Fríu Føroyar - 18.11.1946, Blaðsíða 3

Nr. 18
FRIU FØROYAR
5. árg.
Djurhuus: (næstu røSari) „mente ogsaa,
at en Folkeafstemning var nødven-
dig. En Nationalforsamling vilde i
Virkelígheden blot være et camou-
fleret Lagtingsvalg".
Dam: .... „Socialdemokratiets prin-
cipielle Standpunkt er det, at det
maa være Lagtinget, der bestemmer,
hvorledes man fra færøsk Side skal
tage Stilling til Bekræftelsesformen.
Folket kan ikke tage Stilling til en
Række forskeiiige (Parti-) Forslag, en
Folkeafstemníng paa dette Grundlag
anser jeg ikke for egnet. Det vil blot
give en Række Minioriteter uden
noget Flertal".
Statsministarin: (næstu røðari) „er enig
i, at der ved en F olkeafste.nning kun
bør foreligge eet Forslag, som kan
accepte'es fra dansk Side. Eilers kan
der ikke blive nogen Samhørighed.
Men Bekræftelsesformen maa jo og-
saa indgaa som et Led i det Forslag,
som man kunde blive enige om. Vi
hav jo ogsaa en Lfteresse i, at vi
faar et virkeligt Svar Ira færøsk Side
om den fremtidige Ordning."
Poul Petersen: „betoner det Faktum,
at Maalet, for det færøske l'otk er
fuld politisk Selvstændighed. Folket
maa for sig og sinelElterkommere
bestemme, om det er parat til at give
Afkald paa en Del at sin Selvstæn-
dighed. . . .“
Statsministeren gav Udtryk for, at
det var hans personlLe Mening, at
man forhandlede som to Parter, men
saafremt man under Forhandlingerne
naaede til en Ordning, var det jo
ogsaa nødvendigt, at denne Ordnmg,
blev tiltraadt af de to Fo!k.“(
Djurhuus: ..stiller som Betingelse for
Enighed med de andre Partier. at
Færøerne forblev en Del af det dan-
ske Rige, og at hæringerne beholdt
deres danske Statsborgerret. . . . “
rh. Petersen: „udtaler, at Ordningen
for Færøerne er salve Livet, men at
den for Danmark kun er et Prestige-
spørgsmaal. Danmark kan klare sig
uden Færøerne. Hvis vi fra Danmark
faar et Tilbud, som dækker, hvor
langt Danmark mener at kunne stræk
ke sig, vil man kun opnaa, at der ikke
fra færøsk Side gives nogen klar Stil-
lingtagen. Kun den Ordning, der kom-
mer fra Færøerne som Færøernes Be-
slutning, giver Grundlag for en varig
Ordning. Et Ultimatum fra Danmark i
Form af et Tilbud vil ikke bidrage hertil.
Det maa være Færøerne selv, der
udtrykker, under hvilke Former ae i
Fremtiden ønsker at samarbejde med
Danmark."
Statsministarin: „Er det Th. Petersens
Mening, at man fra Færøernes Side
vil stille et Forslag om det eventuelle
fremtidige Samarbejde ? Kan Færing-
erne blive enige om et saadant For-
slag ? Men Diskutionen her viser jo
nærmest, at Færingerne selv staar
delt midt over. Men rent praktisk
maa man jo. hvis der ikke kan op-
naas Eni giied, ende i, at der fra den
ene eller den anden Side stilles et
Forslag.
Betragtede derefter I. Behandling
i det væsentiigste som udtømí. Man
rnaatte nu i 2. Behandling gaa mere
konkret ind paa de enkelte Punkter. ■
Alle de sta.sretlige Spøgsmaal maatte
mest pvaktisk behandles under eet.“
Soleiðis cndaði 8. samráðing.
Ivlánadag. II. febr., var 9. fundur,
og hetta kann fáast frá honum:
Statsministarin: „vilde ved Indled-
ningen til /. Behandling opstille de
4 Muligheder, som forelaa, nemiig dels
1) Færøerne nrister helt den pohtiske
Forbindetse med Danmark
2) Personalunion
3) Re alunion.
