Norðlýsi - 24.03.1916, Blaðsíða 2

midgrnnđeligt, noget engang for alíe fær-
:.4igt ’• og Æuidkommen't; ftseti' foirfdáhðigo
'■!.. jNIenneákermdBer.tíniiddelbart; át tnedens
det j'eligiøge mS. støtte sig til-T'.ærdoraine,
der entefi virkeligo, er Sandheden,
. . eller.'.de ikke er det, forholder det sig
• í Ireitv - anderledeS s nie'd det kirkeligo.
y Dette tcst&r jo i de M&der, Fofíner,
;í Skikke-og'Geremonier, hvoránder iteli-
:■ gioBenn Lærdomme fremsættes for Men-
noskcr, cg. det er indlj-sende nok,: at
diseo vilk&rJip-t indrettede óg • anordhode
Former og Skilike ogsá kán tænkes
fremtidigt ændrede og omformeđe p&
snart irgt rJle mnlige Máder. I
ií'VirL'elighedon er đe ogsk i Tidens I.eb
úndeigSet niindre og sterre Forandrin-
'.gír; íEen đer ver endog intet ivejfen for,
, át de ktmde tn-iíkeh fuldstrehđigt boi’te.
Ikke btot l:an nian forestiTle sig Pibo-
Jtrave og Præstekjole, Messesangen, Salme-
sang, Orgelmitsik, Kiókkeringen o. s. v.
'pfi, mangfoldige Máder anderledes, end
de ói’,; rncn 'đó er, religiøst set, alđeles
•:n.væsenligeaogikunde fór sáa vidt gahske
nndværes.i-jGm de- kirkelige Hanđlihger:
vaD&ben, Kenfirination, Altergang, Vielse
og EegravóTíte gælder ganske det sam-
me; ■ ýselv: de- egenlige Sakramenters
■ i religiese • Eetydntng br' stærkt' 1 Afta-
; genðe;>'eg de’g&h mer og mer over
■ til atrblive blotte Geremonier. I Virke-
ligbeđen er ogsá, rent religiøst set,
lóndog Kirken 'óg" Fræ'sten uvæsenlige
•pá' den Máde, at der i og. for óig 'in-
■.tet var'ivejen for, 'át Menne'sker efter
i Eyne'knnde dyrke deros Ghd; 'ónkettvis
,cg"i. Fællesskab eftfer Gmstændighóderne;
iineu Kirken og Præsten li&r fóruden
vđeres alniindelig kirkelige Betydning
'riegsá den særlige Bctyđnihg, at de
j.Vvii-ker samlende cg óplySBnđo, monig-
bedsopdragende, livilket fra et kirkeligt
Synspunkt nót, má sig.es at være i ud-
strákt G'rad højlig fornødont.
. Deime Modsætning mellem det
religiøse og det kirkelige er iøvrigt
vel kendt fra Historien. I ældro Tider
opfattedeMiian pá den en'e Sido đet re-
' ligiøse mere bogstavcligt, realistlsk end
nu, og pá den ar.den Side gjorde det
kivkeiige sig i storre Grad gældende i
4an alminde.lige Trarg til alskens Gero-
mojijor, Biiledvæsen, Mj'stik o. s. v.
Men. pá forskejligo 'Steder og pá for-
íjkelligo Má^er ser. vi opstá Bevægelser,
uvip Formál aet var at frigøre sig fra
. dQfte,_kirkelige, det uvæsenlige for
rm8.d mere Alvor og Kraft at kunne
Í-Ulg’ivo 'Sig:. til den religiøse Virkelig-
bwl, (let væcsenlige. I niere moderat
Form ser.y.i djsse Bestræbelser f. Eks.
ho.s đ e øjagelske Purítanere, i
.abiolut Form i Eneb oervæsenet.
