Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 01.04.1999, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 01.04.1999, Qupperneq 12
12 • TORSDAG 1. APRIL 1999 ATUAGAGDLIUTIT m Grønlands Domkirke 150 år Tirsdag den 6. april er det 150 år siden Vor Frelser Kirke i Nuuk blev indviet langfredag (EE) - Stor lykke og stor sorg igen- nem 150 år, har sat sine egne spor i luften i den gamle kirke ved koloni- havnen i Nuuk. Selvom den i dag er forurenet af forårets første flue, der endelig er vågnet op af den lange dvale, og i øjeblikket distraherer provst Emma Balslev og jeres udsendte, der sidder foran det gamle maleri af små buttede lyshårede eng- le. - Kirken her har en atmosfære af vore dybe menneskelige følelser. Vi fejrer de store øjeblikke i vores families liv, som for eksempel dåben, konfirmationen, brylluppet og selvfølgelig også begravelsen, hvor vi i stor sorg tager afsked med vore nærmeste. - Vi kommer i kirken, når vi er ensomme og rådvilde, for at finde trøst, eller vi er ved at briste af taknemmelighed. er et hus, der kan rumme det hele, siger Emma Bals- lev om den gamle kirke, der ikke er den æld- ste i Grønland. Det er Zionskirken i Ilulissat. Stor kirke I vore dages målestok for bygninger, er Vor Frelser Kirke, ikke stor. Brandmyndighederne, som er opmærksom på, at brandvedtægterne også gælder kir- ker, har fastslået, at der ikke må være over 250 til gudstjeneste. Men i 1849, hvor der kun boede et par hundrede mennesker i Nuuk, må det have været et palads, og frem- medartet, har den set ud. Den gamle trækirke er nemlig oprindelig et bin- dingsværkshus. Afdøde Pastor Bent Lynge, skriver i forbindelse med 125 års jubilæet, at bindingsværket forvitrede, derfor besluttede missionen at beklæde kir- ken med træ. Desuden fik kirken et nyt spir, i stedet for den kuppel, der havde form som et løg. Den dryppe- de for meget, og allerede i 1884 skif- tede man løgkuplen ud. Presse Alle i Nuuks distrikt var inviteret til indvielsen af kirken, den 6. april i 1849, på en langfredag. I betragtning af at langfredag er en dag, hvor Jesu død på korset over- skygger alt andet, må det have været svært at komme i feststemning, selv over sådan en pragtbygning. Der var skam også en journalist fra Berlingske Tidende til stede. Han skrev om indvielsen i november, otte måneder efter festlighederne. Bent Lynge, der har oversat artik- len, skriver, at folk kom i synkefær- dige konebåde og kajakker, for at være med. Fra gangbesværede beds- tefædre til nyfødte babyer, de kom allesammen, og lagde til ved koloni- havnen. Det var pastor Carl Emil Janssen, der indviede Vor Frelser Kirke, på vegne af biskoppen over København. Journalisten fra Berlingske Tiden- de, skriver at selvom han ikke forstod glad for at den blev fremført med en livfuld og kraftfuld røst. - Alle de tilstedeværende var gre- bet af hans ord, og lyttede stilfærdigt. Brødremenigheden Selvom brødremenigheden eller Her- rnhutmissionen og missionen ikke altid har været enige om forkyndel- sen, så var alle stridigheder begravet den langfredag i 1849. Brødremenigheden og deres missi- onærer gik i procession fra det, der er llisimatusarfik i dag, den lange vej til Kolonihavnen. Herrnhutmissionæren Herbrich læste endda Kristi lidelseshistorie og en bøn, efter at et kor med sangere fra Ilinniarfissuaq, seminariet og kiffat i handelens tjeneste havde sunget en salme af Weyse. Den første gudstjeneste sluttede af med en barnedåb. En lille dreng fra bygden Saarloq blev døbt, med kolo- niens øverste som faddere. Tre gudstjenester Indvielsen faldt på en langfredag, hvor der traditionen tro er meget kir- kegang. Det blev til i alt tre gudstjenester i løbet af denne dag. Indimellem blev folk dog trakteret med mad og drikke ude i det fri. Journalisten havde noteret sig, at hver boplads fik del i traktementet efter tur i god ro og orden. - Grønlænderne var opfyldt af den kristne glæde. - For europæerne var det den bed- ste dag i Grønland. Under den tredje kirkegang, var det den grønlandske overkateket Iver Berthelsens tur til at holde prædiken, der blev fremført inderligt og med stor værdighed. - Grønlænderne synger godt. Og Weyses salmer blev rørende sunget af seminariets kor, der havde øvet sig længe på dem, stod det i Berlingske Tidende i 1849. Samme rum Selvom der er gået 150 år, er kirke- rummet fuldstændig identisk med Janssens og Iver Berthelsens Vor Frelser Kirke. I forbindelse med restaureringen af kirken tilbage i 1970-eme, er den blevet restaureret tilbage til de sam- me farver. Kirkerummet har grå vægge med grå bænke, og et blåt loft i dag, lige- som dengang. Det gamle alter, der har Frederik den ottendes initialer på den røde fløjl og døbefonten er de samme. Det er tømreren, der har udskåret både de gamle lysestager og døbefonten af træ. Det er på ingen måde en prangen- de kirke. Indretningen er enkel. De forskellige gipsreliefer af markante personligheder i den grønlandske kir- ke, falder smukt ind i den gamle byg- ning. Det mest spraglede er et maleri af tre små tykkindede engle på turkis baggrund. Dette maleri, var åbenbart blevet malet over på et tidspunkt. Det blev fundet under et lag maling, da kirken blev restaureret. God søgning Vor Frelser Kirke, er en kirke, der får følelserne op i folk. I forbindelse med at Grønland blev et selvstændigt stift, foreslog kirken selv, Hans Ege- des Kirke i Nuuk som domkirke over Grønland. Men politikerne der kender befolk- ningens følelser overfor den gamle kirke, ville have Vor Frelser Kirke. - Det er en kirke, der er utrolig populær, når det gælder vielser og barnedåb. - Lige da jeg blev præst, ville langt de fleste bruge kirken til familiehøjti- der og begravelser, fortæller provst Emma Balslev. I dag er Hans Egedes Kirke blevet mere accepteret blandt befolkningen i Nuuk. I dag har begge kirker stort set den samme søgning, under kirkegangen på almindelige søndage. Men til jul, er det nødvendigt at komme en time før gudstjenesten, for at få en sidde- plads. Jubilæum Kirken fejrer 150 års jubilæet på behørig vis. Alle kirkens tidligere og nuværende medarbejdere, menig- hedsråd og foreninger, der har med kirken at gøre, er med i en procession til kirken tirsdag den 6. april. Klokken ti starter gudstjenesten, der selvfølgelig er åben for alle. Der er også en aftenandagt klokken 19.30, til dem der er på arbejde om dagen. Efter gudstjenesten om formidda- gen bliver der også traktement, men dog ikke udendørs som for 150 år siden. Provstiet har lejet Katuaq til kaffe- mik efter gudstjenesten, til de 250 der forhåbentligt møder op til guds- tjeneste, siger provsten. Desuden er der udstilling i Natio- nalmuseet, der åbner tirsdag, før påske.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.