Norðlýsi - 19.05.1916, Blaðsíða 2
TØ DÍGTE AF .FOXAS GI'DLAIi(^m.
Lagtineet som lovgivende Folsam’ing,
før Færinger liavde sagt đerts Menfng
desangaaenđe. Selv om Færinger vilde
stemme for Grundlóyeíi i dens nuværen-
de Skikkelse, liavde de færreste tænkt
eig at den skulđe ’stille sig liindrende
overfor en eventuel Udvidelse af Lag-
tingets Myi dig'.ied. — Lagtingslovon
vil faa sin Stadfa s'tíse, men det »uye«
Lagting vil fremtræde i sin gamle
Skikkelse, og forhaabentlig vil mange
Færinger betakke sig for den Yenskabs-
jtring, som Folkotingsmanden fra Hee
udtrykte ved at afslaa alle frisindede
Krav, fra Fffreei 1 es Jntelligensparti.
B It ÆKDS E I..
Fcr hver Dag, dcr gaar, hliver
det vanskeligere og vanskeligere at faa
Kul tjlfort Øeme, iđet Skibsforbindel-
sen. er vanskeiig, og Fiagterne stiger
stadig ytvk. St-lv cm man i đen nær-
meste Freratid skulde ktmne skaffe
Kttl vil Pricerne blive saa høje, at det
næsten vil vare uoverkommeligt for
den færøike Hnsraand, at bruge detto
dyre Brænđsel
Om fcje Tid til . man begynde
Torveskæringen, og da kunde det liave
sin Store Betyđning at drage den størst
mulige Kytte af de fæioske Tørvebeder,
tbi man nma huske paa, at Tøyv er
for Øjeblikket stegct til en hidtil nkendt
Vætdi, ct Fothold, Yerdenekrigen har
ført med sig. Faa Stc-der, liror der er
íigoligt med Tcrv, ter man forvente,
at der sættes al Kraft ind paa at
fremskaffe saa store Mængder, at Folk
kunđe faa LejligLed til at skaffe sig
Tørv til en cí'er Foihoiđene limelig
Pris, ligescm nan maa antage, at Per-
soner, der < jer Tørvejord, vil stille sig
imedekommende overfó.r Folk, der an-
inoder om Tiliadelse, til at skæfe Tørv.,
Dette gældor selvfølgelig kun
Odelsejerne. Kongsbønderne har ikke
L'ov.til at give Uvedkommende Tilladel-
se lil at skære Terv i Kongsbavgon.
Der maa havos Tilj.adelse fra Godsbe-
styroken; og ur.der de forliaandenvæ-
rende Forhold. vil denne Tilladelse
sandsynligv.is blive gi.vet i den viđest
nuilige Udstrækning. , Náar der byđes
Mænd u<jen Tørvei-'kæringsret Lejlighed
til at eihvíerve sig ’Tcfy, v_ _7 ____
íned Tankerne Iiehvendt' paa' kommende
Vinter lette den Trykkehde Jiyrtidsbyr-
<ie vcd at. Benýtte Ohahcen til at skaf-
Je sig forboidsvis bijiigt Brænđsel. Er
der tilsti æíckelig Aibejdskraft bliver
døt en: let. Sag at faa vore Tørveíieder
til at ýđe de.t nodvendige Husholdnings-
bfændsel. Heilil komrner, at der findes
' rí je'Kiillejei' pag Suderø.'.soin, hvis der
■sætteS Diiít ind derpaa, f kan give' me-
r > Kul end vi her paa Færeerne iiar
Bfng fof."1—- Som det Vil huskos liar
fremæefló^SólskáBer'“ fó'rSøgf'’ at drive
3 Imiiudrift paa Suderø, men da det
1) > blat BJærffá'.f
. Lad «s danse.
Jeg hender Bjær'ge i blaat og. rirnhvidt Skrnd,
mcd bistre Miner som en trodsig Gud,
der staar ved Belligdommens Ðør- paa Vagt
. at Dognets Líok. skal ikke.se dens- Byagt. 'v-
I stille Fred
de staar som Port til Drømmens Evighed.
Der cr der Bo ved Alnaturens Barm,
scm aldrig Irydes kan af Daguis Larmf
der hviler Krnffei), i.-sin egciujj'avn
og Ødet sfilner baade Glæde og Savn,
og Solcns Glød * ----- -
gor alt iil Lys og et af Liv og Døđ.
Der scrnker Lcengslen sine Vinger ned,
min Sía:l har der sit trygge Arnested,
som Ørnen fra sin kolde Klippeborg,
der kan dcn se paa Dalens Fryd og Sorg,
livor Dvcerge smaa:
ser langl, livis blot de løfter sig paa Taa.
Der er der: ggdt at amde Siøvet ud, f.-,, .
livor Ensomhedens iavse milde Gud
har stummfi Favn for Mus og mosset Sten,.
for Mqndens Soii. gg -Bjærgets, vilde Ben.
