Atuagagdliutit - 13.11.1997, Qupperneq 17

Nr. 88 • 1997
17
a^a^c/é/oL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Alianarluinnarpoq qitiusumik allaffissomermi aningaasartuutit ukiumut 300 millioner
koruuninik amerlassuseqarnerat, quppernermi uani Josef »Tuusi« Motzfeldt politikeqarneq
pillugu isumaliutersuummini allappoq.
Det er sørgeligt, at den centrale administration skal koste 300 millioner kroner om året,
siger Josef »Tuusi« Motzfeldt i sin politiske kronik på denne side.
Ukioq pisassiiffiusoq
allanngortinneqarli
Inatsisartunut ilaasortaq Karl Lyberth, Siumut,
siunnersuuteqarpoq ukioq pisassiiffiusartoq 1.
augustimit 31. julimut allanngortinneqassasoq
Inatsisartunut ilaasortaq Karl Lyberth, Siumut
siunnersuuteqarpoq ukioq raajartassiiffiusoq
allanngortinneqassasoq, ullumikkut juullilernerani
suliassaaleqisarneq aasaaneranut nuutinniarlugu.
Landstingsmedlem Karl Lyberth, Siumut, foreslår at
kvoteåret for rejer ændres, så råvaremanglen, som i dag
opstår i julemåneden, bliver flyttet til
sommerferieperioden.
merflgineqartussamik.
Pisortalersomeq aamma
nalilerneqassaaq
Inatsisartut ukiaq manna ataa-
tsimiinneranni annikitsutigut
annertunerusutigullu assuarli-
utitut saqqummiuttakkavut
Namminersomerulluni Oqar-
tussat allaffeqarfiata aqunne-
qarneranut Inuit Ataqatigiit
sammitippavut.
Assersuutigalugu Inunnik
isumaginninnermut iluarsar-
muligt at indrette administra-
tionen på en måde så medar-
bejdernes trivsel og tilfreds-
hed øges til større lyst af
opgaveløsninger til følge, og
tillige med en stigende anci-
ennitet og kompetenceopbyg-
ning som resultat.
Det skulle være muligt at
finde frem til en administrati-
onsform, hvor grønlandsk
personale betjener det grøn-
landske samfund, som efter
behov benytter sig af mini-
mum af specialister udefra.
Et ændret administrativt
system får et mindre forbrug
af medarbejdere til følge, men
som ad målrettede efterud-
dannelsesintitativer er stabil
og således kan levere højere
kvalitet i jobbet. Som en ikke
ubetydelig sidegevinst får et
som her skitseret ændret
system færre udgifter til
ansættelse af udefrakommen-
de personale som en naturlig
konsekvens.
Dette er Inuit Ataqatigiits
opfattelse af behovet for et
ændret administrativt system.
Hvis ikke vi søger at ændre
tingene nu, så forsvinder vi
mere og mere i papirdynger-
ne. Kvaliteten af administrati-
onens service bliver ikke bed-
re. Jo længere vi venter desto
sværere bliver det at ændre
systemet.
tuusseqqinnissamut Ataatsi-
miititaliaasimasup innuttaa-
sunut sunniuteqartunik suli
malitseqartinneqannginnera
Pisortaqarfiup sulisuinik iso-
rinninnertut Inuit Ataqatigiit
isumaqartinngilarput. Taman-
na naalakkersuinikkut siuttut
ulluinnamilu ingerlatsinermut
pisortat aqutsinerlunnerannik
suliassanillu sulisunut aggua-
asinnaasimannginnerannik
ersersitsineruvoq.
Sulisut pisinnaasaat suleru-
Analyse, vurdering,
ændring
Analyse af systemet, som sig-
ter mod en ændring, bør vare-
tages af nogen, som er uden-
for hjemmestyrets admini-
strative system. Vi har høj
kompetente konsulentfirma-
er, som udmærket kan klare
opgaven.
Analysegruppen skal gen-
nemføre interviews af alle
kategorier af ansatte i hjem-
mestyret og borgere samt
politikere som er brugere af
systemet. Analysen skal finde
frem til eventuelt overflødigt
arbejde i administrationen
samt dobbeltadministrations-
praksis. Endvidere bør den
undersøge mindre forvalt-
ningsformer, som praktiseres
på Færøerne og i ,siand til
inspiration.
