Norðlýsi - 04.10.1918, Blaðsíða 2

lígefi'em at vserne' oni Bendtíine, ret
soni om denne Stand skal forestilles at
trække et sværere Læs end de andre.
»Vore Bonder gor et stort og sam-
inndsgavnligt Arbejde«, saaledes er
der ifølge »Dimmal.«‘s Referat for ny-
lig sagt i Lagtinget. I denne Udtalelse
ligger den omtalte Opfattelse af den
íæreske Bonde, og man kunde i samme
_Aauđ fortsæíte: ja, denne Stand maa
der værnes om, lad os endelig ikke
lægge d e n noget Straa ivejen! — Men
nu er Spørgsmaalet, om liele denne Op-
fattelse af Bondestanden er rigtig,
og den nævnte og liguende Udtalelser
foisvarlige. Er Bondestanden en
Stand af aimindelig Betydning for det
iæreske Samfund, eller er den ikke?
Dette er et meget vigtigt Spørgs-
maal!
Et Blik paa Bondestandens Histo-
rie viser os den som den oprinđeligt
dominerende Klasse i det, færøske Folk,
og saaiedes m a a 11 e đen selvsagt bli-
ve af en vis Betydning for Folkets TJd-
vikling gennem Tiderne. Denne Betyd-
ning behøver ikke derfor at være eller
liave været berettiget, og saa viđt
den liar beroet paa Privilegier, som om
tált, kan deus Berettigelse ikke lieller
anerkendes. At der er udgaaet meget
Godt fra de gode gamle'Bondelijem, vil
erkendes af alle, og at Bondestandeli
liar liaft en vis social Mission at udføre
er aabenbart, imn at tillægge den Ros
derfor vilde være at gere en Dyd af
Hedvendigiieđ. — ITelt overraskende er
det, deriinod at maatte iagttage den ty-
đelige Tilbagegang, hvori den færøske
Bondestand liar været stedt og fremde-
les belinđer sig. Hvad betyder egentlig
det? I\ían sknlde jo vente iige det mod-
satte! Men skulde det ikke igr-unđen
netop tyde paa, at det færøske Samfund
slet ikke er beskaffent til at runnne
saadanne áfsluttede Stænder, med deres
særlige Eiiiverv?
Naar man nu seger saa godt som
muligt at frigøre sig for alle umiddel-
bare, »medfødte« Anskuelser og Følel-
ser forát kiinne se paa Sagen, som den
er, saa maa man spørge livad Beret-
tigelse der er i, at enkelte Mænd sid-
dev inde ined mindre og større Jord-
strækninger, som i Virkeligheđen ikke
er mere den enes ítet end den anđens?'
Saadain Berettigelse gives ikke. Histo
r i s k Ret ifølge gældende Lov liar in-
tet med naturlig Ret at gøre, tlii
Loven kan ændres paa Samfundets Bnd.
At det er meniiígsløst nied alle disse
»Marker .Tord«, livoraf enkelte Mænd
endog sidder inde med store Antal,
og inod en forsvindenđe Afgift, dát er
noget som Menigmand paa Færøerne
nier og mer faar Øjnene op for, og
npar hertil konmier, at disse liojst vær-
difulde Arbejdsmidler forvaltes paa en
ganske ntilfredsstillenđe Maade, saa
stáar vi her oVevfor et Fórliold, som
det bliver Samfundsmagtens Opgave at
rette i en nær Fremtid.
— Dersom endda Bondestandán til
Gengæld for sin priviligerede Stilling
havde gjort en pááskønnelsesværdig Ind-
sats i Samfunđslivet til dettes bedste
Gavn og Trivsel, havde bragt de fær-
øske Hjems Borde til at bugne under et
florerende Tjandbrugs gode Brodukter,
da kiinde der dog være noget Mening
deri. Men saa langt fra et dette rJ'ii-
fældet, at, som sagt, det menige Folk
omsiđer er ved at faa sine Øjne grun-
digt o]i for mangt og meget, der lier
ikke er som det sknlde.
Enlwer maa saaleđes erkende, at
livad der Aar efter Aar frembringes af
Landbriigsprodukter, er for lidet at reg-
ne mod livad der k u n đ e frembringes.
Har nu det færøske Samfund Raad til
(lette, til at lađe store Dele af deu fær-
øske Jord ligger uprodnktivt hen, i Van-
røgt og Forfalđ? Nej!, og atter Nej!
Saadant, kan ikke ske uden til den stør-
ste Skađe for Samfnnđet i sin Heihed.
Det er en alvorlig Tanke, at den fær-
oske .Torđ, om den blev bearbejđet og
gjort prodnktiv, kunde yde siu Befolk-
ning rigelig Forsyning, ikke blot af
Kartofler, Roer og niang'e Grontsager
men ogsáa af Kød, Talg, Mælk,
Smør, Æg, Uld, ni. m. Alt dette
kunde være, nieii .Torden ligger frem-
deles for største Delen unyttig lien.