AIU di sse tre Punkter ansaa Mi-
nisteren for at ligge paa samme
Linie. Der kunde med saadanne Ord-
ninger naturligvis være Tale om en
vis kontraktlig F orbindelse, mcn her-
under vilde man vanskeligt kunne
ordne det saaledes, at den ene Stat
f. Eks. ophjalp den anden Stats Er-
hversliv og sociale Lovgi/ning o. s. v.
Scatsministeren foreslog, at man
drøftede den fjerde Mulighed, nemlig
4) en Fortsættelse af Rigsenheden.
Herunder kan der kun være Fale
om een Lovgivningsmakt, men inden-
for denne Ramme kunde man drøfts
administrative Ordninger.
Et egentligt Ministerium, der peger
paa en selvstændig Stat, kan der og-
saa daarligt tænkes.
Fælles Statsborgerret maa opret-
holdes.
Jeg kan heller ikke ret vel taenke
mig, at der skulde føres to forskellige
Flag indenfor samme Rige.
Opfordrer til Udtalelse om, hvor-
vidt Færingerne kan tænke sig at
føre Forhandlinger paa dette Grund-
lag. Det har jo ingen Hensigt, hvis
man taler ud fra forskellige Forud-
sætninger.
I h. Petersen udtalte dereftcr, at
hans Tanker ligger indenfor Mulig-
hederne I-—3. . . . ,,Jeg anser Punkt 4
for ganske uigennemførligt. Rigsen-
heden maa opgives. Men under en
af de tre andre Former maa der
kunne etableres et frugtbringende
Samarbejde.
Dam opfordrede til, at der fra
dansk Side stilles et konkret Forslag
til en Ordning. „Hvis vi da ikke an-
ser os for at have Mandat til at ac-
ceptere en saadan Ordning, maa vi
hjem til Færøerne og forelægge et
saadant Forslag for Vælgerne. Vi
har ikke Mandat til at give Afkald
paa Flag, Lovgivningsmagt o. s. v.,
men vi har he'ler ikke Mandat til at
gennemføre Løsrivelse. Hvis Statsmi-
nisterens Afsíag paa Flag. Lovgiv-
ning og Udenlandsforhandlinger er
endeligt, kan vi lige saa godt opgive
F orhandlingerne."
Á ti 13. fund inum var m. a. stjórn-
.aruppskot Gml.-Sjálvstýris viðgjørt:
,,Paa Anmodning af Rich. Long
foretog Statsministeren derefter en
Gennemgang af den modtagne ,,Over-
sigf over Louis Zachariasens (gamla
sjálvstýrisflokks) Program vedrørende
Forholdet Fserøerne Danmark“.
Statsministeren mente ikke, at dette
Forslag indeholdt nogen Basis for en
Samhørigheds Ordning. Bad Dam
nærmere angive, hvilke Punkter i
Regeringsforslaget han ansaa for
uantagelige“.
Osamdir komu mennirnir aftur til
Føroyar, og ósemja teirra blakaði
ríkisstjórnaruppskotið út til fólkið,
sum 14. sept. feldi hetta danastjórn-
aruppskot við at atkvøða fyri ,,Fær-
øernes Løsrivelse fra Danmark“.
Men ,,Kittet“, surrj Dam talaði um
á 8. fundi í København, er nú so
gott, sigur Erik Eriksen, at tað er
sterkari enn nakar veit. Hann skirir
tað: ,,Samhørighed“.
Eftir ,,Krossi“ íyri 13. november
og ,,Sosialinum“ frá i dag at døma
kann tað tó neyvan kunna nýtast
saleiðis, sum hesin góðu ministari
sigur: ,, Optagelse af Forhandlinger
om, hvorledes Regeringsforslaget skal
føres ud i Livet“.
,Tingakrossur‘ segði: ,,Fólkaatkvøð-
an feldi ríkissbjórnaruppskotið, og tað
er falli med alla, og ,,Sosialurin“ vil
hava sjálvstýri undir egnari ábyrgd.