Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 24.11.1998, Page 12

Atuagagdliutit - 24.11.1998, Page 12
12 • TIRSDAG 24. NOVEMBER 1998 ATU AG AG DU UTIT Emisussiortoq Charlotte Hansen - Sika - toquvoq x- 2/10 1928 + 13/10 1998 Sika ernisussiornermi ikiorti- tut ilinniagaqaqqaarsimavoq, Sisimiunilu sulisimalluni. Paasisimavaali annertusisa- mik ilinniagaqaruni nuna na- jukkani sullilluarsinnaane- rullugu. Taamaammat Dan- mårk-iliarpoq emisussiortun- ngorlunilu. Nutaanik ilikka- gaqarluni 1967-imi uterpoq, Ammassalimmut atorfinikki- artorluni. Ingerlaarnermini Verner naapippaa. Siunnerfia atorfiniffissaalu pilertortu- mik Nuummut allanngortin- neqarput, imminnut najuin- narsinnaajumallutik. Pequtai ukiumik ataatsimik kingusi- naarlutik tikikkaluarmata so- qutaanngilaq. Sikap inuuneranut immer- suilluartut marluupput: Inuu- neq qiimanerlu. Emisussior- tutut ullut tamaasa inuuner- mik nutaamik aallartitsisus- sanik tigusisarpoq. Qiimane- ra, naammassilluakkaminik ernisussioreernerit tamaasa sunniisartoq nunatsinni in- nuuttaasut maanna inuusut 10 procentii sinnerlugit a- merlassusilinnut inuunermik aallartitsilluaataasimavoq. Aammattaarlu nuannaartuu- nera ukiut ingerlanerini emi- sussiorfimmi ilinniartorpas- suusarsimasunut sunniute- qartarsimalluni. Emisussiortutut sulinermi- ni alianartorpassuit nalaattar- simasani iluminut toqqorter- luni nammineq pigisarpai. Avatangiisiusunut sivikitsu- innarmik nikallungasutut i- sikkoqartarluni. Taamatut- taaq ukiorpassuami ulloq un- nuarlu pigaartuujuartarsima- galuarluni isumagissaarluin- narnera kipitinneqanngilaq. Inuuvoq kappialasuunngit- soq. Naartusulli toqqissisi- manngitsillugit qasusuilluni ajornartorsiutip aaqqinnis- saanut suliuartarpoq. Sika periaatsinik suleriaatsinillu nutaanik nalilinnik atuutto- qalersillugu ilikkajasuuvoq. Rigshospitalimi ilinniaqqe- reerluni akissakilliorfiup na- ligigaluaraa naartusunik na- lorninartorsiortoqartillugu naartup uummataata tilleme- ranut uuttuummik pissarsi- nissaq piviusunngortippaa. Navianartorsiornermi pas- susseriaaseq nutaaliaq atuuti- lermat suleriaaseq nutaaq al- larujussuarlu ilikkamiarlugu pimoorussilluarpoq. Kisian- nili malingaasat atorlugit naartunerup naalernerani naartup oqimaassusersiome- ranut atortut Sikap ukiorpas- suami suliaqarsimanera ilin- niagaqarluarsimaneralu nal- lersinnaanngilaat. Sikap as- sai maskiinap eqqoriaasin- naaneranit eqqoriaallaqqin- nerujuarmata. Sika sulerusussuseqarluin- nartuuvoq. Sulerulukkaluar- luni ukiut tamaasa Lucia ilu- artoq nalliussillugu ingerlaa- qatigiittarneq kusanartoq ti- guartinnartorlu aaqqissuutis- sallugu ingerlatissallugulu piffissaqartuarpoq. Pisarneq malillugu ukiut tamaasa de- cemberip 13-iani ullaakkut nalunaaqutaq arfinemut Sa- na-p torsuusarsuisigut taar- tukkut ingerlaameq aallartit- tarpoq, uninngasunut nuan- naarutaasumik. Verner napparsimalerluni perululermat, nakorsanillu iki- orsemeqarsinnaajusarmat, ua- nga eqqoriaanera malillugu Sika-p imaannaanngitsumik isumalluamera paaqqutarinnit- tuameralu tupinnaannartumik pitsanngoriameranut pisuuvoq. Sika soraaminngorami su- lerusussusia uninngilaq. Pi- samermisut aallussilluarluni Røde Kors-imi allanilu pif- fissaqartilluni ikiuiniaqataa- salerpoq. Nuannaaqaarlu u- kiorpassuami sulisimanermi- nut Inatsisartut nersomaasi- uttagaannik nersornaaseme- qarami, aammami nersornaa- sertariaqarluinnarami. Sikap inuit nuannaartut nuannannerillu nuannaersut nuannerisaqai. Uaquttaminik ilisarisimalluakkamillu emi- sussiortutut angerlarsimaf- fimmini katerisimaartitsisar- neri kisissaanngillat. Qaaq- quneqaraangami tamanut