Norðlýsi - 28.06.1918, Blaðsíða 2

Evis Komraissiouens Arbejđe før-
te til at .T. C. Chvistensens Partifæller
blev overbevidst oin livorledes Dansker-
hadsbekyldnihg'erne blev anvenđt for at
opnaa politisk Pordel for Erabedsparti-
et og savnede ethvert sundt Grunđlag
saa havde J. C. Christerisen gjort sig1
sely og saa Færing'or tilligo en stor
Tjeneste.
Det synes et saaye mærkeligt Paa-
fund af Lanbstinget at forlange en Un-
dersogelse af Hr. Zaliles Forhold til
Amtinand Bytter. Men skal vi lntve
IJndersøg-else vedrørende Zahles Forholđ
til Bytter, saa forlanger vi ogsaa at
B y 11 e r s F o r li o 1 d t i 1 F æ r i n -
g e r s k a 1 u n đ e r s ø g e s af en af
Lagtinget nedsat Kommission. Saaledes
som den rytterske Ađministration liar
formet sig saavel i Skoleápørgsmaalet
som i merkantile Anliggender og ende-
lig i Addresseaffæren turde man for-
vente iriteressante Oplysninger til Illu-
stration' af Forvpltiungen heroppe.
Naar dette er gjort er der ikke
mere'til at skumle over. Der maa bli-
ve gjort rent Bord. Jo for jo lieller.
Haksimaiiiris.
—o—
Man fik et besynderligt Indtryk
af Lagtingsforhandlingerae i Fjor an-
gaaende Maksimalpris, og som det dei;-
gaug blev omtalt lier i Blađet var det
almindelig Forventning, at Forhandliu-
gerue skulde føre til Besultat. For ikke
at tale om Prisen paa indforte Ýaier,
mærkedes en betydelig gradvis Stig-
ning paa indenlandske Prodnkter; nden
at besidde merkantil Jndsigt var enhver
kiar over at denne Prisstigning vilde
fortsættes saalænge Krigen varede.
Lagtingets Henstilling til Bønder-
ne om at sælge deres Produkter til en
moderat Pris vidste niari paa Forliaand
var frugteslos. Nu ser vi bedst, livor-
iedes Tilstanden er: Skærpekød til 3,50
Kr. pr. Kilo er en Umulighed for đen
-besiddelsesløse Husmand til at faa fat
j
\ri Iiar i Danmark et ndmærket Ekseni-
pel paa, livcrleđes man der har søgt at
mildne om Dyitiđen ved bl. a. at fast-
sætte Pris for Landbrngsprodnkter og
ved Ekspropriation. Den danske Stat
liar her maattet betale betydelige Sum-
mer, da Ekspropriationsprisen giniíem-
gaaende cr langt liøjcre end Maksimal-
prisen. Dui store Samíundsfaktor, Sta-
teu har lieived i Henseenđe til det Al-
menes Yel grebet ind i en Tiđ, livor
det sjT.tes at væfe ] aatrænger.đe i:od-
vendigt. Skont enkelte danske Land-
mær.d i iMangel paa Hr.mfnndsintere.-se
lmr givet deres Misfoi nojelse til Keade,
er største Parten af de danske .Ptaíe-
borgere enige om at Fastsættelse af
Maksimalpris og Ekspropriation var en
af Tidens Eorhold fremtvungen Nødven-
digheđ.
I Sammenligning med det øvrige-
Kongerige er vi langt daarligere stille-
de, da Fragteme hertil fra Danmark
forđyrer Yarerne i be.tydelig Grad. Den
Maksimalpris, ,der findes paa de Varer,
đer indforeá , hertil fra Danniark mær-
ker vi ikke saa meget, naar de I oje
Fragt'.akster og Handelsavance bliver
føjet til. Dette Forhold međfører at Le
vefoden paá Færøerne er langt liøjere
end i Danmr.rk. Hvad vore indenlaiid-
ske Vaver angaar san staar disse —
fraregnet Fisk—— ligesaa liojt i Pris
som Danmarks. Tager vi et Laudpro-
dukt som Kartofler liar dette kostet li-
gesaa meget mere pr. Tonde soni Fragt
og Hanđelsavance udgør.
Er dei- saa ikke og har der ikke
været en stor Trang tilstede til at vi
hos os kan faa en gennemgribenđe Pris-
regnlering, ikke blot paa voro hjemlige
Produkter, men . paa de nødvondigsto
Forbrugsvarer.
Det kunde jo tænkes at Staten vil-
Je lette os Fvagtudgifterne ved at tage
sin Anđel i en alraindelig Nedsættelse
af indforte nodvendige Forbrugsvarer.
