Norðlýsi - 13.08.1915, Blaðsíða 3

Væt*ó £0(k, foivaaviđt som áen forte til
et aandløst Terperi, der blot kunde
virke sløvende. Men paa den andeu
Side tnrde det væro altfor lidet paa-
agtet, at Udenađslæren i sig selv
ingenlunde er at foragte som Lære-
metode, naar den ánvendes paa rette
Maađe. For skulde man først og
fremmest. kunne remse et Stykke Tekst
op, ílyđenđe og kelst orđret, og kunde
man det, var man llink; det kom da
langt mindre an paa, om man ogsaa
var istand til at svare paa Spørgsmaal,
der blev stillet ud fra det uđenad
læi'te; kunde man, saa var det udmær-
ket, og kunde man ikke,—ja saa
havđe man jo paa Forhaand Lærerens
Sympati. Hvor rosværdigt iøvrigt
saađan Flid og Energi virkelig er, er
det kun den halve Del af Sagen og
kan saaledes ikke føre til Maalet.
I Modsætning hertil bør Barnet
allerførst tilegne sig grundig Forstaa-
elso af Emnet, hvilket ikke maa
ligge over dets Fatteevne. Dette kræ-
ver Arbejde, ikke blot fra Barnets
Side, men saintidig ogsaa fra Lærerens,
altsaa et Samarbejde, hvor Emnet
bliver omhyggelig gennemgaaet og
forliandiet, saaledes at ingen væsenligo
Synspnnkter bliver ladt ude af Be-
tragtning. Paa denne Maade forberedt,
kan det kun være til Gavn, at Barnet
lærer en Tekst uđonad ved tilstræk-
kelig ofte gentagen sindig og tænksom
Geuneinlæsning.
Udenadslreren paa rette Maade gør
Opmærksomheden mere levende, lige-
som den skærper Iagttagelsesevnen,
øver Hukommelsen og udviklcr Tæn-
keevnen, efter som Indholdet af det
læste træder klarere og klarere frem
i Bevidstheden. Kent sprogligt Udbytte
vindes ved den indgaaende Beskæftigelse
med selve Sprogstoffet; uvilkaarligt
fæster Sprogets Former sig i Bevidst-
heđen, og Sprogfoleisen udvikles, hvor-
med atter følger Evnen til at uđtrykke
sig paa en stilfuld Maade i Tale og
Skrift.
For Tilegnelsen af fremmede
Sprog er Uđenađslæren afgjort af
stor Betyđning, uagtet den đog næppe
er synderligt brugt i Skolerne. Naar
først hvert enkelt Ords nøjagtige Ud-
tale er bragt paa det rene, og ligele-
des Forstaaelsen af det læste, baađo rent
sprogligtog tankemæssigt, da er det blot
et Spørgsmaal om Taalmodighed og
Energi at lære det læste nđenađ paa
Fingrene. Til dette Øjemed er mindre
Anekdoter særlig godt egnede, idet
de i Korthed giver en afsluttet Sam-
menhæng, og ligeleđes Smaadigte og
Vers i det iiele taget. Vel rimede
Digte med behagelig Rytme er vpper-
ligt Stof til Udenadslæren, idet de
derved saa let l'æster sig i Hukom-
melsen; men de er tillige nok saa
farligo paa den Maađe, at Rimet og
Rytmen er tilbøjelige til at gøre sig
gældenđe paa Bekostning af den klare
Forstaaelse, idet de ligesom en berusende
Musik kan være istand til at overdøvo
den sproglige Besindelse. Dette er et
vel kendt Fænomen fra Syngen af
Viser, Sange og Salmer.
Det maa siges om Læsning i al
Alminđelighed, at den er mer eller
mindre uíuldkommen. Mange Menne-
sker læser ikke saa lidt, de kan
»sluge« den ene Bog efter den anden,
uden det gør videre Virkning paa
dem; Indholdbt, der ofte er af ringe
Betydning, ligesom gaar ind ad det
ene Øre og ud ad det andet, der er
ingen spændt Opmærksomheđ, ingen
Skarphed i Opfattelsen, hele Arbejdet
er forlioldsvis slapt og ligegyldigt.
Overfor dette tør det da siges, at et
vist Maal af Uđenadslæren
vil være af storste Betydning for ct-
hvert Menneske, ikke blot med Hen-
syn til Tilegnelsen af det, der læres
udenad, men ved sit Opbud af Grun-
dighed og Euergi som Arbejdsmetode
i det hele taget.