nu- annaartitsinissamut qulak- keerisuusarpoq. Kalattooru- sunnerusaqaaq, allaat ukiuni kingullerni anersaartorfilun- nermik erloqissuteqaraluar- luni qasujaassimavoq. Sika qaammatini inuuffigi- samini kingullerni nappaam- minik ippigusutsitaaqaaq. Tamannali nipaalluni ator- paa. Suli ataasiarluni ilaqut- tani ikinngutinilu ataatsi- moortillugit nuannaarteq- qaanngikkunigit napparsima- nissaminut piffissaqanngilaq orfiulluarpoq. Sika toquvoq - kisianni a- nersaava namminissarsiun- ngitsoq qiimaneralu male- ruunnartoq, uagut inummik Jordmoder Charlotte Hansen *2/10 1928 +13/10 1998 BESTILLINGSSEDDELt Sika var oprindelig uddannet som fødselshjælper og virke- de i Sisimiut. Hun kom dog til den erkendelse, at hun kunne tjene sit land bedre ved at tage en videregående uddannelse. Derfor tog hun til Danmark og blev jorde- moder. Med sine nye færdig- heder rejste hun i 1967 hjem til en stilling i Angmagssalik. På vejen mødte hun sin Ver- ner. Kursen og ansættelsen blev hurtigt lagt om mod Godthåb, så de kunne være sammen. At flyttegodset så først kom efter 1 års forsin- kelse var uden betydning. Sikas liv var opfyldt af to ting: Livet og glæden ved livet. Som jordemoder tog hun mod nye liv hver dag. Hendes smittende glæde ved hver velo- verstået fødsel har været med til at give mere end 10 procent af landets nulevende befolk- ning en god start. Hendes be- gejstring har også præget de mange elever der i tidens løb er oplært på fødestuen. De mange tragedier som er en del af en jordemoders vir- ke gemte og huskede hun i sit indre. For omverdenen var hun kun kortvarigt ned- trykt. Heller ikke mange års konstante vagter dag som nat spolerede det eventyrlige humør. Hun klagede ikke over sig selv. Men var der forhold der berørte gravides vé og vel, var hun utrættelig til problemerne var løst. Sika var hurtig til at optage nye metoder og procedurer, hvis de var af værdi. Efter ef- teruddannelse på Rigshospi- talet, fik hun i en ressource- fattig tid gennemtrumfet an- skaffelsen en fosterhjerte- lydsmåler til risikofødsler. Ved introduktion af moderne krisebehandling gik hun med ildhu ind for de nye og meget anderledes rutiner. Men den ny ultralydsvejledte fostervægtsbestemmelse sidst i graviditeten kunne ikke hamle op med Sikas mangeårige træning og soli- de uddannelse. Hendes hæn- der gav som regel et bedre skøn end maskinens. Sikas virketrang var kolos- sal. Trods arbejdet tog hun sig hvert år tid til at organise- re indstudering og afholdelse af det smukke og gribende Luciaoptog. Som traditionen byder afholdtes det hvert år 13.december klokken 6 om morgenen på Sanas lange mørke gange til glæde for de indlagte patienter. Da Verner blev alvorligt syg og nærmest var opgivet af lægerne, var det efter mit gæt Sika, der med sin ukue- lige optimisme og konstante omsorg var årsagen til den taassuminnga ilisarisiman- ninnitsinnut pilluaateqartut eqqarsaatitsinniittuassaaq. Peder Kern Nakorsaaneq Dronning Ingrid-ip Napparsimavissua - Sika - er død mirakuløse bedring. Da Sika blev pensioneret var det ikke slut med hendes virketrang. Med sædvanlig entusiasme kastede hun sig ind i hjælpearbejdet i Røde Kors og andre steder, hvis tiden tillod. Det var hende en stor glæde, da hun særdeles fortjent, modtog Nersornaat for sin mangeårige indsats. Sika elskede glade menne- sker og glade fester. Utallige er de lejligheder, hvor hun har samlet familie og gode bekendte til gæstebud i jor- demoderhuset. Var hun invi- teret ud, var hun garant for at alle var glade. Helst skulle der danses polka og selv i de sidste år, plaget af astma og bronkitis, var hun utrættelig. Gennem de sidste måneder havde Sika svære symptomer fra sin sygdom. Det holdt hun for sig selv. Hun havde ikke lid til at være syg, før hun havde glædet familie og venner med endnu en fest - hendes 70-års fødselsdag, som blev afholdt med manér. Sika er død - men hendes uselviske sind og smittende glæde lever videre i mindet hos alle os, der har været så lykkelige at kende hende. Peder Kern Overlæge Dronning Ingrids Hospital. i Plakat ...200,- stk. Ialt kr. Bog 1994-1998 ...148,- stk. Ialt kr. Postkort 4 stk. m/kuverter .. 