Norðlýsi - 09.07.1915, Blaðsíða 2

fortsætte og fovøge den Uddanuelse
vi fik i Barneskolen.
Det vilde kendes som et Vaar,
tegn, om vi kundo sætte Drachmanns
Ord som Motto.
Naar Vintren drypper Bin i
Egens Skæg,
đa vi selv ved Læsning os
forynge
og Mørket maner Skyggei’
over Væg
og Arnen [skjules 'af en
, ['Lytterklynge.
WØR ØKREOS.
Tørken.
ÍDet langvarige Tørvejr, der
strakte sig gennem største Delen af
Juni Maaneđ har bevirket at Græs-
væksten vil for de fleste Pladsers
Vedkommende blive langt under det
normale, dertil kommer den stærke
Kulde, som lige til Slutningen af Maj
ødelagde Planternes Spirekraft.
Til Gengæld har Solen udest
sine milde Straaler over vort, i denne
Krigstid, saare dyrebare Tørv, som
nu har faaet sin Skæbne beseglet.
af det Murkets Uføro vi er ste.lte
uđi.
Men mange har desværre ikke
Eaad til at anskaffe slige Viduuderlys.
Da Klaksvig har en temmelig
stor 'TIdstrækning til Indbyggerantallet
vil cíer under de forhaanđenværenđø For-
liold være en kostbar Historie for
Kommunen at anskaffe en nogenlundo
tidsvarende Gadebelysning.
Det kunde være paa Tide at goie
Forberedelser til en Uđnyttelse at' de
Kræfter, vore Vandfald byder paa.
Hvis en saađan Plan kunde realiseres
hvad vi tør haabe sker j den nærmeste
Fremtid - knnde vi gere Eegning paa,
at det Hađesmorke, der i de lange
Vinteraftener hærsker i vore Gader,
vildo være en ,,sage blot." Der han været
Tale om at en Elektroingenor skttlde
komme til Sandevaag for at give
Overslag over ' det der paa-
tænkte Elektricitetsanlæg. Der kttnđe
da byde sig en gnnstig Lejliglied til
at faa Betingelserne forvort Elekbrici-
tetsanlæg undersøgt, saaledes ;it vi
kttnd faa Vished, om »Gravara« . eller
Elven a Strond knnde fremskaffe en
tilstrækkelig Strømstyrke.
Siden Færøerne i Tidernes Mor-
gen kruminede sin graa Kæmpervg
over Atlanterbavets Bøiger er der lobt t
meget Vand i Havet og pn uhyfe
Kraft er derved svundet bort, udcn af
vi havde Forudsætninger for at tttl-
nytte den. Lad os haabe at den n;rr-
meste Fremtid 'vil indhente livad der
paa đette Omraade hidtil er forsømt.
Minister Arnorsson.
Ovenstaaende Portræt viser os nttvær
ornle Minister for Isianil Einar
Arnorssou. Han er enduu en ung
Slupfiskcriet.
Af Skibe. der er kommet liertil
■fra Island har Slup Fugloy 35, Mar-
yretlie 45 og Queen 55 Skp; Efter
hvad der meddeles er der ingen Skibe
som har opnaaet nogeii betydelig
Fangst. Man tor vente at Forholdene
forbedrer sig en Del, ellers viide
líøstudbyttet give et magert Eesuitat
i Forltold til de unormle Fiskepriser.
Fride, som lmr fi.sket ved Fær-
osrne, har faaet 1400 Fisk i Lobet
af 8 Dage.
Pástor Clir. Fattlcnhorg ev kal-
det tll Præst paa Øeit Mors i Lim-
fjorden.
§Fra Fuglø ineddeles, at Fis-
keriet har siden Midten af Maj Maa-
ned været udmærket godt. Enkelte
Baade har faaet over 100 Kroner i
et Dogn, Sidst i Juni blev der paa en
Dag fauget 2500 Lunder.
En Mand flejede en Dag 550
Lomvier, livilket maa siges at være
en usædvanlig god Fangst i Forhold
til det Lomvieantal, som bygger ved
Øen. Da Kodet lígesom andre Varer
er steget meget i Pris, er det en
Selvfolge, at Fnglefangsten unjlerJJslige
Omstændigbeder er et indbringende Ar-
bejde.
„Island“
Det forenede Dámpskibss'elskabs
uy Islandsdamper »Island« som skulde
foretage sin forste Tur i Juli Maaned
blev ikke færdig, til bestemt Tid,
hvorfor Turen blev besorget af »Bot-
nia«, livis mangeaarige Kaptajn
J. Aasberg skal overtage Forerskabet
af »lsland«.
En Del Islandsíiske.re rejste her-
fra med »Botnia«.
Lys.
Om en stakket Tid vil de lyse
Nætter sige Farvel til vore Øer. Det
foles som et vist Velbehag at være
fri for de skumle Petrolinmslampers
kvælende Os. Naar Solen nu gaar
mod Syd igen for at op'varme vore
Antipoter, maa vi ikke uden Vemod
se den fjerne sig mod den sydliae
Himmel.
Er der noget vi kan yđe den
til Gengæld er det en hoflig Tak, ’og
livis nogen er i Besiddelse af Bragas
Skjaldstyrke, iivorfor ikke saa ofre
Solen en Hymne.
Men rent praktisk set bliver yi
sparet for et ikke ringe Pengeudlæg,
særlig i disse Vredens Tiđer, da al
Brændsel er saare dyr, kan der
spares ikke saa lidt i den Fattiges
Hushodning. Men som sagt om en
foje Tid kommer Morket lydlost krav-
lendo ind mellem vore graa Fjelde, 0g
da maa G erstatte Natflrens gavmilde
Lys med kunstigt, selvfolgelig i en
lavere Potens. Msn desværre maa det
siges at det staar meget daarligt til
med Belysningsvæsenet her iKlak.svig.
I afvigte Vinter saa man e;ida en
Gadelygt nu og da sprede sine Straa-
ler ud over vor ellers liadesmorke
Bygd.
Skulde man vove sig ul en. af
disso morke Vinteraftener, or man jo
nodt til at fole sig frem - man har
desværre ikke Folehorn, det skuldp da
være eu Spadserstoki Selvfolgelig er
der en Udvej: De elektriske °Lomme-
lygter kau til Nod lijælpe os ud