Her er der ikke et partipolitisk Spørgs-
maal, som gør sig gældende.
i’orflyttclsc.
■—o---
Det blev aitsaa til A'irkelighed at
Amtmand Bytter b!ev forflyttet. Jfølge
Meddelelse fra Kobenliavn er han ud-
nævnt til Assessor i Overretten. Hans
Efterfølger vil efter Foi.lyđende være
cand. jur. Yilhelm JJoeg, som i en Aar-
række lmr været ansat i Ministeriet -og
som ved Krigens Begyndelse blev sendt
over til det danske Gesand skab i Wasli-
ittgton, livor han har vii'ket som jnri-
disk Konsuleut i ndeniigske 1 landelsan-
liggender. Iían skulde derfor lmve gode
Betingelser for at kunpe b.e':la:de den
Htilling', som han snart vil tiltræde.
Hr. V. Boeg er Kun af J'’ysikns
Boeg, der i niange Aar viíkede som Fy-
silais paa Færøerne.
— Amtmand Bytter kan liertil i en
Tid, hvor den politiske Jvantp var meget
nlvmJig. Baaret til Stillingeu at siđde
som Lagtingets Fonnar.d kom li.an Kain-
]ien ] aa nært JToid og kcm saaledel ved
Stemmeafgivningen at vie.til. hyilken
Kiđe 1 an hældede. .1 al!e Fager vedro-
tende Partispørgsiuaal viste. det.sig at
Amtmand Bytter gik n cd fi.inbandspar-
liet.
Deniie knns udj.iagd’.e I’artitiiken-
degiveise liar ikke ut-tet t.l (javn for
l:ans Yirksomhed licfoppe. Hvis I:au
liayde høldt sig mere tilbage vikle u-
tvivlsomt størstø Delen af. de mer eiler
mindre berettigede Angreb imod hain
udeblive.
Nu, ved Bytters • Afgang vil dev
sanđsynligvis blive klaret op, •hvorledøs
Administrationen under hans Ledelse
har formet sig.
M «• I keforHjuiísg.
Vi har fra en herværenđe Borger
ínodtaget følgende:
Sidste Sommer lcobte Kommuneu
Mælk, som førtes hertii med Posten
saavel fra Kalsø og Knnø som norden
for Muleii. Uagtet det Kvantum, der
kom hfcrtil, ikke var rct stor‘, afhjalp
det i væ.sentlfg' GraT Mælkemangleu
her i Klaksvig.
I Somnier er Forholdene ikke bedre.
Der er mange Husholdriinger, hvor man
ikke kan faa en Draabe Mælk.
Det vilde vække almindelig Tilfreds-
lied om Kominunen atter i Aar gjordo
samme Forsøg. Selvfølgelig ev mau
klar over at der hermed er forbnnden
stor Ulejlighed for de Mænd, der har
med Transporten og Udsalget at gøre.
Men den Offervilligheđ, der blev udvist
i Fjor vil nok kunne gentage sig i Aar.
Det Kunde forøvrigt være paa Tide
at tage undw alvorlig Overvejelse Op-
rettelsen af en Mælkeforsyning lier i
Klaksvig enten ttnder Form af at faa
langt mere ud af den indhegnede Jord
eller en regelmæssig Forbindelse med
de Klaksvig omkringlirgende Bygder
— eller ogsaa begge Dele.
Den Indniark som Klaksvig har
er af saa stor tTdsti'ækiii;ur rt. den ved
Jntensiv Dyrkning'kimJe jde li s række-
lig Mælk til alle Indvaiuierne. i 'eu godt
beliggende Fiskeriplads scm Klaksvig
er, er en Aarsag ti! at. dor Aar efter
Aar ligger betyđelige Mn'igheJer hen
nđen at man sætter nogen vii .n’ngs-
fulđ Kraft ind paa at ndny.to dis.-æ.
r . . n.
Jh’ak.!. 15. DjuiTinus.
,,Mangt. umskipast á nia’iin-kis
ævu“, skal Høvdingeu Troiul i Go o
liave sagt. Ntiar en Mands læviieislt.b
itrækker sig gennem 80 Aar, kau T r
være storre Gntnđ til at ilinkon.iao de
nf Trond i Gøte udtalie Ord.
Fnktor Djni'hnns naaede sa" i., Y
oii i Aarcne som faa; lian Ievedø i t ;i
Tid, livor til at begynde meii 5..;. -
]iolhande!sbaauđeue laa heuumn.L (f, i