Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1920, Blaðsíða 6

Side 6
BUDBRINGER
Nr. 1
Sverige og Norge i et Ii 11 e billigt Héefte, sonr sælges
ved vore Moder. Kob det og husk at tage det med til
Moderne! Det er samlet for at Danske og Islændinge
skal synge sig sanimen, og for at Island, der hidtil har
været altfor lidt kendt og e'lsket i Danmark, skal gaa
op for de Danske og synges ind i danske Hjærter!
Kornmer man ikke til at elske det fjærne Land, naar man
synger:
»0, Sommersol saa signefuld,
Du svober Hoj og Dal i Guld«.
Vi er vante til at betragtc Island som saa forfærdelig
koldt, men med ét ser man, at der er dejlig Sommer-
so'l, og man lokkes til at rcjsc op til det storslaaede,
fagre Land.
Og kommer man ikke til at forstaa den 'lille tapre
Gren paa den nordiske Stamme, som har kænipet og
lioidt ud trods Fjernhed, f:attigdom og en barsk Natur,
naar man synger:
De hundrede Mile, det barske Hav
Fra Verden dig slet stænged ude«,
»Det heriige Land gav dig stride Kaar
Og mangt maatte ufrels du bode«.
Men hvor maa man ikke beundre det Folk, naar mati
synger:
Vel krummed du Ryggen, men ej dit Sinid,
Det hærdes som helst under Aaget«,
og med G'læde synger vi:
»0g Danntark dig rækker sin S0sferhaand«,
ja, vi skai lære at f0le os som det, vi er: S^skende, og
dcrtil vil Santsangen sikkert hjælpe os! Gid denne liiie
Sangbog maattc hjælpe derti'l, det er med det Maai for
0je, at den er udgiven.
Astrid Stampe Feddersen.
Udveksling af unge Piger.
Dansk-islandsk Samfunds Styrelse vil i det kommen-
dc Aar tilbyde danske og isiandske Hjem at udveksle
unge Piger mellem dem indbyrdes, som saa kunde gaa til
Haande ved Husgerning i de Hjem, hvorhen de kom som
»Moders Hjælp«. — En Vinter i Danmark for en Is-
lænderimde skulde svare til en Sommer paa Island for
en ung dansk Pige. Vi har ment, at et saadant Ophold
viide være en god Vej til foroget Interesse og Fælles-
skab mellem danske og isiandske Familier.
Dansk-is'landsk Samfund vil soge at finde Hjem i Is-
land og Danmark, hvorhen Forældre trygt kan sende de-
res unge Dotre. Vi beder alle, der kunde enske at være
med her, at henvende sig til vort Kontor, Nyhavn 22 3,
som saa vil sætte Hjemmene i indbyrdes Forbindelse.
Der vil værc Mulighed for Pengehjæ'lp til Rejseomkost-
ningerne.
Hjælp til Islandsrejse.
Somren 1920.
Lærere og Lærerinider, der er Medlenimer af D. I. S.,
kan soge om Hjælp til en Islandsrejse i Sommeren J920.
Der vi'l blive uddelt én eller to Portioner paa mindst 400
Kr. hver. Ansogning skal være indsendt til vort Kontor,
Nyliavn 22 3, Kbhvn. K., inden 15de Marts. Senest lste
April vil Hjælpen blive tilstaaet, saa at der vil blive god
Tid til at forberede sig. I Ansogningen bor fremfores af
hvilke Grunde vedkommende onsker at rejse til Island
og ogsaa henvises ti! det, der muligvis i Ansogerens tid-
ligere Arbejder eller Studier har bragt ham i Forhoid
til Islanid.
Et Alvorsord til vore
Medlemmer.
Dansk-islandsk Samfund har et ideelt Formaal. Ingeu
faglig eller materiel Interesse knytter dets Medlemmer
sammen. Vi har som saadanne Foreninger altid maa ha-
ve, en Gruppe af faste, bevidste Venner, der holder af
Formaalet og kan ofre lidt derfor. Vort Arbejde har vun-
det den danske Statsstyrelses Velvilje, og vi har fra vor
Statskasse et rundeligt Tilskud, der giver os Magt til at
udrette en Del. — Vi har nu ogsaa vundet Islands Sty-
relse, dets Forsteminister har fra det nye Finansaar fo-
reslaaet en aarlig Bevilling til os. Alt dette er Lederne
glaide og taknemmelige for.
Men vi har ogsaa en stor Del Medlemmer. som ikke
ejer det Hjærtelag, den Interesse for vort Formaal, der
gor dem til sikre Venner. Nogle af dem, heldigvis ret
faa, bereder os en Del Moje, og de synes slet ikke at
liave forstaaet den Ærespligt, det er at være Medlem af
en ideel Sammenslutning. Af en Forening som vor er
man jo ikke Medlem ene for at nyde, men ogsaa for at
yde. Man kan ikke have nogen Ret til at fordre, som
nogle har gjort, fuldt Vederlag i Boger, ja meget mere
end fuldt, for Bidraget. Hvad var saa tilovers til vore an-
dre Formaal? At man i Begyndelsen fik saa rigeligt af
Skrifter, laa i Foreningens Katnpplan, men kunde umuligt
vedvare.
At være Medlem af vort Samfund er bindende for et
Aar og det er en Pligt at give sit Aarsbidrag. Nogle
Medlemmer mener, at de ved at nægte at betale giver til-
kende, at de er udtraadte. Det er ikke Tilfældet. De be-