Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 24.04.1997, Side 13

Atuagagdliutit - 24.04.1997, Side 13
Nr. 31 • 1997 13 ftag'ag'c/é/a É/C GRØNLANDSPOSTEN -■ v JfjfBB fra "V- • !v v\£. 1 •1 . S Fy i ,* p*. | ( ' 5 Jens Kreutzmann-ip ilaqutai 1940-ikkut naalemeranni assilisaq. Saamerlermiit qeqarpoq qatanngutigiit angajullersaat Lauritz, angutaat Ujoorsinnguaq, saavani nukarkersaat Nukakkuluk, arnaat Mikol, Naja tunorliulluni qeqarpoq Johan. Jens Kreutzmann »Dana«-mi ilaalluni aasakkut angalaarnini iluatsillugu ilaquttani suleqatiininut ssilisissimavai. En del af Jens Kreutzmanns familie der erfotogarferet i slutningen af '40-erne. Fra venstre er det den ældste bror Lauritz, faderen Ujoorsinnguaq, søsteren Nukakkuluk, moderen Mikol, søsteren Naja og bagerst til højre broderen Johan. Undet et af sine sommertogter med »Dana« fik Jens Kreutzmann en af kollegerne til at tage dette fotografi. bøder for den dyrebare last, men jeg fik da udvirket, at bøderne steg betydeligt. Jens Kreutzmann blev des- uden udpeget som kredsdom- mer i 1960, hvor der blev be- hov for en dommer mere for- uden Agnethe Davidsen. - Mens torskeeventyret stod på, ville den daværende KGH- direktør Hans Christiansen bygge en stor fabrik i Qoor- ngoq. Jeg frarådede ham dette, fordi jeg igennem undersøgel- ser af plankton i området kun- ne se, at der ville ske en dra- stisk forandring af torskebe- standen efter en fem årig pe- riode. KGH-direktøren var ikke ret godt tilfreds med den- ne besked, og var direkte ube- hagelig i sin opførsel igennem en lang periode. - Det var dengang de danske embedsmænd i Grønland hav- de meget stor magt. Konflikt med landshøvding Det var ikke den eneste kon- flikt, Jens Kreutzmann havde med danske embedsmænd. Han stiftede det første grøn- landske parti »Inuit partiet« i 1964 sammen med lærer Gaba Thorning og journalist Ulrik Rosing. - Vi protesterede imod den danske koncentrationspolitik, der ville betyde affolkning af en lang række bygder og min- dre byer. Vi var mildest talt meget upopulære blandt sta- tens repræsentanter i Grøn- land. Den daværende lands- høvding N.O Christensen sag- de direkte til mig, at jeg skulle være glad for, at man ikke havde russiske tilstande i Grønland. Han hentydede til, at jeg nok uundgåeligt ville have været deporteret til et øde sted, hvis vi levede under samme system dengang. Det fik alligvel konsekven- ser for den rebelske grønlæn- der at blande sig i statens an- liggender. - Jeg har fået en meget min- dre pension, end jeg er beretti- get til, fortæller Jens Kreutz- mann. - Efter min anciennitet skulle min pension regnes ud fra et langt højere løntrin end tilfældet blev. Så det var sta- tens måde at hævne sig på. Dengang var folk meget un- dertrykte, og de danske em- bedsmænds ord var lov. De var ikke vant til at blive sagt imod. Det er ikke småting den nu 72-årige Jens Kreutzmann har sat igang i løbet af sit mange- årige arbejde. Efter ledeijob- bet på fiskerilaboratoriet i Nuuk blev han bygdekonsu- lent og rejste igennem en årrække til samtlige bosteder og bygder i Grønland for at hjælpe med til at starte er- hvervsvirksomheder. Det dre- jede sig mest om produktion af fisk. Det var også ham der tog initiativ til at starte et museum i Nuuk. - Efterhånden forsvandt fle- re og flere grønlandske skatte ud af landet. Danske lærere og håndværkere købte gamle fangstredskaber og andre me- get værdifulde kulturgenstan- de og tog med til Danmark efter endt tjeneste i Grønland. Derfor var det vigtigt, at sam- le disse kulturskatte inden det var for sent. Museet i Nuuk fik til huse i den gamle Hemnhutstation i 1958, og fik hvert år et tilskud fra landsrådet på 2.000 kroner, til indkøb af etnografiske ting fra hele landet. Museet, der startede under trange og fattige vilkår, har siden udviklet sig til Grøn- lands Nationalmuseum og Arkiv. Og sådan er det gået med mange andre projekter, som Jens Kreutzmann med sine originale ideer igangsatte overalt i Grønland. Noget er gået i stå, men andre initiati- ver har udviklet sig og står i dag som mindesmærker for den meget foretagsomme per- sonlighed, som Jens Kreutz- mann altid har været. Aunstrup-imi napparsiinmavimmi Jens Kreutzmann 1951-mi uninngasoq - Den unge Jens Kreutzmann på sygesengen på Aunstrup sanatorium. ~f. v - ' '-.2 iEEy'-f :-\é=. J-f JENS KREUTZMANN MENNESKER Nakorsaaneq Ole Christensen Jens Kreutzmann-imik pilattaasoq, sanianiippoq pania. Overlæge Ole Christensen med datter, lum opererede Jens Kreutzmann for lungetuberkulose i 1951. MENNESKER Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt stof. Derfor har vi. bestemt os for hver torsdag at bringe en historie om et menneske eller cn familie, der har ople- vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel- digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om- stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid, i de store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod- . sætningerne. i Send os gerne en god ide om, hvem vi kan præsentere på disse sider i de kommende torsdagsudgaver. • • Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også ; næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er tned. O 2*v

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.