte Hansen - Sika - toquvoq
x- 2/10 1928 + 13/10 1998
Sika ernisussiornermi ikiorti-
tut ilinniagaqaqqaarsimavoq,
Sisimiunilu sulisimalluni.
Paasisimavaali annertusisa-
mik ilinniagaqaruni nuna na-
jukkani sullilluarsinnaane-
rullugu. Taamaammat Dan-
mårk-iliarpoq emisussiortun-
ngorlunilu. Nutaanik ilikka-
gaqarluni 1967-imi uterpoq,
Ammassalimmut atorfinikki-
artorluni. Ingerlaarnermini
Verner naapippaa. Siunnerfia
atorfiniffissaalu pilertortu-
mik Nuummut allanngortin-
neqarput, imminnut najuin-
narsinnaajumallutik. Pequtai
ukiumik ataatsimik kingusi-
naarlutik tikikkaluarmata so-
qutaanngilaq.
Sikap inuuneranut immer-
suilluartut marluupput: Inuu-
neq qiimanerlu. Emisussior-
tutut ullut tamaasa inuuner-
mik nutaamik aallartitsisus-
sanik tigusisarpoq. Qiimane-
ra, naammassilluakkaminik
ernisussioreernerit tamaasa
sunniisartoq nunatsinni in-
nuuttaasut maanna inuusut
10 procentii sinnerlugit a-
merlassusilinnut inuunermik
aallartitsilluaataasimavoq.
Aammattaarlu nuannaartuu-
nera ukiut ingerlanerini emi-
sussiorfimmi ilinniartorpas-
suusarsimasunut sunniute-
qartarsimalluni.
Emisussiortutut sulinermi-
ni alianartorpassuit nalaattar-
simasani iluminut toqqorter-
luni nammineq pigisarpai.
Avatangiisiusunut sivikitsu-
innarmik nikallungasutut i-
sikkoqartarluni. Taamatut-
taaq ukiorpassuami ulloq un-
nuarlu pigaartuujuartarsima-
galuarluni isumagissaarluin-
narnera kipitinneqanngilaq.
Inuuvoq kappialasuunngit-
soq. Naartusulli toqqissisi-
manngitsillugit qasusuilluni
ajornartorsiutip aaqqinnis-
saanut suliuartarpoq. Sika
periaatsinik suleriaatsinillu
nutaanik nalilinnik atuutto-
qalersillugu ilikkajasuuvoq.
Rigshospitalimi ilinniaqqe-
reerluni akissakilliorfiup na-
ligigaluaraa naartusunik na-
lorninartorsiortoqartillugu
naartup uummataata tilleme-
ranut uuttuummik pissarsi-
nissaq piviusunngortippaa.
Navianartorsiornermi pas-
susseriaaseq nutaaliaq atuuti-
lermat suleriaaseq nutaaq al-
larujussuarlu ilikkamiarlugu
pimoorussilluarpoq. Kisian-
nili malingaasat atorlugit
naartunerup naalernerani
naartup oqimaassusersiome-
ranut atortut Sikap ukiorpas-
suami suliaqarsimanera ilin-
niagaqarluarsimaneralu nal-
lersinnaanngilaat. Sikap as-
sai maskiinap eqqoriaasin-
naaneranit eqqoriaallaqqin-
nerujuarmata.
Sika sulerusussuseqarluin-
nartuuvoq. Sulerulukkaluar-
luni ukiut tamaasa Lucia ilu-
artoq nalliussillugu ingerlaa-
qatigiittarneq kusanartoq ti-
guartinnartorlu aaqqissuutis-
sallugu ingerlatissallugulu
piffissaqartuarpoq. Pisarneq
malillugu ukiut tamaasa de-
cemberip 13-iani ullaakkut
nalunaaqutaq arfinemut Sa-
na-p torsuusarsuisigut taar-
tukkut ingerlaameq aallartit-
tarpoq, uninngasunut nuan-
naarutaasumik.
Verner napparsimalerluni
perululermat, nakorsanillu iki-
orsemeqarsinnaajusarmat, ua-
nga eqqoriaanera malillugu
Sika-p imaannaanngitsumik
isumalluamera paaqqutarinnit-
tuameralu tupinnaannartumik
pitsanngoriameranut pisuuvoq.
Sika soraaminngorami su-
lerusussusia uninngilaq. Pi-
samermisut aallussilluarluni
Røde Kors-imi allanilu pif-
fissaqartilluni ikiuiniaqataa-
salerpoq. Nuannaaqaarlu u-
kiorpassuami sulisimanermi-
nut Inatsisartut nersomaasi-
uttagaannik nersornaaseme-
qarami, aammami nersornaa-
sertariaqarluinnarami.