Derhar.minSang
sin Bod og sidsi. jeg isovner der. en Gang.
Lad os danse-Áaret ud,
Altuen klár og. Jang,
liør fra alle Høje
Hulđi’efolkets .'Sáng:
Stjærneglans, StraaLdans,
over Dal og Strand,
Himlen livælver Højtid oui
vort herlige Land.
Lad ob danse. Aaret ul,,
alt, som skønt det gav,
lyser gennem Livet
som Luor ved dets Grav.
Lad os danse Aaret ud,
ind det nye gaar, 1
uiige Ønsker stráaler
brn dets gýíduo Efáar.
Ijad'os danse Aaret inil,
og'med! FlanimedaaB '
iløber ‘vf'ilets Drømme, :
døler vi detá Haab.
Stjærncglans, Straalc-íánf
idiíírs Dul og StraiMi '
llimlcn hvælvgr Iiøjtid gm
v6rt jieriige LamÍ.
(Af>» Solfun æjf 'heiidb'd"Bejleró'«. 1914.)
Paa Griind af Pladsmangel i forríge Numnier hjidsættes .2 Digte af Jó iis
Guðlaitgsson, Man niærkef saa tyđeligt den gainle;'^Pím'd'tó’jíiáhserytme i det.
efdste Digt, hvorfor det godt kan synges t.il Melodieh/ »Paaskøklokken kim.id
niiídt*.’ S. Godske- Nielsen íiar ellers kompoherot en Melodí til Digtot', der er op-
taget i den' 'nýesto danske Sángbog. ; ’ ' 1 ‘ -
'■ . • ' ' ; : ■' A. - '
ikke k.unde betaie sig er Driften stand-
set. Men nu .synea det ,som Færinger
vil gøre Alvor af at udvinde Kul af
Minerne der. Ilvorviđt det vil lykkes,
ríl. .Frcmtiđen fortælle os om, inen
Tiden er g.imstig.
J-'«I K KK JXttljHÍ ««
JIIS, 8 U8 KS8K«l»STÍJí.
Nr:
Iír. Beđiiktøi! I doi'es ærede Blađ
. 22 ,'fihides eh Avtikoi hied Gver
lejlighed skrift »Motoi'li'pperíet i Klaksvig«, un- ■’ 1
:r„.K.... .. r n:'..,; ;í„ ' ....: Kl'Olier aaillg;:
jeg var indbndt- Paa dette Møde blev
d»M' indledet Forhandlinger raed niig oin,
at jeg • skulde. opgiveYaarfiske riofc
hlive .hjemine, j Klaksvig i Vaartiden
for at reparere mindre . Mhskinskader,
medens mán .var klar ove", at der nok
kunde blive saa stone Motorskader, at
de ikke kunde repareves undtagen i Ud-
landet. For at. jeg ikkø sknlde dide. no-
get Tab ,ved at opgivo Vaai'fiskeiiet,
var MotorejBi'ne , yillige til at betale
.mig Saa, meget sora -eu • middel Vívarfi-
skepartv' der; af. os :blev ansat til • . 400
đertegnet af Julius Biskópstø, ' livori
lián retter et 'lognágtig't og ondskabs- 1 Áifcpjdet ved (Motorfepáráfionsr
fuldt Angi eb mod mig, og Artiklen Miiónte ''ihaif' jciinde hlivó sáa -infeget,
’rámhier ogsaa en ' Forening af Motor- át det " vilde kunne drekke Itehtef og
ejere, de'r fer íbpvæsenteređe i KÍnksvig, Afdrág áf' det Pengebelob, sóih; gik
Ífoi'ddóbløl Káísø ’ og. jástei'cL Erujskønt mfed 'til j át anskáffe; eit Drejehænk
hverkeii Artik'leh ellør‘Mailđfen er SvaV o'g'Váefktøj ’ fói-ý sámt .bygg'ø mit Síneđe-
vrárd, vií jfeh'1 dág bfeđfe oih Pláds for værksted større.
nqgle Linjer í Dfeíes æi'fedfe 'Blad, og &ehtírfe biev def igøh fórhandlet om
sltal' jeg ' forst. oiiitalo .Motorfbftíhiii'gen, Sag'tín,’og Resultatet af disse Forliand-
og senefi givfe JuÍiuV BLkopsfø hogle lingef bíev en Kontrákt, dei'' blev'' op-
Tilrietíevisiiingei'. '' rettet .íheliem mig og’nogltí'Mótorejere,
íiei) 8. April T'914 biev áfer i og: lýder 's'om! folger:
»SámHhkoraulhÍsiiinm i "jEíTáksvíÍÍ * af »1 Anledning af at ’der T ‘ Kláksvig
nogle Motorejere lioldt ot Møde, hvortil ingen bestemt Mand findes til at efterse