Norðlýsi - 25.07.1919, Blaðsíða 3

đenđec
Dagbladone har i deu siđste T,id
bragt Meddelelse om đet áf færøske
Selvstyremænd rejste Kiav om Lovgiv-
ningsmyndighed for Fær’eernes Lagtiug,
et Krav, hyis Opfylđelse ønskes tilret-
telagt ved den forestaaende Gnmdlovs-
revision. Dette Spørgsmaal forekommer
os Sambanđsmænd át' være en afgorende
Betydning for Færøerues Skæbne; raen
herom har ađskillige af os udtalt sig
ved forskellige Lejlighedor, baade paa
Rigsdagen og andet Steds. Imidlertid er
der desuagtet nogen Fare for, at Sagen
fra cnkelte Sider vil blive betragtet
som uoget, de færøske Studenter og dis-
se alene forlyster sig med.
(forts).
c&olÆ&tnøóef
á Kromi dcn 20. Juli.
Dejligt Somraervejr. llolig Sø.
Lokket af disse to Naturbegunstigelser
gæstede over 400 Mehnesker fra alle
Norderfterue og Fuglefjorđ Fugløen sid-
ste Sondag. Eiiđnu talr.lgeye vilde Be-
søget have været, ora ikke tlyejrct Da-
geu i Forvejen liavde ađvaret flere til
ikke at tage afstcd.
Læror S. M. Zachariasen aabnede
Mødet og hod paa Indbyđernes Vegne
Velkommsn, hvorpaa Hr. stud. polyt.
L o u i s Z a c h a r i a s e n tog Orđet og
g'áv en let overakuelig FremstilHng af
TTdviklingcnie i vort politiske Liv og i
den nyere Tid, srsrlig vort Forholđ til
Grundloven. Ilan omtalte den færoske
SthtíenforeníngB Skrivelstf til Lagtinget
og paaviste dSn store Fremtiđige Bc-
tydning đet vilde have om vi havde den
- af/Studenternø angivne Vej aaben, nera-
lig Indsættelse af Løfteparagraf i den
Grunđlov, s-om ved Sønđerjyllands Ind
lemmelse i det danske Itige skal ænd-
res. Endvidero udviklede Taleren Grun-
dene, hvorfor vi Færiuger nødvendigvis
maatte gaa over til at kræve mere Itet-
for Lagtiuget.
Folketingsmand A n d r. S a m u e 1 -
- s wv fik saíL .Ordet. Man havde forven-
■ tet, at han vilđo give Norderøernes Væl-
• * gere en Oversigt over sin Rigsdags-
virksoinhed, men han talte ikke et Ord
iheroni, ng selvfølgelig fik Forsamlingeu
det besterate ludtryk, at Hr. Andr.
Saiunelsen: ingentihg -havde udrettet.
■ Derimođ kom han nied sin sædvanlige ■
Lovp-rfsinng af sin herlige Sam-
baiidspoiitik, sbnr han dog ingeuvegne'
kuude -komme mcd. ITagtot luvn havde
'brugt ret lang Tid til sin rJ'ale, saa
havde lian naar -alt kom til-alt ingen-
• - tiug, sa’gt, .dor kunde viere værdigt for
•en færosk Ealketinggmand, lran talte no-
"•^et om at der var .nogle andre Talere,
som yskuide: komme, nien at disse v*r
■ ■ V’ ,&
bange (for Samuelsen maaske!!!) og der-
for .liavde. undladt at give Aføde. Alen
overfor denne Udtalelse mødte Hr. Sa-
muelsen kun Forsamlingens Haan. Lige-
ledes talto han om at der paa Madet
var to Brødro, som talte i samiiie
Aanđ, men beklagede at lian selv ikke
ejede en saađan Broder. Slige Vrøvl-
ngtigheđer som Folketingsraanden frem-
førte, gav Forsaiulingen et yđerst ufor-
delagtigt Inđtryk af denne besvnderlige
Folkerepræsentant. Ilesten af Hr. Sa-
muelsens Tale var knn nogle yderst
tarvelige Randberaærkningfer til Hr.
Louis Zachariasens Tale. Han kom saa-
ledes med sine vante Udtalelser ora at
vi Færinger »vildi steinga okkum inni«,
nilon at han kunde givo noget som helst
Bevis for sine løse Paastaanđe.
Lærer Simon P. Zacharia-
sen talte oni Uđviklingen efter Mono-
polhaudelens Opliævelse og paapegede
Nødvendigheden af at vi for at beskæf-
tige os raed Spergsmaal, der cr frem-
rae i Nutiđen, ogsaa raaa holde os den
liistoriske Uđvilđing for Øje. — De
sociale Sporgsraaal herhjemnie maa nød-
vendigvis bedst kunne løses af Landets
egne Mrendj og for at vi kunde have
et afgøremle Ord at sige i deiino Sag
var det af ajlerstorste Betydnipg for os,
át Lagtinget fik storre Myndighed.