Sikap inuit nuannaartut
nuannannerillu nuannaersut
nuannerisaqai. Uaquttaminik
ilisarisimalluakkamillu emi-
sussiortutut angerlarsimaf-
fimmini katerisimaartitsisar-
neri kisissaanngillat. Qaaq-
quneqaraangami tamanut nu-
annaartitsinissamut qulak-
keerisuusarpoq. Kalattooru-
sunnerusaqaaq, allaat ukiuni
kingullerni anersaartorfilun-
nermik erloqissuteqaraluar-
luni qasujaassimavoq.
Sika qaammatini inuuffigi-
samini kingullerni nappaam-
minik ippigusutsitaaqaaq.
Tamannali nipaalluni ator-
paa. Suli ataasiarluni ilaqut-
tani ikinngutinilu ataatsi-
moortillugit nuannaarteq-
qaanngikkunigit napparsima-
nissaminut piffissaqanngilaq
orfiulluarpoq.
Sika toquvoq - kisianni a-
nersaava namminissarsiun-
ngitsoq qiimaneralu male-
ruunnartoq, uagut inummik
Jordmoder Charlotte Hansen
*2/10 1928 +13/10 1998
BESTILLINGSSEDDELt
Sika var oprindelig uddannet
som fødselshjælper og virke-
de i Sisimiut. Hun kom dog
til den erkendelse, at hun
kunne tjene sit land bedre
ved at tage en videregående
uddannelse. Derfor tog hun
til Danmark og blev jorde-
moder. Med sine nye færdig-
heder rejste hun i 1967 hjem
til en stilling i Angmagssalik.
På vejen mødte hun sin Ver-
ner. Kursen og ansættelsen
blev hurtigt lagt om mod
Godthåb, så de kunne være
sammen. At flyttegodset så
først kom efter 1 års forsin-
kelse var uden betydning.
Sikas liv var opfyldt af to
ting: Livet og glæden ved livet.
Som jordemoder tog hun
mod nye liv hver dag. Hendes
smittende glæde ved hver velo-
verstået fødsel har været med
til at give mere end 10 procent
af landets nulevende befolk-
ning en god start. Hendes be-
gejstring har også præget de
mange elever der i tidens løb er
oplært på fødestuen.
De mange tragedier som er
en del af en jordemoders vir-
ke gemte og huskede hun i
sit indre. For omverdenen
var hun kun kortvarigt ned-
trykt. Heller ikke mange års
konstante vagter dag som nat
spolerede det eventyrlige
humør. Hun klagede ikke
over sig selv. Men var der
forhold der berørte gravides
vé og vel, var hun utrættelig
til problemerne var løst.
Sika var hurtig til at optage
nye metoder og procedurer,
hvis de var af værdi. Efter ef-
teruddannelse på Rigshospi-
talet, fik hun i en ressource-
fattig tid gennemtrumfet an-
skaffelsen en fosterhjerte-
lydsmåler til risikofødsler.
Ved introduktion af moderne
krisebehandling gik hun
med ildhu ind for de nye og
meget anderledes rutiner.
Men den ny ultralydsvejledte
fostervægtsbestemmelse
sidst i graviditeten kunne
ikke hamle op med Sikas
mangeårige træning og soli-
de uddannelse. Hendes hæn-
der gav som regel et bedre
skøn end maskinens.
Sikas virketrang var kolos-
sal. Trods arbejdet tog hun
sig hvert år tid til at organise-
re indstudering og afholdelse
af det smukke og gribende
Luciaoptog. Som traditionen
byder afholdtes det hvert år
13.december klokken 6 om
morgenen på Sanas lange
mørke gange til glæde for de
indlagte patienter.
Da Verner blev alvorligt
syg og nærmest var opgivet
af lægerne, var det efter mit
gæt Sika, der med sin ukue-
lige optimisme og konstante
omsorg var årsagen til den
taassuminnga ilisarisiman-
ninnitsinnut pilluaateqartut
eqqarsaatitsinniittuassaaq.
Peder Kern
Nakorsaaneq
Dronning Ingrid-ip
Napparsimavissua
- Sika - er død
mirakuløse bedring.
Da Sika blev pensioneret
var det ikke slut med hendes
virketrang. Med sædvanlig
entusiasme kastede hun sig
ind i hjælpearbejdet i Røde
Kors og andre steder, hvis
tiden tillod. Det var hende en
stor glæde, da hun særdeles
fortjent, modtog Nersornaat
for sin mangeårige indsats.
Sika elskede glade menne-
sker og glade fester. Utallige
er de lejligheder, hvor hun
har samlet familie og gode
bekendte til gæstebud i jor-
demoderhuset. Var hun invi-
teret ud, var hun garant for at
alle var glade. Helst skulle
der danses polka og selv i de
sidste år, plaget af astma og
bronkitis, var hun utrættelig.
Gennem de sidste måneder
havde Sika svære symptomer
fra sin sygdom. Det holdt
hun for sig selv. Hun havde
ikke lid til at være syg, før
hun havde glædet familie og
venner med endnu en fest -
hendes 70-års fødselsdag,
som blev afholdt med manér.
