Atuagagdliutit - 01.04.1999, Page 12

12 • TORSDAG 1. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT

m
Grønlands Domkirke 150 år
Tirsdag den 6. april er det 150 år siden Vor Frelser Kirke i Nuuk blev indviet langfredag
(EE) - Stor lykke og stor sorg igen-
nem 150 år, har sat sine egne spor i
luften i den gamle kirke ved koloni-
havnen i Nuuk. Selvom den i dag er
forurenet af forårets første flue, der
endelig er vågnet op af den lange
dvale, og i øjeblikket distraherer
provst Emma Balslev og jeres
udsendte, der sidder foran det gamle
maleri af små buttede lyshårede eng-
le.
- Kirken her har en atmosfære af
vore dybe menneskelige følelser. Vi
fejrer de store øjeblikke i vores
families liv, som for eksempel
dåben, konfirmationen, brylluppet
og selvfølgelig også begravelsen,
hvor vi i stor sorg tager afsked
med vore nærmeste.
- Vi kommer i kirken, når vi
er ensomme og rådvilde, for at
finde trøst, eller vi er ved at
briste af taknemmelighed.
er et hus, der kan rumme
det hele, siger Emma Bals-
lev om den gamle kirke,
der ikke er den æld-
ste i Grønland. Det er
Zionskirken i Ilulissat.
Stor kirke
I vore dages målestok
for bygninger, er Vor
Frelser Kirke, ikke stor.
Brandmyndighederne,
som er opmærksom på,
at brandvedtægterne også gælder kir-
ker, har fastslået, at der ikke må være
over 250 til gudstjeneste.
Men i 1849, hvor der kun boede et
par hundrede mennesker i Nuuk, må
det have været et palads, og frem-
medartet, har den set ud. Den gamle
trækirke er nemlig oprindelig et bin-
dingsværkshus.
Afdøde Pastor Bent Lynge, skriver
i forbindelse med 125 års jubilæet, at
bindingsværket forvitrede, derfor
besluttede missionen at beklæde kir-
ken med træ. Desuden fik kirken et
nyt spir, i stedet for den kuppel, der
havde form som et løg. Den dryppe-
de for meget, og allerede i 1884 skif-
tede man løgkuplen ud.
Presse
Alle i Nuuks distrikt var inviteret til
indvielsen af kirken, den 6. april i
1849, på en langfredag.
I betragtning af at langfredag er en
dag, hvor Jesu død på korset over-
skygger alt andet, må det have været
svært at komme i feststemning, selv
over sådan en pragtbygning.
Der var skam også en journalist fra
Berlingske Tidende til stede. Han
skrev om indvielsen i november, otte
måneder efter festlighederne.
Bent Lynge, der har oversat artik-
len, skriver, at folk kom i synkefær-
dige konebåde og kajakker, for at
være med. Fra gangbesværede beds-
tefædre til nyfødte babyer, de kom
allesammen, og lagde til ved koloni-
havnen.
Det var pastor Carl Emil Janssen,
der indviede Vor Frelser Kirke, på
vegne af biskoppen over København.
Journalisten fra Berlingske Tiden-
de, skriver at selvom han ikke forstod
glad for at den blev fremført med en
livfuld og kraftfuld røst.
- Alle de tilstedeværende var gre-
bet af hans ord, og lyttede stilfærdigt.
Brødremenigheden
Selvom brødremenigheden eller Her-
rnhutmissionen og missionen ikke
altid har været enige om forkyndel-
sen, så var alle stridigheder begravet
den langfredag i 1849.
Brødremenigheden og deres missi-
onærer gik i procession fra det, der er
llisimatusarfik i dag, den lange vej til
Kolonihavnen.
Herrnhutmissionæren Herbrich
læste endda Kristi lidelseshistorie og
en bøn, efter at et kor med sangere fra
Ilinniarfissuaq, seminariet og kiffat i
handelens tjeneste havde sunget en
salme af Weyse.