At dette ikke sker uden G r 11 n d skade
for et Samfund maa være indlysende
for alle. Her paa Færøerne kendes ik-
ke Samraađ • og Samarbejde, gensidige
Meddelelser, saglig Diskussion, Sam-
menligninger og Beregninger af snart
alle Ting, saavel i det enkelte som i
det- liele taget, — alt dette der er saa
ojilysende, saa klart og anskueligt som
det sluttelig' afspejler sig i.Statisti-
k.ens Rubriker. Derfor staar vi ogsaa
som vi staar nu i disse Utider og ved
liverkeu ud eller ind, og derfor ser vi
ogsaa, livor uforberedt og uforstaaende
vort Lagting befinder sig- overfor Opga-
ver, der stiller sig.
Hvad er den færøske Bondestanđs
Opgave?' Der maa spørges saaledes;
tlii det fremgaar ikke af det faktiske
Livs Forhold, hvorledes dette stiller
sig, já i Virkeligheden maa man spør-
ge, onl denne Staud overhovedet har
nogen Opgave? Auđre Steder er For-
lioldet dát, at Landbruget skaber et
staaende Marked for sine Produkter til
Samfundets Forsyning, og lier faar'
Folk livad de daglig- skal liave. Opga-
ven er klar nok: Samíundet skal og
maa forsynes, der skal frembringes saa
n: e g e t som muligt forat skabe Kvan-
tum og aas g o d t som muligt forat
skabe Kvalitet, efter begge disse Ting
retter sig Landbrugerens Fortjeneste,
og Prisen liolder sig i et naturligt og
fást Leje'. — Hvorledes stáar det' saar
til her hos os? Ja, vi liar jo intet Mar-
Wed. Kød regnes jo ikke her til đaglig
Føde, en Del Mennesker faar intet Køil
i'Hus, og mange er de, der kun faar
lidl. Der er langt fra tilstrækkeligt
Kød i Forhold til Efterspøi'gsien, og
derfoi' er. det ofte en Tjeneste fra Ej-
erens Side at, afhænde et Lam eller to.
Med Mrelk er det paa sine Steder saa-.
galt, at det trodser enhver Beskrivelse,
der kan soiiime Tider encl ikke opđrives
en Pægl Mælk t,il. Spædborn. Om Pri-
ser kan der da ikke heller taløs i sæd-
vanlig Forstand; der er jo liei' ingen
Balanceren mellem Tilbnd og Efter-
sporgseJ. Medens Bønderne skulde tje-
ne -Penge paa Kvantum og Ivvalitet, er
det i1 Virkeligheden dem selv, der liol-
der Pi’iserne højt ved deres Udrift.
Og begge Partei' or ilde tjenít. Eu stor
og-god Produktion er dát, som skal gi-
ve Producenteiv lians Penge, og cn saa-
dan Produjction tillađer altid natuiTigO'
og rimeiige Piiser, der vil staa i et
virkeligt Foríiold til Næringslivets an-
dre Sider. Men en lillfi og slet Pro-
duktion kræver đeriinod lioje Priser;.
og disse maa endda være utilstrækkoli-
ge, om il<ke det skal gaa altíor blodigt
ud over Køberen, der saaiedes bliver
ilđe beliandlet- i alle Tilfælde. At Pri-
serne paa Kød er jifoi'holđsntæssige ses
ved iS'aiúmenligning med f. Eks. Fiske-
jiriserne; de forskellige Priser sluilde
noget nær rette sig efter Næringsvæi'-
dien.
Dette ev ik!<e op.byggelige Betragt-
ninger, vi ser her luin lutter Vilkaar-
lig-hed, lutter Formaalsløsherl. T Stedet
for at Samfnndet skulde stille sine For-
dringer til dein; (ler sidder inde nied
Jorden og disse føle sig íorpligtede
overfor Sani|undet, saa er det virkelige
Forhold del, at Jorđegodset. ferst og
fremst skal tjene til sine Indehaveres
p r i v a t e U n d e r li o 1 d . Mer dette
er nfqrsvailigt, og uretfærdigt overfor
den øvriga Befolkning. Det er ikke for
Ingenting', at man har don gámle - Be-
tegnelse »eitt hreyd« foi' et Bomlebrug,
og sikkert i mange Tilfælde er det den
íiemme Maade at liomiue til saadant
»breyd« paa, iler ialtfald liar medvirket
til at gøre Judehaveren magelig, udue-
lig og forsømmelig, til Ugavn for hain
selv og til stor Skađe fgr Samfundet.
— I Virkeligheden lcan vi kun se
saalcdes paa Bonđestanden, at den ta-
ger imod visse Goder, som Samfundet
yder den efter ældgammel Skik og' Brug
uden egentlig at fordro noget til Gen-
gælđ, og' uden at øve nogen Kontrol;
og' hvem vilde igrunden ikke være den
modtagende. Men skal dor tales om
denue Bondestancl, og slcal den vurde-
res eftei* siu sainfundsmæssige Betyd-
íiing, d.a er saadánne Údtalelser som
de ant'ørte lidet ognede t'il at,; kaste Lys-