Qbvsøkðn.
Som vi i forrige Numnier bemær-
kede, kom den farne Olavsøka ikke
til at byde paa noget overraskenđe.
Det, der samlede mest Eolk, var
Kapsvøraniugen, som, det straalenđe til
Trods, kun havđe lokket tre voksne
Deltagero foruđen to Drenge til at
vise deres Kunst. Denne bostod for 2
af de voksnes Vedkommenđe i eu
smuk Brystsvomning med spredte
Forsog paa almiudelig Rygsvømning.
Hvis Kapsvømning i Eremtiden
skal faa nyttig Betydning, maa først
fremniest al Pianløshed forsvinde. I
Stedet for maa der komme mere Or-
den og Fastheđ i Arrangementet. De
taknemmelige Tilskuere bliver ikke saa
meget, som gjort bckendt med den
Distanee, der skal svømmes, end min-
dre med den nojagtige Tid, Svømmer-
ne bruger til at naa Maalet. .....
Er den smarte Arraugeuren ved at
tabe Interessen paa đette Felt?
Fodholdkampen sidsto Søndag
formede sig som en smuk Sejr for
Tliorshavnerne, navnlig i første • Halv-
leg, hvor disse med Lethed gjorde 2
Maal, iøens vort Hold kom til at
notere 0. I anđen Halvleg liavde
Klaksvigerne enkelte gode Chancer,
men formaaeđo ikke at udnytte dem.
I đenne Halvleg gjorde Thors-
havnerne 1 Maal. I Thorshavnerne
liavđe vore Spiller ganske andre Mod-
standere end Holdet fra »Beskytteren«
forleden. Men Beskytternes Maal var
vel nærmest Motion.
Fra Svino medđoles, at Kob-
mand Ole Hans Petersen i Slutningen
af forrige Maaned kom i en alvorlig
Kamp med en Brugde af usædvan-
lig Størrelso. (Brugden, de nordlige
Haves Kæmpehaj, er som bekendt den
største af alle nuleveude Fisk og lig-
ner i Bygning mere Hval end Fisk)
Omtalte Brugde havđe indviklet sig i
et Silđegarn, som Ole Hans Petersen
skulđe til at trække op. Hvis han
ikke fik Hjælp fra en velbemandet
Fiskerbaad, vilde det ikke lykkes at
aflive den. Men den favlige og besvær-
lige Kamp lønnede sig, da Leveren
alene fyldte 4 Petroleuinstønder.
Grind. Efter 9 Aars spændt
og utaalmodig Yenten lykkedes det
endelig igen at dræbe Grind i Klaks-
vig. Tirsdag Formiđđag blev den
funđet af en Fuglefjords - Fisker. Til at
begynde med var Udsigterne ikke de
bedste; men pludsolig vender Grinden;
jaget af Motor - og Robaađe samt
»Beskytteren« stævnes der mod Klaks-
vig. Et Par Timer-den blodige Kamp
er endt. Paa Forstranđen ligger 114
Hval visende de blodende, gabende
Døđssaar.—Sejrsglæden breder sig oy
eralt, det ægte færøske Orindehumør
betager alle. Klaksvigs mange Huse
overbyđer hverandre i Gæstfriheđ.
Grindeđansen lyder Bygden over,
Angustnattens Timer svinder som Mi-
nntter. I den aarle Morgenstund gaar
Strømmen fra Sysselmandskontoret til
Valpladsen, livor »Sedlerne« anviser
Baade og Bygder deres Part. Travl-
heden øges, det gælđer om at konime
afsted, navnlig for dem, der skal
sydpaa; thi det lyder paa ny Grinde-
bml - i Midvaag.
Fra Island liaves Efterretnin-
ger om godt Fiskeri. I forrige Uge
kom Kntter Fwjloy, Jens Cl. Isaksen,
Viderejde, hjem ined 10000 Torsk,
153 Skpd. fanget i 16 Dage. Sndero-
kutteren Mauritane skal have opnaaet
en Fangst af 120 Skpđ. i 10 Dage.
Ogsaa for Baadfiskeriet tegner det
hedre.
DARDANELIÆRNE.
Ifelge engelske Meddelelser skal
Tyrkerne have mistet ialt 125000
Mand under Dardanellerkampene indtii
Udgangen af forrige Maaned. Tyr-