Den første gudstjeneste sluttede af
med en barnedåb. En lille dreng fra
bygden Saarloq blev døbt, med kolo-
niens øverste som faddere.
Tre gudstjenester
Indvielsen faldt på en langfredag,
hvor der traditionen tro er meget kir-
kegang.
Det blev til i alt tre gudstjenester i
løbet af denne dag. Indimellem blev
folk dog trakteret med mad og drikke
ude i det fri.
Journalisten havde noteret sig, at
hver boplads fik del i traktementet
efter tur i god ro og orden.
- Grønlænderne var opfyldt af den
kristne glæde.
- For europæerne var det den bed-
ste dag i Grønland.
Under den tredje kirkegang, var
det den grønlandske overkateket Iver
Berthelsens tur til at holde prædiken,
der blev fremført inderligt og med
stor værdighed.
- Grønlænderne synger godt. Og
Weyses salmer blev rørende sunget
af seminariets kor, der havde øvet sig
længe på dem, stod det i Berlingske
Tidende i 1849.
Samme rum
Selvom der er gået 150 år, er kirke-
rummet fuldstændig identisk med
Janssens og Iver Berthelsens Vor
Frelser Kirke.
I forbindelse med restaureringen af
kirken tilbage i 1970-eme, er den
blevet restaureret tilbage til de sam-
me farver.
Kirkerummet har grå vægge med
grå bænke, og et blåt loft i dag, lige-
som dengang.
Det gamle alter, der har Frederik
den ottendes initialer på den røde
fløjl og døbefonten er de samme. Det
er tømreren, der har udskåret både de
gamle lysestager og døbefonten af
træ.
Det er på ingen måde en prangen-
de kirke. Indretningen er enkel. De
forskellige gipsreliefer af markante
personligheder i den grønlandske kir-
ke, falder smukt ind i den gamle byg-
ning.
Det mest spraglede er et maleri af
tre små tykkindede engle på turkis
baggrund. Dette maleri, var åbenbart
blevet malet over på et tidspunkt.
Det blev fundet under et lag
maling, da kirken blev restaureret.
God søgning
Vor Frelser Kirke, er en kirke, der får
følelserne op i folk. I forbindelse
med at Grønland blev et selvstændigt
stift, foreslog kirken selv, Hans Ege-
des Kirke i Nuuk som domkirke over
Grønland.
Men politikerne der kender befolk-
ningens følelser overfor den gamle
kirke, ville have Vor Frelser Kirke.
- Det er en kirke, der er utrolig
populær, når det gælder vielser og
barnedåb.
- Lige da jeg blev præst, ville langt
de fleste bruge kirken til familiehøjti-
der og begravelser, fortæller provst
Emma Balslev.
I dag er Hans Egedes Kirke blevet
mere accepteret blandt befolkningen
i Nuuk.
I dag har begge kirker stort set den
samme søgning, under kirkegangen
på almindelige søndage. Men til jul,
er det nødvendigt at komme en time
før gudstjenesten, for at få en sidde-
plads.
Jubilæum
Kirken fejrer 150 års jubilæet på
behørig vis. Alle kirkens tidligere og
nuværende medarbejdere, menig-
hedsråd og foreninger, der har med
kirken at gøre, er med i en procession
til kirken tirsdag den 6. april.
Klokken ti starter gudstjenesten,
der selvfølgelig er åben for alle.
Der er også en aftenandagt klokken
19.30, til dem der er på arbejde om
dagen.
Efter gudstjenesten om formidda-
gen bliver der også traktement, men
dog ikke udendørs som for 150 år
siden.
Provstiet har lejet Katuaq til kaffe-
mik efter gudstjenesten, til de 250
der forhåbentligt møder op til guds-
tjeneste, siger provsten.
Desuden er der udstilling i Natio-
nalmuseet, der åbner tirsdag, før
påske.