Men, som det áltid • vil værø Tilíældet,
har.den bistoiigke Tradition cn stærk
tMi’.gt over SiptlaBe, og selv om der nu
,ojy da gøves Storm pá det bestáende,
vker Jet sig. oítest, at dette er altfor
tæi'kí. t 1 e.t i'okLea af sádanne pludselige,
ónsjdige .BcstyæbeUer, men kp.n. .^rqjre
' efterháiiđen'i jsihS, Slcridt, ’ íá,led.eii s;cm
den Ííistorb’ke tjiíyiklj.ng .i.clet* bele
feii’er :áet.‘meið' si'g'.'1' . /"
' SáTfe'iles’ gár’ ' deí’ ogi:Í\‘frpmd^os;
langsomt men sikliert ændres' Fórhol-
đeno i det large Leb. Det kirktlige
skønnos altsá at være uvæsenligt i For-
bold til di;t reljei^-^.-Men hvor er
Grænseii"ih'felreih"'aórTífi'íi'elige og det
religiøse? Dottn S'porgsmál trænger sig
írem og fordrer ‘Vm BesvarelBe, og i
Virkeligheden besvai'cs dct liejst. forskel-
ligt af- dó fofs;k(il]íí>ó Meiínf-p.ker. For de
Móhne'sker, dei’ s'ór noirt<t’'''gudÍiidBfiftet
i alt, hVad overhóveiiet Vedrøíór 'fielígi-
onen og’Kiílieh, íiar ' selviólgóiig 'ógsá
alt religiøs Betj-dnifig;. det er. sáđ’ámio
Meiincsker, der ’ór párat ’ til 'át ,»tro«
',; ait iimligt, som'— eáledeB soió en 'vit-
tig Mánd har sagt, —orn det skolde
’være, vílde tro, »at Jesás var født af
syV ‘Jomfrnor*, nieh ' disso »Troehde«
bliver heldigvis bfestartdig færre. For
fiiere ándeligt' fri M'cnhesker og;/'for
dissø som IToihed' bettagtet 'findei’ đor
en lahgrórií og gradrisfi'vækkelse af
det teligiøse fited, en 'fiyækkeke der
*' skriđe'r íl'emnđ med đe ybksleridó Gene-
rationer, óg 'slmi dels visor sig đerved,
at' đe ku kclicfi Har.dUvijer iner .og nter
gáar ovcr iil ái' blive rer.e Úci-cmoiiier,
óg dols ved at! ‘đeri'iteUgióne 'Ovetleyeriyg
' for đcn ahmnđeligc 'BáÁciSÍheđ stedss
r.icró opløser Ásig * i Myte og Satjn. —
Sáiedes har man jo for Barnedáboiis
Vcdkommciide f(ii' '»tróe.t« og nifntm,at
do udøbto thiá’fiøru gik iórtabt., livjir-
for Aian ha\‘de etiiahstændifcfí og ófie
hojst bosvá?rligt" Hastværk meS' at1 íá
brivgt de smá Stakfer tíl Kirkeh;,' íhea
denne ábsurdo cg haislige Tánke ej' dor
ikke længer mar.ge .Mfeiiáesker, Aer níe-
rer; og* nár dette^r sá, —- iivad erj£,da
Dábsliihdlingen andót eíid eii blct Gere-
rmoni, ’der íøviigt ’ kán værq skqji og
:tíferiftit51g4fHld! Forbóldet inelíem íió", to
Kon er et sociált Anlíggenda af alt'fðr
gennemgi ibende Betj-dníng, 'íii at'def lqm1
'reguleres ‘af’ jfeilgiøáe' elier;. kjrkoligs
Forskriftei', og đót' er' jo sá" Íangfírá, ,át
Ægtøskábet, kirlt'eTígt eile'r bójgerligt,
rnmnier dttte FóihoTíj.' Deri kirkelígo
Vielse er 'slet. og . rot eri. tíeróiíiohl.
Altergaúgíii er.deiig er ved ui'' liljje
den 'jtfrgi’e Geiier«rtjofi' "fet íjeiriíbed 'qg
bliver dót fremđeíes hier' óg riiet’;
đene hojtidelige Hanđllng stiller storo
Fordringor íil ' uhildedo Menneskors
sunde Omdømmo, — sá store át de,
omend med skylđig Ærbøđighød, má
trække sig tllbage fra dón, og sáledes
vil den om føje Tid horo Fortiden tií.
