Atuagagdliutit - 24.04.1997, Qupperneq 13

Nr. 31 • 1997
13
ftag'ag'c/é/a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
-■ v JfjfBB fra "V- • !v v\£. 1
•1 . S Fy i ,* p*. |
( ' 5
Jens Kreutzmann-ip ilaqutai 1940-ikkut naalemeranni assilisaq. Saamerlermiit qeqarpoq qatanngutigiit angajullersaat
Lauritz, angutaat Ujoorsinnguaq, saavani nukarkersaat Nukakkuluk, arnaat Mikol, Naja tunorliulluni qeqarpoq Johan. Jens
Kreutzmann »Dana«-mi ilaalluni aasakkut angalaarnini iluatsillugu ilaquttani suleqatiininut ssilisissimavai.
En del af Jens Kreutzmanns familie der erfotogarferet i slutningen af '40-erne. Fra venstre er det den ældste bror Lauritz,
faderen Ujoorsinnguaq, søsteren Nukakkuluk, moderen Mikol, søsteren Naja og bagerst til højre broderen Johan. Undet et af
sine sommertogter med »Dana« fik Jens Kreutzmann en af kollegerne til at tage dette fotografi.
bøder for den dyrebare last,
men jeg fik da udvirket, at
bøderne steg betydeligt.
Jens Kreutzmann blev des-
uden udpeget som kredsdom-
mer i 1960, hvor der blev be-
hov for en dommer mere for-
uden Agnethe Davidsen.
- Mens torskeeventyret stod
på, ville den daværende KGH-
direktør Hans Christiansen
bygge en stor fabrik i Qoor-
ngoq. Jeg frarådede ham dette,
fordi jeg igennem undersøgel-
ser af plankton i området kun-
ne se, at der ville ske en dra-
stisk forandring af torskebe-
standen efter en fem årig pe-
riode. KGH-direktøren var
ikke ret godt tilfreds med den-
ne besked, og var direkte ube-
hagelig i sin opførsel igennem
en lang periode.
- Det var dengang de danske
embedsmænd i Grønland hav-
de meget stor magt.
Konflikt med
landshøvding
Det var ikke den eneste kon-
flikt, Jens Kreutzmann havde
med danske embedsmænd.
Han stiftede det første grøn-
landske parti »Inuit partiet« i
1964 sammen med lærer Gaba
Thorning og journalist Ulrik
Rosing.
- Vi protesterede imod den
danske koncentrationspolitik,
der ville betyde affolkning af
en lang række bygder og min-
dre byer. Vi var mildest talt
meget upopulære blandt sta-
tens repræsentanter i Grøn-
land. Den daværende lands-
høvding N.O Christensen sag-
de direkte til mig, at jeg skulle
være glad for, at man ikke
havde russiske tilstande i
Grønland. Han hentydede til,
at jeg nok uundgåeligt ville
have været deporteret til et
øde sted, hvis vi levede under
samme system dengang.
Det fik alligvel konsekven-
ser for den rebelske grønlæn-
der at blande sig i statens an-
liggender.
- Jeg har fået en meget min-
dre pension, end jeg er beretti-
get til, fortæller Jens Kreutz-
mann. - Efter min anciennitet
skulle min pension regnes ud
fra et langt højere løntrin end
tilfældet blev. Så det var sta-
tens måde at hævne sig på.
Dengang var folk meget un-
dertrykte, og de danske em-
bedsmænds ord var lov. De
var ikke vant til at blive sagt
imod.
Det er ikke småting den nu
72-årige Jens Kreutzmann har
sat igang i løbet af sit mange-
årige arbejde. Efter ledeijob-
bet på fiskerilaboratoriet i
Nuuk blev han bygdekonsu-
lent og rejste igennem en
årrække til samtlige bosteder
og bygder i Grønland for at
hjælpe med til at starte er-
hvervsvirksomheder. Det dre-
jede sig mest om produktion
af fisk.
Det var også ham der tog
initiativ til at starte et museum
i Nuuk.
- Efterhånden forsvandt fle-
re og flere grønlandske skatte
ud af landet. Danske lærere og
håndværkere købte gamle
fangstredskaber og andre me-
get værdifulde kulturgenstan-
de og tog med til Danmark
efter endt tjeneste i Grønland.
Derfor var det vigtigt, at sam-
le disse kulturskatte inden det
var for sent.
Museet i Nuuk fik til huse i
den gamle Hemnhutstation i
1958, og fik hvert år et tilskud
fra landsrådet på 2.000 kroner,
til indkøb af etnografiske ting
fra hele landet.
Museet, der startede under
trange og fattige vilkår, har
siden udviklet sig til Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv. Og sådan er det gået
med mange andre projekter,
som Jens Kreutzmann med
sine originale ideer igangsatte
overalt i Grønland. Noget er
gået i stå, men andre initiati-
ver har udviklet sig og står i
dag som mindesmærker for
den meget foretagsomme per-
sonlighed, som Jens Kreutz-
mann altid har været.
Aunstrup-imi napparsiinmavimmi Jens Kreutzmann
1951-mi uninngasoq -
Den unge Jens Kreutzmann på sygesengen på Aunstrup
sanatorium. ~f. v - ' '-.2 iEEy'-f :-\é=. J-f
JENS KREUTZMANN
MENNESKER

Nakorsaaneq Ole Christensen Jens Kreutzmann-imik
pilattaasoq, sanianiippoq pania.
Overlæge Ole Christensen med datter, lum opererede
Jens Kreutzmann for lungetuberkulose i 1951.
MENNESKER
Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi. bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller cn familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid, i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
. sætningerne.
i Send os gerne en god ide om, hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
• • Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
; næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er tned.
O
2*v