Sika er død - men hendes
uselviske sind og smittende
glæde lever videre i mindet
hos alle os, der har været så
lykkelige at kende hende.
Peder Kern
Overlæge
Dronning Ingrids Hospital.
i
Plakat ...200,- stk. Ialt kr.
Bog 1994-1998 ...148,- stk. Ialt kr.
Postkort 4 stk. m/kuverter .. 25,- stk. Ialt kr.
Kalender 1999 75,- stk. Ialt kr.
Jule-CD ...125,- stk. Ialt kr.
Julemærke 1998 25,- stk. Ialt kr.
Miniark 1998 15,- stk. Ialt kr.
Atuagaq 1994-1998 25,- stk. Ialt kr.
TOTAL kr.
JUULLIP NIPITITTAGAA
Den grønlandske Julemarkefond
0
h
Boks 97 • 3900 Nuuk
Tlf./Fax nr. 32 24 34
e-mail: stamp@greennet.gl
Organist Vilhelm Lynge-mut eqqaaniut
All. Paulus Simonsen,
Qaqortoq
Vilhelm Lynge, inunngorpoq
14. april 1913, toqullunilu
arfininngornermi 31. oktober
1998, Qaqortumi Utoqqaat
llluanni »Ajarsimvasimmi«,
sivisuumik sanngiilliartorlu-
ni 85-inik ukioqarluni, ili-
saallunilu sisamanngornermi
5. november Gertrud Ras-
chip Oqaluffianit Kujataata
Provstianit Jakobine Kyed-
imit.
Uagut Alluitsormi/Lichte-
nau-imi ilitsorisimasugut
pinngorsarsimasugullu Vii-
liimi ilitsoqqussatta ungagi-
sattalu ilagaat. Miserratigis-
sanngilara, aamma inuit allat
uattulli eqqamasaqassapput
meeraanermi ullut ukiullu
ingerlaqataaffigisimasavut i-
nuunermi puigunaannerpaa-
nut erlinnarnerpaanullu naat-
sorsuuttaratsigik, ilumoor-
pormi!
Taamani meeraagallaratta
Alluitsoq inuttujaarmat pala-
seqarfiullunilu atuartitaaner-
put nuannerlunilu (uanga i-
nui allaagaluaruma pissarsif-
figisimassagaluarpara »pata-
jaatsumik«). Eqqaamasama
nuannersut ilagaat Alluitsup
atuarfiani erinarsortarnerput
Viiliimimut. Taamanili paa-
sillatsiarsimavara qanoq eri-
narsornermik tussiarnermillu
pingaartitsilluinnassusia.
Soorunami meeraagatta i-
laanni erinarsuut appilluarut-
torlugu unitsissinnaasarpaa-
tigut »nuutit uku malinniaq-
qullugit«, sunaaffami pissu-
sissamisoortumik...!
Meeraaninnit mannamut
ikinngutigilluakkama ilagaat
Kaali, Karl Lynge. Ila, unga-
nartaqaaq marluusugut taku-
gaangamisigut. Ukiorlu man-
na arlaleriarlunga illoqarfik
Qaqortoq qimassimasarpara
tamatigut qaammat missili-
orlugu. Sigrid-ilu Utoqqaa II-
luanni sulisuummat aallarsi-
maninni tikikkaangama o-
qarfigisarpaanga Viiliimmip
takorusoqaatit aamma ma-
qaasivaatit. Ulluini kingul-
lerni isertaannarakku, ki-
ngullermik iserakku piler-
paanga pattagissap nipaa tu-
sarusukkaluarlugu. Ilisima-
samininnguakka erinnat nu-
annersut toqqissisimanartul-
lu qassissunnguit atoqattaa-
rakkit sinilermat anivunga.
Nuannaringaaramigit soorlu
meeraq.
Takinaarsitsiumananga
kissaatigisama ilagissavaat,
nunatsinni erinarsornerup
tussiamerullu patajaanneru-
sumik aallunneqarsinnaane-
rat aammami aallunneqar-
poq. Inuit arnaagaluarunik
angutaagaluarunilluunniit
Vilhelm Lynge-tut ittut ullu-
mi »ajornartorsitit oqallisaa-
juamerisa« nalaani amigaa-
tigaavut. Amigaatigaavut i-
nuit nuannersumik kultur-it-
sinnik asannittut pigiliussisi-
masullu. Massami erinarsor-
neq tussiarnerlu kultur-itta
ilagerpiarpaat. Uagullu Vil-
helm Lynge-mik nalunngin-
nittugut qujaniarpugut angut
taanna inooqatigisimagatsi-
gu, nuannersoq asannittorlu
pisinnaajunnaarfini allaat ti-
killugu kiinnertuartoq saa-
masumik, soorlumi ilitsoq-
qussatta ilagigaat, arnariga-
lua Bendtia Lynge, in. Heil-
mann.
Vilhelm Lynge, nuanner-
sumik ataqqillugu eqqaasas-
savarput!