—— Ligesom dø roligiøso Lærdommo
(Overleveringen) i ældro Tid ópfattedes
gnnskó bogstavelig, er (lot samme Til-
fælđøt for enhver af oa som Børn og
mer eller inindjø frein i Tiden; ineri
eftevhánden som fvultureh ej ókredfet
fremnd, ej đfet hlóVej vanskeljg'ere og
. jsjT.ugkeliger.e at fastho]de,.. ?.tpq!« (píjy
^, s.o Lægdoifimfe. híog)a,, ,dfi spRi;; fL.tl’R
. mest, .unnielige,:. opgiyes.. . udpg,, .yiúa nj,
■medens mgn sflgep ,ia6, omføi’klara.'tQ
, fqrtolke sndro, for ap fá đgjn tiJL.,.at pu-.-
;. se.jnd. i Kulturbevtdsthedqu) jjk
, Jórde|i er slcabt ,af. intefc, .Tpr.as i, .Htai;
, fiskens Bug(. .Tqrafrufydídea ,p. S; v„>i.dó't
kan, man ikko inevft.,vtí o« p/if,',’de,li,steni-
me.r ikk.o. længei’ mod »ruml ,Eqrnufkt(!;;
derímod prøyer, man, sá, godt dcfcMííior
sig gøre, .p^jfimforklarfe, Jorskejiig.feoí-ffe-
s... rcsætuinger j.Dogifi.er )vøg Mý’fikl.eríi-sá-
ledos, at de ikke roere skal, yirke* feítíor
,. stodende jji Tideus P.evidwt'miTl, ^ For .ma'.! •
go Menneskors Vcdkoniniciido nnindep alt
detto. ud;.i ■ en Slags. priaiitiv B’ilosofi,
livis vigtigste og næsten enegte Indhold
er cját, at der er cn Gud til og..øt Liv
' feftfeT dette, uden at der áog' kan siigOB
noget nærmere derom. Mun alt i alt be-
tyder dqt.tev,pn sá uhørt Vilkáiiighed,
, sóm^inán r jjcko &)fulđe, • tænkt m.u!j‘r«c og
iieligionens Indflydel.se. pá Kanifuhdsliivet
er da ogsá for en stor í)el. d»juftvr. For
, blot at . tage ót Eksemjiel, er ;det -en,r:ufa.i-
..telig Letsindighed, hyormed iøkf.iid.tde
jleete af/de sákaldtp »trpendo« M-nfue-
ske.r omgás 'J'aukeu ,om.doros , endfiygfe
Skæbno efter Dø.den; vel er- 'Ij;oen.-5,jiá
et Holveue mod.ævigo Pin3ler,;'goditý'pá
Voj til at fortage sig,;
u fó.rstáel i gt„ at„, M 3.nnegkei%.t«n
Jialde sá sorgluefc, smu Ti'jkyldótne-.fti:#»-
længe der for dem oksistorer, j\oí r.de/'í
'fjtje)Tiftstc Mulighgd for en r,k,. ftygtejig
, ýkæbne, jjvigó, /P.jnsle.r ~r' hvjlXcn
óypi; al Máde Jorfæjd.elig Tanke! Præ1
jjtep svælger i derøs Prækner. i dipho
... ubyggelige. I'h’omtidspdsj.gter Íig.ýilddyr,
".jáer.aer.'Blod^,.— tomme,..IIjei'ne,r; dør i
dore* Ijele Biyvikkti har tænkt Tjiji-
ke’! iE v i g b e d e.n , — ak, d«fc(yjd,n ;ik-
ko hvorom dq taier! Og Folkfit Jyfter,
' j;dmýgjv;Og.’underdanigø,i,.nnF pg mú.alre
ligegjade, 0g ligeghida dragqr ...maii
uÚd ig’en i don storo ÁUíjedai», :,livor
Liyet. byder pá lidt af hvert.; Marj. sjcnldø
tænk^, at Livct iued en, ,gá-, .frygtql-ig
, Íluliglied in nicnie m&tte; blýye en obo-
,,'sto. jivsjang Selyprøvelse, men mÍST~
der dør ikke den SlyngeL- at kau ;-jo
øjeblikkejig tituiores, mlig pller hijsglig
den og den, alt eíter Omstændiglieder-
ne. — Man sa.r ,hor, hyqr afinægúg.t-. i
Virkeligheden ,dot .híotie Qr đ ;er, eiiten
detlæses cller liqres; Vii'kelighedspræget,
Anskueligheđqn maugjer. Men tænkto
man sig et .virkoligt Hel.vedo her pá
Jorđen i Ligheđ med det, nom . tærikes
at blive de. fortabte til Dei, og .kun.de
Mennesker sáledes ved Selverfaa’icgj fur-
visse sig om, hvad der eyeDtuelt v«i-
tede dem i Evigheden, er, der ingeu
Tvivl opa, at det vilde ovo sinø gfiun-
dige Viikmnger pá deres LivKfoi’ølse.,,
Pá Gruud af. sin Stivhody.i.Kqnsfei’-
vatismo, sin Kulturíjendtlighod kan ' dft,
ikke være andet, end at Ktrkon má
arbejde *ig selv imod pá flero Mádii.r.