Det er endvidere efter Inuit
Ataqatigiits mening af af-
gørende betydning, at en ana-
lyse som den skitserede bliver
accepteret og bakkes op af
landsstyret. Lige så afgørende
er det, at det nuværende per-
sonale er taget med på råd og
er velinformeret om formålet
med analysen.
Herefter skal den analyse-
gruppe, som vi forestiller os,
fremkomme med sit forslag til
strukturelle ændringer i sags-
gange og organisation, som
landstinget siden be-handler
og tager beslutning om.
sussuseqaraluarnerallu naam-
mattumik atorneqarsiman-
ngilaq. Tamannalu ajoraluar-
tumik pisortaqarfiit arlaqartut
pisortaqarnerannut tunnga-
voq.
Taamaattumik Namminer-
somerulluni Oqartussat suli-
soqamerannik nalilersuinermi
pisortalersomeq pisariaqartu-
mik naliliiffigineqartariaqar-
tut ilagilluinnarpaat.
Ledelsen af
adminstrationen
Inuit Ataqatigiit skal gøre det
klart, at alle former for kriti-
ske bemærkninger, som vi har
udtrykt i løbet af denne sam-
ling først og fremmest er
møntet på hjemmestyreadmi-
nistrationens ledelsesform.
Eksempelvis skal vores, for
den sags skyld det samlede
landstings, utilfredshed med
fortsat manglende initiativ til
forbedringer som konsekvens
af Socialreformkommisio-
nens betænkning på ingen
måde tages som kritik af
direktoratets medarbejdere.
Denne mangel på initiativ er
mere udtryk for såvel den
politiske- som den admini-
strative ledelses manglende
kompetence og manglende
evne til uddelegering af opga-
ver til medarbejderne.
Ledelsen har ikke evnet at
gøre brug af personalets evner
og ønske om at gøre en ind-
sats på området. Desværre er
denne kendgeming gældende
for flere direktorater.
Derfor drejer et analysear-
bejde for hjemmestyrets ad-
ministrative struktur også om
vurdering af den nuværende
rekruteringsform af lederne i
hjemmestyrets administra-
tion.
NUUK(LRH) - Ukiuni kin-
gullerni ataasiaannarnata
tusartarpagut takusarlugil-
lumi aalisakkerivinni raaja-
leriffiusuni sulisut juulliler-
nerani suliassaarunneq pis-
sutaalluni angerlatiltaasut.
Tassani pissutaasoq tamati-
gorluinnaq tassaasarpoq
ukiup ingerlanerani raajar-
tassat nungussimaneri, Karl
Lyberth, Siumut, oqarpoq.
- Raajaleriffimmi sulisu-
ulluni, ilaquttanillu piler-
suisuulluni, nuanninngillu-
innassaaq aningaasanik
pisariaqartitsileruttornerup
nalaani qaammatini taa-
mannani sulinngittussatul
suliffimmiit angerlatitaa-
neq. Isumaqarpunga ajor-
nartorsiut taanna qaangi-
vinngikkaluarlugu ikiorser-
neqarsinnaasoq piffissap
raajartassanik tunniussiffi-
usartup allanngortinnerati-
gut. Maannakkut raajartas-
sat lunniunneqartarput pif-
fissanti januarip aallaqqaa-
taanit decentberip 31-iata
tungaanut. Matumuuna si-
unnersuutigissavara raajar-
tassanik piffissap tunnius-
siffiusartoq allanngortinne-
qassasoq augustip aallaq-
qaataanit julip 31-iata tu-
ngaanut ingerlalertillugu,
Karl Lyberth oqarpoq na-
ngillunilu Royal Green-
land-imit ilisimatinneqarsi-
malluni ukiup pisassiiffi-
usussap allaangortinnera
ajomartorsiutinik kingune-
qassanngitsoq.
