Norðlýsi - 14.01.1916, Blaðsíða 1

Norðlýsi - 14.01.1916, Blaðsíða 1
Pftrste Aargaag. 'Jfr, 14. KlakaTÍg. Fredag fien. 14. [Januar 1916. i Fire Sider.-^yr Øro TakS For dou mig af Menighedsmpdlem- fefr paa Vidorejile skænkt de snmkke Miudogave, og for al don Elskv ærdig- hed, som jeg i 10 Aar har modt i ttordoroernes Præstegæld, bcdos alle Vedkommende modtage min dybt følte Tak. M. Fauleuborg KIieKENS BETYBlíIJíG. aí Eliescr Olsen. . Ved Ordet Kirke tænkos her pa helo d'et praktiske Forhold, der begyn- der med Dáben og fortsættos gennem Kirkegang, Konfirmationen, Altergar.g ð(j Vielse, indtil det endelig ophorer H'.ed, 'at man bliver ánbrngt pa Kirke- fíátden og i dcn Anlednlng m'odtager en sidste kirkelig Afskedshilstm. Det har nin Interesso at komme til Forstáelse R dette Forhold, der i sin saiumensatte ojr uensarteilo Beskaffonued báde or óg tiá være forskelligt for de forskellige Monnesker. Derimod tænkes hey ikke pa' Kir- tan i den mere abstrákte Betydniug "f Samfnndsfaktor, SamfundBmagt med ^ens forskelligo Kirkeforfatninger, hvor •'oii spiiler sin store Kollo i Verdens- ''istorien, og hvor politiske, økonomi- "ke, i det hele taget de forskelligo om- 'attendo kulturelle SyiiBpuukter gor sig eældende. Kirkens Betydning i don Forstand, '"j altsa her tager den, ses under tre ^ynspunkter, nemlig det religiøse, det 'tenlig ' kirkelige og det sociale ^'Hspunkt. Det religioso Syjispunkt. Nár Talen er om ot Monnoskes >Mi ^. ligiøse Forheld, vil man sta- ni3de ea Vaiiakelighad, som vj! endnu ikke er almindeligt forstáet og anerkendt, men som ikke desto mindre er tilstede, nemlig denne: hvad enten et Menneske er personlig inderligt, er vanemæssig overfladisk religiøst, eller dets Religiositet er et tilbagelagt Sta- dium, vil der være ot bestemt Tids- pnnkt, da vedkommonde Monneske fra forst af er bragt i Forhold til Beligio- nen. Dette vil sige, at et Menneskes Religiøsitet ikke er noget oprindaligt, ikke noget der horer raed til og har sin Grund i selve Menneskets Væsen, men er et Produkt, et Resultat af andres Pávirkning. Vi kender i vore Dage in- tet til Religionsstiftere, raen dor leveí; ]iá en Overlevering, der st.aáig gøres til Genstand for en skarpere og »kar- pere Kritik og bliver stedse mere om- tvistot. N&r man da sogei at trængo ind i, hvad Roligiøsiteton vlrkelig er og stiller Spørgsmálet om Religionens en- dolige Sandhed, dens Gyldighed, dens Virkelighed, da vil man uvægerlig komme til det Punkt, hvor det roá- or- kendos, at ethvert Menneske3 Religio- sitet sluttelig hidrorer fra andre Men- nesker. Ligesom den eno Generations Religiositet er foranlediget af don fore- gáonde, er dennes igen af den næst forogáende og sáledes videre tilbage. Et Barn fodes uden al Religion, og det beror paa Tilfældst, hvilken Religion det bliver oplært i, og som det i Almindeligihed senere kommer til atbe- koude sig til; Born pa Færoerne bli- ver Kristne og Born i Konstantinopel bli- vor Muhammedanere. Hvorvidt imidlertid dette er, som det burde være, er on anden Sag. Sin Religion fár Barnet fra først af i Hjeminet allerede fra den spæde Alder genneni Forældres og andres Pávirkning, senore træder Sko- len til med sin systematiske Indoveu af Religionens Lærdomme, og efter Skolegangens Ophør, da det unge Men- noske først egenlig træier nd i Livet som ot selvstændigt Individ, kommer endelig Kirken og tilbyder sin Tjenest3. Kirkeas religioaa Bðtydniug er da først og fremmdst den at yde et Tilhold for hver enkelt især, værejj et Fristed og et fredhelligt títed for enhver, der føler Trang sil at søge den. Reli- jriøsitet er en andagtsfuld Hengivelse til Guddommen og til dennes Styrelse mi- der a'.le Livets Foihold. Og don er i videro Forstand ei> personlig inderlig Tilegnelse af de Fu- restillinger, hvori det religiøse Sinds Rarelsar or indklædt. Gennem disse Forestillinger soger da det religiøsfi Monneske Styrke og Mod til at leve Livet her i denne Vorden, og finder i d-m et bestandigt Hab oih et bedn> Liv efter dette.Menneskers Religiesitet er ret forskellig, nogle—vel nok de færresto—er htderligt religiose, atidm mere vanemffi'ssigt <>g ndvortes, fttter aidro er nior og mindre ligegyldige i religiøs .Henseende. Dennø personlign Rcligiositet, hvorledes don sa end ir.- dorst inde forliolder sig, kommer tútek Kirken imode med de Midler, hvormeti og de Former hvorundor den viriwer, og for enhver, dor vil sogo den til Opbyg- golso og til Stotto for sit religiese Liv, stár den áben. Der er imidleitid stor Forskol p^ den Grad af Aktivitet, der lægges for Dagen i det religiose Liv, at dømme ialtfald efter det Ud- tryk, som denne Aktivitet formar at give sig. Her faar Kirken Lov til at vise, hvad den kan magte. Spargsmalet er, om den pa sin Side formar at opmun- tre til et levende og virksomt í-eligiost Liv og nære det eller ikke. Dersom man ellers tor udtale en Moning eller Dom oin det religiose Liv, sáledea som det i det hele abenbaror sig indenfor helo Samfundslivet, mS, man da ikko undres ov'er,f,sá lidet detto Samfunlsliv synaí præget af Religionens gode og mildi Lærdomme og biide Folelsor! Synes det egenlig ikke sa, at Roligionen og Kir- ken nok kan passe sammen med Stads- klæderne pi\ on uvirksom Søndag, ma- dens der ikke er Brug for dom og d^. nærmest ertit Basvær de andi-o Dage, hvor det gælder Livots virkolige Intor'

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.