Norðlýsi - 22.10.1915, Blaðsíða 2

Do Ivænipoviaoi' og- Kvad, som
enđnu lever i Folkomunde, vil, eftør-
liaanđen som Indteresseu sløves for den
færøske Folkedans, gaa bort fra de
Steder, hvor de liavde sin. Opbloin-
etring'.
BEYILLINGER EIíA LAGTINGET
Det er ikke store Summer Lag-
tinget har ydet til Ophjælpning af
vore Samfærdselsforhold. Den eneste
Bygđ, der har faaet Tilskud veđrøren-
de Landingssteder er Kunø — Suder-
øen fraregnet. Bevillingen drejer sig'
nemlig om 45 Kr. til et Gangspil ved
Landingsstedet.
Til Broer paa Norderøerne er
der bevilget 154 Kr. til en Bro over
Elven i Bygden Deble og 328 Kr. til
en Bro over Skardalsaa paa Kunø.
Den eneste af Øerne, der har faaet en
Smule Tilskud til Yeje, er Strømøen.
Tager man de Bevilliuger, đer er
•ydet Østerø, ses, at der cr ydet Til-
skud: 49 Kr. til en Bro over Breidá
ved Fugleíjoi'đ og 135 Kr. til en
over Broidá ved Selletræ. Til Veje og
Landingssteder intet.
En ny Overretssagførar.
Justitsministeriet har uduævnt
cand. jur. Jens Djurlmus til Overrets-
sagføi'er i det danske Kongerige.
EETTELSE.
Der i sidste Nummer indlehet en
Trykfejl, hvor der staar »Margrethe«
13,000. Dor skulde staa 17,000.
SffaW&Hs
De største Skibe, som sejlør paa
Vanđet, do stander engang omuider..
Naar man ved, at der ikke saa
sjælden indtræffer Uhold med de store,
saa kan man ikke undros over, at det og-
saa er Tilfælđot med de smaa.
Denne Gang var det Kutter
llaffari, Kaptajn Joen Jacob .Tacob-
sen af Viderejde, som kom til at føle
Uheldet.
Efter at have sat Kurson mod
Færøerne, havde »Haffari« sejlet for
fulde Sejl og' var naaet nær op uiider
Land, ca. 10 Sømil fra Viđerø i
nordlig Betning, da Stormasten til
alles Overraskelse knækkedo tæt over
Dækket. Det vældige Sted bevirkede,
at dcn Del af Masten, som stod undor-
dæks, slog begge Vanđtankerne itu.
Men heldigvis tog selve Skroget ingen
Skade. Aarsagen til đet skete var, at
alle fire Taljereb, som skulde holđe
Stormastrigningen, brast paa een Gang.
Som Følge heraf var det umuligt at
komme frem ved Hjælp af Sejl, cg
trods don stærke Storm blev Baaden
sat ud med 6 Mand for at kunne ro
i Land og hringe Bud om det skcte.
Heldigvis kom Suderøkutteren »Riđda-
rin« til Assistance og sejlede Baaden
saa langt inđ, at den kun var 2—3
Seniil fra Land; men Stormen var saa
uliyre stærk, at det var næsten utæn-
keiigt at naa Laud. Imidlertid bragte
en engelsk Trawler Bedring i Situati-
onen ved at sejle Baaden ind paa
Kiaksvig, dette skete Onsdag den 13.
Oktobor. »Riddarin« var efter at liave
forlađt Baaden sojlet igen til »Haffari«.
Paa Grund paa det đaarlige Vejr lyk-
kedes det først Torsdag Morgen at faa
»Beskytteren« af Sted, og »Haffari«
b lov lykkeligvis fundet og slæbt ind til
til Skaalefjord. Det var en ubehagelig
Afslutning paa Islandsturen, som dog
heldigvis kom til at ende godt.
»Ilaffari« havde opnaaot en
Fangst paa ca 12,000 Torsk.
DE FÆRØSKE LÆRERE OG
DANSKUNDERVISNINGEN.
En grov usandfædig Besyld-
ning inod den færoske Lærerstanđ.