Aalisamermut piniamer-
mullu naalakkersuisup,
Paaviaaraq Heilmann-ip,
Siumut, Karl Lyberth-ip
siunnersuutaa »siunnersuu-
tit soqutiginartorujussuartut
siunissamullu isigitut isi-
gigakku, taamaattumik isu-
maliutinut, siunissami aali-
sarnerup nakkutigineqar-
nissaanut atasumik isumali-
NUUK(LRH) - I de snere
år har vi adskillige gange
oplevet, at medarbejderne
på rejefabrikkerne bliver
sendt hjem op mod jul på
grund af råvaremangel.
Dette skyldes næsten altid,
at årets kvoter er blevet
opfisket, siger Karl
Lyberth, Siumut.
- Som medarbejder og
som familieforsørger er det
ikke rart at blive sendt hjem
uden arbejde i adskillige
måneder, hvor behovet for
penge er størst. Jeg mener,
at dette problem kan
afhjælpes ved omlægning
af kvoteåret som nu går fra
1. januar til 31. december.
Jeg foreslår derfor, at kvo-
teåret ændres til at gå fra 1.
august til 31. juli. På den
utigineqartussanut ilaatin-
neqarumaarpoq«.
Maannaanngitsoq
Paaviaaraq Heilmann-illi i-
maaliallaannaq ukioq pisas-
siiffiusoq allanngortinne-
qarsinnaasutut isumaqarfi-
ginngilaa.
- Naalakkersuisut sineris-
samut qanittumi raajamiar-
nermi ingerlaaseq malitta-
reqqissaarpaat, aammalu
aalisarneq taanna naleqqu-
tinngitsumik ingerlaissaga-
luarpat, taamaalilluni ajor-
nartorsiutinik, siunnersuu-
tinni taasatlut itlunik saq-
qummersoqarfiulluni, taava
naalakkersuisut soorunami
ukiup akuersissuteqarfiu-
sartup siunnersuutittut al-
måde, vil råvaremanglen
blive llyttet til sommeiferi-
eperioden, siger Karl
Lyberth og føjer til, at han i
Royal Grenland har fået
oplyst, at der ikke vil være
problemer forbundet med at
omlægge kvoteåret.
Landsstyremedlem for
fiskeri og fangst, Paaviaar-
aq Heilmann, Siumut, fin-
der Karl Lyberths forslag
»ganske interessant og
fremsynet, og det vil derfor
indgå i de overvejelser, der
for fremtiden skal finde
sted omkring regulering af
fiskeriet«.
Ikke nu
Paaviaaraq Heilmann
mener dog ikke, at man
uden videre kan ændre på
lanngortinnissaa eqqarsaa-
tigissavaat.
- Ukioq raajanut allanul-
luunniit akuersissuteqarfi-
usartoq allanngortikkuma-
neqassappat, Kalaallit Nu-
naata aalisarneq pillugu nu-
nanik allanik isumaqatigiis-
suteqamera eqqarsaatigisa-
riaqarpoq, tassani najoqqu-
tarineqarluni ukioq akuer-
sissuteqarfiusartoq piffis-
sami januarip aallaqqaataa-
niit decemberip 31-ianut
ingerlasartoq. Kalaallit Nu-
naat assersuutigalugu EU-
mik aalisamikkut isumaqa-
tigiissuteqarpoq, aatsaat 31.
december 2000-imi atorun-
naartussamik, Paaviaaraq
Heilmann oqarpoq.
kvoteåret.
- Landsstyret følger med
i udviklingen af det kyst-
nære rejefiskeri, og såfremt
dette fiskeri udvikler sig
uhensigtsmæssigt, således
at der opstår problemer af
den art, som du har frem-
ført, vil landsstyret natur-
ligvis overveje at omlægge
kvoteåret.
- Hvis man vil omlægge
kvoteåret, skal man dog
være opmærksom på Grøn-
lands fiskeriaftaler med
andre lande. Disse forud-
sætter et kvoteår, som går
fra 1. januar til 31. decem-
ber. Grønland har blandt
andet en fiskeriaftale med
EU, som først udløber 31.
december år 2000, siger
Paaviaaraq Heilmann.
Omlægning af kvoteåret
Landstingsmedlem Karl Lyberth, Siumut, foreslår, at kvo-
teåret for rejer ændres så det går fra 1. august til 31. juli
ASSI TOQQORSIVIMMIT/ARKIVFOTO:LOUISE-INGER KORDON