Treklöverbladet - 01.03.1914, Síða 1

Fornöjelses- og Belæringsorgan for den skandinaviske Forening.
Udkommer kun naar det passer Redaktionen, hvilket er meget sjældent.
Karnevalsnummer Reykjavik, Söndag den 1. Marts 1914 Redaktör: F. H. Fedemand
XdET »Treklöverbladet« nu
herved atter viser sig paa
Arenaen, efter en fleraarig Dvale
— hvilket ogsaa kan söge sin
Grund i at Foreningen har været
ved at dö Straadöden og af
denne Grund ikke har haft Brug
for dette Organ for den höjeste
Oplysning, skal Red. ikke und-
lade at henlede sine Abonnenters
Opmærksomhed paa, at den ikke
binder sig til Fortsættelse af
nærværende Nummer, delvis paa
Grund af den vanskelige Post-
gang, dels paa Grund af den
islandske Jordbunds vulkanske
Oprindelse, men haaber ikke
desto mindre at dette, om vi
saa maa sige, Kunstprodukt,
som nu fremkommer her i Aften,
maa blive nydt under Indfly-
delse af Karnevalshumörets
mildnende Ævne, saaledes at
efterfölgende smaa Pudsigheder
ikke vil blive optagne alt for
personligt.
Det bemærkes i denne For-
bindelse, at Red. ejer en god
bidsk Hund, en Björn og en
gammel Browning Revolver,
samt er perfect i Jiu-Jitsu, Glima,
og græsk-romersk Brydning
samt Boxning, og aldrig er
bange for at vise sine Færdig-
og Yndigheder.
City-Borg, Reykjavík, Febr./Marts 1914.
Redaktören.
ÚtlEndar símfréttiv.
Köbenhavn, 1/3. Kl. 11,60 Aften.
»Skandia«, Reykjavik.
Mor Jer godt — Gudskelov jeg slipper
for Arrangementet og Kritikken.
Carlolsen, Formand.
Köbenhavn, 28/2. Kl. c. Midnat.
»Skandia«, Reykjavik.
Hver tager sin, og jeg tager min, og
saa faar Nathan ingen.
Egill (beint á móti pósthúsinu).
Köbenhavn, 1/3. Kl. 12,0 síðdegis.
»Skandia«, Reykjavik.
Venligst gem lidt Spirit til mit Som-
merbesög — saa skal I nok faa lidt i
Knaphullet.
Chr. Bex.
&
Forbuösloven.
Nu er der snart gaaet et Par Aar
siden Vanddrikkerloven traadte ikraft.
Og Goodtemplarne har seet de mest
velsignelsesrige Fölger af Loven. Folk,
som för drak spandevis af Gamle Carls-
berg, læres nu op til at drikke Whisky
og Soda i stor Udstrækning, skikkelige
Bönder, der för kom til Byen og tog sig
en Bajer til en Snes öre, faar nu, hvis
de er godt forsynet med Penge og Vexel-
blanketter, rigelig ældgammel Carls-
berg til 60 öre Flasken. De faar baade
ondt i Hovedet og Maven, og næste
Gang forsöger de sig paa Whiskyflasken,
selv om de skjærer gruelige Ansigter
til at begynde med, men med lidt övelse
kommer de til at synes godt om denne
Drik, som man nu kan faa langt bil-
ligere end för, naar man bare passer
lidt paa.
Siden Forbudslovens Ikrafttræden her-
oppe, har de engelske Whiskyfabrikker
arbeidet Nat og Dag for at tilfredsstille
det stærke Forbrug heroppe, ja, der
siges, at der er oprettet flere nye Fa-
brikker, som give mere paa sine Aktier
end Trawlerselskaberne heroppe. Hvor-
ledes dette kan forholde sig, er saavel
de kloge Goodtemplars som andre en
Gaade, men nok om det, det stiller sig
helt anderledes for Bryggerierne nede.
Det er gaaet rent tilbage med dem.
Jacobsen skal være död af Sorg over,
at. vi heroppe ikke mere vil drikke
hans öl, og det har gaaet saa stærkt
tilbage med Forretningen, at Vor Frue
Kirke ikke engang vil faa sit Taarn.
Og selv om Forbudsloven bliver op-
hævet, vil det ikke have nogen Be-
tyduing mere, Folk har nu vænnet sig
af med at drikke öl, de vil bare have
Whisky, som er saa billigt og meget
raskere til at blive beruset af. Naar
man kan blive fuld i en halv Time af
Whisky, hvorfor skulde man saa sidde
og mase hele Dagen med en Snes
Bajere? Det har da Folk i sin Alminde-
lighed hverken Tid eller Raad til.
För maatte man betale dobbelt saa
meget for Whisky mod nu, saa man
har meget at takke Goodtemplarne for.
Og nu faar Goodteinplarne være med
at betale Told for alle Varer, som de
för slap. De har lavet et Ris til sin
egen Bag. Hvorfor vedtager nu ikke
Goodtemplarne en Lov, der forbyder
Folk at bruge Salt i Maden? For man
bliver törstig af Salt. Og hvorfor for-
bydes ikke Folk at holde Taler, for det
bliver man ogsaa törstig af, og bliver
man först törstig, da tænker man ikke
altid paa Vand, der ikke smager af
nogetsomhelst, men paa Alkohol, der
sinager udmærket godt og som bringer
Humöret op, især paa en Karnevals-
aften. Skal vi i Aften skaale med hin-
anden i Kaffe og Sodavand eller andre
Börnedrikke? Eller skal vi i Aften
være sunde, naturlige Mennesker og
drikke de Drikke, som Menneskene
har drukket helt fra Noahs Dage og til
nu? Og som skaber godt Humör og
en god Stemning. Lad saa dem, der
ikke taaler Vinen, drikke det, som de
ikke bliver öre af, det er ingen af os,
som vil sige noget om det, tvertimod,
vi skal bare være fornöjet over, at der
da bliver saa meget mere tilbage af de
gode Alkoholdrikke til os andre, og lad
os ikke være dumme og flnde os i alt-
for mange Overgreb af Goodtemplarne;
thi ligesaalidt som fornuftige Forældre
nægter sine Börn at lege, ligesaalidt
skulde Vanddrikkerne have Adgang til