'Med flensyn til Løfteparagráfen var
det đen eukeltes Sag at tage Stilling til.
Hr. Samuelsen skulde dog ikke antage,
at denne Forsamlings Autoritetstro var
saa stærk, at han kunde vento -sine
Ord." ViYrit) eg meini tad er rætt so
vóni eg, at teir flestu eru einigur vid
mær«, blive modtnget alvorligt af tæn-
kende Mennesker.
Lagtingsmand M. Matra s sagde
nogle spagfærdige Ord om færøsk Lov-
givning, hvorefter forhenværeude Lag-
tingsmand S i m <> n J n s t J ac o b s e n
genfortalte uogle Ord, sora Joen Poul-
sen havde skrevet i »Dimmalættiug< i
Anledning af 70 Aarsdagen for Grund-
loven, Som et eneste Bevis for den ri-
vende Udvikling, soiu var foregaaet paa
Færøerne, nævnte hau at Husene var
sterre nu end i gamlo Dage, ligesora
han under stor Munterhed. fra Forsam-
lingen sagde, at danske Love var Aar-
sagen tii at vi hayde en saa stor Fis-
kerflaade.
Hr. Joen Justinussen berer- •
te Telofonspørgsinaalet, raen særlig hu-
moristisk var en Udtalelse, sora han re-.
fereređo efter den i sig selv store Si-
mon Just. Jacobsen, soin naar det drej-
edo sig oin Anlæg af en Kørevej liavde
udtalt, at do niiværende Tider rar saa
daarlige, at der ikke kunđe være Tale
om at tæuke pa* andet end at skaffe
sig Føde og Klæđer. At Folk morede
sig ovcr denne forhenværendo Lagtingi-
mands Yisdom, var imnđgaaeiigt.
Olaf JoenHen epurgte bl. 4.
Hr. Samuelseu livorledes det forholdt
sig »ied det Dyrtidstillæg, som der i
siu Tid var Tale orn at yde Fiskerne.
Hr. Lonis Z achavias en tog
saa til Geumæle raod Hr. Samueiseus
mange grundlese Paastande. Paa eu
klar og let anskuelig Maade viste Ta-
leren Forsamlingen, hvorledes lir. Sa-
rauelsen Gang paa Gaug liavde fremsat
bevisligo Urigtigiieder. Folkeungs.man-
den kom saaledes ynkelig til kort ved
sin Tale om at Selvstyrepartiet vilde
.»steiugja okkuin inni«. Skent han Gang
paa Gang blev ovorbevist ora, at liaus
Tale manglede ethvert sanđt Grun'dlag,
saa stod han dog som den standhaftige
Tiusoldat og benægtede Fakta.
Mange Alennesker der geunem
» DiiiMhalætting« s Forherligelse af den-
ne SambandsliovdÍRg liavde set op til
hani gik iuldstændig skuffede lijeui ef-
efter at liave erfaret hvad Hr. Samu-
elsen,- der for Tiden er Folketingsraand
for Færøerne, tillađer sig at opvarte
Folk međ.
Dá Folkemødet slnttede begav den
store Folkemasse sig ned til Bygđorne
Hattervig og Kirke, hvor đer vistes
stor Gæstfrihed. Som Paask01111el.se her-
for rungedo Hurraraabene da Motor-
og Robaade i den stille sollyse Sora-
meraften đrog afsted.
itekemlt jorclscr.
To tt'iiiikc l*iger
seges til 1. August. ííoj Lon glvcs.
Man bedes snarest henvenđe sig til
Ređaktøreu.
Alt Itorlægger- og Blikkenslager-
arbejde udføres. Sorte og galvaniserede i
Rorgelændere til Motorbaade leveres,
samt galvaniseređe Petroleumstanger ef-
ter BeHtilling. Reperationsværksted for 1
Motoriamper og Primusapparater.
Stort Lager af alle Materialei' til
moderate Priser. !
Nyholm Ðebess,
Thorshavu.
Tlf. 22.
Foroym Fóiknliásiknli.
Vetrarskúlin fyri dreinđir er frá
16. oktober til 15. mars. — Bønar-
bræv ura peningastyrk raá innau 10.
angust verda sent til aratid. Teir, sura
ætla sær á Foroyn Fólkuhnskú- '
In, mugu skila tad tii í Bønarbrævi- !
ntira. . •;
. ■ ' ", «, , .. *
R. Busmussea. Siinun av Sksaydi.