25,- stk. Ialt kr. Kalender 1999 75,- stk. Ialt kr. Jule-CD ...125,- stk. Ialt kr. Julemærke 1998 25,- stk. Ialt kr. Miniark 1998 15,- stk. Ialt kr. Atuagaq 1994-1998 25,- stk. Ialt kr. TOTAL kr. JUULLIP NIPITITTAGAA Den grønlandske Julemarkefond 0 h Boks 97 • 3900 Nuuk Tlf./Fax nr. 32 24 34 e-mail: stamp@greennet.gl Organist Vilhelm Lynge-mut eqqaaniut All. Paulus Simonsen, Qaqortoq Vilhelm Lynge, inunngorpoq 14. april 1913, toqullunilu arfininngornermi 31. oktober 1998, Qaqortumi Utoqqaat llluanni »Ajarsimvasimmi«, sivisuumik sanngiilliartorlu- ni 85-inik ukioqarluni, ili- saallunilu sisamanngornermi 5. november Gertrud Ras- chip Oqaluffianit Kujataata Provstianit Jakobine Kyed- imit. Uagut Alluitsormi/Lichte- nau-imi ilitsorisimasugut pinngorsarsimasugullu Vii- liimi ilitsoqqussatta ungagi- sattalu ilagaat. Miserratigis- sanngilara, aamma inuit allat uattulli eqqamasaqassapput meeraanermi ullut ukiullu ingerlaqataaffigisimasavut i- nuunermi puigunaannerpaa- nut erlinnarnerpaanullu naat- sorsuuttaratsigik, ilumoor- pormi! Taamani meeraagallaratta Alluitsoq inuttujaarmat pala- seqarfiullunilu atuartitaaner- put nuannerlunilu (uanga i- nui allaagaluaruma pissarsif- figisimassagaluarpara »pata- jaatsumik«). Eqqaamasama nuannersut ilagaat Alluitsup atuarfiani erinarsortarnerput Viiliimimut. Taamanili paa- sillatsiarsimavara qanoq eri- narsornermik tussiarnermillu pingaartitsilluinnassusia. Soorunami meeraagatta i- laanni erinarsuut appilluarut- torlugu unitsissinnaasarpaa- tigut »nuutit uku malinniaq- qullugit«, sunaaffami pissu- sissamisoortumik...! Meeraaninnit mannamut ikinngutigilluakkama ilagaat Kaali, Karl Lynge. Ila, unga- nartaqaaq marluusugut taku- gaangamisigut. Ukiorlu man- na arlaleriarlunga illoqarfik Qaqortoq qimassimasarpara tamatigut qaammat missili- orlugu. Sigrid-ilu Utoqqaa II- luanni sulisuummat aallarsi- maninni tikikkaangama o- qarfigisarpaanga Viiliimmip takorusoqaatit aamma ma- qaasivaatit. Ulluini kingul- lerni isertaannarakku, ki- ngullermik iserakku piler- paanga pattagissap nipaa tu- sarusukkaluarlugu. Ilisima- samininnguakka erinnat nu- annersut toqqissisimanartul- lu qassissunnguit atoqattaa- rakkit sinilermat anivunga. Nuannaringaaramigit soorlu meeraq. Takinaarsitsiumananga kissaatigisama ilagissavaat, nunatsinni erinarsornerup tussiamerullu patajaanneru- sumik aallunneqarsinnaane- rat aammami aallunneqar- poq. Inuit arnaagaluarunik angutaagaluarunilluunniit Vilhelm Lynge-tut ittut ullu- mi »ajornartorsitit oqallisaa- juamerisa« nalaani amigaa- tigaavut. Amigaatigaavut i- nuit nuannersumik kultur-it- sinnik asannittut pigiliussisi- masullu. Massami erinarsor- neq tussiarnerlu kultur-itta ilagerpiarpaat. Uagullu Vil- helm Lynge-mik nalunngin- nittugut qujaniarpugut angut taanna inooqatigisimagatsi- gu, nuannersoq asannittorlu pisinnaajunnaarfini allaat ti- killugu kiinnertuartoq saa- masumik, soorlumi ilitsoq- qussatta ilagigaat, arnariga- lua Bendtia Lynge, in. Heil- mann. Vilhelm Lynge, nuanner- sumik ataqqillugu eqqaasas- savarput!

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.