Norðlýsi - 20.07.1917, Blaðsíða 4

Norðlýsi - 20.07.1917, Blaðsíða 4
cnílnu me.re r^ffineret Krigsmaade be- stod đeri, at nian benytter Rotter og JW ns til Overforing af smjtsomma Syg- dommo til Fjenden. Ved Konstantino- ]iíds Belejring sl<al saaledes Tnsinder af disse T)yr, som man i dagevis havde ladet færdes mellem Pestlig, v'ær'e al- i iv.eret ind i Byen og derved have overfprt Smitten fra Belejrernes til- dð Belejredes Tropper. Langt liyppigere har dog Kotter og' Mus, udeh at det ]tisst var tilsigtet, haft Indflyđelse paa Krigens Gang' ved at udbrftde Smitsoter, Gaa vi fra Patteđyrene over til Fng'kne, finder vi iblandt đcm Rayne og- Gribbe, đer som ot nhyggelig't Sundhedspoliti nkaldet holder sig til de kæmpendo Hære. Fngle or ogsaa íned Hensig't anvendt til kt'igerske Pormaal. Falke, Stork'o o. a. skal i Oldtiden være anvendt som Brandstiftere paa lig'uende Maade som Kattene. Langt større Betydning har Dnerne dog haft, idet de t'ra de íelsto Tider og op til vore Dage har været anvendte til Eftori'etning'stjeneste. Blandt Kryhdyrene har Giftslanger oí'te været bonyttet som Krig'svaabfen f. Eks. af , Kartag'enienserne. Man indesluttede Dyrene i Lerkar og' .slyn- g'ede disse om Bord paa Fjendeus Skibø međ Kastfemaskiner. I vor Tid skal malayiske Sørøvere undertiden anvenđe Slanger paa lignende Maade. Indenfor Insektvri'denen har Biar- ne ofte maattet gøi'3 Tjeneste som Krigsdyr. I Austalien har de Indfødte regelmressig't taget 'đette Krig'smiddel i Anvendelse. I runde Knrve samier đe, íortøplles det, ca. 1,00 Bier liørendø til vísse bestemte Arter, med et sæi'lig lcrigerisk Temper.-jment. Kurven er ind- smurt med et ejendommeligt Duffstof, der antages yderligcrø \ at fbrøge Biernes Ángrebslyst, og nanv Kurven slynges mod Fjenden, farer Bierne - i Hovedet paa ham og tilreder ham yn- keligt. Fra Yikingetiden findes der en Beretning oin, at Englænderne sendte Bier i Kamp mod de nordiske Yilcin- ger, Et berømt Eksempel paa Biernes Anvøndelse kenđes fra Trediveaai'skri- gen. Da Svenskernti nærmede sig til Byen Atterdorn i AYestfalen, og Bebo- erne ikke saa nogen IJdvej til at mod- staa Fjendens Angreb, foreslog on af de største Biavleve, at man skuldo mobilisere Biernes Legioner til Forsvar. Hvoj'ledes Planen i Enkelthederne bi'ag'- tes til ITdførelse; melder Histoi'iøn vistnok ikke noget oni; men Resultatet skal liave vævet. udmævket. I livert Fald fejrei' nian i Atterdorn endnu den Dag i Dag Aarsdagen foi' Byens Red- ning ved' Bifolkets Hjælp. Yi beliovei' imidlei'tid ikke at gaa nær saa langt tilbage i Tidøn for at finđe et Eksempel paa Biernes Anven- delse som Kampmiddel. I Felge en Beretning'' i »Times« liar Tyskerne i Østafi'ikí n i unde.r Yei'denskrigeh gre- -bet til 'dette Middel. De havde " sam’let væhlige Svæme', af Biei' i Kui've 'af særlig Konstruktion, og paa. et gnnstjgt Tiđspunkt unđer et, , engelsk Angveb. aabhede: de fíir alle, Kúrvene, hvorfra ím hele Armfekerps af b'evæbnede Fly- vere styrtede sig mod Fjenden. Den Yirkning, der frembragtes ved disse nye uventede Hærskarers Indgriben i Kampen, vár saa frygtelig, at Englæn- derne ínaattð tage' Flugíen P.ui en Iielt anden Maado liar In- soktai' under denho Krig sonj under andre tidligero spillet en stor Rolle. Særlig paa den østlige Front har den tynke Hærledelse maattet kæmpe en haard Kamp mod den Invasion af Lus i Millionvis, som kom over den tyske Hær fra de russiske Fanger og de erob- rede russiske Løbegrave. De knnde ikke biot plage og fortrædige de tyske Sol- đater, der iklce liavde vnænet sig 1il disse Omgangsfiøllei; mon der kunde ogsaa være en alvorlig Fare for, at disse og anđre Insekter kunde bringo Infektion med Plettyfiis el. a. smitsom- me Sygđomme. Det er derfor med god Grund,.>at Tyskerna liar taget alvorlig fat páa »Aflusningsarbejđ.Jt«. BKKEb'DTCi O ES MLSF.Í5. F®roya Fólkalságkwli. Vetrarskúlin fyri dreingir byrjar 16. oktbr.. —- Rønarbi'fev um peningastyrk má verda sent til antid innan 1 0. augnst. Teir, sum ætla sær á, Foroya Fól- kaliiÍNkiila, mugii tíkiia iaó til í, liOEtai-lii-írvinuiii. . Gjøllari fra- greidthg fær ein vid at skriva til okk- aara. Rasmus Rasmussen. Sírnun av fskanii. L o íi a ii <1 á er at senda ínær typtar PRIMITS- og Motorlanipu-br,ennarar til umvølingar. Teir verda, fyri bíligan pening, $om nyggir. Xyliolni líebess, F oi'oya Fó I k ali s« ».k« 1 aí''elajj lievui' sin vanliga arsfund Olavsøkuaftan, 28. juli, klokkan (i a Fđroya Fólkahá- skúla. G. Bruun prestur talar, um til ber. Stjórnin.. BaftSer’ier tii Lmmno- ly^g’tcr sælgas og forsendes med Post E. Olsens Forretning. Fin dromgur liels.t ein sum hevnr fingist naka vid smiding,. og sum heivnr hug at læra til snikkara kann vid tad sama faá-plass hjá Onttormi Fystmroy i Havn. Fit liriíiit kjaí við bláum rondum er gloymt eftiv í postbátinum »Victorie«. Hann, iđ eig'ir, kar.n faá tad aftur vid at gjalda fýrf liesn lysing.1 Fitt firamannafar ynskist til keyps. ISlaOxtyrariiB vísir si Eii Del Iseilkram er nylig hjem kommet. E t&lsensi Forrctnins;. líaad onskes tál Kolis. En lille Firemandsfarer ønskes til Kobs. I Henvendølse til Kedaktionen. T O j 151 íf v e r f'r a k k e r fov H e,r r e r og I> a m e i* faas hos F. Oíseiis Forv.etning. Ii A M B \ S T Y K li F íí' anhefales som det bedste Materiále til Kaminer stærkere end Mnrsten, nemme at .opstille, kun den lialve Rri& i Forholđ til Mursten. Faas lios E. Olsens Fdrretning t Klaksvig. . ,,Nørdlysl“ udkojniner Iiver- andcn Frcdng og kostcr 1,80 Kr. øra Aaret ellcr 90 Ore haivuarlig Annonceprisen 10 Ore pr. Petitlinie Redaktør; Simon P. Zachariasen »Nordlyset»s Trykkeri Klaksvig.

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.