Norðlýsi - 25.07.1919, Síða 1

Xr. 2
Ei II W !v í 13 «i >1 «S 33» 5 í 13 <j e n
t i 1 ,, » ø is «1 « r j yske BS « r n s
li «»ií «i o p It «s I <! 3 Banmai’lt”.
ÐeitsiiícásiiSe Sp©rgsmaa2
ysias S,'íiLLj,oei,M«‘.
—o—
(Sluttet).
Som vi fer har bei’øvt, vil iler
ftíelde det samme hos os som undre Sre-
dor, nemliff at ot Folks sociale Tilv.n-
relse vil for en Del være afhængig uf
Erhvervslivets Trivsul. Ser vi hon til
aiidre Landes Samfundstorhoiil, saa vil
ínan fimie Lov.sivning'smag'ten som ord-
nende og regulerøndo 0" vi kan tilfuje
at det nodvondir'vis maa vrerø saadan.
Der er saa ofte talt og skrevet
om hvor forskellis);e færøske Forhold er
fra Forholdone i Danmark, men da det-
te Moinøut er saare betydningsfuldt i
den Bestræbelse, der er frennne for at
danne snnde og fíodo Livsvilkaar paa
alle socialo Omraader, saa kan denne
urokkelige Kendsg'Orning' ikke goutases
for ofte. Saaledes som yi er stillet i
Øjeblikket, er det jo ikke os selv meu
den danske Riggðag 0.2; E?g;ering;, der
bestemmer, hvorledes yoi't Samfuud byg-
ges op ad lovmæssi" Vej. Saalængo
vort Ltujting kun er i;aadgiveuds, er vi
fuUstmndig udelukket fra at, lcunno si-
go det sidste Ord i vore særlige Loy-
givningsanlig-gender. Iiigen anden kender
færøske Forlmld grundigere end vi sely,
og selvíVdgclig er der holler ikke nogen,
der bedro ond Færinger selv kan have
Forudsætninger for at luinne bygge
Lovregler, der vilde give vor Samfunds-
ordning Fræg i Fremtiden.
Den Bøvægelse der mi er fremme
for. at faa Lovgivningsmyndighed for
L; gtinget i Færøornes særlige Anlig-
gi ider, er et ganske naturligt IJdslag
ai de Krav, der nu i en Aarrække
ln lydt fra alle de Færinger, der har
đí' uet sig et bestemt Overblik ovor,
h\i>r Udviklingen nødvendigvis maa bæ
Fredae (len 25. .íuli 191‘J.
re hen, ifald vi ikke skal resikere at
blivo en forkrøblet Gren af den nordis-
ke Folkestamme. Don Tale, som man
i Anletlning heraf horer om Danskerhad,
er J.'iin af Modstandorne udklækket som
Agitatonsnii.dde!.
Efterhaanden som politisk Oplys-
ning stigei' lios os vil storste Deieu af
Færiiípor komme til at indso, at det. er
v i. der gennem Lagtingets Ijovgivnings-
mynđighed bftstennner, hvorledes Færø-
erne politisk og sodalt set vil komme
til at so ud i Fremtiden, thi hvein skul-
do hedre end Landets egne Sønner knn-
ne afgore,' hyad der tjener os bedst.
Lad saa Bagstrævet kæmpe sin fort.viv-
leda Kmnp, den ev fortvivlet og ender
ogsaa i Fortvivlelse.
Med Hftnsvu til det sproglige
Spørgsmaal, saa siger Sambnndspartiet
sig at være enigt med Selystyrepartjet
i at arbejde for aet. færøske Sprogs
Eet, men det mærkelige sker, at hver
G-ang, der fra Selvstyrepartiets Side
fremkommer Forslag til at give Spro-
get en mære værdig Stilling end det
hidtil har indtaget, saa er Saiubands-
partiet lige med det samme med siu
Mistænkeliggørelsens Politik: Selvstyre-
partiet har til Hensigt at udryddo det.
dansko Sprog paa Færøernø- 0. s. v.
Mistæukeliggørelse af deu Art vil i
Længden ikke være egnet til at vække
Tiltvo hos en oplýst og med Forlioide-
no kendt Tilhorerskare. Dog maa det
beklages, at saa mange danske Mænd,
der i livert Fald vil gælde for at være
oplyste er gaaet inđ i den mistænkelig-
gørelsens Polit.ik, 'som Sambandets Agi-
tatorer med Hr. Andr. Samuelsen i
Spidsen liar sogt at fiuđe Jordbund for
i Danmark. For blot at nævne et Ek-
seuipel mindede vi for nogeu Tid siden
om Ministeriets Konsnlent i Skolosager,
Proi'essor N. A. Larsen, der liavde
fremsat den Bemærkning, at der kunde
være paa Tido, om man i Danmark 0-
vervejede, hvorvidt nnm derfra slutlde
understette færøsk. Skolovæsen eller ik-
ke, da det danske Sprog i den færøske
5 Aarg.
Folkeskolø stod i Fare for at blive re
duceret til næ.ston Ingenting.
Uagtet Sambandsmænd i Sprogsa-
gen agiterer med at Selvstyremændone
vil Adskillelse fra dansk Kultur, saa
er dette kun Ovd der mangler ethvert
Grundlag, aldenstund dot staar fast at
alle Færiuger er enige om at Dansk
s k a 1 læros. Det falder ikke en eneste
Færing ind blot at tænko den Tanke,
at de 20,000 Menueaker, som bebor
vore Øer, skal kunne nojes med vort e-
get Sprog og vor egen Literatur alene.
Derfov kan vi lige saa godt hævde det
færøsko Sprogs Ket.
Ligesom vi herhjemme søgev sta-
dig at forbedre vore Levekaar materi-
elt set, saaleđes sager yi ogsaa at brin-
ge vor kulturelle Tilværelse paa Højdo
med andre Follcs, og ilet er ganske i
sin Orđen, at vi vælgor den Vej, der
syues bødst og naturligst at naa frem
til Maaiet. Selv om vi 'Færinger kom
til at lære vort. Sprog paa en forsvar-
lig Maađe, saa vilde hverken vor kul-
turrelle eller materielle Tilstand forrin-
ges derved. Tvertiinod.
á Eidisskarði.
Med đen smukkeste Udsigt ovet’
Fundingsfjord, der som en vreldig Sølv-
orm snor sig ind i Østeroen, lauido
man fra Eiðisskarúi i dot klare Sol-
skinsvejr iagttage deu imponerende Stil-
ling Østerøens Fjælde indtog ved Sideri
af hverandre. Og saa tænke sig, at
skont man var hojt over Havet, dog ik-
ke at være naaet op til den lmlve Høj-
de af Slættaratinds, der laa lige ved
Siden ar og liørto hvert enoste Ord som
blev talt ved Mødet.
Hr. Daniel Klein bod Forsam-
Iingen Velkommen, hvoreftor dev som
Indledning blev afsunget en Sang, som
som don gamle Digter, Kvivíks-Jógyan