En mere fræk og ondsindet Be-
skyldning har der nreppe været frem-
6at fra dansk Siđe end den Folke-
tingsmandøn fra Skivo, Hr. II. P.
Hansen, har fremsat mod færøske
Lærere.
Vi har nu ikke set do skive-hans-
enske Produktor i original Trykning,
men da vi antager at Dimma’s Gongi-
velse af Artiklen, saalodes som den
lød i Skiveavisen, er korrekt, føler vi
os paa den sikre Side.
Det, vi vil íremhæve i II. P.
Hansens Ártikel, or hans Udtalelser
angaaeude færøske Skoleforliold, hvori
det liedder:
»Og Sprog3tviden deroppe er me-
get alvorlig. Flcro nf Selv.styreparti-
ets unge Lærero iærcr kun ínod*
villigt Bornene Dansk«.:;:) Man hur
*) Fremhævet her. Bed.
liørt mange Uli-yrlig'Lódír fiomgaite
meilem Aar cg Døg, men denne Ud-
talelso slaar Bekorden. Er det mon
Hr. H. P. Hnnsens Hensigt at forkla-
re sine Lnndsmænd, at færøsko Læ-
rere sliiler sig fjendtlig • ovcr for
Dansk?
En bedre Mission kunde Folke-
tingsmandon fra Skivo hav.o et udføre
efter at væve kommen lijem fra Fær-
øerne end den, at bringe Danskerne
den Oplysriing, at færeske Lrerere
lærer kun modvilligt Børnene Dansk.
Ilvis der er Gnist af Sandhed i
Beretningen kunđe Skivemanden
have tilladt sig sligt, men under de
forhaandenværende Forhold kan Hen-
sigten kun være den, at stille den
færøslce Lærerstand i on uholdig Be-
lysning i de Danskos Øjne.
Hvor har Folketiugsmanđen sin
Opiysning fra? Det turde være over-
maade interossbnt at faa oplyst, hvil-
ken Kilde ligger til Grund for Hr. H.
Fremstilling af færøsko Skoleforhold.
At Hr. H. egenhændig liar opdigtet
den, har man vel ikke Grtind til at,
antago. Det tjener ikke til vor Kol-
lega Olnf Skaalums Bos, at han nđen
Forbebolđ gengiver de hansensko Pro-
dnkter, og værre bliver det, naar lian
som Kommentar til Skivemandons A'r-
tikler skriver felgende Ordfloskel:
»Bedaktør Hansen rejste meget om-
kring heroppe, besaa Forholdene og
talte med Folk af alle Lejro for at
faa et paaliđeligt Indtryk saavel af de
politiske som áf de folkelige Forhold«,
og tilføjer endviđere: »Han har skre-
vet bn Artikelrække om færøske For-
hold i Blađet »Skive Socialdemokrat«,
og det maa sigeB, at alle Artiklerne
hærer Vidnesbyrd om, at H, P- Hansen
har benyttet sin Tid vel og brugt sine
Øjne godt«.
Hvis Hr. Skaalnm vil kalde det
at have »benyttet sin Tid vel«, at
Skivemanden sætter sig ved Redations-
bordet og skriver nsandfærdige Bcret-
ninger om færøske. Skoleforhold, der
kun vil have til Folge at skade færo-
ske Lærere, kan vi ikke finde Mening
i Galskaben
Man skulde tro, at Lærer Oluf
Skaaluin var i Besiđđelso af saa me-
gen Kollegialfølelse, at iian paa do
færesko Lærores Vegno tog ahsolut
Afstanđ fra Skivomandens Bcskyidning
mod færøskø Lærere. Men dette er
altsaa ikke sket, og man tør derfor
gaa ud fra, at Lærer Oluf Skaalum
paá dette saavel som paa íindre Punk-
tcr nærer sammo Ansknelse som Man-
den fra Skive.
Nanr »Dimma« heskæftiger sig
med Mandens Synssáns og siger at,
han »har bcnyttct sino ØjnC gođt«, saa
kunde den gorne tage Mand'ens Høre-
sans mcd, for Skivemnndeus Øren har